De fleste mennesker får en stor del af PCB ind i kroppen med luften i bygninger, hvis materialer er forurenet med miljøgiften.
Det vurderer britiske forskere. De har som nogle af de eneste i verden forsøgt at regne på, hvor meget forurenede bygninger betyder for indtaget af PCB.
Det er sket ved en undersøgelse af omkring 100 tilfældige bygninger i Birmingham. De var ikke særlig forurenet med PCB. Således udgjorde den højeste koncentration i indeluften i den britiske undersøgelse 100 nanogram pr. kubikmeter luft.
Det er under den laveste af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier på 300 nanogram pr. kubikmeter. I Farum Midtpunkt er der stadig op til 1000 nanogram pr. kubikmeter, og på nogle danske skoler er der målt 4.500 nanogram pr. kubikmeter.
Trods det lave PCB-indhold i luften anslår de britiske forskere, at beboerne i de undersøgte bygninger gennemsnitlig får cirka en tredjedel af deres PCB fra luften. Beboerne i de mest kontaminerede bygninger får over 60 procent.
»Indeluft fylder meget i PCB-regnskabet,« konkluderer indeklimaforskeren Stuart Harrad fra University of Birmingham over for Ingeniøren.
»Indeklimaet kan være den mest betydningsfulde kilde til PCB for mange mennesker,« tilføjer han.
Stuart Harrad understreger, at resultaterne ikke umiddelbart kan overføres til andre lande.
»Men det er ikke urimeligt at antage, at proportionerne ikke er anderledes i Danmark,« siger han.
Stuart Harrad tilføjer, at særligt i de forurenede, danske bygninger vil indeluften tilføre hovedparten af PCB til beboere, skoleelever og lærere.
Herhjemme anslår myndighederne, at de fleste mennesker får mest PCB gennem kosten. Her er fede fisk den største enkeltkilde. PCB er fedtopløseligt og bliver ophobet i fødekæden. Da vi spiser langt mere fedt fra dyr på landjorden, udgør mælkeprodukter, smør og kød samlet en større kilde til PCB-forurening end fiskene.
Ingen danske undersøgelser har forsøgt at vurdere, nøjagtig hvor meget PCB vi får fra henholdsvis luft og kost. Nu er forskere fra Bispebjerg Hospital for Sundhedsstyrelsen ved at analysere blodet fra beboerne i Farum Midtpunkt for at kunne give svaret.
Før det resultat foreligger, er det ifølge specialkonsulent Niss Skov Nielsen fra Sundhedsstyrelsen umuligt at udtale sig i detaljer om forholdet mellem PCB i fødevarer og i indeluft.
Han stiller sig tvivlende over for, om Stuart Harrads resultater kan overføres til danske forhold.
Niss Skov Nielsen henviser blandt andet til, at der findes 209 forskellige typer PCB, kaldet congenerer.
Der er stor forskel på sammensætningen af de forskellige typer PCB i kosten og i indeklimaet, ligesom de har forskellig halveringstid. Nogle forsvinder altså hurtigere ud af kroppen end andre, og sammensætningen kan være forskellig fra land til land.
Derfor finder Niss Skov Nielsen det upræcist at angive belastningen for PCB alene på indholdet i indeluften.
Den britiske undersøgelse har nogle år på bagen, men blev præsenteret på en temadag om PCB i bygninger for nylig af seniorforsker Katrin Vorkamp, Danmarks Miljøundersøgelser. Hun deler ikke Sundhedsstyrelsens skepsis over for de britiske resultater.
»Det er en god undersøgelse med en nuanceret og grundig beregning af det andelsmæssige PCB-indtag fra kost og luften. Antallet af prøver er selvfølgelig begrænset, men i mangel af mere omfattende undersøgelser kan man godt bruge tallene til at give et estimat af, hvor meget PCB man får fra luften,« siger hun.
Katrin Vorkamp medgiver, at der kan være forskellig PCB-sammensætning; afhængig af om miljøgiften kommer fra kosten eller fra luften. Den britiske undersøgelse antager også, at al PCB der bliver indåndet også optages af kroppen, hvilket forskerne ifølge Katrin Vorkamp ikke kan sige med sikkerhed.
»Men man skal jo starte et sted, hvis PCB-eksponeringen fra indeluften skal vurderes, og det kan være ved at tage udgangspunkt i målinger i indeluften, hvor meget luft vi indånder, og hvor meget vi opholder os i det pågældende lokale,« siger hun.
Katrin Vorkamp estimerer med udgangspunkt i den britiske undersøgelse, at danskere, der bor i huse med PCB over Sundhedssstyrelsens såkaldte aktionsværdi også kan få to tredjedele af deres PCB fra luften.
At det ikke er endnu mere, skyldes, at de britiske fødevaremyndigheder kun regner med en tredjedel af den mængde PCB fra fødevarer, som de danske myndigheder når frem til.
»Beboerne i Farum Midtpunkt, hvor værdierne stadig er op til tre gange højere end aktionsværdien, får - alt andet lige - naturligvis en endnu større andel fra luften,« siger Katrin Vorkamp.
