Den samlede pris for det store københavnske anlægsprojekt med Lynetteholmen og tilhørende ny metro og havnetunnel kommer til at overstige de indtægter, som anlægsprojektet kan indbringe.
Det fremgår af de forundersøgelse af projektet, som Transport- og Boligministeriet, Københavns Kommune, Refshaleøens Ejendomsselskab og Region Hovedstaden har offentliggjort.
Læs også: Forundersøgelser: Havnetunnel vil koste op mod 31 mia. kr. og ny metro op til 20 mia. kr
Udgangspunktet var ellers, at projektet skulle være selvfinansierende. Det er i hvert fald det indtryk, man får når man læser principaftalen mellem den forrige regering og Københavns Kommune.
»Parterne er enige i om, at etableringen af Lynetteholmen inklusive den nødvendige infrastruktur - Østlige Ringvej og metrobetjening - må ske med det udgangspunkt, at der er tale om et projekt, der kan financieres af egne indtægter«, står der i den principaftale om ny bydel i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen, der blev indgået mellem regeringen og Københavns Kommune i 2018.
Selv med de mest positive prognoser er selvfinansieringen med det senste udspil dog forvandlet til ønsketænkning.
Røde tal
En del af selvfinansieringen skulle komme fra det overskud, som selve Lynetteholmen ville give, i form af grundsalg og byfornyelse. Ifølge en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet kommer indtægterne herfra til at ligge et sted mellem 17 og 23 mia. kroner.
Billetsalg i den nye metro og brugerbetaling på havnetunnellen spillede også en rolle i selvfinansieringen. Hvis man medregner brugerbetaling vil havnetunnellen koste et sted mellem 17,3 og 21, 8 mia. kroner. De to metrolinjer, som Københavns Kommune anser som realistiske, vil lande på henholdsvis 18,8 mia. eller 20,4 mia. kroner, når billetindtægterne er kradset ind.
Selv med brugerbetaling og billetindtægter vil prisen for infrastrukturen omkring Lynetteholmen altså ligge i et spænd mellem 36,1 mia. kroner og 42,2 mia. kroner, hvilket altså er en del flere mia. kroner end indtægterne.
Som minimum vil projektet altså kræve et tilskud på 13,1 mia. kroner, men kan også ende på hele 25,2 mia. kroner.
»Den samlede finansiering af Lynetteholm og infrastrukturen skal afklares i de kommende år i samarbejde mellem Staten og Københavns Kommune. Private grundejere, der drager nytte af infrastrukturen, må også bidrage med finansiering,« fremgår det af et faktaark, om Lynetteholmen.
Den tredje metrolinje
Der er også en tredje metro linje på bordet. Københavns Kommune har godt nok afskrevet den, fordi den ikke vil afhjælpe de kapacitetsproblemer, man regner med at møde på de nuværende metrolinjer.
Med en pris på 5,3 mia. efter billetindtægter, er den tredje linje noget billigere. Med den tredje linje ville Lynetteholmen lige akurat kunne blive selvfinansierende, forudsat at det mest optimistiske indtjenings scenarie og udgifterne for havnetunnellen holdes i den lave ende af spændet. I så fald vil der være et lille overskud på 0,4 mia. kroner.
