Brexit: Den europæiske forskning ender som taberen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brexit: Den europæiske forskning ender som taberen

Usikkerheden om Storbritanniens rolle i det europæiske forskningssamarbejde er nu for alvor begyndt at vække bekymring på de europæiske universiteter.

Mange potentielle forskningssamarbejder ligger nu på is. Forskerne tør ofte ikke gå videre, før de kender Storbritanniens rolle. Det fortæller Tejs Vegge, som er professor på DTU Energi og koordinator for et stort europæisk samarbejde.

»Vi arbejder i øjeblikket med en stor ansøgning om udviklingen af fremtidens batterier. Her har vi konkluderet, at vi desværre ikke kan lade Storbritannien indgå i den rolle, vi optimalt ville have gjort. Vi har derfor måtte tilpasse projektet, så det kan gennemføres alligevel,« siger han.

Mister adgang til støtteprogrammer

Hvis Storbritannien ryger ud af samarbejdet, vil konsekvenserne ramme bredt, og den europæiske forskning vil få dårligere forudsætninger. De britiske forskere er nemlig blandt de førende i Europa.

Cambridge og Oxford er placeret som verdens to bedste universiteter og med Imperial College London som nr. 9. Ingen andre europæiske universiteter ligger i top-10 på den liste.

I mange år har britiske forskere været vigtige samarbejdspartnere for banebrydende, ny forskning. Tejs Vegge mener derfor, at det vil være et kæmpe tab for forskningen, hvis Storbritannien udtræder.

»Vi kommer til at mangle en kantbrik på det europæiske landkort,« siger han.

I EU er man også klar over konsekvenserne på forskningsområdet. Det fortæller det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang, der sidder i udvalget for Forskning, Industri og Energi.

»Storbritannien er langt fremme på innovation og forskning. Det kommer vi ikke til at få samme glæde af i EU fremover,« siger han.

Gennem EU gives der fondsmidler til forskning, blandt andet gennem støtteprogrammet Horizon 2020. Men det vil Storbritannien som udgangspunkt miste adgangen til ved en udtræden.

»Når man er med i EU, så skal man bidrage til budgettet for at få del i det. Hvis man ikke er med, så kan jeg ikke se, at man kan få adgang til midlerne,« siger Niels Fuglsang.

Danmark må finde nye legekammerater

Danmark og Storbritannien har et tæt forskningssamarbejde. 55 procent af alle danske forskningsprojekter har været udført i samarbejde med en britisk partner.

Tejs Vegge fortæller, at inden for de områder, han arbejder med, er de største, mest førende grupper placeret i England. Det bliver derfor svært at sammensætte de mest kompetente, europæiske konsortier uden britisk samarbejde.

»Vi er i stigende grad nødt til at se efter andre EU-lande at samarbejde med. Størstedelen af alle de projekter, vi udfører, sker inden for EU. Hvis Storbritannien udtræder, vil det mindske antallet af projekter, vi har med britiske forskere,« siger han.

Forskning kræver samarbejde

Tejs Vegge fortæller, at mange af hans britiske kolleger frygter for fremtiden. I Danmark er det trods alt stadig nemt at samarbejde med andre EU-lande. Det vil ikke være det samme for Storbritannien.

En af de britiske forskere, der er bekymret for fremtiden, er Ifan Stephens, som er lektor på Imperial College i London.

»Storbritannien ender med at isolere sig selv. Det er forfærdeligt, for i forskning er det uhyre vigtigt at samarbejde både internationalt og europæisk,« siger han.

Han har selv gjort meget brug af sine europæiske kolleger. I hele ti år var han tilknyttet DTU i Danmark. Han har derfor også mange europæiske kolleger, som han frygter ikke at kunne arbejde sammen med på samme måde i fremtiden.

Ifan Stephens oplever også, at hans danske samarbejdspartnere nu virker tøvende over for at inddrage ham i nye forskningsprojekter. Men han forstår dem godt.

»Det kommer ikke til at kunne betale sig for dem på samme måde, som det har gjort før,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten