Bro-modstandere: Femern-forbindelsen koster mindst 75 milliarder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bro-modstandere: Femern-forbindelsen koster mindst 75 milliarder

Alene den danske regning for at bygge en tunnel eller en bro til Tyskland samt veje og jernbane i Danmark bliver mindst 55 milliarder kroner.

Det advarer den tyske organisation af bro-modstandere om, efter at det er kommet frem, at broen ikke kan bygges for 33 milliarder kroner.

Malte Siegert fra den tyske naturfredningsforening Nabu (Naturschutzbund Deutschland), som fører an i protesterne mod broen, henviser til, at omkostningerne til veje og jernbane i forvejen ser ud til at løbe løbsk på den tyske side.

Han antager, at de lander på 19 milliarder kroner, hvilket er en pæn bid højere end de officielle estimater, der imidlertid er blevet kritiseret sønder og sammen af den tyske rigsrevision.

Desuden henviser Malte Siegert til, at både Øresunds- og Storebæltsforbindelsen blev dyrere end budgetteret. Derfor mener han heller ikke, at budgettet på højst 41 milliarder kroner til en tunnel eller bro og højst otte milliarder kroner til jernbane og veje i Danmark holder en meter.

»Omkostningerne vil stige på begge sider af forbindelsen og for selve broen eller tunnellen,« vurderer han.

Malte Siegert er ikke tryg ved forklaringen på, at broen er blevet dyrere end oprindeligt budgetteret, nemlig at funderingen er vanskelig at udføre i leret under Femern Bælt.

»Hvis bunden er svag, så tvivler jeg på, at du kan bygge en sænketunnel,« siger han med henvisning til den løsning, der mere og mere fremstår som favoritten til den faste forbindelse.

»Jeg skal i hvert fald ikke ned i sådan en tunnel. Jeg tager færgen,« tilføjer bromodstanderen.

Han forventer, at den samlede regning for den faste forbindelse samt jernbane og veje i henholdsvis Danmark og Tyskland lander på den høje side af ti milliarder euro, 75 milliarder kroner.

»Derfor kræver vi en ny cost-benefit-analyse. Med så lave trafikprognoser er forbindelsen ikke pengene værd,« siger Malte Siegert.

»19 milliarder kroner er mange penge for Tyskland alene. Der er mange andre projekter, som er vigtigere, men som ikke kan få penge, hvis Femern-forbindelsen skal bygges,« argumenterer han.

Malte Siegert understreger, at bro-modstanderne ikke giver op, selv om ekstraregningen ikke ser ud til at få de danske politikere til at overveje at droppe forbindelsen. Han har tidligere bebudet en retssag mod Danmark på grund af forbindelsens miljøpåvirkning.

»Vi vil gøre det så svært som muligt for Danmark,« understreger han.

Ekstraregningen for broen er nået ud i de tyske medier, og den har blandt andet fået partiet De Grønne til at kræve genforhandling af traktaten med Danmark. Det åbner en paragraf mulighed for, hvis forudsætningerne ændres væsentligt.

»Vi grønne anbefaler at benytte frafaldsklausulen og give afkald på forbindelsen,« siger transportordfører Andreas Tietze fra delstaten Schleswig-Holstein til nyhedsbureauet DPA.

De tyske bro-modstandere forsøger desuden at forfølge samme taktik som i Stuttgart, hvor det er lykkedes titusinder af demonstranter at skaffe nye forhandlinger om en udvidelse byens banegård.

Næste demonstration er planlagt til i morgen, onsdag, når regeringspartiet CDU holder en regional konference i Lübeck.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra artiklen:

»Hvis bunden er svag, så tvivler jeg på, at du kan bygge en sænketunnel,« siger han med henvisning til den løsning, der mere og mere fremstår som favoritten til den faste forbindelse.

Så vidt jeg kan se så regner ingeniørerne med at et tunnelmodul der er skoddet af kan flyde, ved den endelige placering i drift skal der være luft i røret, vægten er mere eller mindre installationerne i tunnelmodulet, og hvis størrelsen bliver 40*200meter som foreslået, så vil jeg godt spørge om ikke det er teknisk muligt at forstærke så havbunden kan bære få kg fordelt på en trædeflade på 8.000m², og om havbunden er stærk nok til at sikre at det nedgravede tunnelmodul bliver liggende hvor det bliver lagt?

  • 0
  • 0

Nu findes der ikke den motorvej eller bro NABU ikke er i mod. Men sådan er det nu en gang at være en reaktionær lobbygruppe. Altid imod, aldrig for.

Hvorfor NABU er imod at få mere jernbane er ulogisk. For tyskerne har nu engang ikke gode jernbaneforbindelser til Danmark. Ved Rendsborg er det museumsbroen over kielerkanalen. Fra Lübeck og nordpå mangler der et spor nummer 2. Det koster. Motorvejen bliver allerede bygget, man er kommet til Heiligenhafen, for 5 år siden var man kun nået til Oldenburg in Holstein.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten