Briter siger ja til mere atomkraft

20. juli 2011 kl. 08:482
Det britiske parlament har godkendt en omfattende energiplan, der inkluderer udbygning af ny atomkraft. Fransk energigigant jubler.
Artiklen er ældre end 30 dage

De britiske politikere godkendte mandag aften en national energiplan for landet, der står over for at skulle gennemføre nogle af de mest omfattende ændringer i energisystemet i Europa.

Dermed godkendte parlamentet også regeringens planer om at bygge nye atomkraftværker blandt andet som erstatning for de 10GW atomkraft, der udfases over de næste 20 år.

Nye atomkraftværker er dermed kommet et stort skridt nærmere, og det vækker naturligvis glæde hos den franske energigigant EDF, der ønsker at bygge fire EPR-reaktorer i Seizwell og Hinkley Point.

»Resultatet bekræfter, at støtten til atomkraften er fastholdt i Storbritannien også efter Fukushima,« siger Vincent de Rivaz, koncernchef for EDF Energy i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med ratificeringen af energiplanen, der også omhandler vedvarende energikilder samt gas, olie og kul, får både projektudviklere og industrien bedre mulighed for at kunne foretage de langsigtede investeringer, der er nødvendige. Det skyldes at rammerne for godkendelsesprocedurerne nu er på plads.

»Alt for ofte har planlægning trukket ud og resulteret i forsinkelser og ubeslutsomhed ved store tiltrængte energiprojekter,» siger energiminister Charles Hendry i en meddelelse.

Briterne skal frem mod 2050 reducere CO2-emissionerne med 80 procent i forhold til 1990 niveau, hvilket bliver en gigantisk opgave for et land, der i dag ligger blandt de lande med mindst vedvarende energi inden for EU.

Alene i elsektoren skal der investeres over 100 milliarder pund i indeværende årti, hedder det i planen. Det skyldes blandt andet, at cirka en fjerdedel af den samlede produktions kapacitet bliver udfaset frem mod 2018.

Dokumentation

Læs mere og download de enkelte energiplaner

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
20. juli 2011 kl. 16:59

Der siges meget dårligt om atomkraft. Blandt andet er det dårligt, fordi det ikke kan reguleres i takt med variationerne i vindproduktion. Den lader vi lige stå lidt for sig selv en gang...

Ja det er hvad der siges. Sandheden er bare at den kernekraft, der må bygges, nemt kan reguleres til [b]forbruget[/b]. Dog er det mest økonomisk at tage forbrugspeaks med gas. Det er dog ikke mere end det kan klares med biobrændsel.

Så må vindkraften jo selv finde ud af hvordan den får dækket sin intermittens, det er straks værre. Det ved vi jo fra herhjemme :) Vindkraften skal dog være glad for at den ikke skal dele nogle produktionstilskud med kernekraften. Kernekraft efter de engelske vilkår er jo som bekendt den billigeste måde at producere elektricitet på, så det bliver uden tilskud.

At parlamentet nu gennemgår nogle formalia er da glædeligt, men planerne har været håndfaste længe. De er begyndt at forberede jorden til det første værk. En af opgaverne er at plante mange tusinde træer til visuel afskærmning.

Det er dejligt med sådan en solstrålehistorie når man ved at de i Østerild fælder fredskov for at give god plads(også visuelt) til nogle møller der bliver mere end tre gange så høje som kernekraftværket. Tillykke til England, knap så meget tillykke til Danmark.

1
20. juli 2011 kl. 16:04

Der siges meget dårligt om atomkraft. Blandt andet er det dårligt, fordi det ikke kan reguleres i takt med variationerne i vindproduktion. Den lader vi lige stå lidt for sig selv en gang...

Men englænderne har faktisk en ganske god strategi for, hvordan deres elforsyning skal se ud - i modsætning til DK fristes jeg til at sige. I runde tal; 40% akraft, 40% VE (primært offshore vind, men også onshore vind, sol og biomasse), 10% fossil med CCS og resten (op til 10%) som fleksibel naturgas produktion uden CCS.

Som øboere uden en realistisk mulighed for at dække deres elbehov med transmission udefra i tilfælde af de bliver ramt af et stort højtryk (vindstille), er det forståeligt, at de vælger en sammensætning, hvor der altid er mindst 40% strøm i kontakterne. Hvis man skal oversætte produktionen i energi til effektkapacitet, gætter jeg på det ser sådan ud: Akraft: 40%, VE: 90%, CCS: 25% og gas: 60%. Total: 215%

Det bliver dyrt, men vha. atomkraften kan de blive 90% CO2 neutrale i 2030 (i elsektoren).