Bremserne svigter i Oslos nye metrotog

Oslos nye Siemens MX3000-metrotog sætter ikke altid passagererne af der, hvor de gerne vil.

Problemet ligger i togenes bremsesystem, der i fire tilfælde i efteråret forgæves har forsøgt at standse togene på strækninger, hvor det går ned ad bakke. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

I september gled et af de nye, miljøvenlige metrotog hele vejen fra Blindern Station til Majorstuen Station, før det langt om længe holdt stille.

Bremserne svigter i Oslos nye, miljøvenlige metrotog, Siemens MX3000. Fire gange i løbet af efteråret er togene drønet forbi et stop uden at kunne bremse. (Foto: Wikimedia Commons) Illustration: Wikimedia Commons

»Det medførte aldrig nogen sikkerhedsrisiko for passagererne, men nok forbavselse over, at toget kørte forbi,« siger kommunikationschef i Oslo T-banedrift, Bjørn Rydmark, til NRK.

De kridhvide Siemens MX3000-tog er, til forskel fra forgængerne på metrobanen, ikke udstyret med en ekstrabremse, der skal klare de særligt stejle strækninger for eksempel omkring Sognvanssbanen, hvor alle bremsesvigtene hidtil er sket.

De nye tog blev sat i drift for et halvt år siden, og de er udstyret med regenerative bremser, der genererer strøm under nedbremsning. På den måde kan der ophobes nok strøm til at sikre op til 44 procent af den energi, der skal til for at få toget op i fuld fart igen.

De regenerative bremser er tilsyneladende ikke stærke nok til at bremse toget, når det for alvor går ned ad bakke, selvom Bjørn Rydmark udtaler, at de er blevet vurderet til at være gode nok.

De nye metrotog har sammenlagt kostet 2,3 milliarder kroner, og af de 189 indkøbte tog er omkring en tredjedel indtil videre sluppet løs på skinnerne i Oslos metrosystem.

Jernbanetilsynet og Statens Havarikommission i Norge skal nu se nærmere på sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De regenerative bremser er tilsyneladende ikke stærke nok til at bremse toget, når det for alvor går ned ad bakke, selvom Bjørn Rydmark udtaler, at de er blevet vurderet til at være gode nok.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem kortet og terrænet, så er det altid terrænet som har ret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten