Brud på principaftale: Lynetteholmen bliver alligevel ikke selvfinansierende

Illustration: By & Havn

Den samlede pris for det store københavnske anlægsprojekt med Lynetteholmen og tilhørende ny metro og havnetunnel kommer til at overstige de indtægter, som anlægsprojektet kan indbringe.

Det fremgår af de forundersøgelse af projektet, som Transport- og Boligministeriet, Københavns Kommune, Refshaleøens Ejendomsselskab og Region Hovedstaden har offentliggjort.

Læs også: Forundersøgelser: Havnetunnel vil koste op mod 31 mia. kr. og ny metro op til 20 mia. kr

Udgangspunktet var ellers, at projektet skulle være selvfinansierende. Det er i hvert fald det indtryk, man får når man læser principaftalen mellem den forrige regering og Københavns Kommune.

»Parterne er enige i om, at etableringen af Lynetteholmen inklusive den nødvendige infrastruktur - Østlige Ringvej og metrobetjening - må ske med det udgangspunkt, at der er tale om et projekt, der kan financieres af egne indtægter«, står der i den principaftale om ny bydel i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen, der blev indgået mellem regeringen og Københavns Kommune i 2018.

Selv med de mest positive prognoser er selvfinansieringen med det senste udspil dog forvandlet til ønsketænkning.

Røde tal

En del af selvfinansieringen skulle komme fra det overskud, som selve Lynetteholmen ville give, i form af grundsalg og byfornyelse. Ifølge en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet kommer indtægterne herfra til at ligge et sted mellem 17 og 23 mia. kroner.

Billetsalg i den nye metro og brugerbetaling på havnetunnellen spillede også en rolle i selvfinansieringen. Hvis man medregner brugerbetaling vil havnetunnellen koste et sted mellem 17,3 og 21, 8 mia. kroner. De to metrolinjer, som Københavns Kommune anser som realistiske, vil lande på henholdsvis 18,8 mia. eller 20,4 mia. kroner, når billetindtægterne er kradset ind.

Selv med brugerbetaling og billetindtægter vil prisen for infrastrukturen omkring Lynetteholmen altså ligge i et spænd mellem 36,1 mia. kroner og 42,2 mia. kroner, hvilket altså er en del flere mia. kroner end indtægterne.

Som minimum vil projektet altså kræve et tilskud på 13,1 mia. kroner, men kan også ende på hele 25,2 mia. kroner.

»Den samlede finansiering af Lynetteholm og infrastrukturen skal afklares i de kommende år i samarbejde mellem Staten og Københavns Kommune. Private grundejere, der drager nytte af infrastrukturen, må også bidrage med finansiering,« fremgår det af et faktaark, om Lynetteholmen.

Den tredje metrolinje

Der er også en tredje metro linje på bordet. Københavns Kommune har godt nok afskrevet den, fordi den ikke vil afhjælpe de kapacitetsproblemer, man regner med at møde på de nuværende metrolinjer.

Med en pris på 5,3 mia. efter billetindtægter, er den tredje linje noget billigere. Med den tredje linje ville Lynetteholmen lige akurat kunne blive selvfinansierende, forudsat at det mest optimistiske indtjenings scenarie og udgifterne for havnetunnellen holdes i den lave ende af spændet. I så fald vil der være et lille overskud på 0,4 mia. kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo en stormflodssikring af København og de værdier der findes indenfor voldene. Hvis man nu gik den anden vej og sagde nej tak til al det overflødige infrastruktur og kun byggede stormflodssikring, ville det så blive billigere?

  • 22
  • 0

Vi ser en stadig stigende interesse for at bo i byen, gerne så tæt som muligt på de gamle bykerner, med den rige kultur. Når Hvidovre siger, jamen der er plads til at bygge her, har de ret, men Hvidovre har ikke en bykerne som København og bekvemmeligheden i at kunne gå til den gamle bykerne i København, tilbyder Hvidovre ikke.

Noget af det problem kunne måske imødekommelse ved at bygge en metrolinje fra hovedbanegården ud til Hvidovre Hospital og videre der fra til områderne ved vandet omkring Advedøre, hvor Hvidovre foreslår at der bygges. Alternativt kunne linjen ved Sydhavnen forsætte direkte til det nye område ved Advedøre, men så vil bruger mængden falde, da brugerne af Hvidovre Hospital dermed ikke vil være en del af løsningen.

Men et sådan projekt vil stadig ligge "langt" fra den gamle bykerne i København og vil ikke have indbygget stormflodssikring af København - en opgave der uanset hvad skal løses...

By udvikling er ikke en let opgave og slet ikke hvis det skal ske på en holdbar måde, hvor folk gerne vil bo der og infrastrukturen kan holde til det. Det kræver grundig planlægning, med en plan der har indbygget veje til at afvige, når folk om 10, 20 eller 30år, har en anden adfærd end da plan blev udtænkt.

  • 10
  • 1

Overrasket? Nej. Men derfor kan det da godt være en god ide alligevel, at sikre vores hovedstad med den eller en lignede løsning. At en anden løsning på sammenstuvning af mennesker så nær et fælles centrum som praktisk muligt, er at bygge i højden (på søjler, så man kommer over ny normal vandstand) er så en anden sag.

Er glad for jeg bor på landet!

  • 7
  • 1

København har en tradition for at kræve at staten betaler helt eller delvis når noget større skal laves, ting som andre steder i landet betales af kommunen/regionen uden statens indblanding.

  • 5
  • 10

Hej Nicolai Klausen

Men et sådan projekt vil stadig ligge "langt" fra den gamle bykerne i København og vil ikke have indbygget stormflodssikring af København - en opgave der uanset hvad skal løses...

Hvorfor er en stormflodssikring af København opgave der uanset hvad skal løses?

Jeg mener, at vi skal til at opfinde en måde at tale afvikling uden at det skal handle om arbejdsløshed, tilsalg skilte, depression etc.

  • 3
  • 6

Men den må selvfølgelig selv betale, Hvor for i alverden skulle andre små byer, der er ved at uddø betale for ekstravagante og unødvendige projekter. Der er er masser af plads vest for København, så er det sindsygt at bruge så store midler på at bygge i vandet. I 50'erne forudså man behovet for vækst og udlgade al jord i en radius på mere end 20-25 km til fremtidig byggejord. Skatterne gik mod skyhøjde og siden er der intet sket. Den gang var der ikke noge planer om at gøre København landfast med Malmø. I forvejen er byen indehvaer af de største fordele på grund af den centrale indstilling og en koncentration af offentlige institutioner, så kan det ikke hænge sammen, så er de rikke grund til at fortsætte, det er udbytning af groveste karakter.

  • 9
  • 9

Det er fornuftigt og nødvendigt at afsætte betydelige ressourcer til klimaforsvar over hele landet. Til dæmninger, kloakering, sluser, pumpestationer osv. Der bør udarbejdes en landsdækkende plan, og sikring af København er selvfølgelig en vigtig del heraf.

Det er sandsynlig at selvom Danmark går All in og bliver 70-100% fossilfri vil resten af verden stort set ikke komme nogen vegne og derfor vil de fulde konsekvenser af klimaforandringerne ramme. Vi skal derfor sikre at der er penge på kistebunden til klimaforsvar.

Hvis kommuner lokalt vil udvide projekterne og kombinere med noget andet i offentligt/privat regi så er det fint hvis de har råd, men midlerne til nationalt klimaforsvar skal ikke blandes sammen med kommunernes ønske om at vokse ud over egne grænser. Og slet ikke så det senere viser sig at der ikke kan klimasikres i Hvidovre, Greve og Jyllinge fordi pengene er brugt.

  • 8
  • 1

Lynetteholmen er en hvid elefant. Hvis det er jord til udbygning der skal bruges, så kan Ørstaden udvides sydpå 5 x 1 km og metroen til Vestamager kan billigt forlænges sydpå som ovenjordisk bane med 5 nye stationer, gansk vist vil man så være nød til at ofre lidt af den østlige del af Pinseskoven, men det er muligt at kompensere med beplantning på vestsiden.

  • 2
  • 3

Hej Knud Larsen

. I forvejen er byen indehvaer af de største fordele på grund af den centrale indstilling og en koncentration af offentlige institutioner, så kan det ikke hænge sammen, så er de rikke grund til at fortsætte, det er udbytning af groveste karakter.

Jeg tror faktisk det er en af de væsentligste grunde.

Kan du forestille dig at Københavns kommune vælger IKKE at klimasikre Slotsholmen, det kongelige teater og Amalienborg?

Personligt mener jeg at vi skal til at tage snakken.

  • 3
  • 1

Pensionskasserne, der ejer Refshaleøen, og Skanska, der ejer Kløverparken (øst for Kløvermarken), må vel have interesse i forbedret infrastruktur til deres grunde - og dermed betalingsvillighed.

Refshaleøen: https://ejendomswatch.dk/Ejendomsnyt/Inves...

Kløverparken: https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/mellem-...

Det er vel især dem, der tænkes på, når der anføres “Private grundejere, der drager nytte af infrastrukturen, må også bidrage med finansiering”

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten