Brintstationer lukker efter eksplosion i Norge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brintstationer lukker efter eksplosion i Norge

Illustration: Nel

Rettet klokken 13.00. I en tidligere udgave fremgik det, på baggrund af informationer fra udenlandske medier, at der også var brintstationer i Danmark, der var midlertidigt lukket, mens undersøgelsen af ulykken foregår. Der findes dog ikke brintstationer af samme generation i Danmark, oplyser Nel nu til Ingeniøren.

I går omkring klokken 17.30 kunne indbyggerne i den norske by Sandvika høre et kraftigt knald, da en brinttank ved Uno-X tankstationen ved byens motorvejstilkørsel angiveligt sprang i luften. Det skriver flere norske medier, heriblandt public service mediet NRK.

Nu har brintselskabet Nel, der har leveret teknologien på brintstationen, meldt ud, at de tager sikkerhedssituationen meget alvorligt, mens myndighederne undersøger, hvad der helt konkret er gået galt. Det skriver mediet Tu.no.

»Det er for tidligt at spekulere i årsager, og hvad der er gået galt. Vores første prioritet er sikker drift af de stationer, som vi har leveret. Som forholdsregel har vi derfor lukket ti andre stationer midlertidigt, mens vi venter på mere information,« siger brintselskabets koncernchef Jon André Løkke til mediet E24.

De lukkede stationer skulle angiveligt ligge i Norge og en række andre lande. Ingeniøren ved endnu ikke hvilke brintstationer det specifikt drejer sig om, udover at det er alle dem, der tilhører samme generation, som stationen i Sandvika.

Eksplosion udløste airbags

På NRK kan man se flere videoer af brintstationen fra forbipasserende biler. På en af videoerne kan man tydeligt se flammer, der står ud fra stationen samt dele af bygningens beklædning, der er sprængt væk. Politiets indsatsleder ved ulykken, Magnus Strand, fortæller til NRK, at to personer blevet sendt til lægevagten efter ulykken:

»To personer er sendt til lægevagten i Bærum. Efter det vi ved, fik de skader, da der blev udløst airbags på grund af eksplosionen.«

Politiet lavede indledningsvis en sikkerhedszone på 500 meter omkring brinttankstationen og lukkede trafikken på motorvejen, men situationen kom under kontrol ved 22-tiden, hvor der langsomt blev åbnet for trafikken igen. Nu er arbejdet igang med at finde ud af, hvad der var årsag til eksplosionen.

»Vi fløj også to af vor egne eksperter ind fra Danmark med et chartret fly. De landede i Norge omkring klokken 04.00 tirsdag morgen og tog direkte ud til stationen i Kjørbo for at bistå myndighederne og indlede de tekniske undersøgelser,« har Nels koncerchef Jon André Løkke udtalt til mediet E24.

Stationen i Sandvika blev bygget i 2016 og repræsenterer en milepæl for Nel, da den var den første af sin slags, der både kan producere og påfylde brint på samme sted. Med forbedret køling kunne pumpen placeres op til 50 meter væk fra de øvrige komponenter, hvor firmaets tidligere stationer havde alle komponenterne i den samme boks. Hvor de tidligere havde brintlagertanke på taget, så var lagertankene på stationen i Sandvika placeret separat fra kompressormodulet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil gerne overbringe en stor ros til ing.dk, for at være et af de eneste danske medier, der har skrevet om denne sag!

Det er en katastrofe, som mange elbilsfortalere har advaret om længe, som påvirker danske bilejere og som potentielt kan være en tikkende bombe for en teknologi, som Danmark ellers er forsøgsland for. Personligt er jeg langt mere bekymret for denne teknologi, og de følger et uheld kan have, end ved elbiler, selvom pressen ellers typisk ynder at skrive om brændende Teslaer.

  • 22
  • 5

Vi aner ikke hvad der er sket andet end at noget har sagt bang. Der er nok noget at lære her. Mon ikke også benzinstationer var mere usikre i de tidlige dage?

Når det er er sagt, så er brint ikke ufarligt og det bliver måske også fortiet for meget. Jeg er ikke så bekymret for tankstationer og fritstående biler, for det skal være muligt at bygge det, så følger af eventuelle uheld bliver minimeret. Det kan som sagt godt være, at vi stadig mangler lidt erfaringer, før at den er i hus.

Det egentlige problem er brintbiler i garager. Specielt private garager. Man kan lave nok så mange påkrav om gasalarmer, det vil uundgåeligt ske at nogen parkerer en dårligt vedligeholdt brintbil i et skur uden nogen former for alarmer. Hvor brinten kan samle sig og blive til knaldgas. Udløst af en gnist og en eksplosion kan blive kraftig nok til at vælte huse.

  • 15
  • 0

Jeg er ikke så bekymret for tankstationer og fritstående biler, for det skal være muligt at bygge det, så følger af eventuelle uheld bliver minimeret. Det kan som sagt godt være, at vi stadig mangler lidt erfaringer, før at den er i hus.


Ja, men så er det bare i forsøgsfasen (over 20år alleredei USA)vi skal se bygningsdele sprængt til modsatte side af tosporede rundkørsler, udløste airbags af trykbølgen, og hovedveje spærret i halve døgn.
Bare ingen dør, så kører det galimatias videre.
Nu er jeg lettet.

  • 7
  • 6

Brint er så let og atomerne så små, at rummet hvortil lækagen sker skal være meget tæt før en ophobning kan forekomme. Ellers helt enig.

Hvis det var en brinteksplosion igår i Norge, så er det nødvendigvis noget i den stil der er sket. Rent brint kan ikke eksplodere.

Man må så mene at der er en designfejl i brintstationen. Den bør være designet så enhver læk under ingen omstændigheder kan medføre en ophobning og dannelse af knaldgas. Derudover burde der være nogle alarmer, så anlægget ikke bare kan stå og lække.

  • 4
  • 5

Brint er så let og atomerne så små, at rummet hvortil lækagen sker skal være meget tæt før en ophobning kan forekomme.


Brint er eksplosivt fra 4 til 77% koncentration i 20 °C atmosfærisk luft.

Overtryksventiler er monteret på lagringsbeholderne og åbner hvis der er for meget tryk i anlægget.

Brintdetektorer lukker automatisk for anlægget, hvis brintkoncentrationen overstiger den nedre antændelsesgrænse.

Brintalarmer i garager, og på lukkede færgedæk, vil kun alarmere for evakuering øjeblikkelig.
(Lige som de brintalarmer der er standardudstyr i brintbiler. Løb for livet)

  • 8
  • 1

Er der nogen der har tal for, hvor kraftig sådan en knaldgas eksplosion maksimalt kan være i forhold til en eksplosion af samme volume af en optimal blanding benzindampe og luft?

Jeg spørger, da jeg bor på Amager, hvor der var en Shell station, hvor der var trængt gasdampe ud i kælderrum. Disse eksploderede pga. en gnist fra en kontakt.
En ganske voldsom eksplosion, der fuldstændigt ødelagde tankstationen.

  • 8
  • 0

Det kommer an på om man snakker energi / kg eller energi / liter.

Under normle omstændingheder vil der være mere energi i en 'knaldgasblanding' af methan end i en af brint da molekyler fylder ca lige meget i gasform (og har sammenlignelig nedre eksplosionsgrænse).
Der hvor brint har sin store 'styrke' er at den er meget let i forhold til sit energiindhold.

Hændelsen i norge behøver så heller ikke at være en egentlig eksplosion (kemisk) der kan udemærket være tale om en simpel ekspansion af gassen fordi en tank ikke kunne holde til trykket (det ved vi ikke nok om på nuværende tidspunkt til at kunne sige om det er det ene eller det andet).

Det er også det der gøre at en del er bekymrede for brintbiler, for alm benzinbiler kan ikke eksplodere umidelbart (modsat hvad filmbranchen vil have os til at tro) der skal blandes luft i benzinen før det kan sige bang, men brændbar gas under tryk kan sige bang uden ilt (om end det selvfølgelig siger 'mere bang' med ilt.....)

  • 5
  • 0

Hvem kan sige noget om, hvor længe en typegodkendelse af trykbærende udstyr gælder? Brintbiler har op til 700bar tryk i tanken og behøver et pumpetryk på op til 1000 bar sidst i påfyldningen. Det må kræve nogle godkendelser. Hvor længe holder de, og hvad gør man efter godkendelsens udløb? Skal tryktanke, rørledninger og ventiler skiftes? Og hvem er certificeret til det? Man kan næppe vente til benzinen drypper og skifte ad hoc, som jo gør på almindelige biler og tankanlæg i dag.

  • 8
  • 0

I lande som Tjekkiet, hvor CNG er udbredt, er det almindeligt med forbud mod underjordisk parkering af CNG biler.

Det er nyt for mig at man også forsøger med den type gas til biler. Indtil for et par årtier siden var gasdrevne biler ret udbredt her i Danmark, det var vistnok almindelig flaskegas, muligvis benyttes det endnu.

Men brugernes erfaring som jeg kender til, var at motorens driftstemperatur blev højere, og langtidserfaringerne var nedsat holdbarhed på de gasdrevne motorer, når de var ombygget fra benzindrift.

Den simple konstatering af højere driftstemperatur med gasdrift, er et basalt parameter ved konstruktion af motorer, men først: Tilsvarende oplevede specielt landmænd, at da de udskiftede deres første benzintraktor med en dieseltraktor, at der ikke kom så meget varme fra motoren på dieseltraktoren, som førhen på benzintraktoren.

Dieselmotorer ombygges også til gasdrift, men gasdrift har vist sig at give større varmetab gennem kølevandskappen, dvs. en formindsket mængde af brændstoffets energindhold omsættes til nyttekraft.

Årsagen til at dieselmotorer er mere økonomiske end benzinmotorer, har man altid sagt var dieselmotorens højere kompression, men det passer ikke.

Årsagen er at diesel-forstøvningen sker overvejende til midten af forbrændingsrummet, derved kommer flammefronten ikke så tæt på forbrændingskammerets vægge, ventilerne og cylindervæggen.

Benzin- og specielt gasdrift giver homogen forbrænding i hele forbrændingsrummet, og det dur faktisk ikke, fordi en del af smøreolien fordamper derved, og høj grænsetemperatur giver stor varmebortledning.

Dieselmotorens lavere overfladetemperatur internt, betyder at der ikke fordamper så meget af smøreolien, derfor holder dieselmotorer længere end benzinmotorer.

Så er der noget med dyseudformning, indsprøjtningsvarighed og en række andre faktorer der afgør mijøpåvirkningerne, herunder forbrændingens renhed, motorens kompleksitet, støjforurening og driftsøkonomien. Udviklingen eller forbedringen af dieselmotorer har ikke haft gode vilkår her i Danmark de senere årtier, men der er muligheder.

Faktisk var det Rudolf Diesel's salg af en produktionsrettighed til danske B&W, kvaliteten af deres produkt, det beskedne MS Selandia, var det der startede global omstilling af skibsdrift fra dampdrift til dieseldrift.

Det har vistnok aldrig været godt at være opfinder, Rudolf Diesel blev dræbt på en forretningsrejse til England, og han nåede aldrig at opleve hvad hans opfindelse var værd. Hans opfindelse bestod faktisk i en forenkling af dampkedlen og dampmaskinen: Ved tilledning af et egnet brændstof direkte i dampmaskinens cylinder, og et par ændringer på topstykket, så kunne den eksplosionsfarlige dampkedel undværes.

  • 7
  • 0

Hvem kan sige noget om, hvor længe en typegodkendelse af trykbærende udstyr gælder? Brintbiler har op til 700bar tryk i tanken og behøver et pumpetryk på op til 1000 bar sidst i påfyldningen. Det må kræve nogle godkendelser. Hvor længe holder de, og hvad gør man efter godkendelsens udløb? Skal tryktanke, rørledninger og ventiler skiftes? Og hvem er certificeret til det? Man kan næppe vente til benzinen drypper og skifte ad hoc, som jo gør på almindelige biler og tankanlæg i dag.

Flere relevante spørgsmål, som jeg har fundet det svært at se at producenterne reklamerer med. Må være industriens krav der skal lægges som udgangspunkt.

Vedrørende brintbiler så har de en begrænset levetid, (ca12år) de er datomærket, og der må simpelthen ikke påfyldes brint efter den udløbsdato.

Bl.a. tryktankene til 700bar bliver stresset fysisk af det skiftende høje tryk, og SKAL derefter kasseres. Om reduktionsventiler mm. kan holde lige så længe er så et spørgsmål som vil vise sig.
Under alle omstændigheder vil det næppe være økonomisk forsvarligt at udskifte brintsystemet på en 12 år gammel FCEV
(og helt absolut, slet ikke, set i forhold til prisniveau på blot få år gamle FCEV i dag)

Skal systemerne trykprøves i forbindelse med syn? Andre intervaller?
Under alle omstændigheder skal der helt specielle værksteder og uddannede servicefolk til udskiftninger/vedligeholdelse.

  • 1
  • 2

Vedrørende brintbiler så har de en begrænset levetid, (ca12år) de er datomærket, og der må simpelthen ikke påfyldes brint efter den udløbsdato.

Hvis det er fakta, så er det ikke svært at forstå bilproducenternes interesse i brintbiler. Så er det jo et produkt med programmeret begrænset holdbarhed.

Skal systemerne trykprøves i forbindelse med syn? Andre intervaller?

Trykflasker skal normalt hydrostatisk trykprøves hvert 5. år. Selv trykprøvningen er en enkel proces. Men om det er simpelt at afmontere og montere trykflaskerne i bilen er så spørgsmålet. Man må vel formode at det indtænkes i designet.

  • 1
  • 2

Ud over de vilde priser brintbiler stadig har, så er jeg nu endnu mere overbevist om, at det nok er elbiler der vinder det der kapløb (eller - de har jo vundet det),

Ja, men så længe der er nogen der bare øjner, en mulig fortjeneste ved at investere og lokke politikere, samt naive folk uden almindelige basale regnekunskaber, vil der være vedvarende vigtig grund til oplysning.

med mindre nogen opfinder noget meget banebrydende materiale at opbevare brinten i meget snart.

Det er jo kun et af mange problemer man har kæmpet med i årevis.
Tag bare hele infrastrukturen, den ville blive enorm, ikke bare økonomisk.

  • 5
  • 4

Personligt tror jeg mere på, at brintbiler er olieindustriens afledningsmanøvre, der skal få bilkøbere til at tvivle (bare en lille smule) på elbiler med batteri, og dermed fortsætte med at købe tørstige brændstofbiler.
Op gennem 90'erne, og det meste af 00'erne, virkede det også meget godt over den brede kamp, men efter Tesla begyndte at producere biler, der reelt kan konkurrere med benzinbiler på både pris og anvendelighed, har det skubbet opfattelsen hos små dele af bilkøberne, og langsomt presset de resterende producenter den samme vej.
Der er dog stadig lang vej endnu, da mange stadig tror at samfundet enten kan fortsætte med at brænde olie af (det er heldigvis en ide der er på retræte) eller skifte til brintbiler når teknologien bliver klar. Det sidste kommer bare ikke til at ske, da der simpelthen er for mange forhindringer på vejen derhen, og fordi elbiler med batteri er så billige (totaløkonomisk) og veludviklede som de er blevet de seneste par år.

  • 3
  • 2

Personligt tror jeg mere på, at brintbiler er olieindustriens afledningsmanøvre, der skal få bilkøbere til at tvivle (bare en lille smule) på elbiler med batteri, og dermed fortsætte med at købe tørstige brændstofbiler.

De har nok også en stor interesse i "tankstationerne". Vi får nok aldrig brinttanke hjemme, så der skal man på en klassisk station, som nogen kan tjene penge på. Sådan er det jo ikke med Elbiler. Jo - man kan lade hurtigladere, men generelt vil de fleste lade hjemme, og alle mulige kan jo sætte en ladestander op, hvorsomhelst hvor der går ledninger hen.

  • 4
  • 0

men generelt vil de fleste lade hjemme, og alle mulige kan jo sætte en ladestander op, hvorsomhelst hvor der går ledninger hen.

Ja,
mærkeligt at en del folk stadig tror på brint til transport, alene et simpelt overslags regnestykke på driftsmiddel/vedligehold/levetid, vil jo få de fleste til selv at gemme deres egen tegnebog langt væk.

.

Man kan jo bare se hvem der investerer i FCEV udvikling og tankstationer mm.
Følg pengene, og sandheden vil åbenbares.

.

Vejer det virkeligt så tungt, trygheden ved besøget på dyre monopolstyrede påfyldningsstationer med langt imellem.
Kontra det altid at starte med fuld 3-500km rækkevidde hver morgen, og kunne lade overalt, selv hos mormor.

  • 2
  • 1

Er udtalelsen "Brintdetektorer lukker automatisk for anlægget, hvis brintkoncentrationen overstiger den nedre antændelsesgrænse." et udtryk for sikkerhed der var installeret på stationen der eksploderede? Er dig Il Bahnsen der tænker højt hvilke sikkerhedsforanstaltninger man kunne tænke sig?

Problemet er jo at en læk medfører at en zone af gassen (som opblandes med luft) ALTID er eksplosionsfarlig. Og zonens fysiske placering afhænger af den givne opblanding. Så placereringen af sensoren er uhyre vigtig. Idet brint "stiger til vejrs" delvist) vil der i lukkede rum ofte være en eksplosionszone lidt under loftet.

  • 1
  • 2

Er udtalelsen "Brintdetektorer lukker automatisk for anlægget, hvis brintkoncentrationen overstiger den nedre antændelsesgrænse." et udtryk for sikkerhed der var installeret på stationen der eksploderede? Er dig Il Bahnsen der tænker højt hvilke sikkerhedsforanstaltninger man kunne tænke sig?

Problemet er jo at en læk medfører at en zone af gassen (som opblandes med luft) ALTID er eksplosionsfarlig. Og zonens fysiske placering afhænger af den givne opblanding. Så placereringen af sensoren er uhyre vigtig. Idet brint "stiger til vejrs" delvist) vil der i lukkede rum ofte være en eksplosionszone lidt under loftet.


Jeg skriver nogle få af de overordnede KRAV der er til en brinttankstation.

Mon ikke, trods alt, at selv de der laver brinttankstationer ved hvor detektorerne skal placeres, men hvem ved.
.

Yderligere specificering findes bl.a. Her:

ISO/TS 19880-1 first edition 2016-07-01 Gaseous hydrogen – Fuelling stations

DS/EN 13480. ISO 15649

DS/CEN/TR 14549

ISO/TR 15916:2015 Basic considerations for the safety of hydrogen systems

ISO 11114-1 Gas Cylinders – Compatibility of cylinder and valve materials with gas content

DS/EN ISO 17268:2016 (Fyldestudse)

DS/EN 17127:2018 Udendørs brintankstationer til optankning med gasformig brint.
.

Der findes langt mere til de der vil finde huller i sikkerheden, og derefter give Nel en hånd med at finde årsagen til eksplosionen.

Burde det ikke snarere være "hvis brintkoncentrationen nærmer sig den nedre antændelsesgrænse"?

Du har helt sikkert fået fat i noget der Hans Henrik, bare kør på.

  • 0
  • 0

DS/EN 17127:2018 Udendørs brintankstationer til optankning med gasformig brint

ISO 19880-1 er forbundet til den, og en indledende beskrivelse kan ses her https://h2tools.org/sites/default/files/IC...
Diagram for risiko er på side 13, skema side 16.

i lukkede rum ofte være en eksplosionszone lidt under loftet

Gaffeltrucks bruges indendøre https://hydrogeneurope.eu/hydrogen-forklifts
Der var et dødsfald i maj 2018 https://www.powderbulksolids.com/news/Fork... https://www.youtube.com/watch?v=HoRCRLw9ZjM
Det sker også for propan https://www.youtube.com/watch?v=iCZcN9oVya8
Forskning i mulige udslip indendøre https://www.researchgate.net/publication/2...
Jeg fandt ikke statistik.

  • 0
  • 0

Al ny teknik skal læres. Dengang benzin kom på markedet som brændstof til biler var det så farligt, at det blev solgt i små portioner fra apoteker. Med et femmepunkt på - 24 grader blev anset for det rene galskab at slippe løs i almindelig handel.

Men teknikken blev udviklet, og tankstationer bredte sig, først med små lagre, senere med store, og i dag faktisk med enorme lagre af benzin liggende midt i bebyggelser. Og stadig med et flammepunkt på - 24 grader.

Så nu skal brintteknologien vel lige finde sig tilrette og få rette begynderfejl, hvis det er det der er tale om, eller måske blot lære at indrette stationerne så uheld ikke får konsekvenser for menensker - på samme måde som naturgaspumpestationerne er indrettet så uheld ikke får menneskelige konsekvenser.

  • 0
  • 3

eller måske blot lære at indrette stationerne så uheld ikke får konsekvenser for menensker

Hvis man ser på uheldsstationen, så er den allerede opbygget så en væsentligt del er adskilt fra omgivelserne. Den del hvor eksplosionen skette var bag en omsluttende skal. Som bare ikke var stærk nok til at indeholde eksplosionen.

Hvis de ikke finder på andet, så i forhold til lige præcis dette uheld, kan de sådan set bare lave en stærkere skal. Hvis man forestiller sig en militær mur af sandsække udenom, så var det nok ikke blevet til en så stor mediebegivenhed.

Det ændrer dog ikke ved problemet med bilerne. De kører hver især rundt med en mængde brint der svarer til en temmelig stor sprængladning. Sammenligning med benzin holder ikke, for benzin kan ikke detonere ligesom brint kan.

  • 4
  • 0