Britisk rapport: Slæk på reglerne og lad os dyrke GMO

Illustration: Monsanto

En gruppe britiske eksperter opfordrer i en ny rapport til flere forsøg med genetisk modificerede afgrøder i landet, men det kræver, at EU-lovgivningen på området slækkes på afgørende punkter, skriver New Scientist.

Gruppen af GMO-eksperter bag rapporten peger på, at genmodifikation ikke længere er en ny teknologi, men at forskning på området har været i gang i 31 år, mens kommercielle genmodificerede afgrøder har eksisteret i 20 år.

Rapporten er foranstaltet af den britiske premierminister, David Cameron, der har bedt om de seneste beviser for risici og fordele ved GM-afgrøder samt om vejledning til fremtidig lovgivning i Storbritannien og i EU.

I dag skal genmodficerede afgrøder godkendes af den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed (Efsa), der kun kan godkende afgrøderne, hvis der er flertal for det blandt medlemsstaterne. Det betyder, at kun en række majstyper er blevet godkendt til dyrkning i EU-lande, mens britiske forskere har måttet teste deres GM-afgrøder i udlandet. Eksempelvis er britiskudviklede lilla tomater med et højt indhold af antioxidanter blevet testet i Canada.

Læs også: Genmanipulerede tomater med farven lilla kan forhindre kræft

Rapporten foreslår en række offentligt finansierede forsøg med GMO, som har til formål at fjerne magten over den type afgrøder fra de multinationale selskaber, der dominerer feltet i dag. Programmet, kaldet PubGM, skulle modtage forslag fra alle interesserede og undersøge mulighederne i idéerne, hvis de kan komme offentligheden til gode.

Patenterne på de offentlige forsøg ville dog stadig være til salg til virksomheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Eksempelvis er britisk-udviklede, lilla tomater med et højt indhold af antioxidanter blevet testet i Canada."

Så vidt jeg er informeret har antioxidanter modstridende effekt på sundheden, dvs. ingen evidence for helbredelse tværtimod en hel del sundhedsskadelige virkning.

mvh

  • 4
  • 1

Jeg har ikke det fjerneste imod at folk kan vælge GMO-fødevarer til hvis de ønsker det. Folk må gøre hvad de vil så længe de ikke begrænser andre menneskers valg. Men det er netop hvad GMO afgrøder gør - det er aldrig lykkedes at inddæmme GMO puljen. Bier kan altså ikke læse disclaimeren og holde sig fra en given mark og derfor inficeres "naturlige" afgrøder med genetisk manipulerede til skade for de der ikke ønsker at indtage GMO fødevarer.

Det er uacceptabelt.

  • 8
  • 3

Citat: "Rapporten foreslår en række offentligt finansierede forsøg med GMO, som har til formål at fjerne magten over den type afgrøder fra de multinationale selskaber, der dominerer feltet i dag."

Jeg forstod ellers at den officielle holdning, var at forsøg på monopol inden for GMO produktion var ren konspiration og slet ikke var tilfældet med f.eks monsantos metoder. Personligt vil det dog ikke overraske mig synderligt, hvis de største firmaer, "omgår" love og regler, for at bibeholde eller udvide deres indtjening.

  • 0
  • 0

Westminster vælger helt at overhøre de folkevalgte fra Wales og Skotland, som i deres lovgivende forsamlinger har en klar anti - GMO holdning, endda med backing fra alle partier. Owen Patterson, son er miljøminister har indædt forsøgt at fremme GMO afgrøder ved enhver lejlighed siden han blev valgt, totalt imod 80% af befolkningen i UK og imod enhver fornuft,

det er hult af forsøge at gøre GMO sælgeligt ved at foreslå at denne fine teknologi skal laves på UK universiteter uden infiltrering fra multinationale selskaber, gad vide om de mener at Bill & Milenda Gates fundation, som sponsorer netop GMO forsøg i UK er et bedre alternativ. Bill Gates er samtidig storaktionær i Monsanto.

Fakta er at GMO'er kun en gang er testet i langtidsforsøg, og de viste at Rotter fik Tumors og et kortere liv.det var i Seralinis 2012 rotteforsøg, som nu er retracted efter en stor skandale, hvor En tidligere Monsanto ansat fik ansættelse i journalen. se;

http://gmwatch.eu/index.php/news/archive/2...

GMO planter er pesticidplanter, de eneste der har stor udbredelse er typer der enten tolorerer store mængder af et herbicid, og som derfor har store mængder af typisk Roundup ( Glyphosat er stoffet man tester for, men det er kun en indikation af hvor meget Roundup der er tilstede, Roundup er i forsøg vist 125 - 1000 gange giftigere end Glyphosat alene, som alle godkendelser af Roundup bygger på

Tros det har industrien eller EFSA aldrig lavet forsøg med Roundup, som er det man udsprøjter, men kun den ret ugiftige del Glyphosat ) Industrien og EFSA har heller ikke set på hormonforstyrrende egenskaber af Glyphosat / Roundup, Som af uafhængige forskere er kendt for at lave Tumors, kræft, fertilitetproblemer, deformtfødt afkom, og en række fosterskader, herunder hjerneskader.

BT typerne, er den anden type giftplanter som indeholder op til 100 eller 1000 gange højere dosis af et protein som også i bakterieform kan anvendes i Økologisk produktion som insekticid, i økologisk som konventionel produktion, hvor BT bakterien anvendes er den kendt for at skabe skind irritationer og allergier hos de personer der anvender det, denne behandling er dog langt mindre problematisk end GMO metoden, hvor der er indsat et genstykke, sammen med en virus promotor sørger for at genstumpen producerer giftstof i u kontrollerbare mængder så længe planten er i live, disse producerede stoffer er end ikke testet, man har åbenbart været så bange for at få negative resultater at man har testet med den originale bakterie, og ikke det indsatte gen, og i en langt lavere dosis end den som planten producerer, ved udsprøjtning af Bakterier, regner bakterierne af, eller dør i sollys, i GMO udgaven er de inde i alle celler og laver gift døgnet rundt, og store koncentrationer er i den høstede afgrøde.

Dette forsøg på grise viser signifikante maveforandringer / mavesår og hunnernes ovarier blev ligeledes signifikant større, det insinuerer senere fertilitetsproblemer; https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Til sidst et billede fra min egen stald af en deformtfødt gris 25-12-2011 kl 0100; https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Hilsen Ib Borup Pedersen Konventionel Svineproducent Pilegaarden Mariagervej 483 Hvidsten

  • 3
  • 1

Det er et supergodt og nødvendigt indspark de britiske forskere er kommet med.

Jeg kan kun opfordre til følge linket hvor der står "Rapporten" med blåt.

Hvis tiden er knap skal man starte med det dokument som står øverst. Dvs. forskernes direkte brev til premierministeren. Jeg kan også kun opfordre interesserede til at læse den tilsvarende danske vidensyntese som udkom for et par år siden. Den findes på nettet (google: GMO + vidensyntese).

Det er til at forstå briternes frustration over det europæiske GMO dødvande. De har virkelig leveret nogle brugbare planter de seneste år:

1) En plante som kan lave vegetabilsk "fiskeolie". -> Kan gavne folkesundheden og aflaste verdenshavenes økosystemer.

2) Planter som som jager skadedyr væk med naturlige duftstoffer (alarm-feromoner). -> Kan sikre høstudbytter og reducere pesticidforbrug.

3) Tomater som rige på anthocyanin. -> Anses for at være en sundhedsfremmende antioxidant, kendt fra blåbær mm. Tomaterne er også meget flotte.

Disse gennembrud får alt for lidt opmærksomhed i en fastkørt debat der efterhånden handler mere om had til bestemte firmaer end teknologiens muligheder.

  • 3
  • 6

Til svar på dine udfald. DR2 viste en udsendelse om aluminium, og hvordan vi og dyr får det i os. Specielt om vi slipper af med det. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/0...

Det er et problem ved udvinding, specielt ved håndtering af kemikalier. http://www.ilo.org/oshenc/part-xiii/metal-...

Nogle lande bruger tilsætning af Aluminumchlorat til drikkevandet. Uheld ved tilsætning kan tage livet af husdyr som får og kvæg. Men der er også langtidseffekter, der også tåler nogle grundigere undersøgelser, da aluminium indgår i noget medicin og bruges i vacciner. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21568886 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/P...

Telegraf har også en artikkel om emnet: http://www.telegraph.co.uk/health/9119528/...

PS! Dette indlæg har ligeledes intet med artiklen at gøre, men blot illustrerer at tilgangen til emnet bør være mere nøgternt. Links bør være bedre tilgængelige og have nogen relation med artiklen, som dem der er i artiklen.

PPS! Emnet i dette indlæg er blot for at vise hvordan "kirsebærplukning" også kan se ud. Ret så unuanceret, ikke sandt?

  • 0
  • 3

Så vidt jeg er informeret har antioxidanter modstridende effekt på sundheden, dvs. ingen evidence for helbredelse tværtimod en hel del sundhedsskadelige virkning.

Antioxidanter er mange forskellige stoffer og det giver næppe mening behandle dem under et. At et stof er en antioxidant in vitro kan kun bruges som et fingerpeg om at det er værd at undersøge nærmere.

Med genetisk modifikation kan man øge indholdet af bestemte metabolitter/naturstoffer som er velundersøgte og har positive effekter.

  • 1
  • 3

"Antioxidanter er mange forskellige stoffer og det giver næppe mening behandle dem under et."

Jeg er enig, men udtrykket antioxidant og fri radikale bruges i dag hæmningsløs af kvaksalvere, i reklamer af naturmedicin og sælgere af slangeolien. Så når jeg læser antioxidant uden at få defineret stoffet og specificere virkningen, bliver jeg mistænksom.

I en forsøg i Finnland, gennemført på 30000 person med høj risici af lungekræft delte de dem i fire randomisierte gruppe. Den ene gruppe fik beta-karotin, den anden vitamin E, den tredie fik begge to og den fjerde intet, eller placebo. Der viste sig at i beta-karotin gruppen var forkomsten af lungekræft og hjerteinfarkt det højeste, mens vitamin E var total virkningsløs. CARET forsøget med 18000 rygere og udsætte af asbest, hvor halvdelen fik beta-karotin og vitamin A skulle stoppes i utide for i gruppen med antioxidant behandling steg døds-tallet pga. lungekræft til 46%; +17% andre dødsårsag.

mvh.

  • 3
  • 0

Jeg er enig, men udtrykket antioxidant og fri radikale bruges i dag hæmningsløs af kvaksalvere, i reklamer af naturmedicin og sælgere af slangeolien. Så når jeg læser antioxidant uden at få defineret stoffet og specificere virkningen, bliver jeg mistænksom.

Det kan jeg godt forstå, men det må du så bebrejde de journalister som insisterer på fordummende simplificeringer. Ikke forskerne eller teknologien.

Her er den videnskablige hovedpublikation ang. tomaterne:

http://www.nature.com/nbt/journal/v26/n11/...

  • 2
  • 3

Det skal være usagt om GMO er skadeligt for miljøet, det afhænger vist af hvilken GMO der er tale om. Men den folkelige modstand, der er fremkaldt af nogle – forhåbentligt velmenende – aktivister, vidner om manglende sammenhængskraft så snart det drejer sig om logikken.

Nogle, tilsyneladende tvivlsomme, fodringsforsøg skulle vise forfærdelige skader på de dyr, der var fodret med GMO. Samtidig forbigås at millioner af mennesker – måske en hel milliard – bruger GMO i deres daglige mad og helt uden skadevirkninger. Her spørger jeg: Hvor mange flere forsøg må vi vente på?

Greenpeace og andre er imod al GMO og det skal de have lov til. Men da man kom med det der kaldtes Terminator Gen, der ville betyde at brugerne ikke kunne snyde, men var nødt til at købe ny såsæd efter hver høst. Ja så var man igen imod selv om det helt automatisk ville have reduceret brugen af denne forhadte teknologi. Eller var det fordi man sådan per automatik bare siger NEJ?

I mellemtiden bruger man hybride majs og vi spiser hybride kyllinger, der begge kan siges at være unaturlige og hvor producenterne er afhængige af disse kapitalistiske leverandører før de kan starte næste afgrøde (omtrent som ved det forfærdelige Terminator Gen). Det gør man fordi det er ønskeligt at få bedre udbytte, således at der kan blive råd til skole og hospital. Her spørger jeg: Hvorfor skal man standse her?

Nogle forskere, der ikke havde afskyværdige økonomiske bagtanker, udviklede den såkaldte Gyldne Ris, der kan afhjælpe mangel på vitamin A. Men så glæder man sig når aktivister går ud og ødelægger nogle forsøgsmarker. Specielt ved denne afgrøde er der ikke tale om at der er tilføjet gener for giftstoffer eller lignende. Her spørger jeg: Hvor mange flere børn skal gå ind i voksenlivet som blinde før denne kampagne stoppes?

  • 3
  • 4

Men da man kom med det der kaldtes Terminator Gen, der ville betyde at brugerne ikke kunne snyde, men var nødt til at købe ny såsæd efter hver høst. Ja så var man igen imod selv om det helt automatisk ville have reduceret brugen af denne forhadte teknologi. Eller var det fordi man sådan per automatik bare siger NEJ?

Egentlig var baggrunden for det omdiskuterede terminator gen jo at man ville imødekomme modstandernes bekymring om spredning af transgenerne i naturen og tilstødende marker.

Da det viste sig GMO-modstanderne bare vendte det hele på hovedet droppede Monsanto at tage teknologien i anvendelse.

Ikke destomindre spiller terminatorteknologien stadig en fremtrædende rolle i anti-GMO aktivisternes fortællinger og de fleste mennesker abonnerer som du på deres version.

  • 4
  • 4

Thorkild Skrev; Nogle, tilsyneladende tvivlsomme, fodringsforsøg skulle vise forfærdelige skader på de dyr, der var fodret med GMO. Samtidig forbigås at millioner af mennesker – måske en hel milliard – bruger GMO i deres daglige mad og helt uden skadevirkninger. Her spørger jeg: Hvor mange flere forsøg må vi vente på?

Ang. forsøg med GMO. må man da håbe at de nye afgrøder som man i UK mener er nødvendige, vil blive ordentligt testet inden udsætning i naturen, og ikke så skandaløst som det ser ud til er normen i industriens forsøg, Er der nogen der har set forsøg fra de omtalte afgrøder? se link.

http://www.gmfreecymru.org/documents/safet...

For øvrigt kan man ikke bruge befolkningen i USA til at demonstrere No-Harm. da der ikke er mærkning af GMOer, og derfor ikke kan etableres en kontrolgruppe. man kan dog modsat sige at USA's befolkning har oplevet en sundhed der generelt er forværret i GMO tiden.

Hilsen Ib Borup Pedersen

  • 2
  • 1

Ang. forsøg med GMO. må man da håbe at de nye afgrøder som man i UK mener er nødvendige, vil blive ordentligt testet inden udsætning i naturen, og ikke så skandaløst som det ser ud til er normen i industriens forsøg, Er der nogen der har set forsøg fra de omtalte afgrøder?

Der er et mindre forsøg med mus inkluderet i den artikel om de lilla tomater jeg linkede til tidligere. Der skulle netop være påbegyndt kliniske forsøg med mennesker i Canada. Forsøgene med den lilla tomat og lignede vil bidrage meget til vores viden om de enkelte naturstoffes effekter på helbredet. Det er tiltrængt som Janos var inde på. Jeg har dog svært ved at forestille mig væsentlige negative effekter af et stof som vi alle dage har indtaget fra blåbær, solbær mv.

Så vidt jeg ved er de andre forskningsgrupper er lige så langt fremme, men jeg kunne tænke mig at fiskeoliegruppen laver forsøg så snart de har opformeret materiale nok.

  • 2
  • 0

det er korrekt at der er et par linjer om et museforsøg, hvor det ser ud til at musene der fik GMO tomaten levede længere, men de to linjer er vel ikke hele forsøget, der er behov for at se på en del flere parametre, for at kunne godkende det til human føde, jeg er skeptisk anlagt da der ser ud til at være en rød tråd helt tilbage til Arpad Puszties forsøg på GMO kartofler, hvor han fandt at det ikke nødvendigvis var det gen man satte ind der lavede problemer, men selve teknikken der lavede skader på de indre organer, så vidt jeg ved er der ikke lavet om på teknikken, desuden ved jeg fra mine grise at der er problemer med diarre, mavesår og meget andet, når diæten indeholder GMO soja i forhold til NON-GMO, har du nogle undersøgelser af de indre organers reaktion på GMO tomaten? er disse langtidsstudier?, og indeholder de reproduktions studier?

Hvis det kun er for at forstå næringsstoffers virkning, så kunne man jo tilråde folk at spise naturlige afgrøder der indeholder dem, og så holde GMOerne i laboratoriet.

Hilsen Ib B Pedersen

  • 1
  • 1

Museforsøget er ikke designet til at danne grundlag for en godkendelse. Det har et rent forskningsmæssigt sigte mht. til at undersøge anthocyaniners eventuelle kræftforebyggende egenskaber. I den forbindelse har GMO tomaten en fordel i forsøgdesignet i forhold til f.eks. blåbær idet man kan nøjes med at variere indholdet af denne ene stofgruppe. Et fodringsforsøg med blåbær vs. tomater har jo den ulempe at der 1000 andre forskelle på de to bær. Jeg går udfra de nye forsøg med mennesker vil indgå i en evt. ansøgning om godkendelse.

Man kan selvfølgelig vælge at bruge tomaten til forsøg alene. Den er bestemt ikke så vigtig for sundhed og miljø som f.eks. fiskeolieafgrøden. Jeg synes nu personligt at den skal have lov at komme på markedet hvis den er sikker (og jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle være det). Jeg ville personligt købe den, men mest pga. dens æstetiske kvaliteter.

Mht. til Puztais teori om at "teknikken i sig selv" giver problemer, så er der vist ingen fagfolk (udover muligvis ham selv) som tror på det. Der forligger hverken evidens eller en plausibel teori om hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Jeg kender ikke detaljerne i Puztais forsøg, som vist aldrig blev publiseret. Jeg er dog bekendt med at han udtrykte en såkaldt lectin i kartoflerne. Det er den samme type protein som gør at man får ondt i maven af rå bønner. Det er måske ikke så overraskende hvis rotterne reagerede negativt på sådan et forsvars protein.

Det er også vigtigt at understrege, at Puztais forsøg drejede sig om en GMO som ikke var godkendt til dyrkning udenfor laboratoriet.

  • 2
  • 0

"Mht. til Puztais teori om at "teknikken i sig selv" giver problemer, så er der vist ingen fagfolk (udover muligvis ham selv) som tror på det. Der forligger hverken evidens eller en plausibel teori om hvordan det skulle kunne lade sig gøre."

Jeg er ikke kompetent at bedømme Pusztai´s påstand, men hvis du kigger i Wikipedia´s engelske version, ser man at der var noget kød i hans forsøg. Det ser ud til at han blev offer af sin egne forfængelighed når han udtalte sig unuanceret til pressen.

mhv

  • 0
  • 0

Hej.

  1. HVILKE GENER VIL VI HAVE - OG HVILKE VIL VI IKKE HAVE ? :

Som jeg har nævnt i tidligere debatter, er jeg imod de fleste former for gensplejsning i landbrug og havbrug. Der er kun omkring 5 typer af gensplejsede egenskaber, som jeg går ind for planter. Claus Madsen og jeg har haft nogle spændende meningsudvekslinger om dette i en anden debat.

Det kunne være spændende, hvis EU, politikere, fagfolk og miljøorganisationer ville debattere, hvilke genetiske egenskaber vi vil have - og hvilke vi ikke vil have - via gensplejsningen.

Jeg er f.eks imod antioxidanten i tomat, hvis det er sket ved hjælp af gensplejsning. Det står der lidt om i artiklen.

  1. ANTIOXIDANTER:

Det er i øvrigt en meget kompliceret problematik m.h.t. om mange antioxidanter er godt eller ej. Man kan måske få for meget af nogle af disse. Dermed ikke sagt, at tilskud af antioxidanter som C-vitamin, E-vitamin, selen, grøn the, kakao, "rødvinspille" i bestemte mængder er uden virkning eller skadelige. Det ved man nemlig ikke i dag.

  1. BETACAROTEN:

    Janus Winter. Du nævner 2 forsøg, hvor der bl.a. indgik betacaroten, der af nogle betegnes som en antioxidant. Betacaroten faldt uheldigt ud i forsøgene.

Hvis det er de 2 gamle forsøg, som jeg tænker på, glemmer du - og andre personer - i den grad at fortælle, at der var tale om meget høje mængder betacaroten i det ene eller begge af forsøgene. Det er jo ikke ensbetydende med, at tilskud betacaroten i små mængder ikke kan være gavnlige. Desværre har denne skræmmekampagne ødelagt meget m.h.t. tilskud af betacaroten.

Janus, jeg siger undskyld til dig, hvis det er nogle andre forsøg, som du tænker på. Men jeg kan godt nikke genkendende til din beskrivelse af mindst det ene af forsøgene.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 0

Janus, jeg siger undskyld til dig, hvis det er nogle andre forsøg, som du tænker på. Men jeg kan godt nikke genkendende til din beskrivelse af mindst det ene af forsøgene.

Hej Jan, det er ingen grund til undskyldning. Jeg har kun citeret fra en anden artikel uden kildeangivelse, som matchende med en jeg har læst for par år siden. Lige som du er på vis måde modstander af gensplejsning, er jeg meget imod den trend, hvor man fisker op en ikke grundig undersøgt videnskabelig fakta og kommercialisere den uden omtanke. Historisk set var mineraltilskudrene som fx.selen, antioxidanter, stamceller (sic!) de forskellige vitaminer, osv. Folk med sunde levevis med varierede kost og tilstrækkelig motion og psykisk velvare har ikke brug for dem. Hvis uheldet er ude og bliver man syg, hjælper de alligevel ikke (undtagen placebo effekten). Skulle man få noget kosttilskud, har vi lægerne til at bestemme. Selvfølgeligt,det er meget filosofisk og jeg ved godt at jeg angriber en milliardgesjæft af tvivlsomme eksistens som naturmedicin, kosmetik, homøopati osv.

mvh.

Janos

  • 0
  • 0

Hej igen.

A. JANOS WINTHER :

Hej Janos. Tak for dit interessante svar. Det var spændende at læse.

Jeg mener ikke, at det på nuværende tidspunkt er dokumenteret og bevist, at man bør undvære tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter, dersom man lever af en sund varieret kost og er fysisk aktiv. Måske vil det gavne at tage tilskud selvom man lever sundt. Det ved man nemlig ikke i dag.

B. PLANTER MED "FISKEOLIE" :

Hej Claus Madsen. Du skriver om en gensplejset plante med vegetabilsk "fiskeolie". Kan du skrive lidt mere uddybende om dette ?

Som du måske ved er ALA den mest betydelige n-3-fedtsyre i planter. ( Bemærk at forkortelsen ALA også bruges om et andet stof ). Der findes en stor mængde af n-3-fedtsyrer i hørfrøolie og en del mindre i rapsolie.

I fed fisk og olie fra fisk, krill samt måske sæl er de mest betydelige n-3-fedtsyrer EPA og DHA.

Har man gensplejset en plante, der indeholder EPA og DHA ? Hvis ja, hvor har man så fundet genet til dette ? Kommer genet /generne fra alger eller fisk ?

Man kan stadigvæk få fiskeolie fra fisk, hvor der ikke er brugt rovdrift.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej Janos.

PÅ DEN ENE SIDE :

Du spørger, hvorfor man skal tage tilskud af vitaminer, hvis man endnu ikke ved, om de gavner.

Det er et godt spørgsmål.

Men kan vælge at tage multi-vitamin/mineral tilskud, da noget tyder på, at det virker hos nogle mennesker.

F.eks skriver læge Jerk. W. Langer på sin hjemmeside om et forsøg, der tyder på, at en multi-vitamin/mineral-pille kan forebygge cancer en smule hos visse personer.

Personligt har jeg endnu ikke fået undersøgt, om der er tale om en helt almindelig multi-vitamin/mineral-pille i den undersøgelse, som han nævner. Det har jeg nemlig min tvivl om.

Linket er : http://www.jerk.dk/vitaminpille.htm

Der er endnu ikke enighed om, at ADT-værdierne er de optimale mængder. En eller flere personer mener, at vi skal have mere end 100 % ADT af bl.a. D-vitamin. ( ADT er myndighedernes etablerede Anbefalet Daglig Tilførsel ).

Og måske skal vi have større mængder af antioxidanter eller flere forskellige antioxidanter end det, som man finder i en sund og varieret kost. Hvem ved?

Jeg har foreløbig læst cirka halvdelen af Christian Gluuds berømte undersøgelse, der handlede om antioxidanter. Den var vist på flere hundrede sider. Den kom vist omkring 2012 eller deromkring.

Min foreløbige konklusion efter at have læst halvdelen af metaanelysen eller reviewet er, at der mangler bedre forsøg m.h.t. at undersøge, om tilskud af antioxidanter gavner eller ej. Det er derfor efter min mening for tidligt at kalde tilskud af antioxidanter for en død sild.

PÅ DEN ANDEN SIDE :

Men på den anden side, er jeg ligesom dig nervøs for, at nogle mennesker risikerer at blive syge af tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Faktisk er jeg MEGET nervøs.

For ca. 2 år siden kiggede jeg på mange af de varedeklarationer, som der var på multi-vitamin/mineral-piller samt på enkelt vitaminer og enkelt-mineraler. I år har jeg også kigget på en del.

Jeg fatter ikke, at folk tør tage de mængder, der står på de forskellige produkter. Jeg har nemlig været i kontakt med førnævnte Christian Gluud. Og jeg har også været i kontakt med Susanne Bugel, der har arbejdet på Forskningsinstitut For Human Ernæring på eller ved KVL-Landbohøjskolen. Begge er nervøse for danskernes forbrug af overnævnte.

Derfor tager jeg kun 50 % ADT af en række vitaminer og mineraler. Jeg tror nemlig, at en betydelig del af danskerne kan risikere skadelig overdosering med bivirkninger af vitaminer, mineraler og antioxidanter efter årtiers forbrug. Jeg tør ikke tage mere end 300 % ADT af forskellige stoffer.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

I fed fisk og olie fra fisk, krill samt måske sæl er de mest betydelige n-3-fedtsyrer EPA og DHA.

Har man gensplejset en plante, der indeholder EPA og DHA ? Hvis ja, hvor har man så fundet genet til dette ? Kommer genet /generne fra alger eller fisk ?

Man kan stadigvæk få fiskeolie fra fisk, hvor der ikke er brugt rovdrift.

Hej Jan. Ja præcis. Man har fået en olieafgrøde til at lave EPA og DHA. Den videnskabelige publikation er her:

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111...

Man introducerede 5 gener for at opnå EPA og yderligere to gener for at opnå begge. Generne er modficerede versioner af gener fra alger og mikroorganismer (fisk får nemlig også fedtsyrene fra kosten).

Du kan muligvis finde en bæredygtig fisk til aftensmaden, men havene kan afgjort ikke levere bæredygtige fisk til alle. Jeg forestiller mig at GMO afgrøden primært bruges som foder til opdrættede fisk. På den måde kan man aflaste de fiskebestande som overfiskes blot for at levere foder til andre fisk. Planteolien kan selvfølgelig også bruges direkte. F.eks. af de mange religiøst betingede vegetarer i Indien mv.

  • 0
  • 0

Hej Jan,

det er netop som du siger: der mangler rigtige beviser på hver side, som gør at vi er på vis anekdotisk niveau: Linius Pauling tog 18 g vitamin C hver dag og døde som 93 årig. Min far som var meget begejstret af ham og Szent-Gyoergyi tog 10 g om dagen og blev kun 74 år. Min bror ta´r intet og er nu på 91.

Mvh.

Janos

  • 2
  • 0

Hej Claus.

Tak for det interessante indlæg og link om planten med n-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som findes i fisk, krill og vist også sæl. Det var uhyre spændende at læse for mig.

Selvom jeg har beskæftiget mig en del med fedtsyrer, fiskeolie og mange andre olier og fedtstoffer til mennesker, er jeg på udebane, når det kommer til det, som du skriver om planten med "fiskeolie". Det har jeg nemlig ikke viden nok til at vurdere.

Derfor bliver det, som jeg skriver uden særlig mange påstande men med nogle spørgsmål.

Jeg vil prøve at sætte spørgsmålstegn ved, om planten med n-3-fedtsyrerne EPA og DHA er nødvendig ?

KRILL er blevet en forholdsvis ny kilde til n-3-fedtsyrerne EPA og DHA i Danmark. De fås nemlig som kosttilskud og / eller naturlægemidler. Men på de 2-3 produkter, som jeg har set, har indholdet af EPA og DHA været meget lavt. Derfor anser jeg krill som en dårlig eller dyr kilde til EPA og DHA. Men alligevel vil jeg spørge : Kan et øget forbrug af krill blive en værdifuld kilde til EPA og DHA, så bestandene af fede fisk aflastes ?

Så vidt, som min "senile" hjerne husker, har man kunne købe kosttilskud med SÆLOLIE på et tidspunkt i Danmark. Der var vist noget EPA og DHA i, hvis jeg husker rigtigt. Kan nogle typer af sæler bliver en værdifuld kilde til EPA og DHA, så man aflaster dele af fiskebestanden ?

Man har i rigtig mange år kunne købe kosttilskud og / eller naturlægemidler med alger og tang. Men så vidt som jeg ved eller husker, har der kun været små eller ingen mængder EPA og DHA i disse tilskud med alger.

Kan det tænkes, at man dyrker ikke-gensplejsede alger på alge-farme og så udvinder EPA og DHA til kosttilskud til føde eller til foden til fiskeopdræt ?

Claus, som du højst sandsynlig ved, kan n-3-fedtsyren ALA fra planter omdannes til større eller mindre mængder EPA og DHA i en eller flere organismer. Derfor vil jeg spørge dig og jer andre : Kan en betydelig mængde af den meget n-3-rige hørfrøolie i fiskefoder gøre, at de opdrættede fisk får det omdannet til en betydelig mængde EPA og DHA ?

Vi bør få gjort noget ved BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN, så alle folk kan få nok fed fisk og / eller tilskud af EPA og DHA i fremtiden.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej Jan

Sæler kan jeg ikke forestille mig som en bæredygtig kilde EPA og DHA i stor skala. Desuden har de en kedelig tendens til at ophobe alle mulige miljøgifte.

Krill er så vidt jeg kan forstå en udmærket kilde til fedtsyrerne, men til hvilken pris og kan det gøres bæredygtigt? Jeg er i tvivl, men nogle miljøorganisationer er allerede bekymrede over den begrænsede fangst man har omkring Antarktis i dag.

Alger... Kan i princippet også bruges. Der har været en del interesse omkring olieproducerende alger til brændstof, men så vidt jeg ved har man ikke rigtigt knækket nøden mht. til at producere dem i storskala.

Man kan også spørge om disse kilder er at foretrække frem for GMO'en udfra et forsigtighedsprincip. Jeg vil jo sige, at en velkendt plante men en lille genetisk ændring som kan dyrkes med gammelkendt teknologi er det sikreste kort.

  • 1
  • 0

Hej Claus.

Tak for dit spændende svar.

SÆLER:

Jeg er lige ved at tro, at jeg engang købte noget sælolie i en dansk butik. Så hvis jeg ikke husker forkert, har man på et tidspunkt kunne få det i Danmark. Dengang har produkter med sælolie måske overholdt de daværende grænseværdier for miljøgifte.

Det er muligt , at miljøgifte i sælolie er et problem. Men måske kan man rense olien for disse miljøgifte. Men kan jo med held rense almindelig fiskeolie. I butikkerne kan man købe renset fiskeolie-tilskud i form af kapsler og flydende vædske i flasker, hvor der kun er få eller ingen miljøgifte i.

Nogle steder i Danmark har vi - ifølge fiskere - nærmest for mange sæler.

Så måske kan en større eller mindre mængde af n-3-fedtsyrerne EPA og DHA komme fra sælolie, som kan sælges i kapsler eller som flydende vædske i flasker.

KRILL:

Det er spændende med krill. Jeg ved ikke, om det kan gøres bæredygtigt, hvis flere og flere køber krillolie. Og jeg har en fornemmelse af, at prisen er høj, når man regner det ud som prisen for 100 mg EPA/DHA. Måske kan man lave "krill"-farme. Hvem ved ?

ALGER:

Hvis der ikke allerede er lavet forsøg, bør man i gang med at lave forsøg / forskning, hvor man laver "alge-farme", der laver EPA og DHA.

HØRFRØOLIE:

Hvis fisk kan omdanne en betydelig del af n-3-fedtsyren ALA til EPA og DHA, vil man kunne komme hørfrøolie eller måske endnu mere rapsolie i det foder, som opdrættede fisk spiser. Hørfrøolie inderholder jo utrolig meget ALA. Det var måske en løsning. Men jeg ved ikke, om fisks omdannelse af ALA til EPA og DHA er effektiv eller ikke eksisterende.

TV-PROGRAM PÅ DR 1:

I aften kommer det første af 2 TV-programmer på DR 1, hvor Christian Bitz og journalist Mette Frisk beskæftiger sig med gensplejsning. Hvis jeg husker rigtigt, er Christian Bitz cand. scient i human ernæring. De vil bl.a. se på gensplejset foder til de dyr, som vi spiser.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

I aften kommer det første af 2 TV-programmer på DR 1, hvor Christian Bitz og journalist Mette Frisk beskæftiger sig med gensplejsning. Hvis jeg husker rigtigt, er Christian Bitz cand. scient i human ernæring. De vil bl.a. se på gensplejset foder til de dyr, som vi spiser.

Lidt skuffende at en som Mickey Gjerris ikke er imod GMO som sådan, men imod at der produceres mere mad, især kødproduktion som sådan. Klart sidder han i Etisk Råd, men hvilken faglig kompetence har han? Er han bare en religiøs "præst"? De der har nogen faglig kompetence, har ingen indvendinger. Måske bringer del 2 mere, men tvivler stærkt på det.

  • 0
  • 0

Hej igen.

  1. GMO-MÆRKNING:

Ligesom min navnebror Jan fik jeg set det første af 2 programmer på DR 1- TV.

Jeg køber aldrig almindeligt kød og fjerkræ, så jeg ved ikke, hvordan varedeklarationen på pakker med disse er.

Ifølge programmet bruger man gensplejset soja eller andre GMO-planter til foder til nogle danske dyr og fjerkræ. Jeg er ikke klar over, om danske malkekøer også får foder med GMO-ingredienser.

Der bør - i den grad - en klar mærkning på alle de produkter, som indeholder kød, æg og fjerkræ fra dyr, der får GMO-foder. Og denne mærkning skal være i HELE verden. Det er uhyre vigtigt at få dette indført, dersom det ikke allerede er sket i HELE verden.

Det er godt, at folk har valgfrihed til at vælge økologiske produkter, hvis de vil undgå GMO-foder til dyr. Ifølge programmet er det - PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT - forbudt i Danmark at give økologiske dyr GMO-foder.

  1. ALGER OG TANG:

Igennem de sidste mange, mange år har man kunne købe produkter med alger og tang i helsekostforretninger. Men jeg ved ikke, om alger og tang tilhører samme familie eller om det er forskellige familier.

Måske kan tang give tilskud af EPA og DHA. Jeg ved det ikke. Noget tang indeholder betydelige mængder iod, så hvis man skal have EPA og DHA fra tang, skal man tænke på iodindtaget. Men iodet kan måske fjernes førend man får et tilskud med EPA og DHA.

Findes der tang-arter med betydelige mængder EPA og DHA ?

SIDSTE ORD OM SÆLER:

Kostvejleder Anette Harbech Olesen skrev i 2002 bogen " Det er ikke lige fedt". I denne skriver hun om olie eller fedt fra sæler. Ifølge hende indeholder sælolie fedtsyren DPA. Det gør fiskeolie ikke i lige så høj grad. Jeg har ikke viden nok til at vurdere, om det er godt med DPA i sælolie.

Bogen er 12 år gammel, så den skal tages med et gran salt. Der er jo kommet ny forskning til.

HVALER :

Miljøorganisationen Grennpeace har været medvirkende årsag til, at rovdriften på visse hvalarter er stoppet eller blevet mindre.

Måske findes der visse hvalarter, som vi stadig må fange i rimelig store mængder. Det kan måske være en ny kilde til EPA og DHA.

MIljøgifte i fedt eller olie fra hvaler kan måske renses og fjernes fra det færdige produkt. Det gør man jo i dag med produkter med fiskeolie.

DET VAR DET SIDSTE FRA MIG OM N-3-FEDTSYRER I DENNE OMGANG.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej.

LAD OS FÅ EN GMO-MÆRKNING:

Så har det andet program om GMO-foder til danske dyr fra DR-1 været i TV. Ifølge denne udsendelse bliver der sprøjtet utrolig meget med Round Up eller lignende produkter på de relevante GMO-marker i Argentina. Der er teorier om, at den megen sprøjtning har gjort flere folk syge. Men om teorien holder stik, vides vist ikke.

Der var så vidt jeg husker også en dansk landmand i TV-udsendelsen, der havde negative erfaringer med GMO-foder til sine dyr.

Jeg mener, at det er vigtigt, at de danske producenter, danske politikere, EU-politikere, FN m.m. arbejder for, at der kommer en god forbruger-oplysning på den relevante produkter. Hvis der er brugt GMO-foder, bør det stå på pakken med kød eller æg.

DYRS TILPASNINGSEVNE:

Claus Madsen skriver ordret i et tidligere indlæg: " ) Planter som som jager skadedyr væk med naturlige duftstoffer (alarm-feromoner). -> Kan sikre høstudbytter og reducere pesticidforbrug ".

Jeg er ikke ekspert på området. Men kan det ikke tænkes, at nogle insekter efter nogle år har vænnet sig til planters alarm-feromoner, så nogle af insekterne ignorerer disse ? Organismer i naturen har jo tit en god tilpasnings-evne.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej Jan Der er mærkningskrav for levnedsmidler som indeholder GMO, men ganske rigtigt ikke for levnedsmidler hvor GMO har indgået i produktionen (foder).

For min skyld kan man mærke det hele. GMO fodret kød, grønt som er gødet med gylle fra dyrene, tekstiler (GM-bomuld), medicin, vaskepulver osv.

Der er selvfølgelig ingen som bliver klogere med mindre man beskriver den genetiske modifikation nærmere, men det skal da ikke hedde sig...

Mht. alarm feromoner, så kan man sagtens forstille sig en tilpasning. Det kan man med stort set alle metoder. Plantebeskyttelse er evolutionært våbenkapløp ligesom antibiotika, men det betyder jo ikke at løsningen er at stå af.

Jeg ved ikke om alarm feromon metoden bliver en succes. Jeg tror egentlig det ville være smartere hvis man kunne lokke skadedyrene over på en offerafgrøde. Jeg synes dog det er et godt eksempel på den inovation som vi pt. har sat på standby.

Jeg synes ikke at eventuelle problemer med et bestemt herbicid er et argument i mod den nye generation af GMO'er.

  • 0
  • 0

Hej Claus.

Som jeg var inde på i en anden debat på dette forum er der ca. 4 egenskaber, som jeg synes, at det kan være godt at gensplejse sig frem i. Og det er muligt, at jeg kunne være positiv overfor lidt flere, så måske er der ca. 10 egenskaber i fremtiden, som jeg er positiv overfor.

Men der er helt sikkert gode argumenter for at indføre gensplejsning ved mere end 10 egenskaber. Både du og andre er jo kommet med fine argumenter m.h.t. egenskaber som EPA/DHA og betacaroten / A-vitamin i planter i planter m.m.

Men som sagt er der - efter min mening - også fine argumenter, der siger, at det er en dårlig ide at gensplejse. F.eks er jeg kommet med argumenter for, hvorfor jeg synes, at det er dumt at gensplejse sig frem til EPA/DHA-planten samt betacaroten / A-vitamin i planter. Derfor er jeg modstander af det meste.

Noget gensplejsning kan måske gavne miljøet og folkesundheden i forskellige lande. Anden gensplejsning kan måske skade miljøet og sundheden.

Tak for en spændende debat.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej.

Ved et rent tilfælde fandt jeg denne tråd ved en google-søgning forleden.

I tråden blev der slået lidt på tromme for gensplejsede GMO-planter, som laver de to n-3-fedtsyrer EPA og DHA. Disse to fedtsyrer er de to mest kendte i fiskeolie og krillolie. Det er disse to omega 3 - fedtsyrer, som man plejer at snakke om, når man snakker om fisk, krillolie og fiskeolie.

Jeg skrev så, at man muligvis kunne bruge alger til at lave EPA og DHA. Men jeg var ikke sikker på, at det blev lavet.

Nu har jeg opdaget, at man kan købe 2 produkter med kapsler med alge-olie med større eller mindre mængder af EPA og DHA. Med andre ord har veganere og de vegetarer, som ikke spiser fisk, en mulighed for at få de nævnte n-3-fedtsyrer. Og man kan undgå eventuel overfiskning af fiske-bestande.

Måske behøver man ikke gensplejsede planter ( GMO ) med omega 3 fedtsyrerne EPA / DHA, når man bl.a. har alger. Hvad ved jeg ?

Man kan selv vurdere, om følgende 2 produkter med algeolie er dyre, når man kigger på mængderne af EPA og DHA. Jeg synes, at det ene af produkterne er dyre.

LInk til det ene produkt :

https://www.naturoghelse.dk/shop/algae-ome...

Link til det andet produkt :

http://www.helseplus.dk/shop/dfi-vegetabil...

Jeg har ingen økonomiske interesser i disse eller andre ting.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Naturligvis Vi i den rige verden har råd til alt muligt – hvis vi endeligt vil undgå GMO Men på grund af vores stædige modstand må fattige flok i fjerne lande gå sultne i seng. Hvis vi i Vesten havde hjulpet med at udbrede det der kaldes Gylden Ris, ja så ville utallige børn ikke behøve at gå ind i voksenlivet som blinde. Der hviler et tungt ansvar på skuldrened af specielt Greenpeace. Se http://wp.me/p1RKWc-eo

  • 1
  • 2

Hej Thorkil Søe.

Jeg har læst dit spændende indlæg samt din lange interessante artikel, som du linker til.

Jeg er ikke enig i hele din kritik af Greenpeace og andre modstandere af GMO / gensplejsning i plante- og dyrebrug.

Jeg kender ikke alle Greenpeaces formuleringer, påstande og ideer vedrørende GMO i dyre- og plantebrug. Derfor skal jeg heller ikke forsvare dem her. Greenpeace siger muligvis noget vrøvl på visse punkter. Jeg vil blot sige, at jeg er enig i en del af Greenpeaces modstand mod gensplejsning.

Du nævner den gyldne ris, der er gensplejset, så den danner betacaroten / A-vitamin. Ved at indføre den gyldne ris vil man derved kunne fjerne et problem for de mange mennesker, der får for lidt vitamin A i U-landene. Derfor går mange GMO-tilhængere ind for den gyldne ris.

Greenpeace går ikke ind for den gyldne ris. Jeg er også modstander af den gyldne ris, da jeg tror, at man kan nå et langt stykke af vejen - eller hele vejen - med andre løsninger.

Man kan bl.a. lade sig inspirere af, hvordan de har gjort et eller flere steder i Bangladesh. De lokale kan dyrke planter med betacaroten. Landbruget kan måske dyrke planter med betacaroten. Og nogle steder vil de kunne indtage en daglig multi-vitamin/mineral-pille med vitamin A. Andre steder kan de nøjes med et tilskud af vitamin A engang imellem. Vitamin A er nemlig fedtopløselig, så jeg tror ikke, at man behøver det hver dag.

Der er selvfølgelig MANGE ting, som taler for og imod mine og andres løsninger på A-vitamin-manglen. Der er jo utrolig mange nuancer m.h.t. dette.

I den MEGET lange tråd på ING , som jeg her linker til, kan man læse meget mere om dette.

http://ing.dk/artikel/danmark-siger-god-ge...

Jeg tror ikke på, at det er en absolut nødvendighed med gensplejsning i plante- og dyrebrug, hvis man skal give føde til alle mennesker på jorden. Jeg tror, at man kan nå langt m.h.t. dette, hvis man gør noget ved dels befolkningstilvæksten, dels giver U-landene bedre handelsbetingelser.

Jeg går dog ind for, at man laver gensplejset GMO med øget modstandsdygtighed mod for meget vand, for meget varme, for meget tørke, for meget kulde og for meget salt i vand/jord.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 1

Hej Jan Tak fordi du prøver at vurdere i stedet for at postulere. Desværre bliver det følgende lidt postulerende. - Du skriver at du ikke kender alle Greenpeaces formuleringer. Jeg tror at det er fordi deres metode er at de aldrig/sjældent er konkrete – I stedet for kommer de med vage antydninger, for derefter at overlade arbejdet til dem, jeg ubehøvlet kalder eftersnakkere. De kører videre og ændrer en smart antydning til et ubestrideligt faktum. Jo de er dygtige. - Næsten som ved Scientology og Jehovas Vidner så er det eneste man får; det er det der kommer fra afhoppere. Se sidste afsnit i http://wp.me/p1RKWc-ai - Der kan du finde udtalelser fra ledende ”ex Greenpeace”, der beklager at de var med til at ødelægge forsøgs-marker med GMO - Der har været tåbelige demonstrationer, men de virkeligt alvorlige er dem, der kun er inspireret af Greenpeace. Således kan Greenpeace ’sådan bare’ vaske hænderne og sige ”ikke mig”. - I et eneste konkret tilfælde er jeg faldet over noget, hvor Greenpeace (uforvarende) kom til at fremstå som klart utroværdige. Se http://wp.me/p1RKWc-p2 Men det er om kernekraft og udenfor emnet. - Du har helt ret i at meget kan klares uden GMO, men Greenpeace, der har et årligt budget på over to milliarder kroner, kunne have gjort noget positivt i stedet for deres evindelige ”NEJ, det kan man da ikke”. – Uden nogensinde at forklare: ”Hvad så” – i hvert fald ikke kvantitativt. - Personligt har jeg haft flere dårlige eksempler med hensyn til medicin – sådan langt væk. En gang havde jeg noget øjensalve med ud i en meget lille, meget fjern landsby i Kenya – Jeg forklarede, men landsbyens ”konge” - han spiste det! - Du skriver, helt rigtigt, at det ikke er en absolut nødvendighed at bruge GMO. Min indstilling er at man skal plukke de lavest hængende frugter først. Og de lavest hængende frugter er GMO og kernekraft. (Påstår jeg) - Det er helt rigtigt at befolkningstilvæksten er den egentlige fare. Men her skal vi ’blegansigter’ være forsigtige. Vi overtog Nordamerika og Australien og forsøgte med Indien, Syd- og Østafrika. Nu vil de andre også have del i kagen – og vi, vi vil ikke betale.

  • 0
  • 1

Hej Thorkil.

Jeg synes, at modstanderne af GMO / gensplejsning har et problem. Og jeg synes, at nogle tilhængerne også har et problem.

Problemet er, at modstanderne vel sige nej til ALT gensplejsning i plante- og dyrebrug. Og nogle af tilhængerne siger vel ja til ALT gensplejsning indenfor plante- og dyrebrug, dersom det er uskadeligt.

Dette er problemer set med mine øjne. Jeg er nemlig ikke modstander af alt GMO i plante- og dyrebrug. Og jeg går ikke ind for al gensplejsning. Jeg går ind for GMO, hvis de nye gensplejsede egenskaber er øget modstandsdygtighed mod for meget vand, for meget tørke, for meget salt i vand og jord, for meget kulde samt måske et par egenskaber mere.

Derfor bryder jeg mig ikke om, hvis nogle modstandere af gensplejsning er imod ALLE former for GMO de nævnte steder. Og jeg står af, hvis tilhængerne går ind for det meste gensplejsning. Jeg synes nemlig, at man skal begrænse sig til 5-10 forskellige gensplejsede egenskaber.

Tak for dine link til dine to spændende og interessante artikler på din hjemmeside. Du nævner personer, som har været modstandere af gensplejsning eller atomkraft og som nu er tilhængere. Jeg kunne forestille mig, at der også findes personer, der tidligere var tilhængere af GMO eller atomkraft og som nu er blevet modstandere.

Jeg har stor respekt for at du har været ude i en meget fjern og meget lille landsby i Kenya. Din erfaring og viden på dette punkt sætter jeg pris på. Dit eksempel med øjensalve var fint. Du har måske også været andre steder i Afrika. Derfor kender du selvfølgelig også flere af problemstillingerne, hvis fremmede personer vil give indbyggerne i sådanne små og fjerne landsbyer tilskud af vitamin A, betacaroten eller en multi-vitamin/mineral-pille. Derfor har jeg et spørgsmål til dig.

Man kan forestille sig, at tilskud af vitamin A, betacaroten eller en multi-vitamin/mineral-pille ikke kan tåle de utrolig høje temperaturer, som der kan være om dagen visse steder i Afrika eller andre steder med tropisk eller subtropisk klima. Derfor skal dette - MÅSKE - opbevares i en slags svaleskabe, hvor temperaturen er højst 20 grader celcius.

Jeg havde forestillet mig, at man kunne sætte solceller på sådanne skabe. Men en del "primitive" folkeslag vil måske ikke kunne finde ud af at bruge dette. Hvad ved jeg ?

En anden mulighed er vist at grave lidt ned i jorden, hvor der er koldt. Jeg troede, at der var varmt i jorden, men nogle iværksættere har lavet en øl-køler, hvor man graver et hul i jorden for at køle øl i Europa og andre steder. Så det skulle åbenbart virke.

Thorkil, hvordan holder beboerne i fjerne og små landsbyer madvarer kolde ? Kan de opbevare madvarer koldt ? Eller undgår de dette ?

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten