Det skabte genlyd i hele Danmark, da en 300 ton tung broklap lørdag den 31. juli i år pludselig bragede ukontrolleret ned i de bærende konstruktioner på den 382 meter lange Vilsundbro, der forbinder Mors og Thy.
Sammen med Kronprins Frederiks Bro, Aggersundbroen og Hadsundbroen er Vilsundsbroen blandt dem, som regeringen har besluttet fremover skal fjernstyres centralt fra Vejdirektoratets vagtcentral i stedet for at have en fast brovagt på stedet.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Nu har jeg beskæftiget mig med industriautomation i over 40 år, og jeg fatter ikke, hvad det, at broen smækker i med et brag, har med fjernstyring at gøre. Hvis systemet er lavet ordentligt - hvad det åbenbart bare ikke er - skal det da ikke være muligt for broen at smække i med et brag - uanset om den styres af en brovagt eller fjernstyres. Ordreafgivelsen har da intet med sikkerhedsaflåsninger at gøre med mindre, man blot har fjernstyret brovagtens oldgamle, rent manuelle styring incl. opbremsningen, hvilket vil være en kæmpe fejl.
I nogle af de systemer, jeg har lavet, har man hele 3 valgbare niveauer af betjening for hver eneste enhed - fuldautomatisk med alle aflåsninger og automatisk ordeafgivelse, halvautomatisk, hvor orden afgives manuelt; men alle sikkerhedsaflåsninger stadig er indkoblet, og ren manuel uden aflåsninger, hvor alt sker manuelt og på eget ansvar. Det sidste bruges kun i meget specielle tilfælde og selv her, ville jeg aldrig nogensinde udkoble det sikkerhedssystem, der forhindrer klappen i at smække ukontrolleret i, hvilket f.eks. let kunne realiseres rent mekanisk vha. olietryk i en cylinder med bypass og en hydraulisk bremse.
Når det er sagt, fatter jeg ikke, hvorfor man har så travlt med at slippe af med brovagter, S-togsførere etc. I forhold til de mange milliarder kr., det offentlige smider lige ud af vinduet til svindlere (bl.a. 127 milliarder kr. fra Skat) og utallige fejlslagne IT- , bygge- og togprojekter med uduelig ledelse, er det vist småpenge, man kan spare, og for personer, som har svært ved sociale relationer, må et job som brovagt vel være drømmen som alternativ til ren offenlig forsørgelse.
som fx. for tiden tænkes praktiseret i storskala på borgere jfr. den nye barselslovgivningen, der går ud fra, at alle er ens, har ens familie- og arbejdsforhold, - og elsker røde farver.
Så hvorfor ikke også broer ? De ligger, hvor de ligger, der er regelmæssige eftersyn - og velforsynet med IT gør de præcis, hvad de skal. Alt lige så sikkert som CPR-numrene i kommunerne.
Altså undtagen når de alligevel ikke gør det, men så sidder der jo heldigvis en brovagt, som griber ind, så folk og fæ ikke ryger i vandet.
Skulle regeringen af forudseelige årsager, fx. støttepartier med ikke vand- men valgskræk få held til at slippe af med brovagterne, tjah, så må man da håbe, at de fine systemer virker, ikke bliver hacket eller saboteret - nu hvor der er jo ingen brovagt er, til at holde øje.
Og skulle det skrækkelige ske, at nogen eller noget ryger i vandet, er der heldigvis ingen der har ansvaret - der er jo bsre en uheldig IT- fejl.