Britisk forskning udpeger lovende lægemidler mod hjernesygdomme
Britiske forskere håber at have opnået et regulært gennembrud i behandlingen af neurodegenerative sygdomme, hvor hjernen langsomt nedbrydes som ved demens.
De har testet 1.040 forskellige lægemidler og fundet frem til to slags, der ser ud til at beskytte nervecellerne. Det ene (Trazodon) har man i mange år brugt i behandling af depression, dog ikke i Danmark, mens den anden (DBM) skal testes på kræftpatienter.
Eftersom medicinen allerede anvendes til andre formål, håber forskerne hurtigt at kunne komme i gang med kliniske forsøg med demenspatienter, så man allerede i løbet af to til tre år ved, om medicinen har en virkning, skriver BBC.
På Nationalt Videnscenter for Demens i Danmark kalder forskningsleder og professor Steen Hasselbalch forskningen for glædelig og interessant.
Benytter viden om cellers forsvarsmekanismer
Forskerne fra MRC Toxicology Unit i Leicester kan gennem forsøg på mus og humane celler i laboratoriet se, at de to typer medicin forhindrer en form for demens og prionsygdom.
Læs også: Ny opdagelse: Antibiotika til meningitis afhjælper Parkinsons demens
Forskerne har anvendt deres viden om hjernens nervecellers naturlige forsvarsmekanismer, når de bliver angrebet af et virus.
Når et virus inficerer en celle, overtager den cellens proteinproduktion for derigennem at sprede virusset.
Men samtidig reagerer cellen ved at lukke af, så der sker en proteinophobning, mens cellen selv sommetider sulter sig til døde. Når processen breder sig gennem hjernen, skader det efterhånden patientens evne til at bevæge sig samt hukommelsen.
Proteinophobningen er altafgørende
Netop ophobningen af proteiner gennem nervecellernes forsvarsmekanisme er fælles for flere hjernesygdomme, herunder Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og ALS, forklarer Steen Hasselbalch:
»Det er typen af protein, og hvor det hobes op, som afgør, hvordan sygdommene udvikler sig. Men fælles for alle disse sygdomme er, at proteinophobningen medfører skade på nervecellerne.«
»Dermed kan den samme medicin teoretisk set virke mod flere sygdomme,« siger Steen Hasselbalch til Ingeniøren.
Alzheimers kan måske ændres til noget andet
Forskningen fra Leicester bygger på tidligere forskning fra 2013, hvor britiske forskere for første gang stoppede hjerneceller fra at dø i et dyr. Siden da har forskerne altså udvidet forsøgene og testet over 1.000 lægemidler og foreløbig fundet to lovende lægemidler.
Læs også: Dansk forsker: Hjernens vaskemaskine kan måske afsløre Alzheimers længe før udbrud
»Det er meget usandsynligt, at vi kan helbrede patienterne fuldkommen. Men hvis vi kan stoppe udviklingen, kan vi ændre Alzheimers sygdom til noget andet, der er til at leve med,« siger professor Giovanna Mallucci til BBC.
Professor Steen Hasselbalch er enig.
»Det er nok ikke sandsynligt, at medicinen vil kunne stoppe demenssygdomme, men kan den bremse udviklingen, er det selvfølgelig en glædelig nyhed,« siger han.
Briternes videnskabelige artikel med forskningsresultatet er udgivet i tidsskriftet Brain.
