Brugte pacemakers skal sendes til udviklingslande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brugte pacemakers skal sendes til udviklingslande

Det er vigtigt at have hjertet på rette sted. Derfor foreslår en række amerikanske forskere i tidsskriftet American Journal of Cardiology, at brugte, men fungerende, pacemakere bør sendes til udviklingslande.

På University of Pennsylvania har man nemlig foretaget 334 obduktioner fra februar 2009 til juli 2011, og her blev 27 pacemakere fjernet, hvoraf 8 endnu havde batteri til mindst fire års levetid.

Og det er disse pacemakere, som amerikanske forskere mener, kan komme til gavn i lande, hvor folk ikke har så mange penge.

I USA sælges en pacemaker for omkring 5.000 dollars - knapt 29.000 kroner, og det vurderes, at mellem en og to millioner mennesker hvert år dør, fordi de ikke har adgang til pacemakere.

Læs mere på Politiken.dk

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er allerede en eksport af brugte pacemakere fra Danmark til ulande. Hvor mange der sendes og hvilke lande ved jeg ikke, men kender forholdene i Bolivia som modtager pacemakere fra Danmark.

Historien om at USA mener at pacemakere kan genbruges er derfor underlig, da pacemakere allerede genbruges i stor stil, så den skal nok opfattes som et indlæg i debatten om at ændre amerikansk lovgivning, som forbyder genbrug af pacemakere.

  • 0
  • 0

Genanvendelse af pacemakere vil give et ekstra udbud i markedet, og så ville pacemakerfabrikanterne tabe omsætning. Efter min mening er forbuddet i USA et resultat ef heldig gennemført lobbyvirksomhed

  • 0
  • 0

Genanvendelse af pacemakere vil give et ekstra udbud i markedet, og så ville pacemakerfabrikanterne tabe omsætning. Efter min mening er forbuddet i USA et resultat ef heldig gennemført lobbyvirksomhed

Nej, der er ikke tale om at give amerikanske patienter genbrugs-pacemakere, så der kommer ikke et ekstra udbud i (det) marked.
Mit indtryk - uden at jeg kender baggrunden - er, at det amerikanske forbud mere har etisk karakter. Eksport af pacemakere til u-lande ændrer ikke markedssituationen i de vestlige lande. Sendes der ikke bruget pacemakere til u-landende bliver der ikke købt andre - de fattige med behov får i det tilfælde blot lov til at dø.

  • 0
  • 0

Det glæder mig at mine gamle pacemakere måske bliver genbrugt i Ulandene. Jeg har foreløbig fået udskiftet 3, hvoraf den ene kun fik en drifttid på ca. 14 dage p.g.a. infektion omkring denne. De andre fejlede heller ikke noget , bortset fra batteriets levetid, som er ca. 5 år. Hvis fabrikken kan montere nyt batteri, og det tillades, kan der være rigtig mange på markedet.

  • 0
  • 0

I USA sælges en pacemaker for omkring 5.000 dollars - knapt 29.000 kroner, og det vurderes, at mellem en og to millioner mennesker hvert år dør, fordi de ikke har adgang til pacemakere.

Hvad er den reelle fremstillingspris? 500-1000,- kr. ?
Hertil indsættelse af lokal læge under lokal bedøvelse, yderligere et par hundrede?
Så hvorfor sende dem en brugt pacemaker?
Der er rigeligt råd til at give dem en ny til kostpris og derved være med til at bibeholde en høj produktion og udvikling af nye pacemakere. Pacemakere og indsætning af ditto er ikke længere raketvidenskab.
Det er lige før jeg tror at håndtering, test og forsendelse af den brugte pacemaker overstiger kostpris og lokal indsættelse af en ny.
Problemet er selvfølgelig at det åbner mulighed for fusk hvis vesterlændinge kan tage på ferie i et uland og derved få en billig pacemaker, men i USA er der vel også fattige mennesker uden sygeforsikring som får lov til at dø fordi de ikke har råd til en pacemaker?

  • 0
  • 0

Jeg tror dit bud er alt alt for lavt. Den "lokale læge" jeg så indsætte en pacemaker var specialist ved Rigshospitalets Hjertecenter og han havde to andre assistenter på stuen. Pt var ikke i fuld narkose, men meget tæt ved da især tildannelsen af "lommen" til pacemakeren er smertefuld (stump dissektion), så der skal altså et større apparat til end du lige lægger op til.

Moderne pacemakere er ydermere programmérbare i meget vid udstrækning bla. for at forlænge batteritiden så pacemakeren kun støder når der er brug for det. Det er mere regelen end undtagelsen at pacemakeren støder sjældent end ofte. Det lader sig kun gøre fordi pacemakeren konstant monitorerer hjerterytmen og handler på baggrund deraf. Der er altså et "diagnostisk system" ombord foruden to elektroder og et batteri.

Derfor ses det også at pt. tit går til tjek for at få opdateringer og individuelle tweaks som passer til netop deres hjertelidelse/pacemaker. Alene på baggrund af programmerbarheden (og dertil hørende softwareudvikling) samt batteriteknologi/styring vil jeg tillade mig at anføre at kostpris 1000kr er vel optimistisk. Kvalitetskontrollen alene er givetvis ikke gratis og vil alt andet lige være en del af kostprisen.

Jeg tager hatten af for din tillid til lægerne og teknologien, dygtige, dét er de i hvert fald på Hjertecenteret, men fordi det ser nemt ud behøver det ikke være det - og slet ikke billigt, heller ikke for "dimsen", det er godt grej!

De bedste hilsener

Sune

  • 0
  • 0

Pt var ikke i fuld narkose, men meget tæt ved da især tildannelsen af "lommen" til pacemakeren er smertefuld (stump dissektion), så der skal altså et større apparat til end du lige lægger op til.

Min betragtning var på baggrund af en kammerat der fik pacemaker, det tog ca. 20. minutter i lokalbedøvelse, der er selvfølgelig variationer, men de er ikke alle lige komplicerede og han nævnte ikke noget om store smerter, tværtimod, men sådan er vi vel alle så forskellige.

Moderne pacemakere er ydermere programmérbare i meget vid udstrækning bla. for at forlænge batteritiden så pacemakeren kun støder når der er brug for det. Det er mere regelen end undtagelsen at pacemakeren støder sjældent end ofte. Det lader sig kun gøre fordi pacemakeren konstant monitorerer hjerterytmen og handler på baggrund deraf. Der er altså et "diagnostisk system" ombord foruden to elektroder og et batteri.

Jeg ved der er aktiv monitorering, jeg har arbejdet med hjertesignaler, det er ikke synderligt kompliceret, det kan laves nemt og fleksibelt med dagens komponenter.

Jeg giver dig ret i at der er omkostninger til kvalitetskontrol og ekstra pålidelige/testede komponenter samt lidt til software, men jeg mener stadig ikke ikke jeg har sat mit bud for højt. De dyreste dele er indkapslingen og elektroden/erne og 'monteringen' af pm i kroppen og som vist jeg ikke husker helt forkert, foregår under røntgen monitorerring.

Jeg tager hatten af for din tillid til lægerne og teknologien

Det er ikke lægerne jeg har så meget tillid til, mere til ingeniørerne bag teknologien, de har deres kamp med at udvikle dimserne under konstant økonomisk og tidsmæssigt pres og det lykkes dem stadig at gøre deres arbejde rigtig godt trods alle dem der stjæler æren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten