Bro-entreprenør tager det fulde ansvar for kollaps
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bro-entreprenør tager det fulde ansvar for kollaps

Egebækvej Helsingørmotorvejen Arbejdstilsynet brokollaps Cg Jensen
Broen, som den så ud efter sammenstyrtningen. Foto: Arbejdstilsynet

Entreprenøren CG Jensen tager det fulde ansvar for, at den bro, der fører Egebækvej over Helsingørmotorvejen, kollapsede under støbningen 21. september sidste år.

En ekspertrapport, der udkommer i dag, undlader ganske vist at placere det formelle ansvar. Men rapporten lader skinne igennem, at den ansvarlige for stilladset, som CG Jensen havde udpeget, burde have sikret sig, at alle beregninger var udført.

Læs også: Kollapset motorvejsbro: Ni meters frit spænd uden længdeafstivning, og ingen regnede efter

Overskriften på den pressemeddelelse, som CG Jensens direktør, Michael S. Larsen, har udsendt onsdag eftermiddag, lyder da også ’Tid til selvransagelse’.

»Det mest afgørende for os er atter at slå fast, at broer aldrig må kollapse i CG Jensens regi. Vi påtager os af samme grund – uden tøven – det fulde moralske ansvar for hændelsen og er stadig lykkelige for, at hverken trafikanter eller ansatte kom noget til,« lyder hans centrale udtalelse i meddelelsen.

»Rapporten efterlader samlet et klart billede af en anlægsproces, der langtfra har været optimal. For mange 'kokke', et til tider alt for haltende samarbejde, udskiftninger af centrale nøglepersoner samt navnlig et skævt kontrol- og evalueringsmæssigt fokus i alle lejre, er tydeligvis en del af forklaringen,« siger direktøren.

Læs også: Vejdirektoratet skærper tilsynet med alle støbninger af nye broer

Han lover at 'nærstudere' ekspertrapporten for at lære af fejlene.

»Når en af de mest 'kontrolmandsopdækkede' broer i kongeriget kan kollapse under udførelsen, så er der noget galt fat, og de aktier vi naturligvis som entreprenør har i denne sag, vil ikke blive ignoreret,« siger Michael S. Larsen.

CG Jensen vandt ordren på at udvide Helsingørmotorvejen i konsortium med Barslund. CG Jensen har påtaget sig omkostningerne ved at rive den kollapsede bro ned og genopføre en ny. Hollandske TBI står i praksis for arbejdet den nye bro.

Læs også: Ledende folk blev smidt ud af broprojekt før kollaps

Kommentarer (0)