Britisk rapport advarer: I 2050 kan resistente bakterier dræbe 10 millioner mennesker årligt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Britisk rapport advarer: I 2050 kan resistente bakterier dræbe 10 millioner mennesker årligt

Der bliver ikke udviklet nok nye antibiotika, og vi spilder dem, vi har. Det kan om 35 år betyde, at et menneske hvert tredje sekund mister livet som følge af mindre infektioner. Små irritationer, vi i dag end ikke skænker en tanke.

Sådan lyder konklusionen i grove træk i den rapport om antibiotikaresistens, som den britiske regering i dag sendte på gaden.

»Vi skal stoppe med at spise antibiotika, som var det bolsjer,« siger økonomen Jim O’Neill til BBC i forbindelse med udgivelsen af rapporten.

Han blev udpeget af den britiske regering for to år siden til at se på, hvordan verden kunne vende skuden, mens tid forhåbentlig stadig er.

Læs også: Konventionelle svin har ti gange så meget MRSA som økologiske

Selv undrede O’Neill sig over, at premierminister David Cameron valgte en økonomiekspert til at lede projektet, men det viste sig at give god mening, for penge er nemlig ofte det styrende redskab, når det handler om, hvorvidt vi får de rette præparater på hylderne eller ej.

Og det er altså projektgruppens konklusion, at der er mange penge at spare på de fremtidige sundhedsomkostninger, hvis vi ikke skal kæmpe med infektioner, der i dag regnes som uskadelige, men som om blot få år kan være direkte dødelige.

I sit forord i rapporten understreger han, at læger og dyrlæger er lige lovlig hurtige til at udskrive recepter på antibiotika.

»Det er ufatteligt, at læger stadigvæk må udskrive antibiotika udelukkende baseret på deres umiddelbare vurdering af patientens symptomer. Det var også sådan, man gjorde det, da antibiotika for alvor kom frem i 1950’erne,« skriver han bl.a. i rapporten.

Han mener derfor, at der er behov for at udvikle bedre og billigere tests til at stille den rette diagnose, så kun relevante bakterieinfektioner bliver behandlet. I dag er et stort antal sygdomme forårsaget af virus, og her virker antibiotika ikke.

Læs også: Ny rapport fra Efsa: Antibiotikaresistens fortsætter himmelflugten

Samtidig er det nødvendigt med store oplysningskampagner til de almindelige borgere, så de heller ikke render til lægen efter en recept, når det ikke er nødvendigt, men ligefrem kan føre alvorlige konsekvenser med sig.

Undersøgelsen blev som nævnt sat i gang for to år siden, og siden da har omkring en mio. mennesker allerede mistet livet på grund af resistente bakterier, anslår Jim O’Neill, som desuden spår, at frem mod 2050 vil 10 mio. mennesker hvert år vil tabe kampen til sygdomsfremkaldende bakterier, heraf størstedelen i Afrika og Asien.

»Vi har ikke set en ny klasse af antibiotika i årtier. Det er myndighederne nødt til at håndtere,« lyder det fra Jim O’Neill.

Ud over at begrænse brugen af antibiotika både til mennesker og dyr, understreger arbejdsgruppen også, at det er nødvendigt at få nye præparater på banen. Her handler det om at motivere medicinalindustrien til at være med, selv om der måske endnu ikke er det store marked for disse præparater.

Læs også: Livsvigtige hjælpere – og ny vej til behandling og forebyggelse: Bakterierne styrer dit liv

Men de er vigtige at have på hylderne til nødsituationer, så derfor mener han, at myndighederne kan overveje at give større pengesummer som belønning for udvikling af nye præparater. Til at finansiere udviklingen mener han, at man kan overveje at pålægge medicinalindustrien nogle afgifter, som de så til gengæld slipper for, hvis de melder sig på banen som medspillere.

Et af de kritiske punkter er landbruget, som i USA forbruger 70 procent af den antibiotika, vi også har brug for som mennesker. Typerne bør holdes mere adskilte, mener arbejdsgruppen, og så opfordrer de højindkomstlandene til at skæve til Danmark, som de roser for et forholdsvist lavt antibiotikaforbrug i forhold til vores store svineproduktion.

Gruppen mener, at hvis der ikke bliver gjort noget, vil antibiotikaresistensen medføre omkostninger til sundhedsvæsen og i form af manglende produktion i omegnen af 100 billioner kroner fra nu og frem mod 2050, mens det vil være væsentligt billigere at komme i gang med forebyggelsen nu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

BBC har gjort et kæmpe gravearbejde i denne giftige sag om de resistente bakterier. England er på alle parametre endnu mere lukket omkring disse skandaler i landbruget end i DK.

At så Danmark i artiklen betegnes som et foregangsland vedr. bekæmpelse af resistente bakterier - herunder ikke mindst svinebakterien CC398 - har jeg allerede forklaret min kontakt i England om: Det er det rene sludder, visse-vasse - og rent til grin.
Ganske vist har skiftende regeringer forsøgt at dæmme op for overforbruget af antibiotika qua en "gul-kort-ordning", som ikke er det papir værd, bekendtgørelsen er skrevet på. I praksis består bekæmpelsen af MRSA CC398 i de danske svinefabrikker i at vaske hænder - og ikke en gang til det skummer. Vi kommer alle til at dø af en banal infektion, fordi penicillin ikke virker mere. Penicillin er til mennesker - ikke til dyr.

  • 4
  • 0

Vi er skabt ved at nogen er døde fordi fx deres immunforsvar var for svagt. Hver gang nogen dør af infektion, er det et nederlag for den enkelte, men en sejr for arten.

  • 2
  • 7
  • ja, lad os endelig få en ordentlig gang EBOLA, kopper, byldepest og en verdensomspændende gang spansk syge. Så bliver der tyndet godt ud i masserne - og der vil være mad nok til alle. Nu må vi håbe Peter Hansen er een af de heldige overlevende - omend en kynisk en af slagsen...
  • 6
  • 1

En forudsigelse der ser så mange år ud i fremtiden, sætter jeg ikke meget lid til.
- Jeg kan nærmere forestille mig, at det enten går langt hurtigere, eller vi finder nye/bedre metoder til bekæmpelse af infektioner.

Men, hvad ved jeg.....

  • 2
  • 2
  • der findes mindst 300 forskellige stoffer i gylle, så det skulle da være mærkeligt, hvis ikke bare ET af stofferne havde en helbredende virkning. Problemet er bare at finde det rette. Resten dør man af...

Og på sygehusene er man rædselsslagne for at få endnu en superresistent bakterie (svinebakterien CC398) ind på stuerne. Hvorfor symptombehandle når man kan stoppe epidemien ude på svinefabrikkerne? Kom i gang med at sanere de svin...

  • 5
  • 0

For snart 20 år siden advarede WHO: "Vore bedsteforældre havde ikke noget effektivt forsvar mod en lungebetændelse. Det samme kan ske for vore børnebørn."

Mon ikke Bill Clintons samtidige ord er aktuelle: "One of the dilemmas I constantly confront as president is the necessity of believing in the idea of progress, with the certainty of man's and woman's constant demonstration of making the same old mistakes over and over again".

  • 3
  • 0

Vi er skabt ved at nogen er døde fordi fx deres immunforsvar var for svagt. Hver gang nogen dør af infektion, er det et nederlag for den enkelte, men en sejr for arten.

Men det drejer sig jo ikke kun om infektioner - er du nogensinde blevet behandlet på et sygehus Peter? Og hvis du er, har det så været et tab for arten? For det havde selvfølgelig været bedre at lade dig dø af dit brækkede ben eller blindtarmsbetændelsen - altså for arten forstås. :)

  • 2
  • 0

Kan det ikke tænkes at medicin industrien er i gang med at lave et syntetisk antibiotika? Et der kan designes til at dræbe enkelte typer af bakterie? Så kan man gøre de gængse læge besøg endnu dyrere :)

Dette er selvfølgelig noget man vil holde tæt så konkurrenter ikke får en bid af kagen.

  • 0
  • 0

Som overskriften sige, så gentager jeg for 117. gang: Et dansk forskerteam, ledet af dr. med. overlæge Jette E. Kristiansen har for længst dokumenteret, at der findes en del psykofarmaka, som f.eks. Thioridazin, som kan blokere resistensen, når de anvendes med de gode gamle og traditionelle antibiotika som f.eks. penicillin. De kaldes non-antibiotika og "Helper compunds" eller "resistant blockers. Kært barn har mange navne, så bare rolig, læger skal nok lære at bruge dem, når de får lov af den sendrægtige Lægemiddelstyrelse. Søren Nielsen, dyrlæge, Tåsinge.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten