Brud med penicillin-dogme spreder sig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brud med penicillin-dogme spreder sig

Billedet viser en bakteriestamme af Staphylococcus aureus (Gule stafylokokker), forstørret 50.000 gange ved hjælp af et scanning-elektronmikroskop, SEM. Foto: Janice Haney Carr og Wikimedia Commons

Når en patient i dag i Danmark får ordineret antibiotika, skal patienten ikke altid spise hele pillekuren til ende.

Hvis patienten er rask efter få dage, vil det nemlig øge risikoen for udvikling af antibiotikaresistens, hvis vedkommende fortsætter kuren.

Det er forholdsvis nye toner i Danmark, for tidligere er patienter blevet stopfodret med det modsatte budskab: At faren for, at bakterier udvikler resistens, øges, hvis man ikke spiser alle piller.

Mange andre lande arbejder fortsat ud fra den gamle overbevisning. Men nu vækker et britisk studie opsigt ved at lægge sig på linje med blandt andet de danske retningslinjer. Det kan bidrage til de europæiske landes samlede indsats mod kampen mod resistente bakterier.
Avisen The Guardian slår bruddet med penicillindogmet stort op på sin hjemmeside.
Forskerholdet fra universiteterne i Brighton og Sussex påpeger, at der er nogle sygdomme, hvor der er fare for udvikling af resistens, hvis stofferne ikke tages længe nok, f.eks. tuberkulose. Men de fleste infektioner kan kureres i løbet af få dage.

Bekymring hos britiske sundhedsmyndigheder

Forskningsprojektet er offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal, og resultaterne er gennemgået af andre forskergrupper for at finde eventuelle fejl i konklusionerne, før det blev offentliggjort.

Læs også: Her er Danmarks plan for reduceret brug af antibiotika

De britiske sundhedsmyndigheder er lige nu i gang med at revidere de kliniske vejledninger i forhold til antibiotika. Og myndighederne erkender, at der er grund til at se på mulighederne for at forkorte pillekuren mod nogle sygdomme, men mener umiddelbart, at der er brug for mere forskning på området.

Man er også bekymret over, om det vil forvirre patienterne, hvis de pludselig får det modsatte at vide i forhold til tidligere, så de stopper med antibiotikabehandlingen, før de er raske. For man kan godt være symptomfri uden at være rask.

Danmark er i gang

Herhjemme er myndighederne ikke nær så bekymrede. De seneste år har der nemlig været flere lignende studier, der ligeledes konkluderer, at kuren skal stoppe, når patienten er rask – og ikke nødvendigvis først, når medicinen slipper op.

Læs også: Skimmelsvamp i muselort overrasker antibiotika-forsker: »Der er et enormt potentiale«

Derfor er danske læger begyndt at følge nye retningslinjer, forklarer Københavns Universitets professor Lars Bjerrum, der forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling ved siden af sin egen lægepraksis.

»De kliniske vejledninger er afkortet i varigheden. F.eks. er pillekuren mod lungebetændelse nu fem dage mod tidligere 10 dage. Så vi taler om en kortere og mere intensiv behandling,« siger Lars Bjerrum og understreger, at han udtaler sig i forhold til patienter i almen praksis - ikke for sygehusindlagte.

Bakterier udnytter længere medicinkur

Baggrunden for de forkortede behandlingstider er, at vi i dag har betydeligt flere resistensproblemer end for 10 år siden. Resistente bakterier regnes som ét af de største folkesundhedsproblemer, og der dør rigtig mange mennesker af bakterieinfektioner, som ikke kan behandles.

Læs også: Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin

»Så derfor skal vi tænke mere på at undgå resistens. Og når en behandling med antibiotika strækker sig ud over den tid, der er nødvendigt, dannes der flere resistente bakterier. Det er baggrunden for, at man siger, at når man er rask, skal man hellere stoppe med medicinen,« siger Lars Bjerrum.

Det skyldes, at antibiotika også påvirker resten af kroppen og ikke kun det sted, hvor der er infektion. Eftersom bakterier hele tiden arbejder med at beskytte sig, øger længere behandling risikoen for, at bakterier udvikler resistens.

»Men patienter må ikke stoppe behandlingen på egen hånd. Man snakker med sin læge om det og bliver enige om, at nu kan man godt stoppe. Man skal ikke selv håndtere det,« understreger Lars Bjerrum.

Vent-og-se er det nye våben

For godt en måned siden fik Danmark i øvrigt sin første handlingsplan for reduceret brug af antibiotika for at hindre udviklingen af resistens, så man i fremtiden stadig kan benytte de kritisk vigtige bredspektrede antibiotika mod alvorlige infektioner.

Læs også: Patientens mikrober indtager en hospitalsstue på et døgn

Planen indeholder tre overordnede mål, og hygiejne og information er de centrale værktøjer, der skal få planen til at flyve.

Lægerne skal blandt andet holde igen med at ordinere antibiotika til børn med mellemørebetændelse, kvinder med urinvejsinfektioner samt mennesker, der hoster, fordi det er sygdomme, der ofte går over af sig selv.

Planen indeholder også såkaldte ’vent og se-recepter’, hvor patienterne får en recept med, men skal vente med at indløse den til x antal dage efter, hvis ikke helbredet er blevet bedre.

Jeg undrer mig (og dog) lidt over, om der mon også ligger lidt bagtanker omkring udvidet behov for konsultationer og recepter. "vent og se-recepter" peger jo ikke ligefrem på, at der går noget fra behandlernes forretning, ligesom der vel også opstår behov for kontrolkonsultationer for at be- eller afkræfte om den reducerede behandling har virket.

Synes dog det lyder rart, hvis forbruget af antibiotika kan reduceres eller helt undgås. Men måske det også kunne udmønte sig i besparelser i behandlingssystemet.

  • 2
  • 6

Er det ikke et overdrevet problem? Hvor ofte får gennemsnitsdanskeren penicillin?

Hvor ofte bruges penicillin i en typisk dansk svinestald?

Hvor ofte skyldes brugen af penicillin, at erhvervslivet ikke respekterer sygdom?

  • 1
  • 6

Hvis man ikke skal spise pakken til ende fordi man blev rask, så har man jo penicillin til overs. Dette bør naturligvis destrueres, men ender naturligvis på hylden, så man kan selvmedicinere ved næste forkølelse. Dermed bevares risikoen for resistensudvikling.

Problemet med resistensudvikling hos mennesker er i øvrigt mere at penicillin i nogle lande kan købes på recept, samt læger som udskriver det for ofte til sygdomme der ikke kræver penicillin.

  • 1
  • 1