Den britiske regering ændrer drastisk strategi i forhold til Covid-19.
Den hidtidige tilgang har ikke indeholdt krav til andre end de syge, som skulle blive hjemme. Men fra i dag indførtes tiltag, som minder om de danske, med undtagelse af skolelukninger.
Årsagen er, at en stor indsatsgruppe fra det prestigefyldte medicinske og tekniske universitet Imperial College i London i går præsenterede en ny modellering af aktuelle tal og bruger dem til at sammenligne effekten af en såkaldt mitigation-strategi med en supression-strategi.
Det betyder henholdsvis 'afbødningsstrategi' og 'undertrykkelse'. Sidstnævnte kan bedst sammenlignes med en langvarig blanding af den danske tilgang og Kinas og Sydeuropas, hvor der nogle steder er indført mere eller mindre totalt udgangsforbud.
Og forskergruppen levner ingen plads til tvivl: En afbødningsstrategi er ikke nok til, at sundhedsvæsenet vil kunne tåle presset, når det går hårdest for sig i løbet af den næste måneds tid eller to.
Også selv om den mest restriktive afbødningsstrategi kan reducere presset på sundhedsvæsenet med to tredjedele og halvere antallet af dødsfald.
»Den resulterende afbødede epidemi vil sandsynligvis stadig resultere i hundredtusinder af dødsfald og sundhedssystemer - særligt intensivenheder - som bliver overvældet mangefold. Det efterlader undertrykkelse som den foretrukne politik i lande, som kan gennemføre det,« lyder det i resumeet.
Kan ikke direkte oversættes til danske forhold
Ingeniøren har spurgt Viggo Andreasen, ph.d. og lektor på Institut for Natur, Systemer og Modeller på Roskilde Universitet og forsker i matematisk infektionsepidemiologi, hvad han siger til resultaterne.
Men han har, som mange andre specialister lige nu, ikke tid til at gå i dybden.
»Der er tale om en af verdens stærkeste grupper indenfor denne her slags arbejde. Ved de tidligere udbrud (2009-influenza,sars, mers og ebola) er gruppen normalt kommet ud med tal, der ligger ret højt i forhold til, hvad der faktisk er sket. Men det er virkelig stærke folk med god indsigt og stor erfaring,« lyder det over mail.
Det skal understreges, at den britiske topforskning bygger på landets befolkningssammensætning og dets sundhedsvæsens kapacitet.
Tal for sidstnævnte har det danske sundhedsvæsen holdt tæt til kroppen. Det er ikke lykkedes Ingeniøren at få Sundhedsstyrelsen til at oplyse for eksempel mængden af intensivpladser eller at få oplyst generel kapacitet og forventede flaskehalse fra regionerne, som afviser aktindsigt.
Derfor er det også svært at vide, om den britiske modellering kan oversættes en til en, eller om der er væsentlige forskelle til Danmark.
Men i forskergruppens gennemgang af forskellige afbødningsscenarier, bibeholdt i tre måneder og igangsat ved maksimalt 3.000 smittede, er der ikke meget håb at hente for det britiske sundhedsvæsen, når epidemien når sit højdepunkt.
Kurven bliver lavere - men ikke lav nok
For godt nok bliver toppen - peak - hvor flest er syge lavere og mere langtrukken, som på den grafik den danske sundhedsminister Magnus Heunickes (S) har fremvist til pressemøder.
Og det er væsentligt bedre end i en epidemi, som slet ikke håndteres. En tilgang hvor man slet ikke greb ind, ville i briternes modeller koste 510.000 briter livet, de fleste sidst i maj. I USA ville svimlende 2,2 millioner indbyggere dø.
Men selv den laveste top - den blå linje i grafikken til højre herover - som kombinerer forskellige afbødningstiltag, medfører væsentligt flere syge end briterne har kapacitet til.
De foreslåede afbødningscenarier, som modellerne baseres på, er mindre vidtgående end de danske, hvor også skole- og uddannelseslukninger er taget med, samtidig med at danskerne mange steder på opfordring og eget initiativ har valgt at gå i en slags hjemmekarantæne.
»Alt efter varigheden, kan den mest effektive kombination af interventioner forudsiges til at være isolation af smittede, hjemmekarantæne og "social distancing" af de mest udsatte (dem over 70),« konstaterer forskerne.
Men selv med den mest restriktive modellerede afbødning understreger forskerne, at strategien vil medføre et behov for otte gange flere intensivsenge end briterne - og også amerikanerne - råder over, når der er flest patienter.
Undertrykkelse kan holde presset nede
I stedet for en afbødningsstrategi foreslår forskerne, at lande, som har ressourcerne, griber til egentlig undertrykkelse af sygdomsudbrudet.
Initiativerne overgår de nuværende danske, fordi alle indbyggere skal praktisere "social distancing" og tiltagene skal stå på i fem måneder.
Ord som udgangsforbud fremgår ikke, men det er næppe muligt at gå på arbejde mere, have gæster eller gennemføre legeaftaler.
»Vores fremskrivninger viser, at for at kunne reducere R0 (antallet af personer, hver smittebærer smitter) til tæt på 1 eller derunder, er det nødvendigt med "social distancing" af hele befolkningen, og enten karantæne for husholdninger, hvor der bor smittede, eller skole- og universitetslukninger,« skriver forskerne.
Kombineres alle fire tiltag, vil man sandsynligvis kunne opnå at peak - flest smittede - indtræder tre uger fra indførslen, og sengebehovet holder sig inden for hospitalernes kapacitet.
»Sådan en kombineret strategi er det bedste bud på at sikre at behovet for intensivsenge er stort nok under en sygdomsbølge,« skriver forskerne.
God undertrykkelse giver større epidemi senere
Og dog. For på den tilknyttede graf står det klart, at imens antallet af intensivpatienter holdes inden sundhedsvæsenets kapacitet i alle fem måneder, går det galt, når de hårde tiltag løftes igen.
Når folk kommer ud blandt hinanden sidst på sommeren, er der en latensperiode, og så begynder kurven at gå opad igen.
Årsagen er, at briterne under isolationen har undgået at blive syge, og dermed er der relativt få immune i samfundet.
»Jo mere vellykket en midlertidig undertrykkelsesstrategi er, jo større vil en senere epidemi blive, hvis der ikke er vacciner, på grund af en mindre opbygning af masseimmunitet«, fremgår det.
Tænd-sluk undertrykkelse
En løsning kan være at tænde for undertrykkelsestiltagene, for eksempel hver gang antallet af intensivindlagte kommer over 100 og slukke igen hver gang de kommer under 50.
Dermed holdes det store pres på sygehusvæsenet fra døren, men konsekvenserne for briternes - og vores, hvis relevant - liv bliver umådeligt store.
Håbet er at der opfindes en vaccine i mellemtiden, lyder det fra forskerne.
De understreger, at forskningen bliver klogere i den kommende tid, når man begynder at se effekterne af at Kina og Sydkorea løfte deres undertrykkelsesinitiativer.
»For at undgå at antallet af smittetilfælde går op igen, må undertrykkelsespolitik bibeholdes, indtil der findes store lagre af vaccine til immuniseringen af befolkningen - det kan vare 18 måneder eller mere,« lyder det fra forskerne, som understreger at også hurtig-diagnostik og smitteopsporing kan påvirke modellerne.
Aldrig prøvet før
De britiske forskere slutter med at fastslå, at modelleringerne kun har været mulige med de seneste tal fra blandt andet Italien, og under arbejdet er blevet fremlagt både for britiske og internationale beslutningstagere.
I britisk kontekst slår de fast, at der ikke er anden vej frem end undertrykkelse af epidemien - afbødning er for lidt.
»Men vi understreger, at det slet ikke er sikkert, at undertrykkelse vil virke på den lange bane - ingen offentlig sundhedsintervention med så disruptive effekter på samfundet er nogensinde tidligere prøvet over så lang en periode. Hvordan samfund og befolkninger vil reagere, er uklart,« lyder det.
Ingeniøren har spurgt Sundhedsstyrelsen, om den er enig med den britiske vurdering, men har indtil videre ikke modtaget noget svar.
Vi har i over en uge forsøgt at få styrelsen til at udlevere modelleringer af forskellige scenarier for en dansk epidemi.
