Britisk rapport advarer: I 2050 kan resistente bakterier dræbe 10 millioner mennesker årligt

Der bliver ikke udviklet nok nye antibiotika, og vi spilder dem, vi har. Det kan om 35 år betyde, at et menneske hvert tredje sekund mister livet som følge af mindre infektioner. Små irritationer, vi i dag end ikke skænker en tanke.

Sådan lyder konklusionen i grove træk i den rapport om antibiotikaresistens, som den britiske regering i dag sendte på gaden.

»Vi skal stoppe med at spise antibiotika, som var det bolsjer,« siger økonomen Jim O’Neill til BBC i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

Han blev udpeget af den britiske regering for to år siden til at se på, hvordan verden kunne vende skuden, mens tid forhåbentlig stadig er.

Selv undrede O’Neill sig over, at premierminister David Cameron valgte en økonomiekspert til at lede projektet, men det viste sig at give god mening, for penge er nemlig ofte det styrende redskab, når det handler om, hvorvidt vi får de rette præparater på hylderne eller ej.

Og det er altså projektgruppens konklusion, at der er mange penge at spare på de fremtidige sundhedsomkostninger, hvis vi ikke skal kæmpe med infektioner, der i dag regnes som uskadelige, men som om blot få år kan være direkte dødelige.

I sit forord i rapporten understreger han, at læger og dyrlæger er lige lovlig hurtige til at udskrive recepter på antibiotika.

»Det er ufatteligt, at læger stadigvæk må udskrive antibiotika udelukkende baseret på deres umiddelbare vurdering af patientens symptomer. Det var også sådan, man gjorde det, da antibiotika for alvor kom frem i 1950’erne,« skriver han bl.a. i rapporten.

Han mener derfor, at der er behov for at udvikle bedre og billigere tests til at stille den rette diagnose, så kun relevante bakterieinfektioner bliver behandlet. I dag er et stort antal sygdomme forårsaget af virus, og her virker antibiotika ikke.

Samtidig er det nødvendigt med store oplysningskampagner til de almindelige borgere, så de heller ikke render til lægen efter en recept, når det ikke er nødvendigt, men ligefrem kan føre alvorlige konsekvenser med sig.

Undersøgelsen blev som nævnt sat i gang for to år siden, og siden da har omkring en mio. mennesker allerede mistet livet på grund af resistente bakterier, anslår Jim O’Neill, som desuden spår, at frem mod 2050 vil 10 mio. mennesker hvert år vil tabe kampen til sygdomsfremkaldende bakterier, heraf størstedelen i Afrika og Asien.

»Vi har ikke set en ny klasse af antibiotika i årtier. Det er myndighederne nødt til at håndtere,« lyder det fra Jim O’Neill.

Ud over at begrænse brugen af antibiotika både til mennesker og dyr, understreger arbejdsgruppen også, at det er nødvendigt at få nye præparater på banen. Her handler det om at motivere medicinalindustrien til at være med, selv om der måske endnu ikke er det store marked for disse præparater.

Men de er vigtige at have på hylderne til nødsituationer, så derfor mener han, at myndighederne kan overveje at give større pengesummer som belønning for udvikling af nye præparater. Til at finansiere udviklingen mener han, at man kan overveje at pålægge medicinalindustrien nogle afgifter, som de så til gengæld slipper for, hvis de melder sig på banen som medspillere.

Et af de kritiske punkter er landbruget, som i USA forbruger 70 procent af den antibiotika, vi også har brug for som mennesker. Typerne bør holdes mere adskilte, mener arbejdsgruppen, og så opfordrer de højindkomstlandene til at skæve til Danmark, som de roser for et forholdsvist lavt antibiotikaforbrug i forhold til vores store svineproduktion.

Gruppen mener, at hvis der ikke bliver gjort noget, vil antibiotikaresistensen medføre omkostninger til sundhedsvæsen og i form af manglende produktion i omegnen af 100 billioner kroner fra nu og frem mod 2050, mens det vil være væsentligt billigere at komme i gang med forebyggelsen nu.