Brokollaps: Rapport pegede på korrosion og dårlig svejsning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brokollaps: Rapport pegede på korrosion og dårlig svejsning

På trods af at adskillige tilstandsrapporter har godkendt broen i Minneapolis over Mississippifloden, så faldt den sammen med et brag, og 20 mennesker er nu savnede. Men årsagen til den sammenstyrtede bro skal muligvis findes i en rapport fra 2001 forfattet af transportdepartementet i Minneapolis.

Den nu seks år gamle undersøgelse fandt ingen synlige tegn på revner i broens bærende dele, men pegede på problemer med korrosion i broens stålbjælker og dårlige svejsninger i broens gitterdragere.

Samtidig advarede rapporten om, at kun to centrale gitterdragere bærer vægten af otte baner med trafik. Det er ikke i sig selv et problem, men konstruktionen gør broen mere skrøbelig overfor små revner i gitterdragerne, fremgår det af rapporten "Fatigue Evaluation of the Deck Truss of Bridge 9340" fra 2001.

Borgmester: Broens dæk skulle først udskiftes i 2020

Ifølge Independent Online blev broen sidst gennemgået i 2006, hvor ingen strukturelle problemer blev identificeret. Ifølge Minnesotas Guvenør Tim Pawlenty, fortalte ingeniørerne ham dog, at broens dæk skulle udskiftes i fremtiden.

»De fortalte os ud fra et ingeniørmæssigt synspunkt, at dækket burde genoprettes eller udskiftes i 2020 eller senere,« siger Tim Pawlenty til Independent Online.

Ingen sammenhæng mellem kollaps og renovering

Broen over Mississippi-floden er en cantilever gitterdragerbro fra 1967 med et hovedspænd på 140 meter og en samlet længde på 581 meter.

Da broen kollapsede og rev mindst ni med sig i døden foregik der et renoveringsarbejde på selve broen. Arbejdet bestod i mindre betonarbejde, udskiftning af ræling og lys på broen. Men intet arbejde, der involverede indgreb i selve broens struktur.

Flere af renoveringsarbejderne opholdt sig på broen under kollapset og er stadig savnede.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den historie som vil blive rullet op i de kommende dage, er at republikanske politikere gentagne gange har nedstemt forslag der skulle skaffe penge til vedligeholdelse af veje og broer, under paroler der lyder utroligt meget som vores egen regerings skattestop.

Det er helt i orden at ville have en lavere skat, men så må man også være klar til at undvære hvad man får for den.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

tja, men vedligeholdelsesefterslæbet er jo ikke noget der er opstået huks-fluks de sidste 5-6 år....det er akkumuleret over mange, mange år under skiftende regeringer og - ikke mindst - skiftende borgmestre.....og tidligere regeringer har vidst ikke været meget merew vedligeholdelsesmindede end nuværende. De har alle sovet i timen, eller rettere negligeret hvad de egentlig godt vidst de var nødt til, men ikke ville da de meget hellere ville bruge pengene på noget andet det kunne skaffe flere vælgere næste gang.
Den opskrift gælder vidst mere eller mindre uændret hele det politiske spektrum rundt, selvom nogen foregiver at være mere hellige end andere :-)

mvh
Jesper

  • 0
  • 0

Jow Jesper!

Men aben sidder på den nuværende regerings skuldre, og har gjort det, en del år efterhånden!

Den KUNNE jo have prioriteret vedligehold over nye motorveje.

P.S.: Findes der ingen koder til dette debatforum?
Jeg tænker på f.eks. til fed, hævet eller sænket skrift eller kursiv!

  • 0
  • 0

Alle har så travlt med at kloge sig på korrosion og svejsninger, der angiveligt ikke var i orden. Men hvem tænker på de såkaldte sagesløse. Hvor mange ingeniører var der på broen denne dag, der vil gå over i historien. Der var en bro over göta-kanalen der brast sammen på grund af et hændeligt uheld - et skib sejlede ind i en af bropillerne - åndsvag konstruktion af svenske ingeniører. Det er ingeniører der tegner og beregner broer og som burde vide alt om kollision og korrosion og risikovurdeirnger. Så årsagen ligger helt tilbage i design og anlægsfasen.
Farumbroen sank sammen, og der vil teoretisk set falde en dansk bro sammen indenfor en årrække.
Men hvem vil i hverdagen påtage sig et ansvar for at påpege at korrosionerne er hurtigere end forud antaget??? Der er da masser af bygninger og broer i Danmark der ikke er korrosionssikrede. Hvem sørger for at installere elektro-kemisk korrsionsbeskyttelse og hvilken myndighed checker disse forhold???
Uanset om den amerikanske præsident er republikansk eller demokratisk vil der ske en korrsion af de broer som befærdes af sagesløse borgere som har tillid til de ingeniører, der har garanteret for at broen vil holde i hele garantiperioden.
Ingeniørerne spiller jo med i et spil om at anlægsfasen skal være lavest mulig, hvilket som regel medfører at driftsfasen bliver meget bekostelig eller ikke udføres i fuldt omfang.
Udbud for anlægsinvesteringer bør altid indeholde beregnede driftsudgifter. Men rådgivende ingeniører, FRI, gør jo kun det som bygherrerne forlanger af dem så derfor skal man ikke forvente lidt mere i den branche. Og så må de sagesløse betale for den holdning med ta af liv og lemmer.
mvh
Torben Sønnichsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten