Britisk kæmpefabrik skal årligt producere 300.000 batterier til elbiler

Illustration: Britishvolt

Den britiske specialistvirksomhed inden for batteriteknologier, Britishvolt, er i gang med at planlægge opførelsen af batterifabrik i det nordøstlige England til, hvad der svarer til ca. 21 milliarder kroner. Det skriver flere britiske medier, bl.a. Northumberland Gazette og BBC.

Illustration: Britishvolt

Opførelsen af fabrikken begynder næste år, og målet er at producere 150.000 batterier til den britiske bilindustri fra 2023, stigende til 300.000 på sigt.

Fabriksbygningen, som mere præcist skal ligge godt 20 km nordøst for Newcastle, vil blive blandt de største i verden med et omfang på 500 x 500 meter og skal huse 3.000 højteknologiske arbejdspladser. Tager man underleverandører med, vil etableringen trække på yderligere 5.000 arbejdspladser.

Området er valgt som følge af en god infrastruktur i forhold til transport og elforsyning. Målet er, at fabrikken, som skal drives af vedvarende energi, skal være verdens reneste og mest bæredygtige.

Det store milliardbeløb gør investeringen til den største i Storbritanniens North East, siden Nissan i 1984 byggede sin facilitet.

»Nu kan vi virkelig begynde det hårde arbejde med henblik på at kunne producere lithium-ion-batterier til fremtidens elektriske køretøjer om bare tre år. Det er afgørende for den britiske bilindustri og for hele økonomien, at vi er i stand til at elektrificere fremtiden. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo bedre,« siger administrerende direktør Orral Nadjari, Britishvolt.

Lokale politikere mener, at opførelsen kan være med til at bringe området tilbage til en status som industrielt centrum.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men de kan jo ikke beslutte sig om de vil arbejde tæt sammen med EU,tænker det kan være risikabelt kun at satse på fjernøsten og hjemmemarkedet hvor slutprodukterne skal transporteres langt, og til lande med lavere omkostninger.

Kan de virkelig det?

  • 6
  • 2

Forventet pris / kwh Hvilken type batterier ? lithium-ion ja , men hvad er indgholdet af råstoffer ? Hvilken energitæthed / kg ? Produktion i Twh / år Hvor kommer råstofferne fra ? Hvilke råstoffer ? + fordeligs % Mon det er info ING kan/vil tilvejebringe ?

  • 17
  • 0

Som er i alvorlig fare for at lide brexit døden. Hvorfor projektet må regne med at eksportere batterierne.

Ja, med UK uden for EU, især hvis de ikke får en handelsaftale på plads, så giver det ikke mening at producere biler til det europæiske marked i UK. Og da UK samtidig er placeret og har et lønniveau, der ikke favoriserer produktion til verdensmarkedet, og er for lille et marked til at producere udelukkende til UK markedet, ja så er det svært at se hvorfor man skulle placere bilproduktion i UK.

  • 13
  • 1

Det er ikke en produktion jeg vil investere i. Importtold på råvarerne, og eksporttold på de færdige produkter - de går konkurs inden de kommer i produktion. Kineserne kan etablere lignende produktionskapacitet på 6 måneder, med personaleomkostninger til 1/4.

  • 3
  • 2

Vil det sige at fabrikken kun producerer når vinden blæser og solen skinner?

Bygger de selv VE anlæget og batterilager så de kan arbejde mere regelmæssigt?

Eller kobler de sig på det engelske el-net og bruger den samme blanding af kul, biomasse, VE, hydro og atomkraft, som alle andre?

  • 5
  • 27

Vil det sige at fabrikken kun producerer når vinden blæser og solen skinner?

citat Northumberland Gazette:The gigaplant will use renewable energy, including the potential to use hydro-electric power generated in Norway and transmitted 447 miles under the North Sea via the world’s longest inter-connector from the North Sea Link project.

En produktionshal på 500x500 meter burde give mulighed for et areal til solfangere på taget, og hvis de skal teste 150.000 batteripakker kan de slå 2 fluer med et smæk og have lidt strøm på lager, stigende til 300.000 batteripakker ved fuld produktion i 2027.

  • 1
  • 0

De skriver selv at de håber på 3.000 ansatte når fabrikken er fuldt udbygget men ing. skriver, citat: Fabrikken, der forventes at skulle beskæftige 5.000 ansatte

Dertil kommer 5.000 ansatte i følge industri som underleverandører transport, rengøring, kantinedrift, osv osv

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten