Britisk rapport: Forbyd sløvtladende plugin-hybrider fra offentlige ladestandere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Britisk rapport: Forbyd sløvtladende plugin-hybrider fra offentlige ladestandere

Illustration: Bjørn Godske

Plugin-hybrider med små batterier bør forbydes adgang til ladestandere på vigtige vejstrækninger såsom motorveje. Flere af disse plugin-hybrider lader nemlig så langsomt, at de optager plads ved de offentlige ladestandere, som bedre kunne bruges af rene elbiler.

Sådan lyder konklusionen i en rapport fra den britiske bilorganisation Royal Automobile Club Foundation for Motoring (RAC Foundation). Rapporten peger blandt andet på, at der er markante forskelle på, hvor hurtigt de to biltyper oplades.

Læs også: Opladning med 400 kW giver 280 km på ti minutter

De nyeste elbiler kan efter fem minutters opladning på de såkaldte hurtigladestandere opnå en rækkevidde på cirka 24 kilometer. Derimod vil det kræve en times ladning ved samme type ladestander for at få strøm til samme rækkevidde på de plugin-hybrider, der findes på det britiske marked, lyder det i rapporten.

Ifølge den britiske rapport skal nutidens plugin-hybriderne derfor ikke have adgang til de hurtige ladestationer, før de har batterier, der kan udnytte dem.

Læs også: Plug-in-hybrider og dieselbiler er i praksis lige grønne

Hurtige ladestationer

Rapporten er et indspark i den britiske debat om den grønne omstilling i transportsektoren. Ifølge direktøren for RAC-fonden, viser rapporten, at det ikke er nok at kigge på infrastruktur og antallet af ladestandere.

Læs også: Regeringen vil give fordele til plug-in hybrider, der overskrider CO2-grænse

»Hurtigere og mere kraftfulde ladestandere kan lyde som en løsning på udfordringen, men hvis bilerne kun ikke kan udnytte teknologien, vil man ikke kunne undgå at blive skuffet, og i værste fald vild det være spild af penge,« siger Steve Gooding i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at rapporten også andet viser, at man overordnet set er på vej den rigtige retning, men at man endnu ikke er i mål med hensyn til at optimere på opladningen af de grønne biler.

Læs også: Adskillige plugin-hybridbiler overskrider CO2-grænsen for lavemission

I øjeblikket kan britiske forbrugere slippe for at betale op til 3.500 britiske pund af prisen på biler, der udleder mindre end 50 gram CO2 pr. kilometer. Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan adskillige plugin-hybrider overskrider denne grænse for lavemission.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg endnu ikke er stødt på en Plug-in-hybrid der kan DC-lade (I3 Rex undtaget), må det være AC de tænker på.
Men 24 km på 5 min, kan jeg slet ikke få til at passe med de almindelige AC-standere der er tilgængelige i Danmark.
Moderne ellerter kan lade op til 11 kW fra de offentlige standere, så på 5 min. må det være maksimalt 1 kW, som selv den mest økonomiske ellert ikke kan klemme meget mere end 12 km ud af, på en meget god dag.
Er der noget jeg har misset, så de nyeste ellerter kan lade 22 kW på AC og har de mange af sådanne ladere i UK?

  • 3
  • 5

Jeg kan finde dette:

"Stop installing 43 kW AC (alternating current) connectors on Rapid chargepoints.
Remove the AC cable from any remaining chargepoints so equipped before
installation to prevent blocking by plug-in hybrid electric vehicles (PHEVs)."

Det vil helt automatisk forhindre sløvtladende biler i at lade på de hurtige standere. Det løser problemet, uden forbud.

Det rammer Renault Zoe som kun kan lade via AC. Det er da ærgerligt, men det er trods alt kun én bilmodel. Sådan går det når man vælger sin egen løsning. Det var i øvrigt også Renault som havde Fluence med batteribytte. Man skulle tro at de havde lært noget...

  • 4
  • 1

Hvis vi kigger på enpiriske data, så ingen påvirkning i nævneværdig grad. Kølesystemet er formentlig det bedste der findes i en elbil overhovedet, så temperaturen holdes i skak ved opladning. Der har været probemer med første generation af Tesla's 90KW batteripakker, her er der flere der har fået begrænset ladestyrken på superchargers fordi batteripakkerne var "dårlige", og der er flere der har oplevet markant større degradering end hvad normalen er. Jeg tror dog at næsten alle de gamle batteripakker med probemer er bevet udskiftet nu.

Alle de andre - der har jeg ikke hørt om særlig degradering fra supercharging.

  • 2
  • 0

Se, det fremgik ikke helt tydeligt. :) Men okay - AC. Her kan du lade op til 22KW på en "moderne" elbil. (3 faser 32A hver)

Men hvem har brug for at lade 22 kW AC. Det er jo typisk noget dur gør hjemme med hele natten til rådighed. 3 faser af 16A kan jeg måske forstå at nogle ønsker hjemme.

Hurtigladning er noget der sker med DC på langture. Offentlige hurtigladere med AC synes ikke rigtigt at give mening. Og hvorfor Renault har valgt det til deres Zoe må guderne vide.
Hvad er egentlig den maksimale effekt for AC opladning med CCS 2.0?

Nå, men hvis man har en plugin-hybrid med et batteri på sådan 7-8 kWh, så lader man vel heller ikke ved motorvejen på langture. Så skal man jo ind og lade hver 20-25 min. Ideen med en plugin-hybrid er vel netop, at langturene sker med fossilmotoren.

  • 3
  • 1

Kan man ikke bare sætte en tidstarif på brug af ladestanderen oveni energiprisen?

Hvis det koster 11 kr./h at bruge standeren giver det 1 kr./kWh, hvis man kun lader med 11 kW mens en Zoe, der kan lade med 43 kW slipper med 25 øre/kWh i tidsbetaling.

  • 2
  • 0

Men hvem har brug for at lade 22 kW AC. Det er jo typisk noget dur gør hjemme med hele natten til rådighed.

Du antager at alle mennesker bor i eget hus med egen indkørsel. ;)

Udover dem i lejlighed, ellerdem som ikke har en indkørsel hvor man kan etablere en lader - så er 22KW særdeldes brugbart hvis man kører meget og har mange kundemøder i løbet af en dag. Du blokerer ikke i 1-2 timer ved en hurtiglader, men det går hurtigt nok til at få nok strøm i løbet af den ene, måske 2 timer.

  • 4
  • 0

Men hvem har brug for at lade 22 kW AC.


22 kW AC er oplagt at understøtte i biler. For at kunne lade optimalt derhjemme i Danmark skal man understøtte 3 faser, og for at lade optimalt i England skal man understøtte 32A. Begge dele sammen giver så 22 kW som de færreste har derhjemme. Man kan naturligvis lave noget klamphuggeri med at kun den ene fase er 32A mens de to andre er 16A.

De fleste europæiske lande kan rimeligt nemt levere enten en "dansk" eller en "engelsk" løsning. Hvis man sparer enten på faser eller ampere i bilerne ender man på 3kW ladning nogle lande.

Det giver mening at understøtte 22kW til hjemmeladning, men 22kW er bare ikke hurtigt nok til motorvejsladning. Dér skal der mindst 50kW til, og dermed DC. Elbiler uden DC-ladning er ikke brugbare til langture.

  • 0
  • 0

Problemet er ikke hurtigladeren, men området foran laderen og de parkeringsrestriktioner som gælder. I dag er der ofte 0-2 p-pladser reserveret til opladbare biler, oftest een. De tradionelle hurtigladere kan både levere el til en bil med DC og en med AC. Plug-in hybriden blokere altså for plads og ac ladning men ikke for DC.
Som det ses af billedet her, kan flere biler godt være tilsluttet samtidig. Der er plads og folk er flinke. https://fdel.dk/afgiftssituationen-for-elb...
(Kildebjerg nord 1. lørdag i efterårsferien alt var fyldt)

Nogle folk med plugin-hybrider vil også lade når de kører på tværs af landet. Det så vi mens vi ventede. Hvorfor ikke gøre turen mere "grøn" og stille mens man drikker kaffe alligevel? (Ja, Zoe i R udgaven udfordre toldmodigheden på langtur)

3-faset AC ladning er genialt, man lader rimeligt hurtigt og man kan sætte sin "mormor lader" i et rødt cee stik, dem er der mange af. Laderen er billig sammenlignet med en DC lader: https://evbiler.dk/shop/ladere-til-anvende...

Ovenstående er fortid. Der er bygge ladepladser med >4 DC endnu hurtigere hurtigladere med P-Reservering og tidsbegrænsning, og der bliver bygget flere. De kan se sådan ud: https://www.eon.dk/nyheder/e-on-abner-naes...

  • 1
  • 0

Renault Zoe og ladehastighed.

Renault Zoe laves i en Q og en R udgave. Q står for quick ladning, R for rækkevidde. Måske?

Q har motorstyrring fra Continental og kan lade med op til 43 kW
R har fra Renault og kan lade med op til 22 kW.
I Danmark er R udgaverne langt de mest almindelige, men Q findes også. Dem man kan leje hos E.On og Sixt er R udgaven. Altså max 22 kW. Bare så der ikke er nogen som bliver skuffet.

Læs mere her:
https://arstechnica.com/cars/2017/03/renau...

Det er dejligt med interessen for elbiler.

  • 2
  • 0