Briter vil zappe blade af skinnerne med mikrobølger

Når skoven falmer trindt om land, farer Banedanmarks to løvfaldstroljer ud for at spule bladene af skinnerne. Alligevel er de visne blade hvert år årsag til tusindvis af forsinkede tog i oktober og november, fordi togene har svært ved at starte og stoppe på de glatte skinner og derfor er nødt til at sætte farten ned.

I Danmark forsøger man at mindske problemerne ved at spule skinnerne med særlige løvfaldstroljer, mens DSB sørger for at slibe hjulene og fylde sand på togene, så man kan sprede det ud på skinnerne for at øge friktionen.

Problemerne er de samme i Storbritannien og Holland. Traditionelt har man brugt de samme metoder som i Danmark, men over de senere år har man eksperimenteret med alternativer. I Storbritannien har virksomheden The Imagination Factory således udviklet et mikrobølgesystem, der skal monteres på hver boogie.

Rens kun kontaktfladen

En lignende idé er ifølge virksomheden blevet testet før, men den gang var teknologien ikke helt klar. Nu har The Imagination Factory videreudviklet teknologien, blandt andet ved at fokusere mikrobølgerne på den lille del af skinnernes overflade, hvor der er kontakt mellem hjul og skinner.

I testversionen bruger virksomheden en 896-MHz-sender, der sender med en styrke på 6 kW. Det fortæller virksomhedens chefingeniør og medstifter Julian Swan i en mail til bladet The Engineer. Systemet er testet i laboratoriet, og i den næste version vil virksomheden teste en 2,3-GHz-sender.

Avisen The Telegraph skriver, at systemet over de kommende måneder skal afprøves på en teststrækning. Ifølge avisen er The Imagination Factory i forhandlinger med togproducenter som Bombardier og Hitachi om at bruge systemet på deres tog.

Hollændere har laser klar

Laseren får både biofilm, olie og andre forureninger til at fordampe. Udtørringen betyder desuden, at bladene har sværere ved at hænge i et kort stykke tid, efter toget har passeret. Illustration: Strukton Rail

I Holland tester man en anden idé, som også udspringer i Storbritannien. For 14 år siden forsøgte en opfinder ved navn Malcolm Higgins at udføre den samme opgave, som The Imagination Factory har kastet sig over. Bare med laser i stedet for mikrobølger. Opvarmningen får det organiske materiale til at udvide sig hurtigere end skinnen, så det løsner sig fra skinnernes overflade.

Læs også: Skidt på skinner fjernes i et kort lysglimtLaserenergi kan nu gøre

Men i 2002 var teknikken bare ikke god nok. Togenes rystelser fik simpelthen laseren til at misse sporet.

I 2014 tog Nederlandse Spoorwegen (NS) imidlertid ideen op igen.

Læs også: Kraftig laser rydder togskinner for nedfaldne blade

Fra uge 42 er Banedanmarks to løvfaldstroljer klar til at rydde blade på de værst ramte strækninger. Kystbanen og strækningen mellem Vejle og Aarhus bliver renset hver nat, mens øvrige strækninger bliver renset efter behov. Illustration: Banedanmark

Sammen med infrastrukturforvalteren Prorail, universiteterne TU Twente og TU Delft og entreprenøren Strukton har NS over de sidste to år testet laseren på de hollandske skinner. Partnerne har udviklet et nyt ophæng til laseren, der både beskytter den mod rystelser og hjælper den med at ramme rigtigt.

Testen har udmøntet sig i produktet Laser Railhead Cleaner, som Strukton nu markedsfører. Ifølge Strukton kan man rense skinner med op til 80 km/t, og laseren renser ikke bare skinnernes overflade, men et område på op til 20 mm på hver side af sporet.

Hollandsk laser kan komme til Danmark

I Danmark har Banedanmark ikke selvstændige tests i gang, men ifølge infrastrukturforvalterens presseafdeling følger man de hollandske forsøg med stor interesse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med 2 tromlekoste der kan feje bladene væk? Sæt et mindre vogn modul foran toget så man eventuelt kan sætte flere tromlekoste om nødvendigt.

  • 0
  • 3

Så kan det nok ikke blive mere lavteknologisk. Forestil dig dette "tromlekostmodul" foran et togsæt med 180 km/t...

  • 2
  • 0

Den gang DSB kørte med lokomotiver og ikke aluminiumsdåser, da havde lokomotiverne selv sandbokse med, der kunne sprede sand foran hjulene, på glatte steder. Det lader det ikke til aluminiumsdåserne har. Hvilket må være en forringelse i forhold til standard udrustning.

  • 1
  • 4

Kørte en gang en 200 T magnetkran. Der skulle ikke mange dråber olie til, før den gled ved start og stop. Få håndfulde sand på sporet, rettede op på dette, så sandboks er et udmærket forslag.

  • 2
  • 0

De fleste togsæt har stadig sandbokse. Selv de nye letbanetog i Århus har sandbokse. Det fik jeg bekræftet ved Århus Letbanes nylige åbent hus arrangement d. 8. oktorber, hvor de havde en af hver af af deres to nye letbanetogmoddeller udstillet.

  • 2
  • 0

Ideen er god nok, lidt ombygget. Hvis man nu monteret tromlekoste sidevers et par steder på hvert tog, så ville sporet blive fejet rent hver gang der køre et tog forbi

  • 0
  • 0

Sådan en kost er da slidt ned til ingenting efter 3 km. Det forekommer mig naivt at tro at jernbaneteknikere ikke har prøvet det af og been-there-done-that.

  • 5
  • 0

Umiddelbart skulle man jo tro at det nemmeste var at udstyre alle tog med et par små fjederbelastede skrabere. Men der må jo være grunde til at det ikke duer.

  • 0
  • 0

Mit bud: En tur igennem et sporskifte og så er der ikke mere skraber (eller ikke mere sporskifte) Og så er der jo lige det med den ekstra friktion, og ikke mindst slid..

  • 0
  • 0

Sandingsfunktionen eksisterer stadig, også i de nu kørende tog.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten