Britiske ingeniører laver Happy-dans mellem Londons vildeste projekter

Borebisser i dans mellem tunnelmaskiner og billetkontrollør i glædesdans ved Londons kabelbaner. Scenerne er en del af et videoklip udarbejdet af den britiske ingeniørforening, ICE, som en hyldest til Londons mest ikoniske infrastrukturprojekter og ingeniørerne bag.

I klippet - med sangen ‘Happy’ af Pharrell Williams - kommer man forbi alt fra Crossrail, Queen Elizabeth Olympic Park, Thames Tideway Tunnel, Thames Barrier, London Underground, Walton Bridge, Kings Cross Station og Hammersmith Flyover.

I videoklippet indgår også adskillige kendte ingeniører, som f.eks John Armitt, der stod i spidsen for byggeriet af Londons OL i 2012.

Ligesom i Danmark kæmper de britiske ingeniøruddannelser og virksomheder med at tiltrække tilstrækkeligt med unge kandidater, og det er håbet, at videoen kan få unge til at se mere lyst på ingeniører og en ingeniørkarriere.

»Jeg håber, at videoen vil opildne flere unge mennesker til at følge denne givende karrierevej,« siger Londons borgmester, Boris Johnson, til ICE i en pressemeddelelse.

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis kommende ingeniørstuderende, ser denne video som representerende for en ingeniør-dagligdag, ricikere de at blive slemt skuffede. De ingeniøre jeg kender, bruger højest 5% af en arbejdsdag på at synge og danse.

  • 0
  • 0

Det er vel heller ikke det der er pointen. Pointen er vel at ingeniørvidenskab godt kan være sjovt, interessant, spændende, socialt og udviklende at arbejde med.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten