Brintbomber på otte megaton blev tabt fra bombefly over USA i 1961
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brintbomber på otte megaton blev tabt fra bombefly over USA i 1961

En rutineflyvning den 23. januar 1961 over den amerikanske delstat North Carolina var nær gået helt galt, da to atombomber på i alt otte megaton ved et uheld blev tabt over den østlige delstat. Det viser et ældre aktstykke fra den amerikanske stat, som journalist og forfatter Eric Schlosser har gravet frem, skriver The Guardian.

Det var et af de velkendte B52-bombefly, som den januardag var på en flyvning langs USA’s østkyst. Men pludselig opstod der problemer i luften, og rystelserne sendte ved et uheld de to atombomber mod jorden. Den ene bombe faldt ned nær byen Faro, den anden nær hovedvejen Big Daddys Road nær byen Goldsboro.

Tilsammen var de to Mark 39-bomber 260 gange kraftigere end den, som amerikanerne smed over den japanske by Hiroshima under Anden Verdenskrig. Det betyder, at de to bomber havde en sprængkraft svarende til fire millioner ton TNT - hver, skriver The Guardian.

Heldigvis slog bombernes sikkerhedssystem til, men det var kun på et hængende hår. Bomberne var udstyret med fire antidetonatorer, men kun tre af dem virkede. Alligevel havde en lille mekanisme kræfter nok til at lukke ned for spændingen på bomberne. Var bomberne gået af i North Carolina kunne adskillige millioner menneskers liv have været i fare og den østlige stat ligget i ruiner.

Ifølge journalisten og forfatteren Eric Schlosser har den amerikanske regering i årtier forsøgt at skjule kendsgerningerne fra det amerikanske folk. Afsløringerne indgår som en del af Eric Schlossers nye bog om atomvåben, ‘Command and Control’.

Læs hele det hemmelige aktstykke om ulykken her.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...sprunget i luften...

(citat fra forsiden)

...Alligevel havde en lille mekanisme kræfter nok til at lukke ned for spændingen på bomberne

Er det her en børnebøg eller hvad? Kan vi ikke få almindeligt voksensprog på ing.dk?

Bomberne var udstyret med fire antidetonatorer, men kun tre af dem virkede

Lyder mere som fornuftig redundans end 'på et hængende hår'.

Men andre kilder, der referer den samme avis, skriver da vist også, at tre ud af fire systemer svigtede - og det er jo noget helt andet.

Så vi får ikke bare børnesprog, også en forkert fremstilling. I taler voldsomt ned til jeres kernelæsere, kære redaktion, og det gør jeres produkt mindre og mindre værd.

  • 17
  • 0

Fuldstændig enig.. I sidste uge var jeg efter CW for samme dramatisering og mystificering af artiklerne. Deres hungren for clicks underminerer interessen i målgruppen.

Der er stadig mange rigtigt gode artikler på ing.dk, krydret med debatter og kommentarer fra læserne. Lad os beholde ing.dk på et højt fagligt niveau, -men stadig forståeligt for de fleste.

  • 8
  • 0

Nå, der rettes hastigt på ing.dk for tiden. Det er da altid noget.

Når man læser dokumentationen, får man det indtryk, at en fejlagtig rapport oplyser, at fem ud af seks sikkerhedsmekanismer svigter, men at sandheden er, at en ud af fire mekanismer svigter.

Dermed er der sådan set ingen historie tilbage - ud over, naturligvis, det uheldige i at tabe kernevåben her og der. Men der har ikke være risiko for detonation...

Det er en ikke-historie blæst op af klik-hungrende redaktioner.

Heldigvis slog bombernes sikkerhedssystem til

Øh, det er vel derfor, sikkerhedssystemet var der. Hvad er det heldige ved det. Det redundante system virkede jo efter hensigten - hvis et system ikke udløser, er der tre andre til opgaven.

Her uden for vinduet er en lastbil lige stoppet for rødt lys. 'Heldigvis' havde den bremser, så det kunne lade sig gøre.

  • 10
  • 1

Enig, det er faktisk ret pinligt.

Jeg skal ikke kunne sige hvad der er korrekt men i Guardian's artikel som der linkes til her står der "...and only one low-voltage switch prevented untold carnage..." og det er jo noget helt andet end det denne historie antyder.

Jeg har indtryk af at journalister ikke længere verificerer deres kilder og sandhedsgehalt i det der skrives. Og her troede jeg det var et ret grundlæggende journalistisk princip.

  • 12
  • 0

når man så læser den originale artikel, ses tydeligt at der er graverende fejl i oversættelsen af denne artikel.
"Jones found that of the four safety mechanisms in the Faro bomb, designed to prevent unintended detonation, three failed to operate properly. When the bomb hit the ground, a firing signal was sent to the nuclear core of the device, and it was only that final, highly vulnerable switch that averted calamity. "The MK 39 Mod 2 bomb did not possess adequate safety for the airborne alert role in the B-52," Jones concludes."
bliver til at 3 ud af 4 sikkerhedsmekanismer virkede, i stedet for at 3 ud af 4 fejlede og den fjerde sikkerhedsmekanisme var højst usikker.
Og hvad dælen er en "antidetonator"?
Det' en ommer.

  • 15
  • 0

Ja, det er gået helt galt med at formidle indholdet i det frigivne dokument, som kan ses her:

http://www.theguardian.com/world/interacti...

Der står bl.a.
‘they found that five of the six interlocks had been set off by the fall! Only a single switch prevented the 24 megaton bomb from detonating and spreading fire and destruction over a wide area,’

Men margin bemærkningerne er tilsyneladende vigtige, her bemærkes det at der ikke er 6 men 4, hvoraf een ikke virker 'in the air' (nok luftbåren). Af de 4 sikringer, forhindrede 1 detonationen (ifølge margennoterne). Den ydelse på 24 Megaton dokumentet nævner, passer næppe, selvom der ikke er nogen margennote om det.

  • 2
  • 0

...at belyse er: hvorfor hulen flyver man rundt med skarpladte kernevåben over eget territorium? Som minimum må man da forvente at detonator og sprængladning er adskilt og ikke kan aktiveres - eller var der tale om en skarp mission? Uhyggeligt under alle omstændigheder...

  • 4
  • 0

Man fløj rundt med skarpladte våben - bl.a. atomvåben for at kunne besvare et angreb fra USSR på et hvilket som helst tidspunkt.
Radar dækningen gav ikke tilstrækkelig responstid til, at man kunne nå at finde løsdelene til bomberne på forskellige aflåste depoter, samle bomberne, sætte dem i flyene og lette inden et alt ødelæggende anslag med atombomber fra USSR ville sætte det meste af NATO's isenkram ud af spillet.

Derfor var det afgørende, at der altid var fly på vingerne, for at kunne sætte et gengældelsesangreb ind mod USSR.
Tænk blot på uheldet ved Thule i Grønland. Der var mange fly i luften hele tiden, for at sikre bedst muligt mod angreb.
Men uhyggeligt, det er det. Specielt når vi hører om de gange, hvor det er rene tilfældigheder der afgør at det ikke gik galt og endte i atomkrig.

  • 4
  • 0

Jf. en officiel rapport : http://www.sciencemadness.org/lanl1_a/lib-...

Så var Hiroshima bomben estimeret til at være på imellem 13-18 KT. Derfor passer regnestykket på ingen måde til de faktiske tal. 222-307 gange større er størrelsesforholdet når man sammenliner med én 4 MT bombe. Men i artiklen bliver der nævnt 260 gange for den samlede effekt af to 4 MT bomber (8MT).

Om en sprængning af en 4 MT brintbombe skulle udløse nabo brintbomben er meget usikkert, se bare på vanskeligheden i selve brintbombe designet. Så uden at jeg empirisk kan bevise det, er det udfra min viden overvejende sansynligt at nabo bomben bare bliver flået i stykker, uden at den inlejret atombombe i nabo brintbomben når at detornere selve brintbomben.

Så selv om artiklen regner forkert, bliver man nok redet af at det er sansynligt at kun en af dem detonerer. Om det så retter artiklens fejl, må man så selv bedømme.

  • 1
  • 1

Jeg er rigtigt nok lidt for ung til at huske den kolde krig - murens fald står kun svagt i min hukommelse;-) ikke desto mindre virker det som en unødigt farlig måde at håndtere kernevåben på. Jeg forestiller mig at man simpelthen kunne have en uundværlig komponent demonteret (men med ombord) og kun sætte den i, hvis man mente det alvorligt - men det er måske ikke teknisk muligt mht. konstruktionen af en brintbombe?

Det er vist iøvrigt på tide at se dr. Strangelove...

  • 3
  • 1

Hej alle

Jeg håber, artiklen nu er rettet, så den holder sig til Guardians udlægning. Jeg beklager fejlene, for nogle gange går det lidt hurtigt. Dog er fejl stadig en menneskelig ting, vil jeg lige minde om.

Tak for interessen og bliv endelig ved med at debattere Ingeniørens artikler!

/Henrik

  • 3
  • 0

Den Danske Ordbog
atombombe sb. fk. (se hele artiklen i DDO)
1. bombe der eksploderer pga. spaltning af atomkerner (fission) og udløser voldsom energi i form af en trykbølge, lys- og varmestråling samt radioaktiv stråling; SYNONYM a-bombe JÆVNFØR brintbombe .

brintbombe sb. fk. (se hele artiklen i DDO)
1. bombe der eksploderer pga. sammensmeltning af atomkerner (fusion) fra brintisotoperne deuterium el. tritium og udløser voldsom energi i form af en trykbølge, lys- og varmestråling samt radioaktiv stråling;SYNONYM b-bombe JÆVNFØR atombombe .

  • 2
  • 0

kernevåben sb. itk. (se hele artiklen i DDO)
våben med en ødelæggende virkning (pga. tryk, varme og radioaktiv stråling) der stammer fra energiudladningen ved en kædereaktion mellem atomkerner; synonym atomvåben

  • 2
  • 0

Det at flyve rundt med skarpe A-våben var som der skrives andetsted en del af afskrækkelsen under den kolde krig, USA havde i 1960'erne konstant et antal B-52 på vingerne, som var lufttanket så de havde brændstod nok til at nå deres mål i Sovjet. Så kunne de fly ikke sættes ud af spillet ved et anbreb på en flyvestation. General LeMay indførte arlarmberedskab i SAC i slutningen af 1950'erne og det blev først afblæst omkring 1990, og blev blev taget helt bogstaveligt.

Hvad er var mere skræmmende var at de Amerikanske U-både der var bevæbnet med SLBM (u-båds baserede balistiske missiler med a-våben) havde en stående ordre til at affyre deres missiler mod Sovjet, hvis ikke de løbende fik ordre på at lade være.
Så var man sikker på termonuklear gengældelse hvis USAs kommandostruktur blev ødelagt, af et sovjetisk overraskelsesangreb.

  • 2
  • 0

brintbombe sb. fk. (se hele artiklen i DDO)
1. bombe der eksploderer pga. sammensmeltning af atomkerner (fusion) fra brintisotoperne deuterium el. tritium og udløser voldsom energi i form af en trykbølge, lys- og varmestråling samt radioaktiv stråling;SYNONYM b-bombe JÆVNFØR atombombe .

Det er for så vidt rigtigt. Men: mig bekendt er den eneste termonukleare bombe med flydende brændstof (deuterium/tritium) man har sprængt Ivy Mike.
Derefter gik man over til "tørt" brændstof (det var for bøvlet med alt det kryogene grej) i form af Lithium-6/Lithium-7.

Prøv at søge på "operation ivy" og "operation castle".

MvH,

Bent.

  • 1
  • 0

Det er ingen unnskyldning for ikke å handle. Alle ressursene våre arter kan mønstre må være fokusert på drivstoff bassenget på Fukushima Unit 4.

Fukushima eier, Tokyo Electric (Tepco), sier at innen så lite som 60 dager kan det begynne å prøve å fjerne mer enn 1300 brukte brenselsstaver fra en hardt skadet basseng som ligger 100 meter opp i luften. Bassenget hviler på en sterkt skadet bygning som er tilting, synker og kan lett komme ned i neste jordskjelv, om ikke på egen hånd.

Noen 400 tonn drivstoff i at bassenget kunne spy ut mer enn 15.000 ganger så mye stråling som ble utgitt i Hiroshima.

Det én ting sikkert om denne krisen er at Tepco ikke har vitenskapelige, tekniske eller økonomiske ressurser til å håndtere det. Heller ikke den japanske regjeringen.Situasjonen krever en samordnet verdensomspennende innsats av de beste forskerne og ingeniørene våre arter kan mønstre.

Hvorfor er dette så alvorlig?

For mer, se: http://fjordland.dinstudio.se/empty_46.html

Kilde med engelsk tekst, er å finne under norsk tekst.

  • 0
  • 2

Tre sikringer svigtede, mens den fjerde og sidste fungerede som planlagt.
Det er da godt ingeniørarbejde - tre havde tydeligvis været én for lidt, fem havde været én overflødig :-)

  • 4
  • 0

Fejl som satsningen på vindmøller fordi alt for mange ikke kan skelne mellem kernevåben og kernekraft.

Hvad gør vi ved det?

De som åbenbart ikke kender SAC´s operationsmøster med opertionære kernevåben og hvorfor der ligger en flyveplads og radarstation i Thule på Grønland, burde interessere sig en del mere for historien om den kolde krig.

  • 1
  • 5

Tre sikringer svigtede, mens den fjerde og sidste fungerede som planlagt.
Det er da godt ingeniørarbejde - tre havde tydeligvis været én for lidt, fem havde været én overflødig :-)

Det utrolige ved denne vittighed er at NASAs rumfærgeprogram åbenbart havde ledelseselementer, som ikke kunne forstå den.

Følgende tekst fra wikipedia er baseret på Richard Feynmanns analyse af deres katastrofale tolkning af O-ringenes holdbarhed:

"In one example, early tests resulted in some of the booster rocket's O-rings burning a third of the way through. These O-rings provided the gas-tight seal needed between the vertically stacked cylindrical sections that made up the solid fuel booster. NASA managers recorded this result as demonstrating that the O-rings had a "safety factor" of 3. Feynman incredulously explains the magnitude of this error: a "safety factor" refers to the practice of building an object to be capable of withstanding more force than the force to which it will conceivably be subjected. To paraphrase Feynman's example, if engineers built a bridge that could bear 3,000 pounds without any damage, even though it was never expected to bear more than 1,000 pounds in practice, the safety factor would be 3. If, however, a 1,000 pound truck drove across the bridge and it cracked at all, even just a third of the way through a beam, the safety factor is now zero: the bridge is defective."

https://en.wikipedia.org/wiki/Rogers_Commi...

  • 0
  • 0

Før vind- kontra atomkraft samt NASA (hvad i alverden har de med sagen at gøre?) nu kommer på banen, så lad mig prøve at føre os tilbage til emnet.

De mystiske "antidetonatorer" i artiklen (det er første gang jeg hører om sådan en dims) drejer sig om sekvensen når et kernevåben fyres af.

Der er en ældre, men udmærket side om Goldsboro-hændelsen, som beskriver forløbet.
Det drejer sig ikke om "antidetonatorer", men om at affyringssekvensen ikke blev fuldført.

Link:
http://www.ibiblio.org/bomb/armed_or_not.html

Surf gerne lidt rundt på de andre sider på sitet, det er interessant læsning. Hovedparten af den ene bombe ligger stadig i jorden i 50 m dybde i noget morads/kviksand. Primærladningen (fissionsbombe) samt tændstaven (plutoniom) blev bjærget, men sekundærladningen (lithium/uran) ligger stadig dernede.

Bortset fra det: det var ikke "rystelserne fra flyet" der fik bomberne til at frigøres, flyet styrtede ned efter en brand i den ene vinge.

MvH,

Bent.

  • 2
  • 0

Jeg håber, artiklen nu er rettet, så den holder sig til Guardians udlægning.

Men du skriver stadig: "Bomberne var udstyret med fire antidetonatorer, men kun tre af dem virkede." Det er altså forkert. De tre fejlede og kun én virkede.

Der var 4 sikkerhedsanordninger, hvoraf den ene blev deaktiveret da bomben faldt. Det var forventet.
Da B52'eren havarerede i luften ('disintegrated in the air', som der står), deaktiveredes yderligere 2 på samme måde som hvis bomben var udløst 'normalt' fra flyet. Det var nok det man ikke havde forudset. Kun den sidste, tilbageværende kontaktanordning hindrede så at bomben detonerede.

Her kan man også læse lidt: http://books.google.dk/books?id=T6PjIRx26F...

  • 0
  • 0

Begrebet "rutineflyvning" forekommer også i artiklen, hvilket måske dengang var rigtigt, men som underspiller flyvningens formål
B-52eren var på "airborne alert mission", hvilket i den tids sprogbrug hos SAC (strategic air command) betød at maskinen var undervejs med indsatsklare kernevåben, hvis nu russerne skulle finde på et "sneak attack". Opgaven var at være i luften og klar til at smide bomberne over USSR på ethvert tidspunkt (normalt efter lufttankning). Op til 30% af SACs bomberstyrke var i luften til ethvert tidspunkt i de år, resten var klar til start, alle med indsatsklare kernevåben.

Jeg kan kun anbefale "Dr. Strangelove" for alle yngre læsere.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

"Men du skriver stadig: "Bomberne var udstyret med fire antidetonatorer, men kun tre af dem virkede." Det er altså forkert. De tre fejlede og kun én virkede."

Der findes ikke "antidetonatorer". Det må være et udtryk artiklens forfatter selv har opfundet.

1: det er absolut ikke trivielt at få en a-bombe til at eksplodere. Medmindre tændingssekvensen er helt rigtig er det mere sandsynligt at den IKKE går af.

2: at få en termonuklear bombe (h-bombe) til at eksplodere er endnu vanskeligere.

Fra det man ved, gennemførte den ene bombe 3 ud af 4 trin i tændingssekvensen og blev heldigvis reddet på stregen af at det sidste trin ikke blev gennemført, da ikke alle "arm/safe" kontakter var indstillet.

Men ufattelig usikkert var systemet alligevel...

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Den angivne 4. sikring som hindrede bomben i at eksplodere, var en udvendig drejekontakt, som kunne drejes ved at man trykkede den ene halvdel af den runde plade ca. ø 50 mm som lå i plan med bombens cylindriske overflade ind. Den anden halvdel vippede så ud, og kunne benyttes som håndtag. Tog et billede af den fra Det nationale kærnevåbenmuseum i L as Vegas.
Det undrede mig at et dommedagsvåben havde en sådan primetiv sikring, men OK den virkede.

Bertil Engström

  • 1
  • 0