menu close Teknologiens Mediehus
Ventetiden på de to manglende stålfag til den nye ‘kyssende bro’ i Københavns Havn har været lang. Men da først de var ankommet til Langeliniekajen på en flydepram mandag, gik monteringen af de 250 ton tunge brofag som en leg – og langt hurtigere end planlagt, fortæller byggeleder Leif Müller.
»Det gik fantastisk godt. Det hele passede sammen, og der var ikke et øje tørt,« konstaterer han.
»Vi blev færdige klokken 0.30 – lang tid før vi havde regnet med. Vi havde frygtet, at vi skulle ligge og rode med det til klokken 6 om morgenen. Vi startede jo også en smule tidligere, end vi havde planlagt, så det hjalp selvfølgelig også på det.«
Ved 16-tiden gik arbejdet i gang. Den gigantiske flydekran Samson løftede første det vestlige brofag fra prammen, der lå fortøjet ud for A.P. Møllers hovedsæde, og sejlede det ind til Nyhavnssiden, hvorefter den med stor præcision sænkede det ned i betonfaget. Senere på aftenen fulgte elementet til Christianshavns-siden.
»Der er ikke mere end nogle få millimeter til at få det til at passe ned over næsehjulet, så det er jo dér, det kritiske punkt ligger – det er at få den til at hvile af på boogierne uden alt for meget vægt, og så samtidig få den lagt direkte ned, så man ikke rammer imod siderne,« forklarer Leif Müller.
Ud over boogie-hjulene, som skydefaget kører på, når det åbner og lukker, er det i begge sider udstyret med sidehjul, der styrer det sideværts. Og her var der kun otte millimeter frigang mellem sidehjul og betonfag bagtil og to millimeter i ‘forenden’ ud mod vandet.
»Selv om det er en tung byrde, kan man rykke den nedefra, så der stod folk nedenunder og sørgede for at få den lige ind det sidste nyk, for det kan kranen ikke. Jeg er meget glad for, at det var en meget god kranfører på Samson, for det er meget svært, når man bliver radiodirigeret, at sænke den ned og få den ramt rigtigt, så han skal have stor ros,« understreger Leif Müller, der også roser folkene fra entreprenøren Valmont, der stod for monteringen af brofaget.
På forhånd var byggeledelsen meget opmærksom på et vigtigt lyslederkabel, der ligger på havnebunden, tæt på hvor flydekranen skulle sætte sine støtteben ud på Christianshavns-siden. Derfor var det planlagt at sende dykkere ned for at sikre, at kablerne ikke blev beskadiget. Men i stedet besluttede man i sidste øjeblik at lægge kranen lidt på skrå, så den kom væk fra kablet.
»Det gælder jo om at undgå en risiko, hvis man kan,« konstaterer Leif Müller.
Den næste opgave bliver at trække de wirer, der skal trække brofagene ud og ind. Wirerne føres i teknikrummet om hver sit spil, og ikke mindst opspændingen skal udføres med stor omhu, da der skal være præcis samme belastning i wirerne til ind- og udtræk. Spillene trækkes af to velvoksne elmotorer.
