Brexit: Aftaler om forskning, data og satellitter blafrer i vinden

Illustration: tanaonte / Bigstock

Ved dagens slutning er det endegyldigt farvel til det britiske medlemskab af EU. Det kommer dog reelt først til at kunne mærkes på de danske universiteter og teknologivirksomheder om et år, når den nuværende overgangsordning udløber.

Vi har set nærmere på de områder, der påvirker danske teknologivirksomheder og forskere. Udgangspunktet er, at Storbritannien skal betragtes som et hvert andet tredjeland, fx USA, Indien eller Sydafrika, når datoen siger 1. januar 2021.

Skal betale fuld pris for forskningssamarbejde

EU’s kommende syv-årige forskningsprogram Horizon Europe træder i kraft 1. januar 2021, som forventes at have et samlet budget på svimlende 700 milliarder danske kroner. Inden da skal Storbritannien have afklaret, om de ønsker at deltage i programmet og under hvilke forhold. Frem til da kan danske og britiske forskere fortsætte deres samarbejde som hidtil, hvilket blandt andet betyder, at man frit kan rejse frem og tilbage, udveksle data og søge om økonomisk finansiering hos de europæiske puljer. Lige nu modtager britiske forskere omkring 7,5 milliarder kroner i EU-støtte årligt, ligesom de har adgang til infrastruktur i form af laboratorier og testfaciliteter.

Forleden fortalte den britiske videnskabsminister Chris Skidmore, at Storbritannien gerne vil have en associeringsaftale omkring Horizon Europe, så de britiske forskere kan søge midler hos EU’s Horizon-program.

Læs også: Udspil til nyt forskningsbudget for EU skuffer

Norge og Schweiz er i dag ikke medlem af EU, men er en del af det eksisterende Horizon-program. For at opnå det medlemskab har de to lande dog accepteret at være en del af Schengen-aftalen, som giver fri bevægelighed. Den del har Storbritannien indtil videre afvist, og derfor er det ikke sandsynligt at Storbritannien bliver fuldgyldig deltager i det kommende Horizon-program. Men det er altså endnu for tidligt at vurdere, hvad det kommer til at betyde for danske forskere, som gerne vil byde på Horizon-projekter i samarbejde med britiske forskere.

Det betyder, at flere forskningsprojekter p.t lige i dvale.Det har Tejs Vegge, som er professor på DTU Energi og koordinator for et stort europæisk samarbejde fornyligt fortalt Ingeniøren.

»Vi arbejder i øjeblikket med en stor ansøgning om udviklingen af fremtidens batterier. Her har vi konkluderet, at vi desværre ikke kan lade Storbritannien indgå i den rolle, vi optimalt ville have gjort. Vi har derfor måtte tilpasse projektet, så det kan gennemføres alligevel,« siger han.

Læs også: Brexit: Den europæiske forskning ender som taberen

Illustration: EU

Betalte satellitterne - er på vej ud

Det har indtil videre kostet 75 milliarder kroner og taget 17 år at udvikle det europæiske svar på det amerikanske GPS-satellit navigationssystem, Galileo.
En af de drivende kræfter i satellit-programmet har været Storbritannien, der har betalt omkring 12 procent af omkostningerne til Galileo, ligesom 15 procent af alle udbudte opgaver i dag løses af britiske virksomheder.

Men når overgangsperioden udløber, mister Storbritannien også muligheden for at bruge den krypterede Galileo-service Public Regulated Service, som myndigheder såsom militær, brandvæsen, politi og beredskab kan benytte ved katastrofe- eller krigssituationer.

Illustration: ESA

»PRS-services er til militær anvendelse og ved katastrofer, hvor man har behov for en højere præcision og højere opløsning på satellitdata. I ufredelige situationer er det vigtigt at have adgang til den type højtopløselige data,« har Kristian Pedersen, direktør i DTU Space tidligere fortalt Ingeniøren.
Udsigten til at Storbritannien ikke får adgang til PRS-services har fået briterne til at sætte gang i udviklingen af et nyt satellitbaseret navigationssystem, der skal konkurrere med Galileo, det amerikanske GPS, russiske Glonass og kinesiske Beidu.

Læs også: Storbritannien ude af Galileo: Står uden navigationsatellitter om få måneder

Er Storbritannien et sikkert sted at opbevare data?

For halvandet år siden trådte de nye regler om udveksling af persondata i kraft. Men når vi rammer nytår i år, skal de britiske myndigheder have overbevist EU om at de fortsat vil opretholde regler der minder så meget om de europæiske, at man kan betragte Storbritannien som et sikkert tredjeland. Ellers vil det blive markant mere besværligt at overføre personoplysninger på tværs af Danmark og Storbritannien, blandt andet til forskningsprojekter.

»I overgangsperioden vil der eventuelt kunne forhandles om godkendelse af Storbritannien som et sikkert tredjeland. Sker dette, vil overførsel af personoplysninger til Storbritannien efter udløbet af overgangsperioden kunne ske på dette grundlag, og så vil du også til den tid kunne overføre oplysninger som i dag,« skriver Datatilsynet om den proces, der går i gang nu.

Læs også: Interview med Vestager: Sådan skal Europa tøjle kunstig intelligens

Erstatter landbrugsstøtte med miljøstøtte

Selvom Danmark ikke direkte bliver påvirket af Storbritanniens exit, når det handler om landbrugsstøtte, så er det alligevel værd at holde øje med den kommende britiske landbrugspolitik. For det er slut med direkte landbrugsstøtte til de britiske landmænd efter Brexit, og der bliver ikke tale om en lignende national ordning i Storbritannien efterfølgende. I stedet for den direkte støtte, som landmændene lige nu får fra EU, skal støtten omlægges til en miljøbaseret støtte efter principperne »public money for public goods«.

De fælles goder kan være bedre luft, renere vand, bedre jordsundhed, dyrevelfærd, mindre erosion og oversvømmelse samt offentlig adgang til arealerne. Den overgang vil dog ske i løbet af de kommende syv år, hvor de eksisterende støtteordninger udfases og erstattes med de nye principper.

Læs også: Danmark aktiverer miljøgarantien for at forhindre mere tungmetal i gødning

Roaming på vej tilbage

Siden 2017 har vi haft fælles europæiske regler for roaming på mobilnetværk. Men den ordning forlader Storbritannien 1. januar 2021. I en ny rejsevejledning advarer den britiske regering om at mobilpriserne risikerer at stige markant, når briterne rejser over kanalen til et andet EU.

Indtil videre arbejder regeringen på en lov, som skal forpligte de engelske teleselskaber til at advare kunderne om et højt dataforbrug, når de overstiger et forbrug på 400 kroner.

De fire store britiske teleselskaber har dog meldt ud, at de gerne vil fortsætte med at være en del af de europæiske roaming-regler efter 1. januar 2021. Det kræver dog en fælles aftale med de europæiske teleskaber.

Udover persondataregler og landbrugsstøtte, er der en nærmest endeløs række af lovgivning og regulering som briterne nu skal gentænke, eksempelvis miljøregulering, godkendelse af kemi og medicinsk udstyr. Forventningen er dog at man på de fleste områder vil opretholde den samme lovgivning som vi kender fra EU. Det vil gøre det nemmere for briterne at blive enige med EU om en samlet handelsaftale.

Læs også: Get science done