Briefing: Elektrificeringen udfordrer det danske elnet

10. februar kl. 05:06134
Briefing: Elektrificeringen udfordrer det danske elnet
Illustration: Teknologiens Mediehus.
Artiklen er ældre end 30 dage

Opdatering klokken 10: Briefingen er afsluttet

Du kan se briefingen i fuld længde her:

Remote video URL

For to år siden kom Rambøll med en opsigtsvækkende analyse: Det vil koste 80 milliarder kroner over de næste 20 år at opgradere elnettet til fremtidens produktion og forbrug. Men allerede nu må vi til at opjustere det tal drastisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny prognose fra Energistyrelsen spår en fremtid med en eksplosiv stigning i forbruget og en tilsvarende stigning i vind- og solenergi, som skal transporteres over det nationale elnet. At gøre elnettet klar til opgaven vil koste ‘et godt stykke over 100 milliarder kroner,’ fra nu og til 2040.

Forklaringen er mere forbrug fra især Power- to-X, elbiler og varmepumper og nye politikker, der sætter mål for firedobling af VE på land.

Men mulighederne i det danske elnet er ikke ligeligt fordelt i forhold til geo­grafi, og i flere tilfælde har det fået energiske solcelleentreprenører til at rive sig i håret over udsigterne til, at tilslutning af en ny solcellepark ligger 4-6 år ude i fremtiden.

Den type udfordringer vil stille sig i kø de kommende år. Derfor har Ingeniøren afholdt en briefing med førende eksperter på området. Og her er et udpluk af de emner, vi har været forbi:

  • Hvordan sikres stabilitet i forsyningen?
  • Hvordan og i hvilken rækkefølge skal infrastrukturen udbygges?
  • Skal vi fortsat have en prissætning med stærkt varierende elpriser bestemt af vind og vejr?
  • Hvordan skal vi kunne styre forbruget i alle led fra produktion til forbrug.

Mød:

  • Jacob Østergaard, professor DTU
  • Jørgen S. Christensen, teknologidirektør ved Greenpower Denmark
  • Christian Flytkjær, afdelingsleder for Elsystemdesign ved Energinet Danmark
134 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
134
19. februar kl. 18:36

Og sandelig om ikke en holdning (IKKE et stykke jounalistisk arbejde) også skal lægges bag betalingsmuren:

https://ing.dk/artikel/synspunkt-nye-tarifmodel-el-godt-taenkt-265671

Jeg vil mene at 'Ingeniørens' ageren er ved at være et demokratisk problem, for der ytres holdninger på den samlede ingeniørstands vegne som står uimodsagte, men som gladeligen videregives til politikerne og dagspressen.

Og det kan sagtens være at Henrik Møller Jørgensen har nogle valide synspunkter, vi ved det bare ikke, for IDAs medlemmer har foræret 'Ingeniøren' en mørkelygte.

133
18. februar kl. 19:00

For mig virker forsyningstilsynet som et gummistempel.

Sådan er der jo mange ting der ser ud, når man overhovedet ikke sætter sig ind i hvordan det faktisk virker ?

Så vidt jeg har forstået det blev prisen fastsat efter hvor meget de kunne tjene.

Nej, det var sådan Radius fastsatte den pris de tilbød nettet til kapitalfonde.

Vær du glad for at politikerne trods alt ikke var dumme nok til at vinke den handel igennem.

132
18. februar kl. 18:15

Radius og Cerius er ejet af Andel, som igen er ejet af de el forbrugere der er bosidende i det gamle Seas-NVE område.

Andel har sikkert betalt en formue for retten til at vedligeholde og udbygge nettet og ikke mindst opkræve betaling for det.

Så vidt jeg har forstået det blev prisen fastsat efter hvor meget de kunne tjene.

For mig virker forsyningstilsynet som et gummistempel. Når blot forhøjelsen bliver syltet ind i noget grønt, så får de lov. Det skulle skyldes tab, som de skal købe el til, men så dyr er el heller ikke og deres tab forhåbentlig heller ikke.

P.S. Var det ikke meningen at elhandel og netvirksomhed skulle være adskilt?

131
18. februar kl. 15:52

Hvad laver politikerne?

Hvad laver ejerne ?

  • Andelshaverne !

Radius og Cerius er ejet af Andel, som igen er ejet af de el forbrugere der er bosidende i det gamle Seas-NVE område.

Alle sidder vi på vores flade r.. (inklusive undertegnede)

Der er os der kan gøre noget ved tingene, få belyst alt, men gider vi ?

NEJ, langt de fleste af os bruger ikke "Medlemsdemokratiets" magt til noget om helst.

130
18. februar kl. 14:11

Hvad laver Forsyningstilsynet??:

De udfører politikernes beskidte arbejde med at flytte opgaven med (og betalingen for) store infrastrukturelle projekter fra staten og ud til onde firmaer, så politikerne og deres budgetter kan tage sig fine ud ...

129
18. februar kl. 12:57

Hvad laver politikerne?

et mere nærliggende spørgsmål er måske(?): Hvad laver Forsyningstilsynet??:

Forsyningstilsynet overvåger elpriserne på detailmarkedet for husholdninger og mindre virksomheder. Som led i overvågningen udarbejder Forsyningstilsynet blandt andet en elprisstatistik...

128
18. februar kl. 12:28

https://radiuselnet.dk/elnetkunder/tariffer-og-netabonnement/

Jeg så da først forleden at Radius har gået meget stille med døren om at de fra første januar har gnedet endnu mere salt i såret, nemlig ved at dummebødetiden er udvidet med en time til kl. 21 - for tænk nu hvis nogen var så luskede at de prøver at lave mad efter 20.

I går lå elprisen omkring 38 øre, dummebøden til Radius er på 206 øre.

Hvad laver politikerne?

126
18. februar kl. 08:53

Det viser at der er en del, ca. 1500 MW der er årstidsafhængigt, med andre ord varme.

Er du sikker på at det er varme det hele ?

Her bruges markant mere strøm til belysning og mad lavning.

På kontoret er der også tændt mere lys om vinteren.

Begge steder laves der også mere te og varme drikke om vinteren.

Gade lamper er tændt mange flere timer.

Cirkulationspumper blive tændt/skruet op i kadance for at flytte rundt på varmt vand(varme)

Og så er der selvfølgeligt også noget varme der laves på strøm.

125
18. februar kl. 08:32

Varmepumper har formodentligt kun en væsentligt værdi om vinteren.

Korrekt, det vil jeg også formode.

Men det var nu ikke hverken den ene eller anden af de nævnte jeg synes der var det interessante.

Jeg nævnte dem for at gøre opmærksom på at vi allerede idag, helt ud på forbruger niveu, har avancerede styre mekanismer og systemer til diverse reguleringsopgaver som endda både virker og er testet.

Ogven i de to nævnte er vores egen lille danske virksomhed Xolta, mig bekendt igang med at få deres husstands batterier til at lade op som funktion af billig strøm i elnettet.

123
17. februar kl. 23:35

Der tales så meget omkring variationen i forbrug men hvor stort er det. Hvis man går ind på EMD's hjemmeside kan man se at forbruget i Danmark er:

  • På en sommerdag typisk på 2500 MW til 4000 MW
  • På en vinterdag typisk mellem 4000 MW og 5500 MW Det viser at der er en del, ca. 1500 MW der er årstidsafhængigt, med andre ord varme. Her burde det være nemt at lave styringer (på store anlæg) der kortvarigt afbrød deres forbrug og udnyttede deres mulighed for lagring af varme. Så vidt jeg ved er der i forvejen aftaler med storforbrugere om den slags ting. Der er i dag på ingen måde en synkronisering mellem indenlandsk produktion og indenlandsk forbrug.
122
17. februar kl. 23:17

Netfrekvensen er bestemt problematisk

Netfrekvensen øst for Store Bælt holdes i dag indenfor området 49,9 til 50,1 Hz, se Svenska Kraftnät. Det er synkroniseret over hele nettet fra Sjælland til Harparanda (i Nordsverige). Det ville give store problemer i højspændingsnettet hvis man begyndte at regulere frekvensen lokalt p.g.a. overbelastning. Fordi der evtentuelt er mangel på strøm på Sjælland skal det ikke påvirke brugerne i Lapland. Derfor er det nødvendigt med en anden "signaleringsform".

120
15. februar kl. 15:11

Har du målt på hvor meget benzin hhv gas den bruger i timen?

Nej, ikke praecist.

Den er opgivet til 1l benzin pr. time ved 50% load, jeg har koert den 12 timer paa en ikke fuld 11kg gasflaske, og den loeb ikke toer. Vil tro load har vaeret omkring 1kw eller mindre, men i det omraade er effektiviteten formentlig virkeligt lav. Den laver en MASSE varme vil jeg sige......

Billigt bliver det aldrig, men det er en rar ting at have - for mig.

119
15. februar kl. 12:53

Har du målt på hvor meget benzin hhv gas den bruger i timen?

118
15. februar kl. 09:36

Påtænker du at lægge vådt tøj i en tørretumbler og lade det ligge til elprisen er under en eller anden værdi?

Et par timer skulle nok kunne gå hvis man ville.

Her endte vi op med at supplere den almindelige vaskemakine og tørre snor, med en kombineret vaskemaskine/tørretumbler med timer[1].

Så kan der nu klares 2 vaske på en tidszone og den ene er tørret, mens den anden kommer på snor. Vi har en del vasketøj og ind i mellem kunne de godt blive svært at finde tid til 2 vaske i en tidszone, og om vinteren så kan det også knibe med at tørre på snor.

[1] Det er utroligt hvad man kan klunse sig ved at være om sig i diverse bortgives grupper. Det er lige så utroligt hvad andre kommer og henter af vores "skrald"

Den enes skrald, den andens guld !

117
15. februar kl. 09:16

Det vil koste max ca. 12 kroner i komponenter at få en vaskemaskine, tørretumbler eller opvaskemaskine til at slukke varmelegmet hvis frekvensen falder under en eller anden fastsat grænse.

Dette er korttids regulering som følge af over/under effekt i det samlede elnet.

Det kan sagtens være med til at frekvens stabilisere det samlede elnet ved akutte fejl og udfald.

Men hvor stort er/bliver det problem i virkeligheden ?

Og hvor skadeligt vil det egentligt være at decentrale enheder reagerer på for høj frekvens ?

Og hvor skadeligt vil det være at de der lukkede ned ved for lavfrekvens, alle forsøger at indhente det tabte når frekvensen igen er 50 Hz ?

(Se min kommentar nedenfor)

Hvorfor ikke bare spændningen?</p>
<p>Jeg er med på at den dykker lokalt ved belastning, men det giver jo også mulighed for mere finmasket regulering på radialerne. OG ved lokale dyk, vil vi jo gerne have noget til at udkoble.

Alle de steder hvor der er identiciferet at der kan komme probleme med kapaciteten, skal der kobles noget ud når forbruget er kritisk højt, hvilket kan måles via spændingsfaldet.

Hvis der reageres på at frekvensen kommer over 50 Hz, vil det betyde at stadigt flere ting kobler ind = Noget lokalt vil begynde at smelte !

Hvis der lukkes ned når frekvensen kommer under 50Hz og alle disse ting kobler ind igen når frekvensen er tilbage på 50Hz, så vil noget lokalt begynde at smelte.

Decentralt i kapacitets udfordrede områder må udkobling som funktion af effekt balastning være at foretrække. Indkobling gerne styret udefra, således at alle ikke kobler ind samtidigt for at indhente det tabte effektforbrug.

Den styret regulering er der imod et marked (og ja, der tjenes penge) hvor forbrug kan flyttes, forstærkninger af kabler kan udskydes osv.</p>
<p>Den styret regulering er ikke hurtig nok ved fejl, der skal man have noget automatik, men den kan løse problemet med kortvarige overbelastninger og man kan flytte forbrug til perioder hvor der forudse at være overskud af energi, i stedet for at starte dyr backup op.

Der er flere "markeder" i det du skriver.

Et marked for hurtig frekvens stabillisering og backup ved fejl.

Et andet marked er omkring hvor meget strøm der er tilgængeligt i mange timer frem, det styrer Nordpool ganske fint.

Så kan man vælge om man vil være med, eller bare lave dyre fastprisaftaler.

Hvis man vil være med så kan man lære sig også at følge vejrudsigten og vente med kogevasken til vinden kommer om 3 dage.

Det tredie marked er omkring transmissionskapaciteten, det styrer netselskaberne, det fungerer "knap så fint", men jeg kan ikke se de har andre værktøjer i skuffen end dem de bruger lige nu, i hvertfald ikke i den nærmeste fremtid.

Der findes dog allerede True Energy og deres Big Battery.

Ligesom der på Bornholm har været kørt forsøg med varmepumpe styring; EcoGrid

Det sidste skulle vist, ihvertfald i nogen grad, adressere både effekt under/overskud og netfejl.

Jeg er ikke opdateret på status for nogle af disse! (ved bare at de har været igang)

116
15. februar kl. 08:07

Et gaskit er faktisk hverken dyrt eller synderligt besværligt at montere, men jeg er usikker på hvor meget mere effektivt det er (min generator er en inverterfætter) og jeg har ikke lyst til at have en masse flasker stående (en tønde alkylatbenzin fylder kun ø60 x h80). I øvrigt er min bekymring for rullende brownouts aftaget siden for et års tid siden. (Jeg er 100% afhængig af el - har end ikke en brændeovn )

Jeg har braendeovn i DK, men den bliver kun brugt hvis det er RIGTIG koldt, da mit pillefyr er underdimensioneret til en rigtig kold vinterdag med blaest fra oest. Det er med vilje, da et stoerre pillefyr ville give generelt daarligere oekonomi.

Derudover har jeg egen broend, saa er ogsaa helt afhaengig af el, saa har en 3kW generator med elektronisk regulering og et CEE indtag i braendeskuret. Generatoren kan koere paa baade flaskegas og benzin. Installationen er lovlig, og der skal skiftes manuelt mellem generator og normal elforsyning, ingen automatik, ikke noget med at der kan backfeedes ved et uheld.

De 3kW kan forsyne alt noedvendigt, fruen ved godt at stoevsugning, ovnstegning, toerretumbler og kogevask er nogo i den situation. Det er testet i 12 timer for nylig, og absolut ingen problemer.

Har aldrig haft brug for det, men det er lidt som en forsikring, det er bedst hvis det aldrig kommer i brug.

Det er fint paa boehlandet, men det er jo ikke noget man lige kan have i en lejlighed eller et byhus, det giver ikke mening. Hvad prisen er pr kWh er vel ogsaa ret ligegyldigt i en noedsituation.

114
15. februar kl. 00:04

Pris uden skat og afgifter ca 3 kr.

Et gaskit er faktisk hverken dyrt eller synderligt besværligt at montere, men jeg er usikker på hvor meget mere effektivt det er (min generator er en inverterfætter) og jeg har ikke lyst til at have en masse flasker stående (en tønde alkylatbenzin fylder kun ø60 x h80). I øvrigt er min bekymring for rullende brownouts aftaget siden for et års tid siden. (Jeg er 100% afhængig af el - har end ikke en brændeovn )

113
14. februar kl. 23:48

Er der egentlig ikke allerede en del husholdningsgrej, som i forvejen er udstyret med sikringer mod under/over-spænding? Der skal immervæk 10% mere strøm til for at opnå den samme effekt hvis der kommer 10% lavere spænding, så for at beskytte sig selv ville det da give mening...

110
14. februar kl. 19:26

Alle dem der snakker om "intelligent grid" ser i min optik ud til at være mere forhippede på at få introduceret alle mulige kommunikationsprotokoller, hubs, data-fordelere og gateways, mede det ene formål at opkræve en licensafgift for deres trivielle "intelektuelle ejendom".</p>
<p>At indføre krav om at forbruget tager hensyn til netfrekvensen, er i min optik ikke specielt "intelligent", fordi det er totalt decentraliseret i den enkelte forbrugsgenstand.

Regulering i forhold til f.eks. netfrekvens løser kun et af problemerne og det er når der ikke er balance imellem forbrug og produktion.

Den styret regulering er der imod et marked (og ja, der tjenes penge) hvor forbrug kan flyttes, forstærkninger af kabler kan udskydes osv. Den styret regulering er ikke hurtig nok ved fejl, der skal man have noget automatik, men den kan løse problemet med kortvarige overbelastninger og man kan flytte forbrug til perioder hvor der forudse at være overskud af energi, i stedet for at starte dyr backup op.

109
14. februar kl. 18:55

For private er historien heldigvis en lidt anden. Min private generator (som pudsigt nok er 3KW continuous) kører på benzin og laver kun et par KWh pr liter, så der skal tariffer og priser godt nok se grimme ud for at det ligefrem skulle blive attraktivt :o)

Et kg LPG indeholder 14kWh som i en motor/generator kan lave 4,5kWh el og resten varme. Pris uden skat og afgifter ca 3 kr.

Se eventuelthttps://drive.google.com/drive/folders/1UqF2OBh8ta5A-z0euWpIC_t4wKCekzZP

Session2.1 Sturm.

Den her kan nok lave lidt mere el

https://chevy57.free.fr/FORUM/junkers_two-stroke_crosshead.gif.

Der er høje elpriser/overanstrengt elnet mellem klokken 11 til 20 om vinteren

107
14. februar kl. 18:10

Genialt. En robotfinger, simpelt hen. Fedt :o)

106
14. februar kl. 18:07

Det fornuftigste var at hver husstand har et tre kW hjemmeelværk der brænder X eller prutgas.Når sjakalerne går for vidt tændes mukkebikken.

Jeg ved godt du skriver det for sjov; men det groteske er, at det faktisk ikke er så langt fra virkeligheden. Mit serverrum har en en backup generater på 160 KW. Det er i virkeligheden bare en hyperstabil ottesylindret dieselhakker til lastbiler, som kører ved optimale omdrejninger og er meget effektiv. Den kan lave en kwh til en pris i omegnen af 3-4 kr - selv hvis jeg ikke kaster mig ud i noget med afgiftsrefusion for energi til produktion, hvilket vil gøre det økonomiske regnestykke helt tosset (under 2 kr/KWh). Til gengæld vil den udlede ca 400 gram yderligere CO2 pr. KWh end de danske producenter i snit. Hvis priserne kommer op omkring en 5'er pr KWh i længere perioder presses virksomhederne faktisk ud i et etisk dilemma...

For private er historien heldigvis en lidt anden. Min private generator (som pudsigt nok er 3KW continuous) kører på benzin og laver kun et par KWh pr liter, så der skal tariffer og priser godt nok se grimme ud for at det ligefrem skulle blive attraktivt :o)

105
14. februar kl. 18:03

Netfrekvensen er bestemt problematisk!

Hvorfor ikke bare spændningen?

Jeg er med på at den dykker lokalt ved belastning, men det giver jo også mulighed for mere finmasket regulering på radialerne. OG ved lokale dyk, vil vi jo gerne have noget til at udkoble.

Vores standard foreskriver jo -10% / +5% svjh. det er ret meget altså: 207VAC - 241VAC DEt er min opfattelse at dette spænd er rigeligt stort, og derved er der overskydende grænser at effektreguler med, og det piller ikke ved den synkrone frekvens.

JEg er med på at det er lidt fuzzy, men det er forbruget i forvejen, så at det ikke er præcist er jo blot med til at sikre der ikke sker sammenfald.

103
14. februar kl. 17:40

Ikke alle kan bare slukke midtvejs

Hvis alternativet er at elnettet kollapser kan de.

Men det er en af de ting der skal tages stilling til:

Skal den slags "autonom god opførsel" kun bruges når elnettet er helt ude i tovene, eller skal det også bruges for at undgå at det kommer det ?

Min pointe er alene at der er et billigt potientiale uden at en masse virksomheder får snablen stukket ind undervejs.

100
14. februar kl. 17:11

OT: Findes der en dims man kan sætte til sin lidt ældre tørretumbler, så man kan styre den først tænder når elprisen er under en eller anden værdi?

Jeg har ledt efter en dims man kan købe, som tager hensyn til spotpriser og tariffer; men ikke fundet een. Og det er svært at få gode prognoser senere end til kl 13 næste dag. Så jeg har bare sat et godt gammeldags ur på, som starter ved midnat og slukker kl. 6 hvor tarifferne er rarest.

Til elbiler findes Clevers "intelligente opladning"; men jeg har måttet slå det fra på den ene ladeboks, fordi det en gang eller to om ugen betyder at Kona'en ikke bliver ladet (deres dialog går åbenbart itu). På den anden boks (med en id.3) er praksis at den starter med at lade omkring midnat 99% af dagene, så hvor intelligent det er ved jeg ikke rigtig; men det bestyrker min tro på at det næsten altid er fint nok bare at tørre tøj, vaske om natten :o) ...

Det gælder så kun den del af året hvor tarifferne svinger meget. Men det er jo også der det er vigtist at flytte sit forbrug.

(Om sommeren er historien en anden hos mig - der tørrer jeg altid det tøj der ikke hænges op midt på dagen, fordi jeg har solceller)

99
14. februar kl. 16:56

Definer "betale sig" ?</p>
<p>For hvem ?</p>
<p>I hvilken "valuta" ?

For "Samfundet" eller "Nationaløkonomien", vel. Det jeg mener er, at der er Elkedler, hårtørrere, vaskemaskiner, tørretumblere, microbølgeovne, opvaskemaskiner, komfurer mv i 80% af alle hjem, vel et par millioner af hver. Ikke alle kan bare slukke midtvejs (med mindre vi ser helt bort fra et princip om frivillighed og incitamenter og overgår til tvang), så der er brug for en form for interface til at vælge og angive prioriteter. Og at proppe en klump elektronik ind i hver koster jo ikke kun komponenterne, der skal designes, indkorporeres, produktudvikles og testes og D-mærkninger og EU-cirkulærer og direktorater og fanden og hans pumpestok. Og der skal være avance i alle led. Det løber ret hurtigt op i milliarder for samfundet som helhed.

Hvis alternativet er at have nogle folk siddende standby ved en eksisterende gasturbine på hver side af Storebælt, så mistænker jeg at det koster samfundet mindre. Men jeg har ikke regnet på det - bare "fornemmet"...

97
14. februar kl. 16:22

Det er meget andre ord nærmest et synonym for "intelligent grid"

Alle dem der snakker om "intelligent grid" ser i min optik ud til at være mere forhippede på at få introduceret alle mulige kommunikationsprotokoller, hubs, data-fordelere og gateways, mede det ene formål at opkræve en licensafgift for deres trivielle "intelektuelle ejendom".

At indføre krav om at forbruget tager hensyn til netfrekvensen, er i min optik ikke specielt "intelligent", fordi det er totalt decentraliseret i den enkelte forbrugsgenstand.

96
14. februar kl. 16:17

Kan det betale sig at decentralisere stabilisering ud i forbrugerelektronik frem for at en kombination af store batterier (a la Australien) og sng-turbiner?

Definer "betale sig" ?

For hvem ?

I hvilken "valuta" ?

Det vil koste max ca. 12 kroner i komponenter at få en vaskemaskine, tørretumbler eller opvaskemaskine til at slukke varmelegmet hvis frekvensen falder under en eller anden fastsat grænse.

Præcis hvor meget det så ender med at blive i reguleringseffekt når situationen opstår afhænger naturligvis af tidspunktet på døgn og uge.

94
14. februar kl. 14:49

er at sortere kommentarer efter bedste først og så blade ned til bunden.

Der vil man så se, at alle de (efter sorteringsalgoritmen) dårligste er lavet af meget få personer, mens de mindre dårlige er lavet af en bred vifte af folk, der på - synes jeg - meget pædagogisk vis fortæller folkene bag de dårlige kommentarer, hvorfor de tager fejl.

Ikke at det ændrer det mindste på adfærden af de, der poster dårlige kommentarer, de gentager blot deres allerede tilbagviste sludder igen og igen.

Så: To-tre personer formår at ødelægge debatten fuldstændigt for eventuelle udefra kommende med et ønske om at blive klogere på debattens emne - hvilket selvfølgeligt er de facto umuligt qua den meget store mængde reel støj.

Hvorfor ing.dk vil have/tillade et så ubrugeligt debatspor under alle indlæg om klima/energi, er mig en stadig gåde.

Det er jo en klokkeklar overtrædelse af debatreglerne, som jo kræver, at man er faktuel, dokumenterende og fører debatten videre. Den eneste overtrædelse man slår ned på, er tilsyneladende personangreb (og i meget få tilfælde off topic - så anmeld endelig dette indlæg som sådan 😉)

93
14. februar kl. 14:16

Kan det betale sig at decentralisere stabilisering ud i forbrugerelektronik frem for at en kombination af store batterier (a la Australien) og sng-turbiner?

Billadere trækker efterhånden 10-20KW; men der skal mange opvaskemaskiner til at rykke betydeligt ved det ikke-justerbare forbrug, skal der ikke?

Hvor meget betyder de prismæssige incitamenter - hvor priselstisk er forbruget reelt?

92
14. februar kl. 13:38

At sådanne krav ikke forlængst er indført for frekvenser under "alarmgrænsen" er direkte tåbeligt: Vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner burde f.eks automatisk slukke for varmelegmet i sådanne situationer.

I England er der en hel del vindmøllestrøm når vinden blæser og der har forskere ved Oxford universitet set sig nødt til at udvikle vandvarmer for at holde styr på frekvensen.

Da Mixergy varmtvandstanken er hyldevare, ville det være oplagt i Danmark, at alle der har gasfyr fik en Mixergy installeret og derved ville borgerne være med til at yde frekvensstabilisering - nedregulering - lastfølge. I VE fattige perioder kunne så gasfyrene køre videre på biogas og Mixergy varmtvandstankene kan også sikre lidt højere kap. faktor hos vindmøllerne der for tiden ligger og roder nede på 30 %.

Her er link der forklarer lidt om Mixergy: https://www.youtube.com/watch?v=N8aGV3Z8dOA&t=2s

91
14. februar kl. 13:25

Tak P-H,

Det er meget andre ord nærmest et synonym for "intelligent grid". Jeg forbandt bare nedregulering med den ordning producenterne har til at håndtere overskudssituationer - og var usikker på om det var en tilsvarende ordning med at håndtere underskud ved at lukke hele aftagere væk mod betaling.

90
14. februar kl. 13:10

Netfrekvensen er problematisk al den stund nettet er synkront over et meget stort areal og der ikke er uendelig transmissionskapacitet.

Netfrekvensen er bestemt problematisk!

Men stort set alle alternative kommunikationskanaler end netfrekvensen er som udgangspunkt værre, fordi de medfører en væsentlig forsinkelse og kræver en masse ekstra isenkram.

Værdien af, og muligheden for, at bruge frekvensen som proxy-mål for effektbalancen afhænger dramatisk af hvor stor frekvenstolerance man er villig til at operere med på rutinebasis.

Men Netfrekvensen har også særlige fordele, f.eks kan EU uden videre udstede krav til hårde hvidevarer om at overvåge netfrekvensen og på den måde medvirke til at stabilisere elnettet, uden at det vil fordyre produkterne mærkbart.

At sådanne krav ikke forlængst er indført for frekvenser under "alarmgrænsen" er direkte tåbeligt: Vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner burde f.eks automatisk slukke for varmelegmet i sådanne situationer.

89
14. februar kl. 12:51

Det virker indlysende at bruge netfrekvensen som signal, f.eks noget i stil med:

Netfrekvensen er problematisk al den stund nettet er synkront over et meget stort areal og der ikke er uendelig transmissionskapacitet.

Skagen, Marokko, Portugal og Ukraine er synkrone og fordi der mangler effekt i Skagen hjælper det ikke at stoppe airconditioneringen i Tunis.

Men Energinet og kolleger kunne signalere ved højere frekvenser på netledningerne.

88
14. februar kl. 12:24

Er der en vidende person, som kan forklare hvad begrebet dækker over?

Det handler f.eks om at kølemaskiner (kølehuse, frostvarediske, varmepumper) godt kan vente "nogen tid" med at starte, selvom termostaten synes det er på tide.

Ligeledes kan batteridrevne apparater, fra UPS anlæg over biler helt ned til laptops og mobiltelefoner godt vente "nogen tid" med at lade.

Præcis hvor lang "nogen tid" er, og hvem der bestemmer det, er det ømme punkt.

Ligeledes er det et godt spørgsmål hvorledes man kommunikerer til alle disse enheder.

Det virker indlysende at bruge netfrekvensen som signal, f.eks noget i stil med:

f < 50,000 - a:  Nettet mangler energi, reducer forbrug om muligt.
f > 50,000 + b:  Nettet har overskud af energi, brug gerne noget mere
ellers: Normal drift.

Men det duer ikke at alle landets kølemaskiner kobler ind samtidig, det øjeblik frekvensen når over 50,000+b, eller kobler ud samtidig, når den falder under 50,000-a.

Der skal være en eller anden mekanisme der fordeler dem så det bliver en nogenlunde lineær funktion, f.eks ved individuel randomisering af værdierne a og b.

87
14. februar kl. 11:47

Er der en vidende person, som kan forklare hvad begrebet dækker over? Helst uden en masse holdninger, ekstrapoleringer eller kritik af modellen, bare det faktuelle. Jeg kan ikke finde en beskrivelse...

86
13. februar kl. 14:08

men jeg hører ellers at ejerne af elnettet har trukket milliarder ud i gevinst de sidste 10 år. Så det kan vel ikke stå så slemt til når de kan præstere sådan et overskud til ejerne?

85
13. februar kl. 13:18
84
13. februar kl. 12:57

hvilket da er din påstand! :)

Nej, mere en konstatering ud fra de enkelte forsøg du tidligere har haft, på at dokumenterer din påstand... Men det er jo nok derfor du nu bare kommer med påstanden, som om det var en universel sandhed, uden at dokumenterer noget...

82
13. februar kl. 12:39

og heller intet ved at misèren i høj grad hidrører fra forceret 'grøn omstilling' (med dertil hørende Varierende Energi (VE)), hvilket så i dette forum er en ilde hørt sandhed! :)

Hvis det altså havde været en sandhed, men grunden til kritikken af dine indlæg er jo netop at din påstand ikke har noget med sandheden at gører... At du så krydre dem med dine forsøg på at tillægge dårlige egenskaber til VE ved at finde på "sjove" navne, det gør naturligvis ikke debatten bedre...

80
13. februar kl. 07:13

det 'tåler' jeg skam helt fint, men det ændrer intet ved, at det er hele Danmarks (og ikke min) elregning, det drejer sig om,

Tal nu for dig selv!

Det er næppe alle der har tegnet landets dyreste fastpris aftale!

Jeg kender mange der har rå spotpris og kan finde ud af at tænde for vasketøjet når elprisen er lav.

Ligeledes er vi ret mange der har solceller, noget som faktisk presser din elpris ned. Hov nej... i dit tilfælde så er det profitten hos din elhandler der går op da hans indkøbs pris går ned.

Antallet af husstand batterier stiger dagligt, der er endda flere artikler herinde om en der har bygget et selv.

og heller intet ved at misèren i høj grad hidrører fra forceret 'grøn omstilling'

Forkert igen!

Det er primært forfejlet geopolitik der fik energipriserne til at eksplodere. Selvfølgeligt også tilsat noget tørår, global opvarming og misligeholdte Akraft værker.

Betydningen af disse ting kunne være reduceret hvis der i tide havde været opsat endnu mere sol+vind.

forceret 'grøn omstilling' (med dertil hørende Varierende Energi (VE)), hvilket så i dette forum er en ilde hørt sandhed! :)

Dette må du mægtigt gerne uddybe!

Gerne skåret ud i pap da jeg virkeligt ikke kan få mening ud af det du skriver.

79
12. februar kl. 22:13

Derfor må du tåle at dine sidespor bliver kommenteret!</p>
<p>Hvis du ikke kan tåle det, må du lade være med at komme med sidespor!

det 'tåler' jeg skam helt fint, men det ændrer intet ved, at det er hele Danmarks (og ikke min) elregning, det drejer sig om, og heller intet ved at misèren i høj grad hidrører fra forceret 'grøn omstilling' (med dertil hørende Varierende Energi (VE)), hvilket så i dette forum er en ilde hørt sandhed! :)

76
12. februar kl. 16:34

@HHH

javist: 'Grøn omstilling' spiller en afgørende rolle - uden at være eneste synder! :)</p>
<p>Men det, der har fået elprisen til aktuelt at løbe helt grassat, er den såkaldt grønne omstilling med stærkt varierende elproduktion fra sol og især vind. Når viden ikke blæser (nok), er det i hovedsagen tyske kraftværker baseret på naturgas, der bestemmer elprisen i Danmark</p>
<p>Fejlen begynder ikke med Putins krig, men med, at vi i Danmark og andre EU-lande har overset, at forsyningssikkerhed ikke bare handler om, at der er strøm i ledningerne, men også om. at der er sikkerhed for en rimeligt lav og stabil elpris...

Du har tegnet en fasprisaftale med en elhandler for at få en stabil elpris!

TILLYKKE - Du fik en stabil elpris.

Det du ikke gad overveje var at fastprisaftaler er en slags væddemål om elprisen fremadrettet.

Elhandleren er professionel og.... tha-dah...

  • Du blev tørret noget nok så godt og grundigt!

Andre valgte at gå efter tilbuds varen, men sådan er der så meget ;-)

De eneste der med lidt god vilje "kan siges at have lov til at sidde og flæbe" er dem der konsekvent har stemt på Enhedlisten/DKP ved de seneste 10 folketingsvalg.

Alle der har stemt bare lidt til højre for Enhedslisten, har selv bedt om at leve under frie liberale markedsmekanismer (lidt forskellige nuancer, men facit er det samme)

75
12. februar kl. 15:28

Hvis man havde kunne forudsige internettets og mobilnettets udbredelse, var mange kommentatorer dengang forblevet neutrale. Øget energi til spotpris og grønt på visse tidspunkter af døgnet, kommer til at udvikle private og kommercielle tiltag som vi ikke aner noget om idag. Lige som med internettet i sin spæde barndom.