Brint-hydrofoil vil vinde kapsejlads: Sejler 200 km på en tank

Plus4. juli 2021 kl. 12:0019
Brint-hydrofoil vil vinde kapsejlads: Sejler 200 km på en tank
Hydrofoils er det nye hit inden for kapsejlads, og nu bliver de kombineret med en brintmotor i båden Hydro Motion. Illustration: Delft University.
En tonstung trimaran med hydrofoil under skroget og brint i tanken stiller op i dette års kapsejlads i Monaco. En 30 kW brændselscelle skal vise konkurrenterne kølvand.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvor langt kan man sejle en mindre motorbåd, hvis man tanker med brint? Svaret er 200 kilometer.

Det er i hvert fald, hvad en gruppe studerende fra det hollandske Delft University mener at kunne klare med en ny båd, som de har med i dette års kapsejlads Monaco Energy Boat Challenge.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
5. juli 2021 kl. 12:20

Flydende brints massefylde er 0,071 kg/liter 0,071*12 = 0,85. Godt og vel 35 % af den komprimerede brints energiindhold. Det bliver en dyr brint.

Iøvrigt er APM.s markedsværdi ca. 350 milliarder kroner. Temmelig præcis prisen for 17 GW havvindmøllekapacitet, der iflg. mine overslag nogenlunde svarer til APM.s behov.

HAr man tænkt sig, at APM.s aktionærer skal hoste op med de penge?

11
5. juli 2021 kl. 10:26

"hvor de også pointerer, at energidensiteten i brint er 235 gange højere end i litium-ion-batterier og giver en lettere løsning."

Brint har en Wh/L der er cirka 2 til 3 gange større end lithium batterier. Når man indregner effektiviteten så ender vi på at brint og Li-batterier vil fylde det samme i lastrummet til at sejle de 200 km.

Det må være muligt at brint i store tanke kan opnå større Wh/L så der er lidt mere fremtid til større skibe. Jeg har desværre ikke kunnet finde tal for store brinttanke.

Fint projekt de har her er spændt på hvordan de klarer sig.

10
5. juli 2021 kl. 01:10

Spanien har en mere afbalanceret fordeling mellem vind- og solkraft end Danmark. FOrholdet mellem solkraftens gennemsnitsydelse og maksimale ydelse, der må svare nogenlunde til den nominelle kapacitet var 1 til 4 i Spanien og 1 til 7 i Danmark i 2020. Ikke desto mindre varierede de gennemsnitlige månedsydelser for vind+sol i Spanien i 2020 mellem 11 GW og 7 GW. Gennemsnittet for året var 8,3 GW. Groft regnet halvdelen af hvad APM ville have brug for, hvs man ville drive sine skibe med brint.

Kan de debattører, der har så travlt med at udnævne mig til idiot, dog ikke selv begynde at lægge tal på bordet?

9
5. juli 2021 kl. 01:01

Der skal bruges brint til fremstilling af ammoniak. Der er et betydeligt energitab ved fremstilling af ammoniak, og man vil under ingen omstændigheder kunne opnå samme effektivitet i en ammoniakmotor som i en brændselscelle.
Så det giver god mening at udføre en regneøvelse for omkostningerne ved at fremstille brint. Ammoniak er lettere at opbevare end brint. MEn da over all over energiøkonomien vil være langt ringere, tør man vel slutte, at APM har fundet ud af at lagring af brint på land og i skibe er prohibitivt dyr. Så virkelighedn vil se langt værre ud end mine overslag ovenfor.

8
5. juli 2021 kl. 00:52

Man tør formode, at Mærsk McKinney ville vende sig i sin grav, hvis han hørte, at hans efterfølgere markedsførte så løsagtige planer om "grøn omstilling".

Kommentar til # 3 Søren Holst Kjærsgård. Det som jeg har læst på ingeniøren for nogle uger siden er at APM er i gang med forsøg hvor der anvendes ammoniak som brændstof. Derfor giver det ingen mening at du laver en regneøvelse som er baseret på brugen af Brint.

7
4. juli 2021 kl. 23:42

Jeg går ud fra, at AO er lige så vel orienteret om vind og solkraft, som min ringhed. Jeg afventer derfor med interesse AO. s overslag over prisen for at gøre APM grøn.

6
4. juli 2021 kl. 19:20

Blandt andet betydelige lagre af brint, idet månedsydelsernes gennemsnit for den nyeste danske havvindmøllepark Hornsrev 3 i 2020 varierede mellem 76% kapacitetsudnyttelse i januar og 25% i august.

Er der noget magisk ved brint, der gør, at strømmen helst skal komme fra vindmøller og ikke fra solceller?

Du har en nærmest magisk evne til at låse dig fast på nogle forudsætninger, der fører til nogle meget uoptimale systemer. Disse hypotetiske, uoptimale systemer er naturligvis lettere at argumentere mod, men det er jo spild af alles tid inklusive din egen.

I den virkelige verden vil man ikke løse sæsonudfordringerne ved at lagre el eller brint i halve år. Man vil opstille vindmøller og solceller i det forhold, der svarer til, at man har samme behovsdækning sommer og vinter.

5
4. juli 2021 kl. 16:49

Er kun mulig med Atomkraft til de store skibe og brændstoffer til de små skibe.

4
4. juli 2021 kl. 16:46

Især når det ikke er begyndelsen vi ser, men et godt stykke op af evolutions kurven, og teknikken er underlagt naturlovene.

Brint er godt brændstof, fordi det binder sig rigtig, rigtig godt til ilt. Netop derfor er det svært at skille ad igen, og det kræver masser af energi.

Hvorfor tror I at fossil industrien støtter brint? Fordi det understøtter deres foretningsmodel, uanset om det fungerer eller ej.

3
4. juli 2021 kl. 16:43

AP Møller skulle udlede ca. 30 milloner tons kuldioxid per år. Dette svarer til ca. 9,5 millioner ton fuel olie/år, der igen svarer til et effektforbrug på 12 GW. De planlagte off shore møller med en nominel kapacitet på 12 GW vil ikke koste under 250 milliarder kroner, svarende til 20,1 milliarder kroner/GW nominel kapacitet. De vil i gennemsnit yde ca. 6 GW. Tabet ved fremstilling af brint er ca. 30%, så de bør kunne yde ca. 4 GW brint. I heldigste fald vil brændselceller være dobbelt så effektive som dieselmotorer. Så APM vil måske kunne nøjes med 6 GW brint sv.t. 8,5 GW vindenergi svarende til 17 GW vindmøllekapacitet svarende til en investering på 354 milliarder kroner + alt det løse. Blandt andet betydelige lagre af brint, idet månedsydelsernes gennemsnit for den nyeste danske havvindmøllepark Hornsrev 3 i 2020 varierede mellem 76% kapacitetsudnyttelse i januar og 25% i august. (Alle danske off shore vindmøller ydede i de to måneder henholdsvis 66% og 24% af deres nominelle kapacitet) Man tør formode, at Mærsk McKinney ville vende sig i sin grav, hvis han hørte, at hans efterfølgere markedsførte så løsagtige planer om "grøn omstilling".

1
4. juli 2021 kl. 13:26

Med diesel kan sejle båden +2000 km.

Brint fremdrift er absurd besværligt og uøkonomiskt Brint kræver meget energi til fremstilling. Det kræver energi til opbevaring. Mister 35-45 % ved konvertering til bevægelse.

Alt i alt, er energitabet på 75-85% for brint fartøjer.

Brint er eksplosivt ved den mindste lækage. Det nedbryder tanke, ventiler og rør. Kryogen brint ved -250 ˚C er farligt og det er 350 - 700 bars tryktanke osse.

Brint er kraftigt støttet af fossil industrien - det burde sige alt.