Britiske embedsmænd ønsker at droppe landets eget satellit-projekt

Illustration: ESA

Britiske topembedsfolk opfordrer nu deres regering til at droppe Storbritanniens eget satellit-projekt. Projektet har angiveligt allerede kostet mere end 40 milliarder kroner.

Det skriver The Telegraph.

De 775 millioner kroner blev ellers sat af til at undersøge mulighederne for at udvikle briternes eget satellit-projekt, da landet efter Brexit ikke længere ville kunne være en del af det EU-etablerede satellit-projekt Galileo. Det har indtil videre kostet 75 milliarder kroner og taget 17 år at udvikle Galileo, og en af de drivende kræfter i satellit-programmet har været netop Storbritannien, der har betalt omkring 12 procent af omkostningerne, ligesom 15 procent af alle udbudte opgaver i dag løses af britiske virksomheder.

Læs også: Teknologisk fix gør GPS klar til brug på Månen

Men når overgangsperioden udløber, mister Storbritannien muligheden for at bruge den krypterede Galileo-service Public Regulated Service, som myndigheder såsom militær, brandvæsen, politi og beredskab kan benytte ved katastrofe- eller krigssituationer.
»PRS-services er til militær anvendelse og ved katastrofer, hvor man har behov for en højere præcision og højere opløsning på satellitdata. I ufredelige situationer er det vigtigt at have adgang til den type højtopløselige data,« har Kristian Pedersen, direktør i DTU Space tidligere fortalt Ingeniøren.

Læs også: Brexit: Aftaler om forskning, data og satellitter blafrer i vinden

En manglende adgang til Galileo-systemet kan få store konsekvenser for Storbritannien. Blandt andet kan britisk militær stå uden satellit-information, hvis EU i fremtiden vurderer Storbritannien til at være en risiko for europæisk sikkerhed. Ligeledes kan en manglende adgang blive en mavepuster for britisk rumfart, hvis man står uden satellit-tjeneste.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nok fordi GPS på første klasse kommer til at koste præcis 1 stk. NHS.

  • 4
  • 0

Briterne har fandeme mange gange selv savet teknologigrenen de sad på over. Underlige iværksatte projekter, og endnu mere uforståelige afbrydelser af projekter.

  • 2
  • 1

Kan britterne ikke opnå tilstrækkelig præcision, ved at udsende korrektionssignaler?

At opsætte sin egen GPS med mange sattelitter, tror jeg er alt for dyrt for britterne. Men, de kan opsætte jordstationer der måler sattelitternes signaler, og anvender dem til at udregne sattelitternes præcise position og måle den krypterede datastrøm de udsender, så de kan udsende korrigeringssignaler, der tager højde for krypteringen.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten