Brugt elektronik skal skilles ad med en skruetrækker, men smadres med en hammer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brugt elektronik skal skilles ad med en skruetrækker, men smadres med en hammer

Elektronikaffald af ringe værdi bliver i dag grovsorteret og derefter sendt direkte i en shredder, der kværner elektronikken i mindre dele Illustration: Christian Østergaard

Når elektronik bliver skrottet er det oftest en hammer og en skruetrækker, der bliver brugt til at skille det ad. Det til trods for, at producenterne i mange tilfælde er tvunget til at skrive detaljerede adskillelsesmanualer til affaldsbehandlerne.

Dermed gør elektronikproducenter og -importører et stykke arbejde, der i sidste ende fordyrer deres produkter, uden at det har en miljømæssig effekt. Det konkluderer konsulenter fra Niras og Viegand Maagøe i en nyligt lanceret rapport til de af elektronikbranchens parter, der står bag den såkaldte frivillige aftale om elektronikaffald (WEEE).

Kravene beder typisk producenterne lægge adskillelsesinformation tilgængeligt på deres hjemmesider, hvor tanken er, at affaldsbehandlerne skal finde manualer, videoer eller lignende, som skal bruges til at pille udstyret fra hinanden. Endelig kan manualerne påpege, hvilket specialværktøj der skal til for at skille eksempelvis en computerskærm af en vis model ad.

Læs også: Sjældne jordarter går tabt, fordi der ikke er penge i dem

Hammer frem for vejledninger

»Krav til værktøj og vejledninger giver ikke ikke mening for genanvendelsesvirksomheder, da de ikke har tid til det. Når man taler ‘end-of-life’, bruger de snarere en hammer end en skruetrækker, og i hvert fald ikke specialværktøj,« påpegede Annette Gydesen, chef for bæredygtighed i Viegand Maagøe ved en nylig konference hos Dansk Industri, hvor rapportens resultater blev fremlagt.

Ved samme lejlighed bekræftede miljøspecialist hos Sonys europæiske afdeling, Lars Koch, at producenterne ser manualerne som en unødig byrde.

»Det er en skam, at der nogle gange kommer nye krav, uden at der er tænkt over, hvorfor vi gør det sådan. I 2014 var der krav om instruktionsvideoer til at adskille fjernsyn, men ingen ‘recyclers’ har økonomisk grundlag for at bruge dem til noget,« påpegede han.

Læs også: Kan vi bruge levende larver som minearbejdere?

Kostbart elektronikaffald skilles i dag ad i sine hovedbestanddele, som sendes videre til oparbejdning i udlandet. Her fjerner en medarbejder fra DanWEEE Recycling i Hedehusene printkort fra en server. Illustration: Christian Østergaard

Det er ikke et krav, at instruktionerne benyttes, eller at alle dele nødvendigvis adskilles fuldstændigt, og det økonomiske incitament for affaldsbehandlerne, også kaldet recyclers, er derfor nødvendigt for at motivere, at de eksempelvis ser en video eller bladrer i en manual.

I sin opsummering påpeger parterne bag den frivillige aftale, at EU’s Ecodesign-krav eksempelvis kræver, at producenter af ventilatorer stiller detaljerede informationer om adskillelse og brug af værktøj til rådighed, som ifølge parterne ‘ikke afspejler de konkrete behov hos oparbejderne’.

Hertil kommer ifølge parterne, at producenterne i Europa oplever en ‘forsvindende lille’ efterspørgsel på informationen, hvorfor branchen selv ser det som en unødig udgift uden den ønskede effekt.

Læs også: Kina fordobler sit elektronikaffald på fem år

Partnerskab: Fokusér kravene

Den danske elektronikbranche foreslår derfor, at der stilles nye typer af krav til elektronikproducenterne. Først og fremmest skal kravene differentieres, mener branchen. Især pc’er og mobiltelefoner indeholder mange dyrebare metaller, mens mindre avanceret elektronik som små husholdningsapparater indeholder forholdsvist små mængder.

Det betyder, at husholdningsapparaterne ofte ender direkte i en shredder, der smadrer elektronikken, hvorefter smådelene kan sorteres. I disse tilfælde er det ifølge branchen væsentligst, at der ikke er skadelige stoffer i apparatet. Modsat er det vigtigt, at eksempelvis computere og mobiltelefoner let kan skilles ad, så de vigtige metaller kan udvindes.

»Det ville give mere effektivitet og bedre muligheder for alle produkter. Kravene bør differentieres. Det giver mening at skille en pc ad og genanvende, opgradere osv., men for noget med begrænset værdi giver det ikke mening,« fastslog Annette Gydesen ved konferencen.

Læs også: Privatdetektiver afslører elektronikklunsere for Miljøstyrelsen

Derudover foreslår branchen selv, at man skal stille krav om færre plasttyper pr. produkt og reducere mængden af blandingsmaterialer, ligesom produkterne skal mærkes tydeligt med information om indholdet af værdifulde metaller og farlige stoffer.

Blandt andet på baggrund af anbefalingerne fra branchen forventes miljøminister Esben Lunde Larsen (V) at fremlægge ny lovgivning på området til sommer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

til hurtigere adskillelse, ved en reparation af udstyret.
I gamle dage (70erne og 80erne) kunne man fjerne en bagbeklædning på et fjernsyn, ved at vippe en skruetrækker ind to steder. I dag skal man have et halvt hundrede skruer ud. Det tager ekstra tid.
Jeg har også set billige vaskemaskiner, hvor man IKKE kan fjerne en bagplade og komme til varmeelementet, men skal have hele karret ud af maskinen eller altenativt klippe/save en firkant af bagsiden ud, og bukke det til siden, og siden samle det igen på div. måder, da andre løsninger bliver for dyre.

  • 20
  • 1

Det virker ikke som om de overhovedet forstår virkeligheden.
Da Kommunekemi blev startet blev en stor opsamlingsplads på et sted. Der blev ikke destrueret så meget som lovet.
Skaderne er ikke så store som man vil påstå. Der er ubalance mellem diverse risici.
Der døre rigtig mange pga. fejl på hospitaler menage flere end i trafikken. Alligevel skal vi snart snegle os af sted.
Der er anvendt helt uhyrlige summer på manualer, der nu begynder med en masse advarsler i stedet for hvordan enheden skal betjenes. Der er fjernet en masse såkaldt skadelige stoffer. hele metodikker er fjernet og ændret radikalt. udelukkende for at beskytte miljøet.
Så er der så noget væsentligt tilbage?

  • 0
  • 12

Verden er midt i en voksende miljø katastrofe, hvor dyr og planter uddør med stigende hastighed og mennesket breder sig til hver en afkrog af jorden.
Affalds øer opstår i havene af flydende plastikaffald og vi graver kul og eksotiske metaller op af jorden og spreder det i fødekæden, som vi sidder i toppen af!
Nogen har stukket hovedet så højt op i bagdelen at de tror at natur, og i sidste ende os mennesker, ikke kommer til at lide under det.

Fejl på hospitaler og sneglefart på vejene, er da totalt irrelevant, i en debat om hvorvidt vi skal blive bedre til at bevare værdifulde råmaterialer, og undlade at smide det i naturen, så dyr og planter tager skade af det.

  • 9
  • 0

Når jeg ser billederne fra "genanvendelsesanstalten", ser jeg ind i en industriel hjerne - et profitområde, der betragter arbejdet som et snavset job, der bestrides af lavest uddannede arbejdskraft.

Den præcise høne og hønseæg hér? Jeg ved det ikke, men hvis omgivelserne var lyse og rene, og der var tid til at gøre tingene ordentligt – fordi samfundet som et hele prioriterede sit genbrug PÅ LIGE FOD med sin produktion - ville det smitte af på alle parter: Arbejderne og deres moral, arbejdsgiverne og deres moral, lovgiverne og deres moral og borgerne og deres moral.

Så længe vi betragter affald som et mørkt, ubehageligt, beskidt tys-tys-område, snarere end at betragte det med respekt – fordi Jorden er vores hjem og meget af dét, vi smadrer og brænder, ikke kommer igen – så vil intet led i kæden REELT set forholde sig helhjertet til genanvendelse.

  • 13
  • 0

Så længe vi betragter affald som et mørkt, ubehageligt, beskidt tys-tys-område, snarere end at betragte det med respekt – fordi Jorden er vores hjem og meget af dét, vi smadrer og brænder, ikke kommer igen – så vil intet led i kæden REELT set forholde sig helhjertet til genanvendelse.

Og det sørgelige er, at mange af de råstoffer der benyttes i elektronik, brydes i miner, f.eks. i Afrika, af børnearbejdere, under kummerlige forhold, som får ovenstående til at ligne en operationsstue i sammenligning.

Vi skal stoppe racet mod bunden, i form at billigere og billigere produkter, og større og større profit til ganske få - hvis det betyder at en vaskemaskine bliver 100 kr. dyrere, i fald der ligger en manual for den, ja så vil den dels kunne skilles ad på forsvarlig vis, dels have en langt højere grad af reparerbarhed.

Problemet er, at reelt set er eksempelvis hårde hvidevarer (og flyrejser, men det er en helt anden debat) blevet alt, alt for billige - man kan købe en ny vaskemaskine for 2.000 kr, så hvem vil bare så meget som overveje at reparere maskinen, hvis en slange falder af inde i den (reddede min datters opvaskemaskine på den måde, men hvis jeg ikke havde gjort det, så havde hun nok købt en ny), fordi enten kan folk ikke selv, eller også er det for dyrt at få maskinen repareret.

Men hvis den nu som udgangspunkt var dyrere (måske fordi man også fik luset det værste bras ud), og der forelå ordenlige manualer, så man hurtigt kunne udføre reparationen, ja så kunne tiden til endelig skrotning skydes i mange år, til stor gavn for miljøet.

Og vi skal passe meget på at lade hensynet til nogle få branchers indtjening veje tungere end hensynet til miljøet - vi burde være blevet klogere end da vi smed gifttromler ud i grusgrave i tresserne.

  • 5
  • 0

Når jeg ser billederne fra "genanvendelsesanstalten", ser jeg ind i en industriel hjerne - et profitområde, der betragter arbejdet som et snavset job, der bestrides af lavest uddannede arbejdskraft.


Sådan er de fleste virksomheder. Målet er overskud. Hele historien med manualer, specialværktøj og medarbejderpleje - med stor sandsynlighed udtænkt af en djøf'er som ikke kan udpege den virksomme ende af en hammer - er aldeles tragikomisk. Selvfølgelig skal skidtet kunne skilles ad på enkel vis. Og processen starter ikke på djøf'erens skrivebord eller i hans hønsestrik-støttegruppe. Den starter hos fabrikanten. Det skal være en fordel at producere noget som er enkelt ad adskille/recycle. Herfra vil mit bedste bud på et muligt incitament være mindre produktionsomkostninger grundet f.eks. færre skrueoperationer eller kortere produktionstid.Sekundært vil et let-servicerbart produkt give lavere TOC som - desværre indirekte - vil komme producenten til gode.

  • 2
  • 1

iFixit.com er mit bud på en ny og relevant religion.

Måtte den sprede sig til alle og dyrkelsen af ske overalt.

(Alle producenter kunne lægge deres egne manualer hér. De tjener deres penge på værktøjssæt til selvreparation og vedligehold, og giver sammen med brugerne point til produkterne og modellerne efter "reparerbarhed". )

  • 5
  • 0

Så sørgede man for at:

  1. Liste de komponenter med manufacture code som oftest går i stykker.
  2. Gør proprietære komponenter tilgængelige for almindelige mennesker til rimelige priser.
  3. Designer med henblik på let fejlfinding. F.eks. udlæsning af fejlkode via seriel/usb interface.
  4. Letter eksporten til fattigere lande af "gammel elektronik", som stadigvæk er i høj kurs der.
  5. Lader folk få en "licens" til at samle udvalgte typer "skrald" op. På "genbrugspladsen" er tæt på 50%, hvis ikke mere af elektronikken fungerende eller med ubetydelige fejl.
  • 0
  • 0

  1. Lader folk få en "licens" til at samle udvalgte typer "skrald" op. På "genbrugspladsen" er tæt på 50%, hvis ikke mere af elektronikken fungerende eller med ubetydelige fejl.


Halleluja - sikken en god ide. Man står tit dér og ærgrer sig over at man ikke må samle etellerandet op og ta' det med hjem. Om så folk skabte sig et levebrød af at renovere sagerne, ville jeg stadig mene det var en god ide. Mindre skrot er godt!

  • 2
  • 0

Lader folk få en "licens" til at samle udvalgte typer "skrald" op. På "genbrugspladsen" er tæt på 50%, hvis ikke mere af elektronikken fungerende eller med ubetydelige fejl.


Det ville være en rigtig god ide.

Halleluja - sikken en god ide. Man står tit dér og ærgrer sig over at man ikke må samle etellerandet op og ta' det med hjem. Om så folk skabte sig et levebrød af at renovere sagerne, ville jeg stadig mene det var en god ide. Mindre skrot er godt!

Nogle har ikke så megen pli som du, udenlandske nummerpladebiler og de der kører dem og et par medhjælpere, letter ret ofte elektronik kasserne for nogle hundrede kilo. Gerne fuldt dagslys og trods video overvågning.
De "pæneste" af disse kommer så pænt dagen efter og afleverer alt det der ikke virker.

Hvor resten havner...... ?

Men dertil så er de gamle bly batterier i ret høj kurs, de kasser lettes ofte om natten.

Vi har helt klart brug for Lovlige "skraldere" der kan hygge sig med at få nogle ting til at virke og sælge disse.
Måske endda de også kan hjælpe lidt med sorteringen af affaldet?

Men som levevej for folk med moral, som ikke bare at dumper de mindre værdifulde i naturen tror jeg ikke er muligt.

For pensionister og førtidspensionister, kan det dog være en rigtig god tillægs indkomst.

Men den slags kan liberalisterne ikke tåle at høre!
For så er det jo en bunke *samfundsnassere"
- Kan man lave 420,- om måneden på genbrug af skrald, så kan man jo også passe et 37 timers regulært arbejde !

eller no'et

  • 1
  • 0