Broccoli til bekæmpelse af prostata-kræft

Vi har tidligere omtalt, at broccoli, rosenkål, grønkål og blomkål indeholder kræfthæmmende stoffer, bl.a. sulphoraphan. Forskere på universitetet i Berkeley i USA har opdaget, at et stof af en anden type har en helt speciel egenskab. Det hedder 3,3'-di-indolyl-methan eller DIM. DIM fungerer som anti-androgen. Det er velkendt, at planter kan indeholde stoffer med østrogen virkning, dvs. have effekter, der minder om det hunlige kønshormons.

Men man har hidtil aldrig fundet et plantestof, der har en direkte anti-hanligt-kønshormon-effekt. Det har DIM, og det er af stor interesse for forebyggelsen og behandlingen af prostatakræft, fortæller forsøgslederen Leonard Bjeldanes.

I USA får hver tiende mand i løbet af sit liv symptomer på prostatakræft, så det er en hyppig lidelse, man meget gerne vil både forebygge og bekæmpe.