Britiske forskere banker dansk sol-teori sønder og sammen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Britiske forskere banker dansk sol-teori sønder og sammen

Den danske forsker Henrik Svensmark, der arbejder for DTU-Danmarks Rumcenter, får en ordentlig en på hatten af et af verdens mest kendte medier, BBC.

Den britiske medievirksomhed bringer en lang artikel, hvis budskab er, at Henrik Svensmarks teori om, at Solen har afgørende indflydelse på den seneste tids klimaændringer på Jorden, er skudt helt ved siden af.

Kilderne er forskere fra Lancaster University under ledelse af professor Terry Sloan. Han har forsøgt at eftergøre Henrik Svensmarks korrelation mellem kosmisk stråling og dannelsen af skyer.

Henrik Svensmarks solteori har fået et nyt hold forskere på nakken.

»Vi begyndte på dette her på grund af Svensmarks arbejde. For hvis han har ret, så er vi på vej i det forkerte spor med alle de kostbare tiltag for at begrænse udledningen af CO2. Hvis han har ret, kan vi bare fortsætte med CO2-udledningen,« siger Terry Sloan til BBC.

Men forskerne fandt ikke skyggen af sammenhæng, og deres konklusion er derfor, at det stadig er mest sandsynligt, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

Solvinden påvirker drivhuseffekten

Henrik Svensmarks hypotese er, at især den kosmiske stråling fra rummet sætter gang i dannelsen af lave skyer. Det meste af strålingen bremses imidlertid af Jordens magnetfelt, og en anden del blæses væk af solvinden.

Solvind er navnet på det fænomen, at der med vekslende styrke kommer som en strøm af elektroner blæsende gennem rummet fra solen. Solvinden rammer Jordens magnetfelt, generer radiokommunikationen på Jorden og skaber nordlys. Solvindens styrke svinger regelmæssigt med en periode på 11 år.

Ifølge Henrik Svensmark medfører det, at den kosmiske stråling, der når igennem magnetfeltet og rammer Jorden, må stige, når solvinden er svag. Det giver flere af de lave skyer, og det køler atmosfæren ned.

Svensmark tager måske fejl

Det britiske forskerhold indsamlede data fra steder på Jorden, hvor man har dokumentation for perioder med særligt svage eller særligt kraftige tilfælde af kosmisk stråling. To 11-års cyklusser blev undersøgt. Disse data blev sammenholdt med meteorologiske data om skymængderne på de samme steder.

Især koncentrerede forskerne sig om tidspunkter, hvor solen uregelmæssigt har haft store udbrud, det vil sige voldsomme, elektriske udladninger, som giver "stød" i solvinden.

Resultatet var, at i den første 11-årige periode var der kun en svag statistisk korrelation med skydannelsen. Den kosmiske stråling kunne kun forklare en fjerdedel af skyerne.

I den anden periode blev der ikke fundet nogen sammenhæng. Det samme gjaldt soludbrud, som heller ikke påvirkede skydannelsen.

»Vi forsøgte at bekræfte Svensmarks teori, men vi kunne ikke. Så vidt, vi kan se, har han ingen grund til at betvivle IPCC,« konstaterer Terry Sloan. IPCC er FN's klimapenal, Intergovernmental Panel on Climate Change.

BBC News citerer også en anden skyforsker, dr. Giles Harrison fra Reading University, hvis forskning viser, at der højst er en svag sammenhæng mellem kosmisk stråling og skydannelse.

En tredje forsker, Mike Lockwood fra Rutherford-Appleton Laboratory i England, har påvist, at solaktiviteten er faldet i de seneste 20 år. Det skulle ifølge Henrik Svensmarks teori have øget den kosmiske stråling, givet større skydække og faldende temperaturer i klimaet.

Henrik Svensmark leder solklimaforskningen ved Danmarks Rumcenter. Et internationalt forskningssamarbejde er etableret ved centeret for partikelfysik ved CERN i Geneve. Her skal Cloud-projektet (Cosmics Leaving Outdoor Droplets) klarlægge sammenhængen mellem elektriske partikler og dråbedannelse i et skykammer.

Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra Henrik Svensmark til denne artikel.

Denne artikel indeholdt tidligere en formulering om, at et lavt skydække giver øget drivhuseffekt. Det er forkert.

Dokumentation

CLOUD-eksperimentet
Artiklen i BBC News
Her offentliggøres den engelske forskning i næste nummer

BBC:

The Svensmark hypothesis is that when the solar wind is weak, more cosmic rays penetrate to Earth.

That creates more charged particles in the atmosphere, which in turn induces more clouds to form, cooling the climate.

The planet warms up when the Sun's output is strong.

Ing.dk:

Ifølge Henrik Svensmark medfører det, at den kosmiske stråling må stige, når solvinden er svag. Og det giver flere af de lave skyer og dermed mere drivhuseffekt, som varmer kloden op.

og længere nede:

En tredje forsker, Mike Lockwood fra Rutherford-Appleton Laboratory i England, har påvist, at solaktiviteten er vokset i de seneste 20 år. Det skulle ifølge Henrik Svensmarks teori have dæmpet den kosmiske stråling, givet mindre skydække og faldende temperaturer i klimaet.

At Hadley Center og England er blandt de mest ivrige GW tilhængere er godt kendt.
Det er vel også derfor, at man kan kalde det "total slagt" af Svensmarks teori om, at solaktiviteten påvirker dannelsen af lave skyer, når NOGLE studier ikke viser en sammenhæng (medens andre gør).

At Ing.dk er så ivrige efter at viderebringe denne "nyhed", at man får vendt tingene på hovedet, er så pinligt, at jeg næsten brækkede min store tå.

Det gør det også muligt, at da en englesk forsker har påvist en øgning i solaktiviteten de sidste 20 år (for øvrigt nogle andre har benægtet som et modbevis mod Svendsmark), så kan man få det til at se ud, som om Svensmark har påstået, at temperaturen skulle have faldet i de sidste 20 år!!!

Jeg tror, Svensmarks problem er, at han ikke er tilstrækkeligt klar over, at flere skyer også betyder større affugtning af antmosfæren, og at det er dette, der er den største medkobling til solvinden, når den ser ud til at varme jorden til trods for, at den direkte effekt i Watt er meget lille.

Jeg synes, denne form for debat er helt uværdig.
Svendsmark har aldrig påstået, at menneskeskabt GW ikke fidnes. Han har bare påvist, at der kan være en effekt af kosmisk stråling, der kan bevirke GW - og de modsatte istider - og at der jo må være noget andet end menneskets påvirkning, der kan det, da vi kom efter klimaændringerne.

Mange studier viser da også, at der er en sammenhæng mellem antal solpletter og Jordens temperatur. - Det er bare ikke så let at koble dette ensidigt til skydannelsen.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

At Hadley Center og England er blandt de mest ivrige GW tilhængere er godt kendt.

  • ja, tankerne ledes flux i retning af det 'britiske forskerhold', der engang sidste år (var det vist?) - meget bekvemt - 'udsatte' den globale opvarmning til efter 2009! :)
  • 0
  • 0

Den er ikke god, nej.
Ifølge Svnesmark betyder mindre skydække HØJERE temperaturer, hvilket er lige præcis hvad vi har kunnet registrere de sidste par årtier.

Og at kosmisk stråling kun kan stilles ansvarlig for ca. 25% af skydannelsen, betyder jo ikke at det ikke kan have stor relevans, når vi snakker om temperaturændringer på få grader, som det indtil videre er målt.

Til sidste synes disse forskere helt at udelade den generelle korrelation mellem skydækket og temperaturen på jorden, hvorend disse skyer så måtte stamme fra.

  • 0
  • 0