Brint versus batterier - hvad skal din næste bil køre på?

Det ene øjeblik kan man i medierne - og også her på ing.dk - læse historier om bilproducenter, som nu satser på den ene eller anden teknologi: Mercedes bygger 200 brændselscellebiler, Renault satser på elbiler og Honda tror på Brint. De føler sig frem og sender den ene prøvemodel op efter den anden.

Men måske er det slet ikke den "bedste" teknologi, som vinder. Måske bliver det den teknologi, som får flest statslige tilskud, eller den som markedsfører sig bedst.

For der synes ikke at være et oplagt valg. Begge teknologier har indbygget fordele og ulemper, både hvad angår selve bilen og muligheden for at fylde energi på "tanken". Udfordring nummer ét for brintbilerne er opbygning af infrastruktur til påfyldning af brint, og for elbilernes vedkommende handler det om tilstrækkelig rækkevidde.

Så når vi næsten dagligt hører om nye initiativer fra alle de store producenter, er det fordi, de satser på hele paletten.
En af årsagerne er, at bilfabrikkerne i grunden ikke ved, hvad kunderne er parate til at acceptere, hvis de ikke længere kan få deres vante benzindrevne bil.

Hvad vil kunderne have?

Nancy Gioia, der er direktør for Fords "grønne" afdeling - også kaldet "Sustainable Mobility and Hybrid Vehicle Program" - forklarer udfordringen således:

»Vi skal samarbejde med nye partnere, definere nye forretningsmodeller, koble køretøjerne op på en helt ny infrastruktur og opfylde kundernes forventninger.«

Netop kundernes forventninger virker som noget af et mysterium for producenterne. Verdens mest solgte hybridbil, Toyotas Prius, kommer først i 2012 som pluginhybrid, altså med mulighed for opladning fra elnettet.

Batteristørrelsen var længe et diskussionsemne, for hvor langt havde kunderne egentlig behov for at køre? Amerikanske undersøgelser sagde 80 km, men Toyota argumenterede for, at der kun var behov for 20 km eldrift. Det samme gælder, når der tales om rene elbiler: Er 120 km nok, eller skal vi helt op på 400 km, før opladninger påkrævet.

Infrastruktur mangler

Når det gælder brændselscellebilerne med brint i tanken, fylder spørgsmålet om rækkevidde lidt mindre. I forbindelse med COP15 i København, fik Ingeniøren mulighed for at prøvekøre Hondas Clarity CFX, hvilket skulle være den første serieproduceret bil, som er bygget til brint og brændselsceller.

Den officielle rækkevidde var 460 km, men Hondas repræsentant indrømmede, at man nok mere skulle regne med 400 km. Det ville jo ikke være noget problem, hvis man kunne tanke brint på hvilken som helst tankstation - men det kan man ikke endnu.

Så de store producenter forsøger at helgardere sig og udvikle både inden for elbiler og brintbiler. I små serier skal de sendes ud til kunderne for at høste erfaringer.

Det gælder for eksempel General Motors, som gennem en konkurs har rejst sig af finanskrisens aske. Men med friske støttedollar fra Obama-administrationen forsøger man at tage en teknologisk tigerspring. Der bliver udviklet både inden for rene elbiler, hybridbiler og brændselscellebiler.

Brint, el eller hybrid

Hos konkurrenten Ford, ser det mere ud til, at brint og brændselsceller ligger lidt længere ude i fremtiden. Her forventer man, at brint først vil spille en rolle omkring 2020. Til gengæld skal der sendes en hel række nye hybridbiler på markedet allerede i år - og meget snart også rene elbiler.

I Europa har især Volkswagen og Mercedes ligget helt i front, når det gjaldt brint og brændselsceller. Meredes har for nylig annonceret, at der bliver bygget 200 styk B-modeller med brændselsceller. Volkswagen har arbejdet med brændselsceller siden 2000, men har ikke meddelt, om der kommer nogen form for serieproduktion i den nærmeste fremtid. I Tyskland er det ikke noget problem at skaffe brint nok. Den kemiske industri har meldt ud, at man årligt producerer brint nok til 100.000 biler.

I Frankrig er fokus især rettet mod el. Franskmændene har en stærk tradition for A-kraft, og med Renault i spidsen reklameres der for en række nye rene elbiler. Konkurrenten PSA har indgået samarbejde med Nissan om at markedsføre Nissans iMev med Peugeot-logo.

Toyota og Honda skiller sig markant ud, når det gælder de japanske producenter. Som nævnt ovenfor har de to meget tydelige strategier, som alligevel ikke udelukker hinanden: Toyota satser på hybrid og rene elbiler, mens Honda har blikket rettet mod brint og brændselsceller.

Statstilskud afgørende

Så hvad vinder? Her er flere muligheder:

Enten bliver det den bilproducent, som bedst forstår kundernes behov - og lige nu hedder det plugin hybridbiler. Her kan almindelige forbrugere begynde at smage, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

En anden mulighed er, at der slet ikke bliver nogen teknologisk sejr. Måske kommer det hele til at dreje som statstilskud, når det gælder de mere eksotiske teknologier som rene elbiler og brændselscellebiler. Eller hvad med en "mobiltelefonløsning", hvor man får en bil for én krone, hvis man køber strøm hos en bestemt leverandør?

Over de næste tre-fem år, vil vi se masser af flotte modeller på diverse bilshows, der måske ligner "den næste" grønne bil, men som blot er en prøveballon. Ingen bilproducent kaster sig foreløbig ud i et storskala-produktionssetup, før man er 100 procent sikker på teknologi og forretningsmodel - alt andet kan være den sikre bildød.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De europæiske producenter, de sidder med hænderne i skødet og lave ringenting, imens Honda og Toyota allerede har deres biler i produktion og dermed får uerstattelig erfaring på dette felt. Europæiske har blot en lille håndfuld biler kørende. At Peugeot laver nogle enkelte biler til lille danmark, det har ingen betydning og disse biler er ikke revolutionerende på nogen måde...bil+batteri.

Så pas på VW og de andre store, de bliver overhalet indenom fordi de ikke forsker og udvikler på dette område.

  • 0
  • 0

Elbilerne er stadig ikke til en familie, batterierne er en joker, de dør i vinterkulden, tankningsproblemer etc. OG ikke mindst vi har ikke 100% A-kraft/VE, så de udleder stadig meget CO2... Brint, nej... Jeg tror mere på Saab's 0-CO2 biler med bio-turbo-hybrid motor. De giver os alt det vi har brug for: En rummelige, trafiksikker, driftsikker og gennemprøvet løsning. Tankes på traditionel vis på eksisterende tankanlæg - og er der ikke noget E100 eller E85, så ryger det nogen tilfældigt benzin i tanken. Det virker her og nu... og jo hurtigere vi får lavet mere bio-brændsel af gylle, biomasse etc. jo mindre bliver CO2 udledningen. Dette kan blive en glidende overgang, som ikke fanger forbrugeren i blindgyder og forfejlede løsninger. Og os med Saab turbo-benzin biler kan allerede køre på E85 - hvis ellers staten vil tillade det!

  • 0
  • 0

Næste bil? Benzin eller diesel. Jeg skal nok skifte inden for 5 år, og da er der ikke noget klar i min prisklasse (under 100.000).

Men de "dumme" bilfabrikker kunne jo starte med at lave bilerne mere areodynamiske. 75% af brændstoffet går til at overvinde vindmodstand.

Selv biler som Prius og Insight kan forbedres betydeligt areodynamisk, og dermed brændstoføkonomisk.

Oven i købet er så areodynamisk optimerede biler stort set "gratis" i forhold til dem vi kender i dag, da det bare er et spørgsmål om, at de ydre dele skal have en lidt anden form, end de har idag, plus at bunde skal lukkes af med en glat plade.

De fleste biler med forbrændingsmotor kan nemt hente 10 km/l hvis de blev optimeret bare ldit på areodynamikken:

  • mindre luftindtag i front
  • Areodynamisk front / kofanger
  • Glatte hjulkapsler
  • Lukket hjulkasse i bag
  • Plade under bunden
  • Mindre sidespejle
  • korrekt udførte bagspoilere
  • Dæk med lav rullemodstand

Vupti - min. 10 km længere på literen med samme kørestil.

  • 0
  • 0

Det er ret simpelt at svare på - den skal køre på det er er mest driftsikkert og økonomisk.

Måske en dag når jeg har overskud eller råd kan jeg tillade mig den luksus at tænke på CO2.

  • 0
  • 0

Alt tyder på batterier i en hybrid, med en motor til mere eller mindre hjælp. Selvom det kun er 5% af ens ture der kræver mere end batterierne kan klare, vil det holde de fleste fra at prøve det. Med selv en mindre hjælpemotor, er der ingen begrænsninger, og batterierne gør det muligt at genvinde noget bremseenergi. Yderligere gør det batteripakken mindre og billigere, da 5 til 10KWh kan række langt i en hybrid. Det ser ud til at Toyota og Honda har indset dette, og så vidt jeg ved er Ford også godt med i dette segment. Brint og rene batteribiler er våde drømme, som ikke i mange år fremover vil blive noget familien køber til daglig brug.

  • 0
  • 0

Er enig med dig, og din forklaring på forbedringer i CW værdi.

Men dette ændrer ikke på, at det kun ville være en midlertidig løsning.

Fremtiden ER hybrid, på den ene eller den anden måde.

Diesel hybrid Benzin hybrid Batteri hybrid Brint Hybrid Luft Hybrid OSV....

Egentlig er det lidt ligemeget i starten, hvilken slags hybrid det bliver. For på et tidspunkt finder man ud af hvad der fungerer bedst, og hvad der er mest rentabelt.

Pointen er, at fremtidens biler ikke kan nøjes med at køre på fossile væsker..

Og det er ikke KUN pga co2 udslip. Men fordi der simpelthen ikke er uendelige mængder olie..

Og så selvfølgelig det faktum, at det er MEGET dyrt at tanke sin bil op idag.

  • 0
  • 0

Min næste bil skal have el-motorer, om det så er brint, diesel, benzin, luft eller batterier er ligegyldigt, da energien vil komme fra et eller flere moduler der leverer energien der skal til. Modulerne kan så være batterier, brændselsceller eller diesel/benzin/brint/luft og tilhørende generator, eftersom det er et modulsystem vil de kunne skiftes/påfyldes automatisk på enhver tankstation eller lades op derhjemme. Elektronisk ID på hvert modul gør at man f.eks. kan investere i sit eget modul hvis man har lyst til det uden at andre kan bruge det.

  • 0
  • 0

Den skal selvfølgelig køre på luft

Der er alt for lidt energitæthed i trykluft til bilkørsel. En tank på 100 liter og 300 bar indeholder optimistisk set 17330 KJ. Med en beskeden 30 kW motor kan man køre i ca. 10 minutter. Men en luftdrevet cykel med en tank på 5 liter kan hvis den bruger 500W køre i 30 minutter. Det skulle være nok til en rærkkevidde på 15 km. De 5 liter kommer dog til at fylde lidt da tanken skal holde til 300 bar. Hvad med at bruge stellet som tank? Der er regnet med isotermisk dekompression, så rækkevidden bliver noget mindre i praksis og de sidste kilometre bliver lidt langsomme.

  • 0
  • 0

Som Michael Schade er inde på, så snart kraften til fremdrift kommer fra el og bilen er modulopbygget så er forskellen ens.

Bilen skal blot understøtte det monterede energimodul, teknikken inde i energimodulet kan være hvad som helst.

  • 0
  • 0

Trykluft er farligt, da der kun skal den mindste sprække til at energien bliver udløst. Et hul i en dykkerflaske laver den om til en raket! Iøvrigt er det lige som batterier og H2 en "elastikmotor" der skal "trækkes op" af noget andet inden den kører og derved giver effektab i optankningen.

en luftmotor har jo brug for en kompressor, og hvis den kører på kulkraft kan det vel være ligemeget?

Jeg forslår en diesel motor med filter der kører på rapsolie

fordele: +næsten ingen investering for de mange ejere af dieselbiler +co2 neutralt (hvis mejetærskeren også kører på det) +produceres herhjemme +man kan stege i olien først. +oliespild er ikke alvorlige da de er biologisk nedbrydelige +vi har al infrastrukturen til at gå over til det allerede +svært at antænde i trafikuheld (i forhold til H2 og benzin)

ulemper - pt. ulovligt hvis ikke man betaler samme skat på det som ved benzin. -diesel biler uden filter giver sod og NOXer

Hvis man gav de samme skattefordele for bio-diesel biler som ved el biler ville vi kunne blive co2 neutrale, slippe for at være afhængige af de olieproducerende lande og give de danske landmænd noget de kan producere med større gevinst, så de ikke behøver at brænder korn af.

  • 0
  • 0
 

@ ME - du følger vist ikke rigtigt med i tingene - vel?

Det er vel snarere dig, der tilbringer for lang tid på bodegaen, og for lidt tid med at tilegne dig relevant viden.

VW har lavet en prototype og opnåede 100 km på en liter. Det viser klart potentialet.

2 udgave, noget tungere opnår kun omkring 70 -80 km literen.

I al din udvidenhed, vil jeg foreslå dig, at du selv modificerer din bil, og efterfølgende tester det af.

For nogen tid siden var der et indlæg her, hvor en Suzuki swift (USA udgave Geo Metro) var modificeret med en "boattail" som alene gav + 15% på brændstoføkonomien pga. den optimerede vindmodstand.

Andre har kombineret det hele og opnår omkring 40 km literen.

Så inden du på bedte "jeg-ved-alt-ingeniørvis" taler ned til andre, så sæt dig ind i stoffet.

  • 0
  • 0

Min næste bil skal selvfølgelig køre på el, alene af den grund at elmotoren er forbrændingsmotoren langt overlegen i effektivitet og støj, samt har maximalt moment fra 0 omdr.

Hvor energien så skal komme fra, er mindre vigtigt for mig. Der foregår en rivende udvikling i forskellige teknologier, så det er kun et spørgsmål om kort tid tror jeg. Måske kun 2-3 år.

Den bilfabrik der kommer med noget teknik der måske ikke er helt færdigudviklet, men som løbende kan opgraderes, vinder kapløbet.

Vh Arne Birkø

  • 0
  • 0
 

[quote]Så inden du på bedte "jeg-ved-alt-ingeniørvis" taler ned til andre, så sæt dig ind i stoffet.

Nu har jeg fulgt med i biler, teknologi og energiforbrug i mere end 25 år, så jeg tror nok jeg har en vis viden på feltet.

Årsagen er simpel: aerodynamik er kun relevant ved hastigheder over 100 km/t. Jeg kører fx 10.000 km/år og mine hjul ruller ca. 1 time om dagen. Det betyder min bil kører 30 km/t i gennemsnit. Indsæt dine egne tal og få din egen gennemsnitshastighed. Den bliver ikke meget højere. Og derfor er aerodynamik ikke det, der kan give dig 10 km/l ekstra. [/quote]

Michael: Det var da ellers noget af en påstand!

Læs lige her: (Sakset fra wikipedia) Det er værd at bemærke at selvom vindmodstanden kun vokser i 2. potens i forhold til hastigheden, så vil det arbejde der kræves udført forøges i tredje potens! Dette skyldes at en fordobling af hastigheden giver en firdobling af kraften som skal forceres dobbelt så hurtigt. Altså en 8 dobling af effekten. Hvis en bil yder 10 [hk] ved 80 km/t, skal den altså yde 80 hk ved 160 km/t

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Vindmodstand"

Har du i grunden en cykel? Jeg synes du skal afprøve det med vindmodstanden i praksis, men vent lige til sne og is er væk :-)

Vh Arne Birkø

  • 0
  • 0

I stedet for brint eller batterier, er det klogere at strømføde bilen fra en skinnen det meste af vejen. Når først RUF teknologien er blevet afprøvet tilstrækkeligt, kunne man forestille sig at politikerne vælger at etablere kollektiv trafik med RUF skinner i et netværk. Lars Barfoed har i et brev til mig lovet at RUF vil blive analyseret i forbindelse med Ring 3. Det kunne så brede sig til at dække hele landområder. Endelig kunne EU se en stor fordel i at opbygge en meget effektiv og dynamisk europæisk infrastruktur baseret på RUF teknologi. Jeg er gentagne gange blevet inviteret til Bruxelles for at fortælle om RUF.

Det vil så være oplagt at kræve af bilfabrikkerne at de producerer biler til RUF standarden, så folk kan vælge den løsning, som miljømæssigt er helt suveræn. Ifølge IMF vil der i 2050 være 3 mia. biler globalt. Det gør det umuligt at fortsætte med det almindelige bilkoncept.

  • 0
  • 0

Al respekt for din RUF, Palle. Men, den kræver også 100% A-kraft/VE/etc. for at drive systemet med 0-CO2 - og den har samme batteriproblemer som el biler i e.g. frostvejr etc. OG Jeg tror bare, at der er noget ved os mennesker det gør, at vi ikke gider at køre i en RUF, der ligner alle de andres RUF. Og hvorfor skal jeg gøre det? Jeg kan køre 0-CO2 nu, hvis ellers jeg kunne købe bio-brændstoffet til mine biller - og de kommende bio-turbo-hybrid biler fra Saab løser mit problem - og de kan køre 5-6 gang få langt på literen som min nuværende og yder endda endnu flere >260 HK'er. Dvs. ca. 0,15 kr/km til brandstof v. 7,50 kr/L uden investeringer i at ombygge hele verden. Hvorfor skal vi så plaster alle vejene til med skinner etc.? Og man kan jo sagtens koble biller sammen med elektronik, uden brug af skinner, hvis man vil lave et "tog". Og hvad gør man, når én RUF går i stykker på skinnen med e.g. et defekt hjulleje?

  • 0
  • 0

Jeg tror bare, at der er noget ved os mennesker det gør, at vi ikke gider at køre i en RUF, der ligner alle de andres RUF.

Hvorfor skulle de dog også gøre det ? Når først de forskellige producenter begynder at bygge til RUF standarden, så kommer der et stort udbud af forskellige modeller med forskelligt design. Don't worry :-)

Og hvorfor skal jeg gøre det? Jeg kan køre 0-CO2 nu, hvis ellers jeg kunne købe bio-brændstoffet til mine biller

Biobrændstof vil aldrig kunne dække bilmarkedet totalt i fremtiden. Jeg tror at biobrændstof primært vil blive brugt af flyindustrien og sekundært til folk, der bor for langt fra et RUF system.

  • og de kommende bio-turbo-hybrid biler fra Saab løser mit problem - og de kan køre 5-6 gang få langt på literen som min nuværende og yder endda endnu flere >260 HK'er. Dvs. ca. 0,15 kr/km til brandstof v. 7,50 kr/L uden investeringer i at ombygge hele verden. Hvorfor skal vi så plaster alle vejene til med skinner etc.? Og man kan jo sagtens koble biller sammen med elektronik, uden brug af skinner, hvis man vil lave et "tog".

Den bil har jeg godt nok aldrig hørt om !

Jeg tror rigtig mange vil nyde at sidde i en ruf og suse forbi bilkøerne hvor du sidder med din SAAB :-)

Og hvad gør man, når én RUF går i stykker på skinnen med e.g. et defekt hjulleje?

Defekte lejer er meget sjældne. Hvis du er meget bekymret for defekte lejer, så vil jeg gerne vide hvor mange lejer, der er i din SAAB ? Jeg vil vædde på at der er flere end i en ruf. Enhver ruf bliver testet på adgangs skinnen inden den får lov til at bruge hovedskinnen. Hvis man får et driftstop på skinnen, vil det være helt ufarligt i modsætning til at køre på motorvejen. Jeg har prøvet at køre i en bil, der tabte et forhjul (en DKW i gamle dage).

  • 0
  • 0

Hej Palle, Saab'en har e.g. været nævnt i et program på Discovery Channel for nylig, ellers søg på BioPower Hybrid. Den er også vist frem på div. bilmesser siden 2006 (E.g. Aero X, Air eller 9-1). Nu hvor GM politisk er ude kommer de på vejen fra og med den nye Saab-Spyker 9-5’er. Hjullejer er bare et eksempel - pointen er, at selv RUF'er vil gå i stykker. Og en RUF der er i stykker vil blokerer hele skinnen. Det bliver jo det rene DSB! I mens suser jeg forbi i min Saab på motorvejen... Og hvad nu hvis jeg har glemt 3L mælk, når jeg sidder på skinnen? Kan man få en RUF-campingvogn med over alperne? Og hvad med min trailer? Og hvordan nakker man Audi i et lyskryds ^^? Det er mange ”frie” fornøjelser ved en bil, som mange ikke vil af med! Og endelig, hvorfor kan vi ikke producere bio-brændsel nok? Vores lokale landmand i Favrskov kan lave det til 7,50 kr/L. Der er også Novozymes med alger etc. etc. Vi skal kun bruge 1/5 af den mængde benzin/diesel vi bruger i dag – og de første km fra hjemmet kan man køre på el-drift alene. I modsætning til visse andre vil jeg forbyde anvendelsen af biomasse til anden en energi produktion end til bio-brændsler til transport. Da resten bør/kan løses med A-kraft/VE/etc.

  • 0
  • 0

Og hvordan nakker man Audi i et lyskryds ^^? Det er mange ”frie” fornøjelser ved en bil, som mange ikke vil af med!

Hvad med at blive voksen !

  • 0
  • 0

Det er ikke så meget med at være en drengerøv, der har noget at gøre med at forskellige mennesker har forskellige ting de sætter pris på og har forskellige behov. Derfor tror jeg ikke på løsninger som tvinger alle folk til at være "politiske korrekte" på en bestemt måde... så længer der findes andre løsninger, som ikke røre ved det enkelte menneskes frihed - og stadig løser problemerne og tilmed tilføre nyt. Som ser det vil den løsning, jeg nævner, også være meget billigere og hurtigere at etabler. Der findes desuden mange andre lignende tiltag - så "mange bække små"... "og lysten skal drive værket"... så skal vi nok se resultater!

  • 0
  • 0

Hvad med at udstyre udvalgte vejstrækninger med en slags (godt afskærmede) batteriladeskinner, hvor elbilens batterier kunne lades op under kørsel. Batterikapaciteten behøvede således kun at skulle strække til f.eks. 30-40 km. På den måde kunne man helt undgå 'optanknings/udskiftnings' - tid, (bortset fra hjemme) hvilket synes som det rigtigste fremskridt.

  • 0
  • 0

i artiklen står der: ... med Renault i spidsen reklameres der for en række nye rene elbiler. Konkurrenten PSA har indgået samarbejde med Nissan om at markedsføre Nissans iMev med Peugeot-logo.

Det er ikke Nissan der laver iMev, men Mitshubishi. Nissan samarbejder i øvrigt med Renault.

  • 0
  • 0

Hjullejer er bare et eksempel - pointen er, at selv RUF'er vil gå i stykker. Og en RUF der er i stykker vil blokerer hele skinnen. Det bliver jo det rene DSB! I mens suser jeg forbi i min Saab på motorvejen...

Motorvejen bliver lukke i tide og utide fordi folk bliver ved med at køre galt.

Løsningen er den samme: Find en anden rute.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten