Brugte batterier fra elbiler skal gøre renoverede lejligheder til strømlagre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brugte batterier fra elbiler skal gøre renoverede lejligheder til strømlagre

Hele værktøjskassen bliver taget i brug i et nyt udviklings- og demonstrationsprojekt, der frem mod 2019 skal vise, hvad der skal til for at få det danske energisystem til at fungere i en fremtid med langt mere vedvarende energi.

413 lejligheder skal energirenoveres til Bygningsklasse 2020-niveau, og desuden renoveres en kontorbygning og et stort antal enfamilieshuse. En del af bygningerne skal udstyres med solenergipaneler af typen PVT, der både producerer strøm og varme, brugte elbilbatterier og varmelagre, så man kan udjævne el- og varmeforbruget.

Desuden vil projektpartnerne Aarhus Kommune, AVA, Aarhus Universitet, Boligforeningen Ringgården, IKEA, Danfoss, Racell, Lithium Balance, Dong, E.ON, Kamstrup og Cowi se på, hvordan man med ny køkkenindretning og -udstyr kan reducere både energiforbrug og affaldsproduktion i de enkelte husholdninger.

Læs også: København er verdens smarteste by

»Intentionen er, at man kigger holistisk på, hvad der gavner mest i det store billede. Det handler om at gøre byen smartere - ikke bare elnettet,« forklarer projektleder Reto M. Hummelshøj fra Cowi om projektet Ressource Efficient Cities implementing ADvanced smart CitY solutions (Ready).

Det omfattende projekt har vundet støtte fra EU's Smart City initiativ, der sponsorerer det fem-årige initiativ og et lignende forsøg i den svenske kommune Växjö med 143 mio. kr, hvoraf de 83 mio. kr. går til projektet i Aarhus. Oveni støttemillionerne lægger projektpartnerne, som har indgået et OPP-partnerskab, lige så mange penge til de energirelaterede dele af projektet.

Aarhus Kommune har længe arbejdet på at tiltrække smart city-projekter. Derfor glæder rådmand for teknik- og miljø Kristian Würtz (S) sig over projektet.

»Jeg ser tilskuddet fra EU’s Smart Cities-puljer som udtryk for, at vi i Aarhus både har en lang række innovative virksomheder og organisationer, samt at vores politik på klimaområdet er ambitiøs nok til at kaste resultater af sig,« siger han i en pressemeddelelse.

Den gennemgribende renoveringsstrategi betyder, at de gamle lejligheder og huse vil kunne omstilles til at bruge lavtemperaturfjernvarme. Desuden skal bygningerne selv producere energi med PVT-paneler, der både producerer strøm og varmer væske op til en temperatur, hvor det kan bruges til at forvarme brugsvand. En anden mulighed er at udvinde varmen fra ejendommenes spildevand og bruge til at forvarme brugsvand.

Læs også: Sådan skal el, gas og fjernvarme spille sammen i byerne

Men lokalt produceret vedvarende energi er ikke nok til at løse de alvorlige udfordringer, som det danske energisystem vil skulle klare i en fremtid, hvor vindmøller, solceller og solfangere skal stå for en langt større del af energiproduktionen end i dag.

»Vi skal også have lagre for både strøm og varme lokalt i de enkelte afdelinger, der kan udjævne forbruget,« fortæller Reto M. Hummelshøj.

Projektpartnerne forestiller sig at købe brugte elbilsbatterier og installere dem i bygningerne. Lidt i stil med, hvad Better Place-stifteren Shai Agassi foreslog sig, før firmaet lukkede i Danmark.

Læs også: Better Place-direktør vil redde planeten med elbiler

»Normalt vil man skrotte et elbilsbatteri, når det er nede på 50-70 procent af sin oprindelige kapacitet. Vi forestiller os, at vi kan købe dem meget billigt - i omegnen af 20 procent af nyprisen - fordi prisen på elbilsbatterier hele tiden falder og alternativet er en skrotning. Bliver det så billigt, så vil det være en attraktiv mulighed, selv med det energitab, der er ved op- og afladning.«

En af de store udfordringer i projektet bliver at få alle de forskellige energiproducerende -og lagrende enheder til at spille sammen. Her kommer Dong ifølge Reto M. Hummelhøj ind i billedet med et system kaldet Powerhub.

»Powerhub-systemet sender nogle signaler, som vi kan bruge til at styre de forskellige komponenter med.«

Læs også: Intelligente byer til oplyste borgere

Beboere skulle helst ikke komme til at mærke andet end et forbedret indeklima og en lavere energiregning, når renoveringerne er gennemført. Men projektpartnerne forventer, at løsningerne inden for kort tid kan tages i brug mange andre steder.

»Vi har som 'first movers' inden for energieffektive løsninger adskillige erfaringer med, at morgendagens avancerede teknologi på ganske kort tid kan blive til gårsdagens almene løsninger. Kodeordene her er mod, samarbejde og mulighed. Partnerne bag projektet har modet, samarbejdet er en betingelse, og Ready giver teamet den økonomiske mulighed for at realisere visionerne,« siger forretningsfører Palle Jørgensen fra Boligforeningen Ringgården.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skrives som om man havde regnet med at skrotte alle elbils-bilbatterierne og det er en helt ny idé at bruge dem som stationær energilager. Og det er det jo ikke, det har hele tiden været planen fra producenternes side.

Eneste problem bliver nok bare allerede at finde nok batteri'er man kan bruge, da der typisk går 8 år eller mere før batterierne ikke længere har kapacitet nok til elbilerne. Og da der ikke er ret mange elbiler på det danske marked endnu, kan de bliver svært at finde nok. Og det kan gøre at prisen ikke er så lav i starten.

Men det er er nok nemmere at finde brugte batterier i Norge.

  • 7
  • 1

Hvis tilgangen skal være holistisk, så kunne jeg da godt tænke mig et svar på hvori det holistiske består at lagre energi I form af el og varme I hver enkelt bolig, når der finds fælles løsnigner, som kun koster en brøkdel at etablere. Hvis behovet I det hele taget er eksisterende. (Specielt for lagring af el )

  • 7
  • 1

Der står intet i artiklen om, hvad man konkret forventer af resultater af projektet. En projektleder, der lægger vægt på en ”hollistisk” tilgang, har måske ikke nogen suceskriterier:

»Intentionen er, at man kigger holistisk på, hvad der gavner mest i det store billede. Det handler om at gøre byen smartere - ikke bare elnettet,« forklarer projektleder Reto M. Hummelshøj fra Cowi.

Folk der er svage i troen, kan let få den opfattelse, at succeskriteriet først og fremmest er at få støtte fra EU. Men denne skepsis kan journalisten jo let afhjælpe ved at kortlægge, hvilke samfundsmæssige gevinster projekter forventes at give i forhold til de ressourcer der forventes investeret.

  • 11
  • 0

Det lyder som en utrolig dyr løsning som måske endda er dyre end selve huset. Hvad er prisen per hus? Ville det ikke være billigere med nogle få centrale lager, der er jo masser af løsninger derude.

  • 6
  • 1

Så vidt jeg ved, må man ikke opmagasinere mere end 5 liter benzin, fordi det er brandfarligt.

Jeg vil mene at der burde være en lignende regel for farlige batterier. Maks 5 kg. De er også farlige!

  • 4
  • 8

"Brugte batterier fra elbiler skal gøre renoverede lejligheder til strømlagre."

Det må vel være :

Renoverede brugte batterier fra elbiler skal gøre renoverede lejligheder til strømlagre.

Der er vel ikke nogen der udskifter sit batterier før end det er slidt op.
Og brugte litium batterier skal vel tømmes for litium, som så skal bruges i nye litium batterier.

  • 7
  • 2

Brugte batterier er slidt op - selv om der er noget kapacitet tilbage så begynder de andre problemer hurtigt at hobe sig op, producenterne har naturligvis en model for dette, det er derfor man modvilligt skifter til nye batterier inden skaderne ender på garantien! Man köber alle de fejl som sälger allerede ved kommer, det er klart at det er et "tilbud".

Med mindre man taler om NiFe som kan holde stort set altid, som tåler nästen enhver form for mishandling og derfor også er svinedyre.

Tyskerne anvender NYE batterier i deres sol-celle drevne huse. Noget vi bör läre af!

http://www.nyteknik.se/nyheter/energi_milj...

  • 7
  • 0

Man må opbevare op til 25 liter benzin i privaten uden at gøre sig større anstrengelser, dog skal man anvender godkendte beholdere.

1 l benzin svarer til ca 10kWh og dermed er energiækvivalenten et 250kWh batteri eller ca. 2500 kg litium batterier (cirka 100Wh/kg).

Ved ikke hvor stort energiindhold et litium batteri har ved afbrænding.

  • 5
  • 0

Brugte genopladelige batterier finds måske ikke I fremtiden?
Fx BMW siger at deres batterier i i3 kan holde i 20 år.
Tesla har 8 års garenti på deres batteri, så her forventes også en lang levetid.
Der er bliver måske batterier fra trafikskadede biler.

  • 3
  • 1

Man kan läre to ting:

1) Som regel findes der et direkte bytteforhold mellem investeringsomkostninger og driftsomkostninger.

I det konkrete tilfälde får man et ganske billigt batteri, med ukendte egenskaber, som måske ikke er helt stabilt og måske senere sender en sky af syre ud i boligen så alt skal udskiftes. I det Tyske tilfälde får man et dyrt batteri, som er tilbagebetalt tidligst om 15 år, men som formodentligt har en garanti der däkker den slags.

2) Det er DYRT at väre selvforsynende;

I Tysklands tilfälde presser man omkostningerne på "den grönne omstilling" ud på forbrugerne gennem de kollektive anläg, hvilket skubber balancen i retning af at placere tingene i "den afgiftsfrie zone" på den anden side af elmåleren.

Den störste udfordring bliver såmänd at man går ud og placerer alle de her "grönne" investeringer på "den forkerte side af måleren" så huslejen reelt stiger uden at de "grönne" afgifter mindskes. Den kan godt blive svär at sälge, men man kan vel fölge "barmarks-modellen" og få befolket "Udkantsdanmark" igen ;-)

  • 0
  • 0

Kære alle projekt-deltagere - og kommentatorer!
Især om el-bil-batterierne: Efter alle disse ret seriøse kommentarer - mest kritiske/negative, vil jeg foreslå: Spar krudtet til om 10-20 år, når vi ved lidt mere om elbilernes udbredelse og batteriernes levetid.
Eller drop det helt, for det er ret sikkert, at defekte batterier bedst genbruges til nye batterier.
Og undskyld: Det er vel ikke bare en Århus-historie!!! - (;-)
Men andre dele af projektet, f.eks. lavtemperatur-fjernvarme - eller kold fjernvarme (med varmepumper) er særdeles relevant.

  • 5
  • 0

Alle disse grønne ideer flokkes om disse projekter som fluer om en lort. Det værste er, at de får lov til det, og ovenikøbet får støtte til det.
Hvis alle pengene var blevet brugt til virksom og simpel renovering, var der sikkert sparet mere end disse fantasiprojekter nogensinde kan bevirke.

  • 8
  • 1

Når man ser bort fra den fjollede ide om at binde sig til brugte batterier, er der da megen fornuft i at lave et projekt som ser på hvordan man som helhed sparer på energi i husholdningerne, dvs. hvor kan der spares megen energi med relativt få midler? Desuden er lavtemperaturfjernvarme HELT afgørende ... Vi fik bare ikke at vide hvad lavtemperatur er? 60 grader eller 35 grader??? Og det er jo rigtig vigtig hvis varmepumper i fjernevarmen virkelig skal kunne betale sig.

PS: Ud fra en helhedsbetragtning kunne man starte med øge afgifterne markant på personbiler der kører under 15 km/l. ... Men det er jo nok uden for helheden ;-)

  • 1
  • 0

Vi må og skal lære at opbevare el fra såvel solenergi som fra vindenergi og hvem - måske også bølgeenergi.

Dette fordi vi ikke kan styre hvornår energien dannes, og fordi det nødvendige forbrug kun i begrænset omfang kan forudses/styres.

En af måderne er fjernvarme hvor man i leveringsgunstige situationer kan opvarme vandet til en højere temperatur, en anden er varmelagring på selve fjernvarmeværket (damlagring).

Elektricitet er derimod noget vanskeligere og dertil enormt kostbart.

Så er der energilagringen af gas - eksempelvis gyllegas - og igen må vi ty til store beholdere. Noget lignende som de gamle gasværkers beholdere der egentligt var åbne kar med bunden opad og som stod i store vandbassiner med bunden opad.

I Norge har man en mulighed store opdæmninger af floderne. Der har vi reelt ingen muligheder af betydning.

Der findes nogle lidt mere eksotiske muligheder, men i Danmark reelt uden betydning. Muligvis der i fremtiden kan findes flere, men fælles for alle muligheder er at de koster. Vi skal bare vænne os til omkostningen, og dette vil ske. Vi kvier os bare ved tanken om at gøre det her og nu.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten