Britisk forsker: Her er et alternativet til gammeldags økonomiske vækstmodeller
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Britisk forsker: Her er et alternativet til gammeldags økonomiske vækstmodeller

Britisk økonom vil skabe en ny økonomisk teori, kaldet Doughnut-modellen, der egner sig til det 21. århundrede og favner en bæredygtigt verdensorden, hvor menneskelig trivsel og bæredygtighed er i fokus – og ikke higen efter vækst. Hun gæstede Danmark fredag.

45 år efter at bogen ‘Grænser for vækst’ gjorde opmærksom på, at fortsat økonomisk vækst truer med at ødelægge jorden, er økonomisk vækst stadig det, som politikere i alle lande stræber efter – og som de økonomiske teorier understøtter.

I en ny bog beskriver den britiske økonom Kate Raworth, hvorfor disse gamle økonomiske teorier ikke kan bruges, når man ser ind i en fremtid, hvor jorden ikke mere kan forsyne os alle med ren luft, rent vand og på fødevarer.

Læs også: Byer er både problemet og løsningen

Hun skitserer desuden en alternativ økonomisk tænkning, populært kaldet Doughnut-modellen, hvor den menneskelige udfoldelse og opfyldelse af vores basale behov sker i et cirkulært rum – doughtnut’en – mellem hvad naturen kan bære og et fælles socialt fundament.

Kate Raworth udvikler på nogle nye økonomiske modeller, der kan favne den 21. århundredes udfordringer for kloden og mennesket. (Illustration: www.kateraworth.com)

Økonomibog blev bestseller

Med sit bud på et alternativ til blind vækst-tænkning har Kate Raworth og hendes bog, som udkom i Storbritannien 6. april i år, åbenbart ramt et behov for ny viden. For den er allerede blevet et hit og ligger på The Times’ Bestseller-liste, og fredag havde Concito med flere lokket Kate Raworth til København for at fortælle om sit arbejde.

Hendes mål er at få de cirkulære økonomiske modeller ind på universiteter med mere:

Læs også: Virksomheder lytter nu til affaldsnørderne: Reduce, reuse....rethink

»Vi bliver nødt til at ændre de økonomiske modeller og undervisningen af de unge, hvis vi skal skabe en fremtid med rimelige vilkår til alle, uden at vi overudnytter Jorden. Og den bedste protest er at præsentere et alternativ og gøre det med et billede, der fæstner sig bedre hos folk end mange ord, så det har jeg gjort,« sagde hun.

Mennesket er til fællesskaber

Kate Raworth’s nye økonomi-model er overordnet cirkulær, hvor økonomien skal anvendes som et middel til at få de basale menneskelige behov opfyldt i de centrale sektorer som stat, marked, husholdninger og fællesskaberne – med et finansielt flow imellem de nævnte sektorer.

Kate Raworths økonomi-model lægger vægt på at bruge feedback-modeller i en slags loops for at beskrive virkeligheden korrekt.

Hun forklarer også, at hun i modsætning til de gamle økonomiske modeller ikke tager udgangspunkt i, at mennesker er defineret som nogle, der stræber efter økonomisk gevinst. Punktum.

Læs også: Fik faktorerne, som skulle stabilisere finansmarkedet, det i stedet til at bryde sammen?

»Jeg tror ikke, at mennesker grundlæggende er individualister. Vi ved, at vi kan udrette mere sammen, at vi er afhængige af hinanden, og at vi som mennesker leder efter et større formål med at være til. Men den gamle økonomis definition har fået os til at tro, at vi er grådige og selvcentrerede,« sagde hun.

I stedet for de eksisterende økonomimodeller med kurver og grafer, slår Raworth til lyd for at bruge feedback-modeller i loops til at beskrive virkeligheden med, fordi det er langt mere korrekt:

»Og så er der selve markedet, som jo i dag er en slags gud. Her vil vi langt hellere se på markedet som en organisme i stedet for en mekanisme. I virkeligheden lidt som en have, der skal styres for at vi får det bedst mulige udbytte af den«, siger hun.

Vækst i BNP siger intet

Raworth afviser, at hendes økonomi-modeller er imod al form vækst – i hvert fald kun imod den vækst, som udelukkende måles i et lands BNP, som hun mener er komplet uegnet til at sige noget om, hvordan folk i et land generelt har det.

Læs også: BAGGRUND: Sådan tryller regeringen et minus på 8 mia. til et plus på 2,3

»Vi skal ikke stoppe eller undgå vækst, men huske at stille os tre spørgsmål: Hvad skal væksten komme fra; hvem skal væksten komme til gode, hvad er prisen og hvor længe skal væksten fortsætte,« siger hun og tilføjer, at det også er vigtigt at afklare, hvornår vi har nok af noget.

Man kan se mere om Raworths økonomi-tænkning på hendes hjemmeside, hvor der ligger små videoer om seks af de syv måder man skal tænke økonomi på i det 21. århundrede.

Kommentarer (5)

Den britiske økonom Kate Raworth har da ret i at mennesker ikke kan bare defineres som nogle der stræber efter økonomisk gevinst. Nogle gør, men langt de fleste mennesker stræber efter bekvemmeligheder, sikkerhed for tilstrækkelig god mad, en passende bekvem bolig og lidt privat råderum over en stump jord, en elsket partner, som oftest af modsat køn, og kvikke børn og en god bil.

Og det er ikke i modstrid med stigende BNP, idet disse simple ønsker jo nu engang opfyldes bedst via uddannelse og arbejdsmarked og varemarked og en socialt ansvarlig stat der supplerer med lidt tvungen omfordeling til de mindre egnede. Og alt det vil nu engang betyde stigende BNP når antallet af mennesker stadig stiger.

Økonomen Kate Raworth burde ihukomme sig, at bogen Grænser for Vækst, der for 45 år siden blev skrevet af de dengang "klogeste hoveder" i den vestlige verdens økonomiske centre, som al anden spådomskunst, viste sig at være lige så tyndbenet som forudsigelser i kaffegrums. Ifølge denne, med urette berømte, bog, skulle verden jo for 17 år siden været løbet tør for olie, og alle de andre forudsigelser var af samme skuffe.

Kate Raworth har naturligvis ret i at stigende BNP ikke er en nødvendig forudsætning for et godt samfund, men når vi som i Danmark ønsker at også de mindst egnede skal have en levefod svarende til "lavere EU middelklasse" vil disse jo tælle med i BNP der således holdes oppe af den humanistiske socialstat. Det modsatte er der vel ikke mange i DK der ønsker. Men OK, nu er Kate Raworth jo også britiske økonom, og derovre har man jo et mere afslappet syn på hvad de mindre egnede bør havde af levefod.

  • 3
  • 10

Økonomen Kate Raworth burde ihukomme sig, at bogen Grænser for Vækst, der for 45 år siden blev skrevet af de dengang "klogeste hoveder" i den vestlige verdens økonomiske centre, som al anden spådomskunst, viste sig at være lige så tyndbenet som forudsigelser i kaffegrums. Ifølge denne, med urette berømte, bog, skulle verden jo for 17 år siden været løbet tør for olie, og alle de andre forudsigelser var af samme skuffe.

Bent skynder sig tjenstvilligt at få ordet for at udbrede den platte propaganda som i alle årene siden GFVs udgivelse har haft til formål at forhindre dens tanker at vinde fodfæste. Men det er og bliver propaganda for ikke at sige løgn over løgn. GFVs forudsigelser er blevet bekræftet igen og igen og peger stadig mod økologisk og økonomisk kollaps engang i midten af dette århundrede hvis vi ikke indretter økonomien på en fundamental anden måde.

"In a 2009 article published in American Scientist titled "Revisiting the Limits to Growth After Peak Oil," Hall and Day noted that "the values predicted by the limits-to-growth model and actual data for 2008 are very close."[32] These findings are consistent with the above-mentioned 2008 CSIRO study which concluded: "The analysis shows that 30 years of historical data compares favorably with key features… [of the Limits to Growth] ‘standard run’ scenario, which results in collapse of the global system midway through the 21st Century.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/The_Limits...

  • 8
  • 4

Bent skynder sig tjenstvilligt at få ordet for...

- og du skynder dig åbenbart (tjenstvilligt) at nedgøre hans synspunkter...endda med så stort hastværk, at du end ikke når at annamme hans rette fornavn (= Bertel)! :)
Nu lyder der jo imidlertid stedse mere højrøstede krav om større offentlige ydelser, det være sig til sundhed, uddannelse, forskning, integration, overførselsindkomster...etc., etc.
Det forekommer noget svært at (ind)se, hvorledes sådanne ønsker skulle kunne nyde fremme uden samfundsmæssig, økonomisk vækst!

(Om der så eventuelt kunne findes bedre målemetoder for sådan vækst end lige just bnp (som jo også værdisætter vor gensidige klipning af hverandre!) er en anden sag).

  • 4
  • 4