Brint er gennem en årrække blevet udråbt som en af fremtidens energibærere i et moderne grønt samfund. Først og fremmest skulle produktion af brint ved hjælp af elektrolyse bruges til at komme af med overskudsstrøm fra vindmøller og solceller og på den måde balancere elsystemet.
Samtidig kunne brinten bruges i en flåde af brændselscellebiler, sendes ind i naturgasnettet eller konverteres tilbage til el og varme i mikrokraftvarmeanlæg. Også biomassen kunne forædles ved hjælp af brint, så den kunne omdannes til alternative flydende brændsler.
Læs også: Fabrik i Hobro omdanner vindmøllestrøm til bil-brint
Men en ny rapport fra Dansk Energi sender brints fortræffeligheder langt ud i fremtiden. Faktisk skal vi helt om på den anden side af 2035, før brint - måske - kan få en rolle i det danske energisystem. Rapporten, der bygger på modelberegninger af det danske energisystem inklusive udlandsforbindelser, har været to år undervejs og har fået input fra fagpersoner fra blandt andet industrien, universiteter og interesseorganisationer.
Elprisen er for høj til brint
Konklusionen er, at omkostningerne til produktion af brint simpelthen er for høje. Og her er det afgørende, at prisen på el udgør den største post. I beregningerne har Danske Energi brugt både en høj og en lav elpris, men i begge tilfælde er konklusionen, at brint er for dyrt at bruge sammenlignet med alternative grønne teknologier.
Læs også: Kontroversiel vindmølle skal levere el til brintbusser
Heller ikke til opgradering af biomasse, såkaldt metanisering, vil brint egne sig til rent økonomisk. I rapporten anbefales det i stedet, at biomasse omdannes til biogas og bruges direkte i kraftvarmesektoren eller renses til naturgaskvalitet, så den kan sendes ud i naturgasnettet.
Morten Stryg, der er konsulent i Dansk Energis analyseenhed, mener derfor, at man ikke skal tage det for givet, at brint kommer til at spille en stor rolle i et fossilfrit energisystem:
»Vi siger ikke, at brint er en dårlig idé, men man skal være realistisk omkring, hvilken rolle det kan spille på kort og mellemlangt sigt i forhold til energisystemet,« siger han og peger på, at når det gælder balanceringen af elsystemet i forhold til vindkraft, så er der en række kraftværker i ind- og udland som i øjeblikket løser dette behov. Der er med andre ord ikke umiddelbart brug for flere udlandsforbindelser set i den kontekst.
Læs også: ANALYSE: Toyota i desperat kamp for brintbilens overlevelse
Det er da heller ikke, fordi Dansk Energi fuldstændig udelukker brint i et fremtidigt energisystem:
»På langt sigt kan brint få en større rolle, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt ikke også at udvikle denne teknologi,« siger Morten Stryg, der tror, at den faktiske udvikling i ind- og udland de kommende år vil vise vejen til områder, hvor brint kan finde anvendelse.
Forældede forudsætninger
Konklusionerne i rapporten overrasker dog Tejs Laustsen Jensen, der er direktør i interesseforeningen Partnerskab for brint og brændselsceller.
Da det i sin tid blev besluttet at gennemføre undersøgelsen af brints fremtidige rolle i det danske energisystem, udtalte partnerskabets daværende direktør, Aksel Mortensgaard, sig ellers meget positivt omkring udsigten til en grundig afklaring:
»Den egentlige merværdi i projektet vil være fokus på at inddrage en række brintteknologier i modelberegningerne og konsolidere de erfaringer og ideer, partnerskabets medlemmer har gjort sig omkring brintteknologiernes anvendelse til energikonvertering og -lagring i et energisystem baseret på vedvarende energi,« sagde Aksel Mortensgaard dengang.
Læs også: Gas- og ethanolfolk kæmper om halm som råvare
Men i dag er Tejs Laustsen Jensen skuffet over de valg, Dansk Energi har truffet i forbindelse med de modelberegninger, der er gennemført. Han mener blandt andet, at rapporten giver et alt for pessimistisk og unuanceret billede, når det gælder den teknologiske udvikling:
»De har taget de meget mørke briller på og tegnet et entydigt billede af udviklingen, som i starten af projektfasen slet ikke var så entydigt. For eksempel har man en meget negativ forventning til udviklingen i virkningsgraden i forbindelse med konvertering af el til brint via elektrolyse,« siger han.
I rapporten forventes det, at elektrolyse via SOEC-teknologien først når en virkningsgrad på 80 procent efter år 2035. For andre elektrolyseteknologier ligger den maksimalt opnålige virkningsgrad på mellem 60 og 70 procent.
Allerede kommerciel interesse
Tejs Laustsen Jensen peger på en lang række konkrete brintprojekter, som er i gang både i Danmark og i udlandet. I Hobro er den franske gasproducent Air Liquide for eksempel ved at opføre en brintfabrik til 112 mio. kroner. Fabrikken skal udnytte billig vindmøllestrøm via elektrolyse. Med en kapacitet på 1,25 MW vil anlægget være i stand til at producere 230 Nm3 brint i timen:
»Projektet viser, at der en kommerciel interesse for at udvikle brintteknologien, og det kommer til at gå langt hurtigere end de forudsætninger, som Dansk Energi har lagt ind i beregningerne,« siger Tejs Laustsen Jensen, som også mener, at den anvendte elpris i modelberegningerne er alt for høj.
Læs også: Verdens største fabrik til brinttankstationer bygges i Herning
Men Morten Stryg mener ikke, at man har været for negativ i forhold til elprisens udvikling - heller ikke selvom han erkender, at der naturligvis er stor usikkerhed om, hvor høj eller lav elprisen bliver i fremtiden:
»Det er vigtigt at holde sig for øje, at kapitalomkostning til elektrolyseanlæg og brintlagre har stor betydning, også hvis el er gratis i flere hundrede timer om året. Det kan derfor bedre betale sig at dimensionere sit brintproduktionsanlæg mindre og producere i flere timer om året og altså ikke kun de få timer med meget lave elpriser. Desuden vil elprisen øges, når brintproduktionen flyttes til timer med lave elpriser, hvilket gør, at storskala brintproduktion ikke kan forvente mange nulpristimer. Disse effekter er taget med i beregningerne,« forklarer han.
