Briter giver grønt lys til selvkørende biler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Briter giver grønt lys til selvkørende biler

Sommeren 2015 bringer selvkørende biler med sig ud på de britiske veje. Storbritanniens transportmyndigheder har givet tilladelse til at teste de autonome køretøjer på offentlige veje, og reglerne forventes at være klar til foråret.

Der skal dog stadig være en chauffør i bilen til at tage styringen, hvis det bliver nødvendigt.

»Førerløse biler er fremtiden. Jeg ønsker, at Storbritannien skal være frontløber i denne spændende nye udvikling. Vi skal omfavne den teknologi, der kan transformere vores veje og åbne for nye globale investeringer,« udtaler transportminister Claire Perry i en pressemeddelelse.

Læs også: Næste år kan alle teste førerløse biler i Singapore

Ifølge de britiske myndigheder vil markedet for førerløse biler have en værdi af 900 milliarder pund i 2025. Og briterne er ikke de eneste, der vil lægge veje til de selvkørende biler i år.

I Singapore vil man stille selvkørende biler til rådighed som en form for bustjeneste, der skal aflaste de trafikkerede veje for den privatbilisme, der er med til at skabe store forureningsproblemer.

Læs også: Tysk motorvej skal indrettes til førerløse biler

I Tyskland meldte transportminister Alexander Dobrindts i sidste måned, at man vil indrette en del af motorvejen A9 mellem Berlin og München som teststrækning for førerløse biler. Det skal få bringe de tyske bilproducenter op på siden af amerikanske virksomheder som Google i kampen om markedet for førerløse biler.

Google annoncerede i december 2014 den første fuldt funktionelle prototype af virksomhedens bud på en selvkørende bil.

I Storbritannien forventer myndighederne at publicere reglerne for test af selvkørende biler til foråret, så de første testkørertøjer kan komme ud på de offentlige veje til sommer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det kun mig der synes det tal lyder lidt voldsomt? Det lyder som om det er om året!?
(Har tjekket pressemeddelelsen og Ing.dk har gengivet tallet loyalt)

Synes bare det lyder af enormt meget...
Nok er bilmarkedet stort men altså...

900 milliarder pund svarer jo til 36 millioner biler til en produktionspris på 25.000 pund pr. styk.
Om året?
(Kursen på Pund sat regnet som en flad 10'er)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten