Der er brug for nye 'knapper', hvis bygningers varmeforbrug skal ned

Mens tal fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Aarhus Universitet har vist, at det reelle varmeforbrug i nye parcelhuse opført i 2011 er cirka 25 procent lavere end forbruget i huse opført i 2006, så ser det ifølge SBi ikke nær så godt ud med planerne om at reducere varme­forbruget yderligere.

Læs også: Skrappe krav har reduceret varmeforbrug i nye huse

I en rapport offentliggjort sidste år har SBi indhentet oplysninger om varmeforbruget i knap 3.000 parcelhuse, og mens huse, der lever op til standarden i 2010, gennemsnitligt bruger 75,2 kWh/m2/år, så bruger huse, der lever op til A2015 – dagens standard – 71,8 kWh/m2/år, og huse, der lever op til A2020 – den standard der forventes at træde i kraft i 2020 – bruger 68,7 kWh/m2/år.

Da der er opført relativt få huse af denne type, er datamaterialet i sagens natur lille, men det understøttes af en lignende undersøgelse fra Dansk Fjernvarme, der sammenlignede huse opført efter A2010 og huse opført efter A2015. Heller ikke der var der store forskelle at spore.

Beregningsmetoden er ændret

En del af forklaringen er, at myndighederne har ændret på den måde, som man beregner energirammen på ved at skrue på de såkaldte energifaktorer. Målet med stramningerne er jo at minimere udledningen af klimaskadelige gasser, så når man beregner, hvor meget energi en bygning må bruge, tages der hensyn til den klimagasudledning, som energiproduktionen forårsager.

Derfor tæller 1 kWh fjernvarme mindre end 1 kWh naturgas, og fjernvarme i en A2020-bygning tæller ikke nær så meget som i en A2010-bygning, fordi man forventer, at fjernvarmeproduktionen vil blive effektiviseret frem mod 2020, hvor A2020 vil blive standard.

En anden faktor, som især professor Kirsten Gram-Hanssen fra SBi fremhæver, er brugeradfærd:

»Vi ved, at folk bruger lavenergiboligerne anderledes, end beregningerne lagde op til. Eksempelvis skruer de op for temperaturen for at få højere komfort, og så stiger energiforbruget.«

Ifølge SBi’s rapport vil varmeforbruget stige med 8-12 procent for hver grad, temperaturen hæves.

Fejl kan forklare halvdelen

En anden og vigtigere faktor er, om der er fejl i husene eller deres installationer, siger lektor Steffen Petersen fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet:

»Brugeradfærden kan måske forklare 20 procent af variansen i tallene. Men så er der måske 50 procent af variansen, der skyldes, at bygningen i virkeligheden ikke er, som man antager i beregningerne. Måske ligger den mere vindudsat, eller der er fejl som utætheder, kuldebroer og fejlindstillede anlæg, som får varmeforbruget til at vokse.«

Både Kirsten Gram-Hanssen og Steffen Petersen anbefaler derfor, at myndighederne supplerer kravene om, at bygningen beregningsmæssigt skal overholde en energiramme, med krav om, at det skal dokumenteres, at bygningen også i virkeligheden kan holde sig inden for et fornuftigt forbrugsinterval.

»Med udbredelsen af smarte målere har vi let adgang til at undersøge, hvorvidt bygningerne rent faktisk overholder kravene. De samme data kan bruges til at fejldiagnosticere og hjælpe os med at drifte bygningerne mere smart i forhold til en mere fluktuerende energiproduktion. Det får vi sandsynligvis mere reelle fordele ud af end at stramme beregnet energirammekrav yderligere,« siger Steffen Petersen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er ved at revidere Bygningsklasse 2020, som vil blive standard for offentlige bygninger i 2019 og for private med udgangen af 2020.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Med udbredelsen af smarte målere har vi let adgang til at undersøge, hvorvidt bygningerne rent faktisk overholder kravene. De samme data kan bruges til at fejldiagnosticere og hjælpe os med at drifte bygningerne mere smart i forhold til en mere fluktuerende energiproduktion. Det får vi sandsynligvis mere reelle fordele ud af end at stramme beregnet energirammekrav yderligere,« siger Steffen Petersen.

Jeg ved ikke helt hvordan daglig eller timevis overvågning kan hjælpe i forhold til det årlige forbrug. Jeg ved heller ikke om jeg ønsker disse eksperter til at "drifte" mit hus. Kunne de ikke starte med deres eget, så vi kunne se gevinsten/ulempen? Og den fluktuerende energiproduktion kan de stikke skråt op, når det ikke er så stort et problem, at det indvirker på prisen. Årsagen er formodentlig at energimarkedet ikke er et kommercielt marked, men mere et politisk marked.

  • 7
  • 1

Start nu med regne på energiforbrug uden at se på om det er fra gas, el eller fjernvarme der leveres. Bygningen kan ikke se forskel. En kWh er altså en kWh uanset hvilken kilde der levere den.

Så kan man derefter se på hvordan energimængden er leveret. Sammenblandingen er kun til for at gøre det svært sammenlignelig.

  • 9
  • 0

Det er ulideligt så meget krudt der bruges i det postfaktuelle samfund. Energimærkning er rent fup og baseret på teoretisk gætteri. Burde afskaffes. Og skal man høre at beregninger skal hedde noget forskelligt afh. opvarminingsformen, hvor langt ud på skråplanet skal vi før dette stopper. Hvor er de seriøse undersøgelser til effektiv forbedring af hele den gamle og totalt forældede boligmasse? Indvendig isolering: Har lige set på udv. isolering af kældervægge - det skulle koste 5.000 - 10.000 kr pr meter - det er mere end huset oprindelig kostede og helt ulønsomt? Flere huse bl.a. her i Gyldenrisparken renoveres udv med udv isolering, nyopmuret ydermure på nye fundamenter - det koster mere end at bygge nyt. Og de gamle badeværelser, køkkener, el, VVS er stadig gammelt. Dette er ikke en farbar vej. I Ishøj gik man i Ishøjplanen så vidt at bruge samme metode selvom IB havde fundet en tysk inspireret løsning med lette klinker/kakler udv. og udv. isolering. Men nej Llandsbyggefonden dikterede den dyreste løsning - som ovenfor nævnt.

  • 6
  • 1

Lidt i fortsættelse af ovenstående:

Måske er "energimærkningen" løbet af sporet - fordi samme ordning bruges til forskellige ting ? Oprindeligt, jfr. Michael Jakobsen, var formålet at skabe en referenceramme for huskøbere: købte de en iskiosk eller en sauna - billedligt. Skulle de forvente kr.50.000, kr.25.000 eller kr.10.000 til årlig opvarmning ? Den regnemetode, som tager højde for opvarmningsformen, er vel også relevant, men det er noget andet. Et hus, med stor akkumuleringstank, som kun bruger el til lys og pumper, er vel ikke bedre end et højsoleret hus samme energiforbrug (uanset kilden). Men naturligvis betyder energi-kilden noget - fjernvarme, som i vidt omfang er genvinding fra affald eller træflis, og som kunne være genvinding af spildvarme (jfr. anden diskussion), er naturligvis bedre en olie og gas. Men kan der virkelig laves en retvisende, ensartet, mærkning af de mange, mange kombinationer ?

  • 1
  • 0

Når det bliver billigere for folk at kunne betale varmeregningen i er vel -isoleret hus, så skrues der straks op for komfort level. Istedet for 19 grader har vi nu dejlige 23 grader det er derfor besparelsen ikke bliver så stor som ventet. Helt almindelig menneskelig opførsel. Det er premisserne der er helt forkert sat sammen, Alle vil gå rundt i underbukser hvis det er muligt. Jeg ved ikke hvorfor at det ikke er til at forstå

  • 3
  • 0

Start nu med regne på energiforbrug uden at se på om det er fra gas, el eller fjernvarme der leveres. Bygningen kan ikke se forskel. En kWh er altså en kWh uanset hvilken kilde der levere den.

Det er ikke rigtigt. Det gør en forskel om det er 1 kWh strøm som så fyldes ind i en lokal varmepumpe. Eller om det er 1 kWh fjernvarme, i øvrigt produceret med en varmepumpe fra 0,3 kWh strøm hos fjernvarmeselskabet.

Bygningen ser forskel fordi 1 kWh strøm kan blive til 3 kWh varme, hvorimod 1 kWh fjernvarme forbliver 1 kWh varme. For samfundet er der også stor forskel på hvad der er bedst at fremme.

Derfor skal der korrigeres.

  • 0
  • 0

Men kan der virkelig laves en retvisende, ensartet, mærkning af de mange, mange kombinationer ?

Nej det kan man ikke, men man kan oplyse husets energiforbrug i kWh, og så bagefter beskrive hvor disse kWh kommer fra og hvad det koster. Helt ekstremt så skulle man også tage hensyn til om fjernvarmen kom fra en gasmotor, flis eller affald. Og hvad hvis fjernvarmeværket skifter brændsel og sætter solfangere op? Det er absurd at blande politik og moral ind i energimærket.

  • 3
  • 0

Nemlig Svend. Der skal opstilles en "varmebalance" for bygningen. Vi kan også kalde det en energibalance hvis det er bedre.

Det synliggøres så hvad der tilføres af energi og hvad det bruges til. Rumopvarmning, varmt brugsvand og så videre. Derefter kan der så regnes på energiforbrug pr kvadratmeter eller hvad man nu ønsker at vide.

Det vil give nogle brugbar oplysninger.

  • 0
  • 0

Tryk på knappen PIR-isolering, som de gør i andre lande. Så kan du enten øge husets isoleringsværdi (med samme tykkelse isolering i væg, gulv og loft) eller øge netto-boligarealet (med reduceret tykkelse). PIR har en 40% bedre isoleringsværdi end standard mineraluld. Det bliver allerede solgt på markedet, men slet ikke i det omfang, dets egenskaber muliggør.

  • 0
  • 0

Mit 2020 hus efter BR10 lever op til beregningerne. Jeg er nok en atypisk bruger, da vi rent faktisk har sat temperaturen til 20 grader C, helt som i beregningerne.

Den største energisluger der er tilbage er faktisk det passive forbug. Det at der skal være varmt vand tilgængeligt i hanerne om sommeren. Reelt er der ikke brug for fjernvarme til opvarmning i over halvdelen af året, men det kræver et vist flow at have varmt vand parat til brugsvand. Det giver så dårlige køletal om sommeren, at det kun lige på årsbasis samlet set giver mulighed for at tappe 30 grader C af fjernvarmevandet. Gamle huse er givetvis lige så ringe til dette i sommerperioden, men det drukner totalt i det store vinterforbrug.

Omvendt er der jo rigeligt at fjernvarne til rådighed om sommeren - og det vil der jo sikkert også være i et fremtidigt energimarked - også selv om sol og vind kommer til at dække langt mere. Spildvarme vil der altid opstå.

Energiforsyningsmæssigt kommer vi til at se større og større fluktuationer. En kold vinterdag, hvor solen titter frem bruger mit hus under 0-1 kWh på opvamning fra fjernvarme, mens det en dag uden sol bruger måske 20 kWh. Ganger men dette op til en hel by, så kræver det noget helt andet af energiforsyningen.

Grundlasten, minimumsforbruget som altid kan afsættes bliver langt mindre - og man skal midle over et langt større område for at have et marked for en stabil grundlast.

Mange steder får lavenergihuse rabat på fastprisdelen af fjernvarmeregningen, da de kræver et mindre maks kapacitet tilrådighed på den koldeste vinterdag. Men den dag alle huse er blevet lav-energihuse, så vil vi se langt større udsving i energiforbruget, og det vil koste at kunne levere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten