Brøndejere: Analyse-laboratorier er ikke til at stole på

8. oktober 2008 kl. 9.10: Laboratorium A finder 21 coliforme bakterier pr. 100 ml drikkevand i en privat vandboring. Samme dag, samme boring, samme vandhane, blot 10 minutter senere: Laboratorium B finder ingen coliforme bakterier.

17. maj 2010 kl. 9.30: Laboratorium B finder 78 coliforme bakterier pr. 100 ml i en anden privat boring. Umiddelbart forinden har laboratorium C taget en kontrolprøve, som ikke viste spor af bakterierne.

Sådan lyder 2 af 16 eksempler på prøveresultater, som Dansk Brøndejerforening har offentliggjort. Foreningen, som repræsenterer de godt 60.000 private vandboringer herhjemme, har gennemført sit eget kontrolprogram af de otte laboratoriefirmaer, som er akkrediteret til at måle bl.a. bakterier, nitrat og fosfor i det danske drikkevand.

»Det er et problem, at man ikke kan stole på laboratoriernes prøver. Hvis de tager ti forskellige prøver i en liter vand, får vi ti forskellige resultater,« lyder konklusionen fra formand Wisti Wistisen.

Læs også: Vilde udsving i målinger af diarré-bakterier i drikkevand

Brøndejerne risikerer, at de tvivlsomme målinger af coliforme bakterier i drikkevandet får kommunerne til at lukke deres boringer. De coliforme bakterier er i lave risiko ingen risiko for sundheden i sag selv, men i private boringer er de næsten altid en indikation af, at der trænger overfladevand ned i brønden.

»Vi skal ikke tillade de coliforme bakterier. Det drejer sig om vores egen sundhed. Men vi skal have fleksibilitet, fordi laboratoriernes målinger ikke er til at stole på,« siger Wisti Wistisen.

Han understreger sin pointe med, at der ikke kun er forskel på laboratoriernes målinger af bakterier i drikkevand. Bakterier klumper sig sammen i vand, og derfor er der ingen garanti for, at der rent faktisk er det samme indhold i vandet, selv om brøndejerforeningen sørger for, at kontrolprøver bliver taget umiddelbart efter den første prøve, fra samme hane, som har løbet konstant.

Læs også: Vand-laboratorium slår tilbage: Vi ligger meget stabilt

Foreningens kontroller viser, at også nitrat måler laboratorierne forskelligt. Nitrat kan, hvis der er bakterier i drikkevandet, danne sundhedsskadeligt nitrit.

»Er der noget, som kan måles præcist, så er det netop nitrat. Det kan ikke, som coliforme bakterier, forvanskes ved forkert prøveudtagning,« fremhæver Wisti Wistisen.

Han tilføjer, at der derfor er tale om 'laboratoriefejl', når laboratorium C kl. 8.25 den 29. april 2009 målte 58 mg nitrat pr. liter, mens laboratorium B 10 minutter senere målte 27 mg.

Læs også: Myndighederne advaret om svingende bakterie-målinger for fem år siden

Dansk Brøndejerforening skrev derfor allerede for et år siden til daværende miljøminister Karen Ellemann (V). Hun sendte foreningens målinger videre til Naturstyrelsen. Siden har Wisti Wistisen haft flere møder med styrelsen.

Den henviser til akkrediteringsorganisationen Danak, der på myndighedernes vegne blåstempler laboratorierne til at udføre målinger af drikkevand. Det samme skete, da Ingeniøren forelagde et notat for myndighederne, som viste store udsving i, hvor mange bakterier de forskellige analysefirmaer finder i deres tusindvis af drikkevandprøver.

Læs også: Svingende bakteriemålinger mystificerer myndighederne

Danak mener ikke, at der er et problem med kvaliteten af vandprøverne. Det får ikke Wisti Wistisen til at give op.

»Vi fortsætter vores kontrolprøveprogram. For vi vil ikke finde os i de resultater,« siger han.

Så længe Dansk Brøndejerforeningen ikke kan trænge igennem til Naturstyrelsen og Danak, påvirker organisationen også lokalpolitikere, der skal tage stilling til, om private vandboringer skal lukke. Det sker blandt andet ved at sende resultatet af kontrolprøverne privat til politikerne.

Wisti Wistisen ønsker ikke at oplyse navnene på de involverede laboratorier, ligesom han ikke vil give sit bud på, hvilke laboratorierfirmaer der er mindst og mest troværdige.

Dokumentation

Resultaterne af brøndejerforeningens kontrolprogram

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ikke noget at komme efter. Når laboratorierne er akrediterede er der ikke mere at diskutere. Det lærte vi jo eftertrykkeligt under glyphosat affæren...

  • 0
  • 0

Der skal da ikke være fækale/coliforme bakterier i drikkevandet punktum.

At nogle så 'slipper' pga. at de sammenklumpende bakterier (som der nævnes som årsag i artiklen) ikke lige er med i det udtagne vand, er jo til brøndejerens økonomiske fordel. Men der er da ikke nogen, der uretfærdigt bliver fældet på at de fækale/coliforme bakterier sidde i klumper (med højere målt konc. til følge), for der må jo slet ikke være nogen!

Og nu kan jeg ikke undgå at undre mig over de indledende eksempler, for der antages jo (usagt) at vandet er identisk ved de forskellige prøvetagninger. Man hæver lige sin egen boring og rørføring over mistanke ved at spille to resultaters kvalitet op mod hinanden.

Nej bevares, der kan sagtens være forskel i kvalitet mellem to analysefirmaer, men efter min opfattelse bør man være kritisk når et indlysende økonomisk motiv kan ligge bag.

  • 0
  • 0

Nej bevares, der kan sagtens være forskel i kvalitet mellem to analysefirmaer, men efter min opfattelse bør man være kritisk når et indlysende økonomisk motiv kan ligge bag.

Det er jo netop det motiv der bør fremhæves. Mange laboratorier i danmark sender jo prøverne til tyske laboratorier, der er akrediterede i tyskland. Så omkostningerne til prøven er: Kørselspenge, prøvetagertimer, fortjeneste, porto og lidt prøvetagningsembalage og -udstyr.

Udenfor Danmark, kan prøven indsendes direkte til laboratoriet, uden ekstra omkostninger. Motivet til sjusk bortfaldet.

Men motivation til at provokere flere, unødige, prøver består, i Danmark.

  • 0
  • 0

Sammenligningsgrundlaget er forkert.

Resultatet af en sammenligning kan kun være troværdigt, hvis prøvetagning/opbevaring/transport er udført under de samme betingelser. Altså en prøve udtaget et sted på et bestemt tidspunkt og derefter fordelt imellem de forskellige laboratorier....

  • 0
  • 0

Altså en prøve udtaget et sted på et bestemt tidspunkt og derefter fordelt imellem de forskellige laboratorier....

Lige akurat, hvilket ikke er muligt i danmark. Den mulighed eksisterer i Sverige og Tyskland. I praksis vil det efter danske forhold være som en eksamen for prøvetagere med censorer. Hvad skal vi så med DANAK?

  • 0
  • 0

Som drikkevandsbruger ville jeg være mere nervøs for at de intet fandt selvom der er noget. Ud fra artiklen kan jeg ikke bedømme hvad han er ked af. Jeg går ud fra at laboratorierne kun finder noget hvis der også er noget. Hvis de intet finder, selvom der er noget, så er det jo farligt. Med forklaringen om klumpning er de nævnte resultater vel forventelige, og så kan man sige at nogle prøver altså bliver frikendt på falsk grundlag. Man kan så diskutere om det er væsentligt at ændre noget for at komme det til livs. Ved en vis mængde bakterier kan de vel ikke mere gemme sig i den ene eller anden prøve, men vil optræde i alle.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten