Den sammen gule farve vil fremkomme på Sjaelland, ved en nordligere linje over "Bogø" som har vaeret debatteret under en anden artikel. "Bogø" linjen er 10 milliarder billigere.
En 11 kilometer lang bro mellem Fynshav på Als og Horne Land på Fyn gør ikke bare rejsen mellem Sønderjylland og Fyn kortere. Hvis broen bliver en realitet, vil der i 2030 dagligt være 1000 bilister, der fravælger Femernforbindelsen til fordel for i stedet at krydse det sydfynske øhav.
Det viser en rapport fra Vejdirektoratet, der har undersøgt den samfundsøkonomiske vinding ved at bygge en fast forbindelse mellem de syddanske øer.
En AlsFyn-bro vil gøre det hurtigere at rejse fra Sønderjylland og dele af Nordtyskland til Fyn og Sjælland. Eksempelvis vil rejsetiden mellem Padborg og København blive op til en time kortere, hvis turen kan gå over Als og Sydfyn i stedet for gennem Trekantsområdet og over Lillebæltsbroen.
Dermed vil en fast forbindelse mellem Als og Fyn udgøre en konkurrence for den 18 kilometer lange sænketunnel under Femern Bælt. Femernforbindelsen har nemlig også til formål at forkorte rejsen mellem Tyskland og Sjælland ved at forbinde Rødbyhavn på Lolland med Puttgarden i Nordtyskland.
Ifølge Vejdirektoratet vil forbindelsen mellem Als og Fyn blive en god forretning for samfundet: Beregningerne viser, at der på en helt almindelige hverdag, vil være 17.000 køretøjer, der krydser broen, hvilket blandt andet vil give borgerne i Sønderborg adgang til 190.000 nye jobs indenfor en time.
Udover de 1000 biler, der forventes at blive overflyttet fra Femern, vurderer Vejdirektoratet at halvdelen af trafikken vil blive omdirigeret fra Lillebælt, mens den anden halvdel vil være resultatet af nye ruter, nye destinationer eller den nedlagte færgerute.
De 1000 bilister, der overflyttes fra Femern til broen mellem Als og Fyn vil koste indtægter for Femern, der skal finansieres af brugerne. Samtidig vil AlsFyn-broen øge trafikken på Storebæltsforbindelsen med 1600 biler om dagen. Dermed vil indtægterne på denne forbindelse stige. Men Vejdirektoratet har ikke regnet yderligere på, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for henholdsvis Storebælt og Femern.
Den sammen gule farve vil fremkomme på Sjaelland, ved en nordligere linje over "Bogø" som har vaeret debatteret under en anden artikel. "Bogø" linjen er 10 milliarder billigere.
De faste forbindelser vil konkurrere mod hinanden, men også supplere hinanden. Femernforbindelsen betyder en markant forbedret økonomi på Øresundsforbindelsen, og en minimalt forringet økonomi på Storebælt. En Fyn-Als-Forbindelse vil så betyde en bedre økonomi på Storebælt og en ringere økonomi på Femern.
Flyt fra den ene kasse til den anden, og hvis det samlet giver et overskud, så byg.
Flyt fra den ene kasse til den anden, og hvis det samlet giver et overskud, så byg.
Ja, men husk at indstille opkrævningen af bro/tunnel-afgift, når en forbindelse ER betalt. Så er det bare en almindelig vej uden afgift ligesom Limfjordstunnelen, Farøbroen, Lillebæltsbroen ...
Det skulle jo ikke gerne blive til en malkemaskine for trafikken mellem landsdelene ;)
Skrive fejl "Bogø" skulle have vaeret "Bågø" ved Assens - Haderslev. Her er ideen som er 10 milliarder billigere.... + - https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/TRU...
Hvad er det helt præcist du mener..? Der findes Bogø, som er forbundet med Farø, som bekendt allerede at brofast med både Falster og Sjælland.. Og så er der Bogø der ligger i en vig nord for Kerteminde.. Ingen af dem kan vel ret beset bruges til et alternativ her. Og hvis indlægget er sarkastisk forstår jeg nok ikke helt humoren...
Og der blev så svaret i samme sekund jeg kommenterede.. :D
Undskyld fejlen - vurderingen er, at den alternative og 10 mia billigere løsning, også vil give 1/2 times fordele på Sjaelland. Desværre tror jeg at motorvejen ved Kolding og Lillebaelt bliver med daglige trafikstop, om 10 - 15 år når en bro kan vaere klar. Så der er behov for en løsning, og jeg håber den billigere bliver vurderet. I øvrigt tror jeg vejen til Sønderborg bliver udfordret af tung lastbil trafik.
en markant forbedret økonomi på Øresundsforbindelsen
Det store spørgsmål her er trafikkapaciteten syd om København. Her er der i forvejen stuvende fuldt, til trods for at der, allerede nu er fire vejbaner. Hvor meget mere trafik kan der presses igennenm der?
Det store spørgsmål her er trafikkapaciteten syd om København. Her er der i forvejen stuvende fuldt, til trods for at der, allerede nu er fire vejbaner. Hvor meget mere trafik kan der presses igennenm der?
Alternativet er andre veje hvor der også er trængselsproblemer. Både Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen står for tur til udvidelse i regeringens investeringsplan, en plan som ikke ligefrem er blevet kritiseret af Socialdemokratiet, så mon ikke der også efter næste valg er et overvældende flertal for de udvidelser.
Hvad man lidt glemmer her er, at udvidelserne af motorvejene får myldretidstrafikken til at glide lidt bedre, men trafikken udenfor myldretiden til at glide markant bedre. Lig med mere plads til godstransporter som godt kan køre udenfor myldretiden. Om natten er der jo masser af plads på de københavnske 6- og 8-sporede motorveje.
På Sjælland, er der burg for en ring 5, fra Roskilde til Helsingør. Både med Jernbane og motorvej. Og derfra videre over til Helsingborg. Det er Svenskerne meget interesserede i, da de vil spare mange kilometer på at undgå Øresundsforbinelsen.
Dette er et udmærket eksempel på, at betalingsforbindelser langt ud i fremtiden kan hæmme og bremse andre visonære projekter.
Hvis man begyder og tænke på, hvor meget trafik man f.eks. ad omveje, kan lokke mod en given forbindelse, hvis man ikke bygge andet vigtige og praktisk infrastruktur, så går udviklingen jo i stå på området.
Forskellen er også her, at en Als-Fyn forbindelse er indenlandsk forbindelse, og Femern en forbindelse til udlandet, og indenlandske forbindelser bør have et højere formål, nemlig også, at binde land, folk, arbejdspladser, udvikling osv. sammen, især set i et længere perspektiv.
Udover Fyn-Als, så mangler der vel blot Sjælland-Jylland, Gedser-Rostock, HH, Tårs-Spodsbjerg og en Bornholmforbindelse før vi har alt vi kunne drømme om? med mindre man også skal til at bygge over Kattegat og Skagerak.
Det er vel bedre at tage de positive briller på for et broprojekt som hjælper mange internt i DK (i region syddanmark), frem for at forbedre/optimere økomomien for forbindelser til udlandet (øresund broen til Sverige og Femern tunnel til Tyskland) som i høj grad giver tæt trafik ind til København og gennem København. Så hvem er denne oplysning godt for?
OK, så Femern-tunnelen vil stjæle 1.644 biler om dagen fra Storebælt, og Als-Fyn-broen vil stjæle 1.000 af dem tilbage til Storebælt. Det var så en ekstra grund til at bygge den.
Udover Fyn-Als, så mangler der vel blot Sjælland-Jylland, Gedser-Rostock, HH, Tårs-Spodsbjerg og en Bornholmforbindelse før vi har alt vi kunne drømme om? med mindre man også skal til at bygge over Kattegat og Skagerak.
Efter en Sjælland/Jylland/Fyn-forbindelse, en jysk aflastende østkyst-motorvej, med fjord-broer, evt. med en bro mellem Endelave og As Hoved.
Derefter, efter at det viser sig at Samsø-forbindelsen var bygget underdimensioneret, en Odden - Ebeltoft tunnel, med fast forbindelse ved Hundested - Rørvig og højhastighedstog over Frederikssund og Hundested. Nytten af den vil være på rejser Nordsjælland - Midt-/Nordjylland. Bemærk genvejene over/under Ebeltoft Vig og Kalø Vig. Ingen grund til at spare når man alligevel river sig.
Sidebro/-tunnel fra Als-Fyn-forbindelsen til Ærø. Bro/tunnel Ærø - Langeland.
Så kan jeg vist ikke finde på mere.
Smil - Ja - på Færøerne gik det jo helt godt i en periode. :-)
Aarø-Baagø linjeføringen ligger i meget stor udstrækning indenfor Natura 2000 området i Lillebælt, det vil en Aarø-Assens forbindelse ikke gøre i samme udstrækning.
Aarø-Assens vil i meget stor udstrækning have samme fordele, samt placere Assens langt bedre ved transportvejene.
Men der må vel også skulle ske en gedigen opgradering af vejene til og fra, både på Als- og Fynssiden. Beboerne langs rute 43 eller dem i Kværndrup og Korinth vil nok ikke være ret begejsrede ved udsigten til mere end tusind yderligere daglige biler gennem deres "baghaver" som vejene er nu. Er prisen for vejopgraderingen regnet med i den samfundsmæssige fordel?
Men der må vel også skulle ske en gedigen opgradering af vejene
Motorveje er med i prisen. Se: https://ing.dk/artikel/vejdirektoratet-bro...
Aarø-Baagø linjeføringen ligger i meget stor udstrækning indenfor Natura 2000 området i Lillebælt, det vil en Aarø-Assens forbindelse ikke gøre i samme udstrækning.
I realiteten er der ingen forskel, det vil give samme sagsbehandling.
Citat: "Bro mellem Als og Fyn vil dagligt stjæle 1000 Femern-biler".
Det er vel en definitionssag. Hvis man er hurtig og bygger Alsbroen først, så stjæler den vel ingenting.
Tja... https://www.altinget.dk/transport/artikel/...
Mon ikke denne linje er bedre https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/TRU...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard