Brint-spisende bakterier i jorden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brint-spisende bakterier i jorden

De store mængder bakterier lever af den brint, som skabes i klipper. Deres samlede masse er ifølge en NASA-forsker større end alt levende på Jordens overflade tilsammen.

Resultaterne af de nye undersøgelser er blevet publiceret i det sidste nummer det videnskabelige tidsskrift Astrobiology. Ledende forfatter er Friedemann Freund fra NASAs Ames Research Center. Han regner med, at man en dag også vil finde tilsvarende brint-spisende bakterier på Mars. Freund mener, at resultaterne øger håbet om at finde liv udenfor Jorden.

Den brint som bakterierne lever af, kommer fra en kemisk reaktion i det klippemateriale, som engang har været opvarmet eller smeltet. I de øverste 20 kilometer af jordskorpen er betingelserne til stede for, at der produceres næsten uanede mængder brint. I de øverste 5 til 10 kilometer er alle revner og sprækker formodentlig fyldt med vand. Her vil brintmolekylerne sive ud ad klippen og mætte vandet. Hvis der findes mikroorganismer i disse tynde vandfilmslag, kan det være de bruger brint som deres vitale energikilde.

Mange af mikroorganismerne i den dybe biosfære lever ikke af fotosyntese som planter, men af kemiske energikilder, som f.eks. brint. Friedemann Freund mener, at hvis sådanne mikroskopiske kulturer skal overleve over lang tid, behøver de en stabil energiforsyning af brint.

Det har længe været kendt at der dannes brint, når vand trænger ind i nyskabte revner i klipper, men Freunds resultater beskriver den kemiske proces, som finder sted inde i selve klipperne. Denne proces forudsætter ikke at klippen begynder at revne. I stedet forgår processen hele tiden i klippemassen, mens den langsomt køles ned, når kontinenter ældes over millioner af år. Da jordskorpen indeholder store mængder klippe vil selv en lille del brint produceret i en lille del af klippen stadig være en enorm mængde brintgas.

Brinten produceres, når klippens bestanddele som silicium, metaller og ilt kombineres til en tæt pakke af atomer og ioner. Når disse mineraler krystalliseres ved høje temperaturer, er der altid vand til stede. Nogle af disse vandmolekyler bliver fanget inde i mineralernes atomiske strukturer. Under nedkølingen bliver disse vandmolekyler revet i stykker og ved temperaturer under 400 til 500 grader celsius bliver ionerne omrokeret, således at der dannes gasmolekyler.

Freud påpeger, at det vigtigste i hans opdagelse er, at brintspisende molekyler på denne måde vil have et uudtømmeligt forrådskammer i klipperne.

Kommentarer (0)