Brint kan blive ny vækstmotor i Danmark

Miljøvenlige brintteknologier og brændselsceller har et enormt potentiale for at skabe økonomisk vækst og nye højteknologiske job. Det konkluderer Risø i en ny rapport, som fremhæver, at lagringsproblemer stadig kan sætte en kæp i hjulet for brintsamfundet.

»Der er store industrielle muligheder, fordi Danmark står stærkt på områder som vindkraft, alternativ energi og brændselsceller,« forklarer afdelingschef Hans Larsen, Risø. Han har skrevet rapporten sammen med Robert Feidenhans'l og Leif Sønderberg Petersen.

Risø fremhæver brint som et muligt link mellem elsystemet og transportsektoren, som kræver stigende mængder energi ikke mindst i Kina og udviklingslandene. Desuden åbner brintteknologi på lang sigt mulighed for at lagre energi fra solceller og ikke mindst vindmøller, når der er mere vindkraft, end elkunderne kan aftage.

Risø forestiller sig, at København og Sydsverige kan blive rammen om et regionalt demonstrationsprojekt for miljøvenlige brintteknologier.

»Det kunne være et modspil til omfattende norske planer på brintområdet,« siger Hans Larsen.

I Norge drøftes en tiårig handlingsplan om brint som fremtidens energibærer med samlede omkostninger på 750 og 900 mio. kr.

I modsætning til olie og kul er brint ikke en primær energikilde, men derimod en energibærer i stil med elektricitetsnettet. På Risø ser man forsyningsnet for brint som et fjerde ben i energisystemet sammen med elnettet, naturgassystemet og fjernvarmen.

Risø-forskerne peger på løsninger i fast form ved hjælp af kemiske forbindelser mellem brint og metaller (hydrider), eller syntetiske kulbrinter.

»Men i begge tilfælde er det afgørende, at der sker basale forskningsmæssige gennembrud,« fastslår de.

Fremstilling af brint sker ved konvertering af andre energikilder, og den dominerende metode er i dag damp-konvertering af naturgas, som tegner sig for ca. 90 pct. af al brintproduktion. Risø-forskerne anser det for afgørende at finde en måde at gøre brintøkonomien CO2-neutral på.

Desuden er det en alvorlig udfordring at lagre brint. Lagringsproblemerne hænger sammen med den lave energi-intensitet i brint, som gør det vanskeligt at finde billige måder at lagre mindre mængder brint til for eksempel biler og bærbart udstyr på.

Der er et enormt gab mellem dagens brintteknologier og de krav, som en markedsdrevet brintøkonomi stiller.

Risø peger på, at brændselsceller effektivt kan konvertere brint til elektricitet, og dansk forskning er stærk i brændselsceller. »Brændselsceller er på prototypestadiet og tæt på markedsintroduktion i nicheområder som bærbart elektronisk udstyr og små kraftforsyninger,« fremhæver de.

Backup-systemer til elforsyning anses som en drivende kraft for udviklingen af brintteknologien. Det skyldes, at pris og effektiv udnyttelse af energien spiller en mindre rolle, når det gælder backup for nedbrud den overordnede elforsyning.

Risø gør sig ingen forestillinger om, at biler med brintbaserede brændselsceller kommer på markedet før om 15-20 år. Et bæredygtigt energisystem med brændselsceller og en udbygget brintinfrastruktur ligger 20-40 år fremme i tiden.