Britisk regering: Træpiller kan svine lige så meget CO2 som kul
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Britisk regering: Træpiller kan svine lige så meget CO2 som kul

Briterne satser ligesom Danmark stort på at fyre med træpiller i stedet for kul i kraftværkerne, i briternes tilfælde for at opfylde EU’s krav om vedvarende energikilder. Men en ny rapport fra det britiske energi- og klimaministerium (DECC) viser, at det nogle gange kan spare mere CO2 at lade træerne blive stående i skoven.

Alligevel anses biomasse nemlig for at være CO2-neutral, da nyplantede træer i princippet vil absorbere den tilsvarende mængde kulstof, som de fældede, afbrændte træer vil udlede.

Se Ingeniørens fokus om Danmark, der skifter kul ud med træpiller

Det kommer dog helt an på, hvilken slags træ der bruges på kraftværkerne, viser den britiske rapport. Afbrænding af hele træstammer vil ifølge rapporten udlede lige så meget CO2 som kul, mens der vil være gode gevinster for klimaet ved at brænde affaldstræ.

Derfor lover den britiske regering nu at stramme reglerne for afbrænding af træ og indføre obligatoriske standarder. Miljøorganisationer glæder sig over regeringens reaktion og insisterer på, at de nye regler skal baseres på rapportens konklusioner.

Det er ikke første gang, rapporter med lignende resultater af biomasses CO2-neutralitet bliver præsenteret. Herhjemme udkom eksempelvis den grønne tænketank Concito sidste år med en undersøgelse, der også viste, at biomasse langtfra altid er en gevinst for klimaet.

Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

Både energiindustrien og mange grønne organisationer har derfor efterspurgt fælles EU-kriterier, der kan sikre, at de træpiller, som udgør størstedelen af den importerede biomasse til de europæiske lande, nu også giver en CO2-neutral energiforsyning.

Men processen med at finde enighed om fælles kriterier i EU har trukket ud i årevis, og fået flere energiselskaber og nationale regeringer til at opsætte deres egne bæredygtighedskriterier.

Storbritanniens største energiselskab Drax lover udelukkende at importere træpiller fremstillet af affaldstræ. Det vil sige trætoppe, nedfaldne grene, flis og stammer, der er af for dårlig kvalitet til at sælge som tømmer.

Læs også: Klimaminister tvinger kraftværkerne til at købe bæredygtige træpiller

Størstedelen af træpillerne kommer imidlertid fra USA, som også bliver storleverandør til Danmark fremover, når 60 procent af kul-brændslet på de danske elkraftværker efter planen skal erstattes af hovedsageligt træpiller i 2020.

En lang række forskere og miljøorganisationer har advaret om, at flere af de store amerikanske leverandører ikke lever op til de europæiske forventninger om, at træpillerne bliver lavet udelukkende af affaldstræ.

Læs også: Amerikanske forskere: Jeres jagt på træpiller truer vores skove

De mener nemlig at have beviser for, at også hele stammer og træer bliver fældet fra naturskove og solgt til særligt de europæiske lande, omdannet til træpiller og flis. Og det er netop den form for biomasse, som ifølge den britiske rapport kan være lige så skadeligt for klimaet, selv set i et perspektiv på op til 100 år, hvor nyplantede erstatningstræer ellers er anset for at have opvejet CO2-udledningen.

Storbritannien forventer, at op til 7,5 procent af hele deres energiforbrug i 2020 skal genereres fra biomasse.

Læs også: Europa fordobler afbrændingen af træpiller på tre år

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er en artikel i Ingeniøren og det helt naturlig spørgsmål her er, hvordan når rapporten der om tales i artiklen, frem til dens konklusion:

"Afbrænding af hele træstammer vil ifølge rapporten udlede lige så meget CO2 som kul, ...". Hvorfor?

Jeg kan selvfølgelig godt gætte mig til at transport, fældningsmaskiner og pilepresningsanlæg etc. alle tager en del af energien i træet eller mere sandsynligt bruger fossile brændstoffer, men hvorfor afbrænding af hele træstammer skulle være mere skadeligt, kan jeg ikke lige gennemskue. Min pointe er her, at det burde jeg heller ikke skulle, det burde stå i artiklen.

Hvis det, mod forventning, ikke står i rapporten, så burde dette fremgå af artiklen.

  • 9
  • 0

"Afbrænding af hele træstammer vil ifølge rapporten udlede lige så meget CO2 som kul, ...". Hvorfor?

Det gør det heller ikke - på den lange bane over hundrede år. På den korte bane derimod, så frigør det en masse CO2 at brænde hele træer og det tager ca. 100 år at få gælden tilbage - og dermed CO2 neutraliteten.

Da vi ønsker en nedsættelse af koncentrationen i atmosfæren lige nu, så er det derfor ikke ønskeligt at brænde hele træer. Derimod er regnskabet langt bedre, hvis affaldstræ i form af udtyndingstræ mv benyttes, da dette træ alternativt vil ligge og rådne og frigive CO2.

Et andet alternativ er at forlade sig meget mere på landbrugsafgrøder som eksempelvis halm. Alle nye projekter i Danmark bør efter min mening kunne benytte minimum 50% halm for at kunne blive godkendt. Her er CO2 gælden kun et år, så det er meget bæredygtigt set i CO2 sammenhæng.

  • 10
  • 0

Alle kan jo tælle på årringene, hvor mange års CO2 den brændte stamme har på bagen. Futtet af i få sekunder. Dette sammen med afbrydelsen af CO2-absorptionen p.g.a. af fældningen (det er det det drejer sig om) og i mindre grad også de nævnte forarbejdnings- og transportprocesser for træpillerne gør at der skabes en CO2-gæld fra start. Hvilket strider mod nød-vendigheden af, at knække CO2-udledningskurven her og nu. Derfor kan konklusionen være: mere klimagevinst ved at lade skoven stå hen og dø af af sig selv. Men: I hvert fald væk med motorsavene fra stammerne!

  • 1
  • 3

da dette træ alternativt vil ligge og rådne og frigive CO2.

Mener du ikke metan??

Er der forøvrigt nogen der har et godt bud på hvor længe ny CO2 tilført atmosfæren er om at blive absorberet? Altså CO2 lifespan. Jeg har set alt fra 5 år til 30.000 år. I min gamle fysikbog fra 10. klasse stod der ca. 10 år, men den er også fra før kyoto æraen :-D

  • 1
  • 0

Debatten om CO-2 udledning ved brug af forskellige brændsler er selvfølgelig vigtig, når magthaverne i energisektoren og flertallet af politikerne har besluttet at vi skal have en energiproduktion baseret på afbrænding af brændsler. Men set i en bredere ressource sammenhæng er biomasse en begrænset, men fornyelig ressource, som bør reserveres til andre formål end afbrænding. Træmaterialer kan på en række områder erstatte metaller og plastik.
Det er endnu ikke for sent at justere energipolitikken og holdningerne i industrien, Lad os udnytte mulighederne for store reduktioner i energiforbruget og investere i den energimæssigt optimale kombination af solenergi, vindkraft, strømmende vand og geotermisk varme.

  • 4
  • 0

Men set i en bredere ressource sammenhæng er biomasse en begrænset, men fornyelig ressource, som bør reserveres til andre formål end afbrænding. Træmaterialer kan på en række områder erstatte metaller og plastik.
Det er endnu ikke for sent at justere energipolitikken og holdningerne i industrien

Justering af energipolitikken kunne være en rigtig fornuftig ting og her skulle man sikre sig, at biomassen ikke bare bliver afbrændt til produktion af "dum varme". Biomassen har absolut en plads i energiforsyningen, men den skal anvendes intelligent.

Fremadrettet kan det diskuteres, om der må opføres andre biomassebaserede anlæg end højeffektive centrale kraftværksblokke i kondens- og kraftvarmedrift (Udtagsværker) - og anlæg som kan udnytte de lokalt forekommende brændsler, hvor halm mindst skal udgøre halvdelen. Både elvirkningsgrads- og brændselsmæssigt er de planlagte investeringer i København ikke i tråd med dette pga. fokus på varmeproduktion samt et brændselsspec. som kun er baseret på træ - og man er godt klar over, at der ikke er nok lokalt træ.

Faktisk burde man sikre, at de store kraftværkspladser benyttes til topmoderne kraftværker(Ultra super kritiske) på lokale brændsler - minimum 50% halm og 50% flis med mulighed for mellem 30 og 70% fordeling mellem brændslerne, så lokale variationer kan udlignes. Sådanne anlæg vil kunne udføres med op til 50% elvirkningsgrad i kondensdrift og 43 - 44% i kraftvarmedrift. De skal være hurtigt regulerende, hvilket støvfyrede anlæg er, men de må gerne kombineres med riste a la Herningværket.

I ren bypass mode bør de kunne moduleres ned til under 15% last ved varmeproduktion.

Fordelen er, at vi sikrer stor elkapacitet pga. den høje elvirkningsgrad, hvilket understøtter overgangen fra lokal brændsels baseret fjernvarmeproduktion til varmeproduktion baseret på eldrevne varmepumper, som primært benytter vind, men mangler denne back up fra de højeffektive centrale blokke. Der skal tilmed benyttes lokale og bæredygtige brændsler - hvilket helt klart kræver mulighed for stor halmandel. Intet større biomassebaseret kraftværk bør godkendes til et brændselsmix, som ikke indeholder mulighed for mindst 50% halmandel.

Samtidig bør vi sikre, at lokale brændsler ikke går til nye biobrændselsbaserede varmekedler, så der er nok lokale brændsler til disse "back bones" i elektricitetsforsyningen. Centrale kraftværker har længe været et "fy ord" - men de er de eneste, som kan sikre en højeffektiv elproduktion på de lokale bæredygtige brændsler. Mindste mulige turbinestørrelse ved de høje tryk er omkring 150 MW el (pga læktab i første turbinetrin).

Krav til nye "varmeproducerende anlæg" kunne være, at de skal kunne producere med en elvirkningsgrad på minimum 30% i kraftvarmemode og kunne anvende mindst 50% halm el. lign agrobrændsel.

Løbet er kørt i ved Skærbæk værket. Her opføres nu flere træflisfyrede blokke. Alternativerne er Fynsværket blok 8, det kommende Lisbjerg værk ved Aarhus m.fl. Her er hovedbrændslet halm, men de kan også brænde helt op til 50% træflis alt efter fugtigheden af flisen Disse anlæg ligger alle over 30% elvirkningsgrad, som jeg foreslår som mindste grænse for elvirkningsgrad for et hvilket som helst "biomassefyret varmeværk".

Med andre ord skal der ikke kunne opføres biomasse fyrede varmeværker i fremtiden, da biomasse skal prioriteres industrielle mulige anvendelser og højeffektiv elproduktion.

  • 1
  • 0

Afbrænding af halm er desværre stærkt nedbrydende på kedlerne (jeg tror det er et svovlindhold),

Det er korrekt at halmens indhold af alkali og klor giver specielle højtemperatur korrosions problemer på overhederne. Industrierfaringen er dog, at disse overhedere holder i langt over 10 år - nogle er ældre end 15 år. Først hvis vi går til de ultrasuperkritiske kedler med deres endnu højere overhedertemperaturer får vi problemer.

Det er dog problemer, som der er forskellige muligheder for at løse.

  • 1
  • 0

Det blev fortalt på Dansk Gas Forenings årsmøde 2012 & WEO-konferencen "World Energy Outlook 2012" - november 2012 af Dr. Fatih Birol, IEA Chief Economist. På mødet deltog flere folketingsmedlemmer, Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister, Connie Hedegaard, EU Commissioner for Climate Action, m.fl.
Den videnskabelige forklaring er, at der er en forsinkelse på 150 år før træ/skov har indhentet CO2 udledningen. Så træ "sviner her og nu" mere end kul ud fra den betragtning.

  • 0
  • 0

Afbrænding af træ medfører lidt mere CO2/kWh end kul, og da CO2 er dømt som yderst giftig kulstofforurening, er det jo klart at det bliver problematisk.
Tænk hvis dette affaldstræ som pillerne skal laves af i stedet blev proppet ned i de gamle kulminer, så ville det slet ikke udlede CO2.
Med lidt kreativ bogføring og passende tilskud til grøn VE og lignende, tror jeg man kunne lave en forretning ud af kulminer til opbevaring af affaldstræ. Jeg mener, hvis det bliver liggende og rådner, afgiver det jo CO2 og andre væmmelige luftarter, så hvis det i stedet graves ned i kulminer, så går der jo flere hundrede år før denne CO2 afgives. På den måde bliver kullene der graves op næsten CO2 frie. Genialt!

  • 3
  • 1