Britisk undersøgelse afkræfter myten om det sunde glas vin
»Et glas om dagen - det er kun godt for hjertet.«
Myten om det sunde alkoholindtag har levet længe, om end det også længe har stået klart, at der er tale om en myte.
Læs også: Tyske forskere: Man skal ikke drikke alkohol for sin sundhed
I en videnskabelig artikel i Clinical Nutrition har forskere fra Anglia Ruskin University (ARU) i Storbritannien nemlig vist, hvordan den såkaldte ‘J-kurve’ over sammenhængen mellem alkoholindtag og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme i virkeligheden hviler på en indbygget bias:
Når risikoen for kardiovaskulære hændelser ser ud til at falde ved moderat øget alkoholindtag, skyldes det, at mange af de, som slet ikke rører alkohol, allerede tilhører risikogruppen for hjertekarsygdomme.
Studiet er baseret på knap syv års observationer af 354.969 briter, hvor man har sammenlignet kardiovaskulære hændelser blandt forsøgspersonerne med disses alkoholvaner. Ved at ekskludere personer, som tidligere har været ramt af hjerteproblemer og nuværende afholdende, som tidligere har drukket, kom forskerne frem til det mere sigende resultat, at alkohol er risikofyldt i alle former og mængder.
Tidligere studier har ikke taget hånd for disse faktorer, og derfor er misvisende ideer, som at en smule alkohol kan være forebyggende mod hjertekarsygdomme, opstået.
»Den såkaldte J-formede kurve over forholdet mellem hjertekarsygdomme og alkoholforbrug, der har tydet på sundhedsmæssige fordele ved lavt til moderat alkoholforbrug, er den største myte, siden vi fik at vide, at rygning var godt for os,« siger førsteforfatter Dr. Rudolph Schutte, der er lektor ved ARU i en pressemeddelelse på universitets hjemmeside.
355.000 briter fulgt i syv år
Forskningen er udarbejdet af data fra Storbritanniens Biobank, der inkluderer 22 vurderingscentre i hele landet. Datasættet består af 333.259 alkoholforbrugere og 21.710 afholdende i alderen mellem 40 og 69.
I 6,9 år noterede forskerne tilfælde af hjertekarhændelser, hjertesygdomme eller cerebrovaskulær sygdomme hos forsøgspersonerne, som også oplyste deres alkoholvaner. Der blev spurgt ind til deres samlede ugentlige alkoholindtag og deres indtag af specifikke typer alkohol, står der i universitetets pressemeddelelse.
Undersøgelsen ekskluderede tidligere alkoholforbrugere og deltagere, der havde været ramt af hjertekarsygdomme tidligere. Da meget tyder på, at flere personer fravælger alkohol på grund af et i forvejen dårligt helbred. Derfor blev det misvisende, når man sammenlignede deres nuværende ikke-eksisterende alkoholforbrug med folk, der drak lidt.
Læs også: Nu er det bevist: Alkohol er direkte årsag til syv forskellige kræftformer
Hellere ej rødvinen er sund
Denne ekskludering af tidligere alkoholforbrugere ændrede dog ikke på, at kategorien af afholdende fortsat var den mest udsatte gruppe. De var både ældst, havde en højere BMI og forhøjet blodtryk, samt var mindre fysisk aktive, end deltagerne som nyder en genstand eller to i ny og næ.
De ovennævnte faktorer gjorde, at man valgte at sammenligne dem, der drak lidt med dem, der drak meget. Så forskerne nemmere kunne se alkoholens virkning på deltagerne henover de næste syv år, uden påvirkning fra ydre eller tidligere faktorer.
»Dem, der drikker øl, cider og især spiritus, og selv dem, der indtager mindre end 14 genstande om ugen, har en øget chance for at ende på hospitalet på grund af en kardiovaskulær hændelse i hjertet eller blodbanerne,« fortæller Rudolph Schutte.
Han kommer også ind på, at deres data viser, at deltagerne, som havde drukket vin, ikke havde fået reduceret risikoen ved en kardiovaskulær hændelse.
På baggrund af den nævnte skævvridning af data, som inkludering af afholdende giver, konkluderer forskerne, at der måske er behov for at revidere de nuværende sundhedsanbefalinger i Storbritannien:
"Man bør undgå potentielle biases for at ikke at undervurdere risikoen for hjertekarsygdomme og samtidig indikere, at et forbrug på op til 14 genstande om ugen også forbindes med en øget kardiovaskulær risiko i den almene befolkning."
