Brøndby får landets første blødgjorte vand

Brummende kaffemaskiner og hurtigt udtjente vaskemaskiner på grund af hårdt vand skal være fortid i hovedstaden, hvis man spørger Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor). Selskabet forbereder nu at blødgøre vand i Brøndby Kommune og vil frem mod 2022 indføre blødgjort drikkevand i hele sit forsyningssystem i hovedstaden.

Blødgjort vand vil kunne spare hovedstadens husstande for i alt 228 mio. kr. om året, primært på grund af mindre slid på eksempelvis vaskemaskiner, elkedler og toiletter, konkluderede Cowi i 2011 i en rapport for Miljøstyrelsen.

Efter et forsøg i et testanlæg er Hofor nu klar til at udvide Brøndby­vester Vandværk med en såkaldt pelletreaktor. I reaktoren skal kalk fra det kalkholdige råvand udfældes på sandkorn og skabe såkaldte pellets af kalciumkarbonat.

»Formålet med vores testanlæg var at finde ud af, om vi kunne skabe den rigtige type runde, hårde pellets. Metoden bliver også brugt i for eksempel Sverige og Holland, men nu ved vi, at det også virker, som det skal, med det lokale vand,« siger chefkonsulent Søren Lind fra Hofor.

Projektet dækker p.t. kun Brøndby og fremover potentielt resten af hovedstaden, men Cowi vurderer i rapporten, at 60 procent af landets samlede drikkevandsforsyning med fordel kan blødgøres, da den har en hårdhed på over 15 °dH. Hovedstadens vand befinder sig i dag mellem 19 og 28 °dH, mens det blødgjorte vand fra Hofors anlæg vil have en hårdhed på 10 °dH.

Modstanden er opblødt

Tidligere har der været modstand mod at blødgøre drikkevandet eller på andre måder behandle det kemisk på trods af det hårde vand i flere dele af landet. Blandt andre Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, har været blandt kritikerne. Så sent som i 2011 var organisationen imod blødgøring af drikkevandet, men den holdning er opblødt i forhold til det specifikke forsøg i Brøndby, fortæller kommunikationschef i foreningen Karsten Bjørno.

»Den vigtigste udvikling for os er, at embedslægen har vurderet de sundhedsmæssige effekter relateret til det forsøg. Vi fraviger ikke forsigtighedsprincippet i forhold til folkesundheden og princippet om ikke at behandle drikkevand,« siger han.

Karsten Bjørno understreger desuden, at metoden har været afgørende for foreningens indstilling til projektet i Brøndby, da sundheds­effekten dér netop afhænger af blødgøringsmetoden.

Hofor vil bruge den såkaldte pelletmetode til at blødgøre vandet. Metoden fungerer ved, at kalk i råvandet tvinges til at udfælde sig på korn af kvartssand. For at sætte den reaktion i gang bliver der tilsat natriumhydroxid til vandet, som senere bliver pH-neutraliseret med kulsyre.

Den dyreste metode

Metoden er den dyreste i opførelse og drift for selskaber som Hofor, men flere alternativer, såsom den såkaldte ionbytningsmetode, giver risiko for et øget antal hjertetilfælde fordi metoden også fjerner magnesium fra vandet. Cowis rapport anbefaler derfor pelletmetoden til større reduktioner af vands hårdhed.

»Vi kommer ikke uden om, at pelletmetoden er dyrere i drift, men det afgørende for os var effekten af blødgøring på drikkevandet. Dels peger rapporten på denne metode, og dels har vores naboer i flere forskellige lande gode erfaringer med den,« siger Søren Lind.

Pelletmetoden kan dog også have sundhedsmæssige konsekvenser. Det er muligt, at nogle borgere vil mangle den kalk, der normalt leveres gennem drikkevandet, påpeger ledende embedslæge Henrik L. Hansen, der har vurderet sundhedskonsekvenserne af projektet, for at det kunne godkendes.

»Der findes nogle grupper, der indtager så lidt kalk, at det kan betyde noget. Det er absolutte marginaler, men vi ved ikke eksakt, hvor mange det drejer sig om,« siger han.

Konkret kan det lavere kalkindhold betyde et øget antal huller i tænderne på 28-64 procent, konkluderer Cowis rapport. Derimod betyder metoden ikke, at vandets pH-værdi bliver ændret for brugerne, men tilsætningen af natriumhydroxid og kulsyre efterlader dog stadig en lille mængde natrium i vandet, som ifølge Henrik L. Hansen og Hofor ikke har nogen nævneværdig betydning for sundheden.