Britisk smart city-ekspert: Danmark udnytter ikke sit potentiale
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Britisk smart city-ekspert: Danmark udnytter ikke sit potentiale

‘Danske byer lider af ‘pilotsyge’’. Sådan konkluderede en rapport for et år siden om de utallige smart city-projekter i de danske kommuner.

Et år senere er der ikke meget, der har ændret sig, konkluderer ekspert og flere borgmestre på konferencen 'Smart City Smart Strategi', som onsdag blev afholdt af NRGi og Gate21 i København.

Smart city-ekspert og leder af Accentures britiske by-afdeling Simon Giles påpeger - helt på linje med sidste års rapport fra Arup - at Danmark har optimale muligheder for at implementere succesrige smart city-projekter, men at netop de projekter stadig ikke har forladt pilotstadiet.

Læs også: Smarte danske byer ramt af 'pilotsyge'

Illustration: MI Grafik

»Potentialet i dette marked, dette land og denne by er enormt, men det bliver ikke udnyttet,« påpegede Simon Giles under sit oplæg ved konferencen.

Her var kommuner virksomheder og eksperter samlet med det mål at fokusere på strategiarbejdet i, hvad Arup på sidste års konference kaldte sporadiske og opportunistiske projekter i de danske kommuner.

Her handler det ofte om at udstyre byens udstyr og infrastruktur med sensorer, der skal måle alt fra trafik til skraldespandes indhold. Selv om netop den sensorbårne by er, hvad der definerer en smart city i hans optik, mener Simon Giles, at kommunernes fokus bør være noget bredere end det.

Læs også: Analytics-software skal skabe mening ud et virvar af københavnske bydata

»Sensorer i sig selv giver ikke nødvendigvis en løsning. Fokus skal være bredere end på sensorer og Internet of Things. Vi har allerede masser af brugbare data,« påpeger han.

Han mener derfor, at kommunerne skal fokusere mere bredt på digitale teknologier, frem for det noget smallere smart city-begreb.

Sensorer med et formål

Rapporten, der for et år siden blev skrevet for blandt andre Udenrigsministeriet, konkluderede blandt andet, at projekterne i danske kommuner dør, før de bliver opskaleret, blandt andet fordi kommunerne ikke formår at gøre projekterne interessante at investere i. Derfor går de oftest i stå, når kommunens egen finansiering løber ud.

Simon Giles påpeger blandt andet, at det kan skyldes, at pilotprojekterne alt for ofte bliver udført på baggrund af teknologibegejstring, og ikke fordi kommunen har et konkret problem, der mangler en løsning.

Læs også: Danske kommuner omfavner Smart City-teknologierne

»Hvis vi ikke starter med et problem og arbejder på løsningen ud fra det, skal vi ikke blive overraskede over, at det ikke skalerer,« siger han.

Blandt de byer, der har udført smart city-projekter med succes, fremhæver konferencearrangøren Gate21 blandt andre Roskilde. Her erklærer borgmester Joy Mogensen (S) sig enig i diagnosen.

»Det er klart, at det ikke skal være teknologifetish, der driver det. Du får ikke borgere og politikere med, hvis du ikke har en løsning, der hænger sammen og fungerer for dem og de problemer, de står med,« siger hun.

Læs også: Internet of Things øger risiko for elektromagnetiske angreb

Hun fremhæver ladestandere til elbiler som et eksempel. Her skal man fortsat anskaffe sig en stribe forskellige opladerkort for at være sikker på at kunne oplade sin bil, hvilket gør det unødigt besværligt for brugerne, påpeger hun.

Også teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL) erklærer sig enig.

»Jeg vil vide, hvad virksomhedernes løsninger kan,« påpeger han.

»Fortæl mig ikke noget om teknologi. Jeg er sådan set fuldstændig ligeglad med, om det er en træklods eller en siliciumchip, der skaber løsningen for mig,« fortsætter han.