Hvis det var tilfældet, så ville det tydeligt give udslag i priserne på huse i Sønderjylland. Det er landets mest dækkede landsdel med fibernet.</p>
<p>Men her sælges husene hverken hurtigere eller dyrere uden for byerne....

evt. fælde deres egen store rødbøg, hver gang det regner

Fibia har som må at de vil dække 100% i deres forsynningsområde.

Med andre ord, så tager de midler fra dem som vitterligt trænger....

Dertil kan vi så lægge hele snakken om mmWave frevensbåndene, som alle fejlagtigt tror kun rækker 200 meter inde i byen fra sendere placeret på lygtepæle.

Det mmWave udstyr vi benytter har pt. en rækkevidde på ca. 1 km. Og det er altså ikke super dyrt avanceret udstyr. Der var klart være en forskel, med store antenner, højere sendestyrke osv. Tror ikke 2-3 km vil være urealistisk.

Det kan skyldes, at fiber simpelthen ikke kan gøre den store forskel på et hus, der sælges til 395.000 eller 495.000 kroner. Det er min ide, men det er et gæt.

Hvis det var tilfældet, så ville det tydeligt give udslag i priserne på huse i Sønderjylland. Det er landets mest dækkede landsdel med fibernet.

Men her sælges husene hverken hurtigere eller dyrere uden for byerne....

Hvordan kan en ejers mulighed for at sælge til en højere pris nogensinde begrunde et statstilskud?

Det er da ikke på nogen måde en menneskeret at få en for sælger bedre pris.

Lars :

PS! Der er uhyre få adresser, der ikke kan få rimeligt internet. Skal de nødvendigvis anvende en trådløs løsning, skal de naturligvis vælge at bruge det selskab, der har den bedste mast i området, en god antenne ( og evt. fælde deres egen store rødbøg, hver gang det regner).

Det skal sgu ikke være gratis at leve for normale mennesker. Vi skal alle følge "I dit ansigts sved, skal du bryde brød..."

Kan man ikke klare sig selv , tilbydes en 'beskeden levestandard' (efter bistandsloven).

Lars :)

Det er lige det jeg mener Steen! Det er annektoder, men ingen konkrete håndgribelige beviser. I den første artikel siger ejendomsmægleren f.eks. "Når der er bredbånd, er køberskaren meget større. "

Hvis du ikke kan anderkende den slags dokumention, så har du svært ved forstod hvorfor en ordning som bredbåndspujlen kommer op. Man bruger den dokumentation som er. Det er den hårde politiske virkelighed...

Du peger på mobil dækning - ja det betyder meget. Hvis huskøbere hverken kan få fibernet og har dårlig dækning af mobil, så er det videre til næste mulighed. For det tæller meget kunne arbejde hjemmefra med både net og telefoni og bliver underholdt med fx Netflix.

"Med et gammelt køkken kan man sælge huset 50.000 kroner billigere. Men hvis der ikke er fibernet, går folk bare igen, siger Karl Peter Lyhr."

Nu er vi så ude i det store spørgsmål, hvad er en fiber værd. Er det er million værd at grave en fiber ned til et hus som ellers kun kan sælges for en million?

Når staten kommer ind over, kan markedet ikke længere fortælle os hvad ting er værd.

Det er lige det jeg mener Steen! Det er annektoder, men ingen konkrete håndgribelige beviser. I den første artikel siger ejendomsmægleren f.eks. "Når der er bredbånd, er køberskaren meget større. "

Det er helt korrekt, men det er ikke fiberen, der gør forskellen - det er adgangen til bredbånd. Hvordan denne bredbånd bliver leveret, det står der ikke noget om.

Herovere i det vestjyske har vi også mange områder uden fiber, men hvor man alligevel godt kan leveres bredbånd. Den bliver bare leveret via fast trådløst bredbånd, og her gælder devisen " "Når der er bredbånd, er køberskaren meget større" også.

Jeg har hørt på vandrørene, at det største problem er faktisk, hvis der mangler god mobildækning, for det bemærker køberne med det samme...

Men Steen, hvis vi skal vende den om, så kan vi kigge på byområder. I nogle byområder kan man f.eks. kun få leveret VDSL2 eller mobilt bredbånd. Med VDSL2 kan man ofte få leveret mellem 40-80 Mbit/s og det samme med mobilt bredbånd. Men husene bliver ikke solgt billigere, fordi de ikke har adgang til fiber.

Det er ikke fiberen, der er udslagsgivende - det er adgangen til højhastighedsbredbånd. Og hvis du bemærker det, så er det et gennemgående tema i mine indlæg. Det handler om at give folk adgang - ikke om forbindelsen teoretisk kan levere 1 Gbit/s.

Når en ejendommægler taler om "fiber", så er det fordi den term kan almindelige mennesker forstå. Men hvis internetforbindelsen var leveret via en PtmP trådløsforbindelse med 100/20 Mbit/s, så ville ejendommægleren rationale være det samme. Det er ikke fiberen, det er adgangen, der er udslagsgivende.

Og det er netop her jeg pointerer, at vi skal tale de trådløse løsninger op, for de kan "reelt set det samme" som et fiberkabel for store dele af landboerne, hvilket flere og flere heldigvis får øjenene op for.

Der bør være en forskel i huspriserne som kan aflæses i salgstallene og huspriserne, for man kan afløse det på huspriserne hvis der mangler en skole, jobmuligheder eller indskøbsmuligheder. Som jeg siger, jeg har hørt argumentet før - også fra ejendommæglere - men jeg har aldrig set det stort på hvidt.</p>
<p>Har du en kilde til den påstand Steen, for jeg vil virkelig gerne se den, men det er ikke lykkedes mig at finde en troværdig kilde udover annektoder endnu. Men igen Steen - jeg er i princippet ikke uenig med dig men beviset mangler.

Det er købere, som flytter fra byerne. De vil gerne har et internet som er samme kvalitet, som de have før. Det gør igen i andre artikler.

Home skriver om det:https://home.dk/bolignyt/flere-artikler/juni-2017/ejendomsmaeglere-hurtigt-internet-har-stor-betydning/Citat: "Hurtige internetforbindelser fra antenneforeninger eller fibernet er i stigende grad et krav, når nye købere leder efter et hus.". Eksemple fra den lokale ejendomsmænlger er også fra Nordfyn.

Boligsiden, som er tilknyttet ejendomsmæglere og ejendomsmæglerkæder, har spurgt deres brugere om det:https://www.boligsiden.dk/nyheder/2019/05/boligkoeberne-vil-have-hurtigt-og-stabilt-internet/

Ejendomsmægler og fibernet giver en del hits, hvor dog en del af dem tilknyttet site som har en interesse i det. Men det er ejendomsmæglere, som har bedst tjek på, hvad folks præferencer er.

Johnny - de har som mål at de dækker deres ejers forsyningsområde. Målet skal først nåes i 2023. Dog ligger byer som Nakskov, Næstved, Korsør og Slagelse udenfor det mål, da el-nettet der er under andre ejere.. Dog graver Fibia i nogle af de byer. Og grund til at de gør, at netop fordi har dårlig internet og det vil de gerne give til el-selskabs andelshavere.. Hvad de ellers gør, er jeg ligeglad med.

Steen, det er også helt fint. Vi er ikke ueninge.

Private virksomheder må gøre som de vil. Den målsætning kan jeg kun klappe i mine hænder over for et hjælper alle dem på landet. Flot arbejde!

Men det ændre ikke på, at så burde det ikke være nødvendig at søge om penge fra bredbåndspuljen. De vil under alle omstændigheder grave fiber ned - hvad skal de så bruge statens penge til? Og hvorfor har de to ansatte, der bruger tiden på at malke statskassen? Skulle de ikke fyre dem, og bruge pengene på en ny gravemaskine?

Og hvis skulle købe et hus, så er flere muligheder i et område, så vil et med fibernet være mere attraktiv. Det kan godt være at det ikke påvirker den samlet prissætning i området som helhed.

Det er jeg ikke enig i.

Der bør være en forskel i huspriserne som kan aflæses i salgstallene og huspriserne, for man kan afløse det på huspriserne hvis der mangler en skole, jobmuligheder eller indskøbsmuligheder. Som jeg siger, jeg har hørt argumentet før - også fra ejendommæglere - men jeg har aldrig set det stort på hvidt.

Har du en kilde til den påstand Steen, for jeg vil virkelig gerne se den, men det er ikke lykkedes mig at finde en troværdig kilde udover annektoder endnu. Men igen Steen - jeg er i princippet ikke uenig med dig men beviset mangler.

Det kan skyldes, at fiber simpelthen ikke kan gøre den store forskel på et hus, der sælges til 395.000 eller 495.000 kroner. Det er min ide, men det er et gæt.

Jeg bliver simpelthen nød til at pointere, at Lolland, Vestsjælland og Djursland igen og igen bliver nævnt som områder med dårlig kablet infrastruktur.</p>
<p>Så Steen, når du fremhæver Fibia, så kan jeg ikke lade være med at råbe "jamen, de har jo ikke noget tøj på". Det er fint at de har nogle målsætninger, men "talk is cheap".

Og hvis skulle købe et hus, så er flere muligheder i et område, så vil et med fibernet være mere attraktiv. Det kan godt være at det ikke påvirker den samlet prissætning i området som helhed.

Banken bruges kun til kort sigt. Det bliver finanseret på anden og billigere måde senere. Og hvordan ved du de alle ikke kan vente på udbytte? TDC og Fibia har en langsigt perspektiv. Fibia har som må at de vil dække 100% i deres forsynningsområde. Andre el-selskabejeret fiberselskaber har samme mål. At Jysk Energi Fibernet ikke gør det kan ramme dem senere, når politikere interessere sig i dem, som ikke kan få det. Der kunne komme en pligt til selskaberne at de også dække områder, hvor det ikke kan betale sig.

Og det var så her jeg ville ønske, at jeg kunne give dig helt ret, og så sige, at det er perfekt. For hvis Fiber udruller fiber til alle uden støtte, så er der ingen grund til at smide penge efter husstande i Fibias områder... men sådan er det ikke.

Fibias langsigtede perspektiv er muligvis alle med på fibernettet, men det er ikke sådan det fungerer i praksis.

I praksis udruller Fibia også med støtte fra bredbåndspuljen, og de områder hvor de får statsstøtte, der ruller de ud hurtigere. Resten får lov til at vente og vente og vente og vente....

Fibia har snablen langt nede i statskassen uanset deres skåltaler, og de har oven i købet en hjemmeside og to medarbejdere dedikeret til at malke statskassen mest mulig: https://www.fibia.dk/privat/bestil-fibernet/bredbaandspuljen/fibia-deltager-i-bredbaandspuljen/

Jeg bliver simpelthen nød til at pointere, at Lolland, Vestsjælland og Djursland igen og igen bliver nævnt som områder med dårlig kablet infrastruktur.

Så Steen, når du fremhæver Fibia, så kan jeg ikke lade være med at råbe "jamen, de har jo ikke noget tøj på". Det er fint at de har nogle målsætninger, men "talk is cheap".

Hvis værdien af ejendommen falder med mere end hvad der koster at få fiber. Så kan godt tale sig.

Det er et helt valid argument men holder den ? Problemet er, at det ikke kan ses på huspriserne. Du kan ikke se det på huspriserne på Thy, Mors og Sønderjylland, hvor der praktisktaget er fiber over alt. Der er mange andre ting som spiller ind på huspriserne, og vægter jobmuligheder, lokale indkøbsmuligheder og en skole.

Jeg siger *ikke *du tager fejl, for jeg er grundlæggende enig. Men fiber er bare ikke et mirkael, som gør et usælgeligt hus ude på landet til en guldgruppe.

Nu hængder du dig i detaljerne Steen, og du ved udemærket godt, hvad jeg mener. Mange fiber selskaber har forøvrig ogsåkortfristet gæld i banker... Hvis fiberselskaberne har en kommerciel rentabel model, så kan de hente penge til udrulning.</p>
<p>Men som du selv skriver "**dem som investere på langt kan godt vente mange år på at få udbytte og kan se de kan godt betale sig at vente med at få udbytte. **" så er det netop ikke det som sker.

Men når det kommer til fiber, så slår folk helt hjerne fra? "En regning på 17.000 kroner? Jamen - den betaler vi da gerne...".

Ja, men den grænse er flydende. Men lad forbrugerne betale for det i stedet for staten. Så vælger forbrugerne nemlig den bedste løsning.

Din ide om en ikke statslig kollektiv løsning derimod skulle du nok have holdt dig fra.

Et eller andet sted, er der altså en grænse for hvad der er rentabelt.

Ja, men den grænse er flydende. Men lad forbrugerne betale for det i stedet for staten. Så vælger forbrugerne nemlig den bedste løsning.

Fibernettet har ikke altid monopol, og det er helt rigtigt. Men Kjeld så os lige kigge på eksemplet med Sørvad Bredbånd igen, for det er en super interessant vinkel på bringer på banen. Alle de adresser, som får et enorm statstilskud, har nemlig allerede mulighed for mobilt bredbånd fra både YouSee, Telenor, Telia og 3 samt kablet ADSL2 fra YouSee.

Der er altså ikke noget monopol i området, men alligevel er staten klar til at smide bogstaveligt talt millioner af kroner efte fiber til 93 adresser. Hvorfor? Der er ikke en eneste af adresserne, hvor der ikke kan etableres lynhurtig mobilt bredbånd - hvorfor bruger staten så millioner af kroner på det? Det kan ikke skyldes hensynet til hverken skoleelever eller ældre medborgers mulighed for telemedicin. Så hvad er forklaringen?

Jeg syntes det er helt fair, at det fiberselskab som ønsker at udrulle fiber til nye kunder, de skal selvfølgelig selv betale for det, når nu alle disse nye kunder allerede har 3-4 mobilnetværk at vælge imellem.

Jeg har ikke fået det bekræftet endnu, men det ser ud til at det nye Ericsson antenner hos TDC muligvis er 4x4 MIMO, for det ser ud til at det er samme antenneudstyr, som Ericsson benytter i England. Hvis min antagelse er korrekt, så har TDC lige fordoblet kapaciteten / hastigheden på deres 4G LTE netværk hen over natten (på frekvensbåndene 1800 MHz og op efter). Og det er altså udover, at TDC har taget 2x10 MHz mere i brug på 700 MHz frekvensbåndet, som udelukkende bruges til 5G.

Det er et knips med fingrene, og wupti så kører bussen med den trådløse teknologi. Det koster ikke staten en eneste kroner... alternativet med fiber koster staten millioner af kroner, og tager måneder eller år at få gravet ned.

Ja, ALLE der har et abonnement hos det pågældende fiberselskab. I det omtalte tilfælde så kunne alle Altibox kunder (det er dem, der bruger fibernetværket på privatkundesiden) betale 20 kroner ekstra per måned.

Det er fair, fordi kunderne hos selskabet på den måde selv betaler for at få flere kunder ombord, som i sidste ende er med til at skaffe stordriftsfordelen, som gerne skulle give lavere priser til alle kunderne.

Jeg troede du mente ALLE abonenter skulle betale 20 Kr ekstra, også dem der har et bedre alternativ end 5/0,5

Ja, ALLE der har et abonnement hos det pågældende fiberselskab. I det omtalte tilfælde så kunne alle Altibox kunder (det er dem, der bruger fibernetværket på privatkundesiden) betale 20 kroner ekstra per måned. Det er fair, fordi kunderne hos selskabet på den måde selv betaler for at få flere kunder ombord, som i sidste ende er med til at skaffe stordriftsfordelen, som gerne skulle give lavere priser til alle kunderne.

Alternativt kunne man også sige, at alle nye fiberkunder på landet skulle betale f.eks. 200 kroner ekstra i abonnement de første 10 år, og på den måde kunne forbrugerne selv være med til at betale for deres fiberdrøm. Og før det forslag bliver kaldt urealistisk, så prøv lige at regn på det. Kroner og ører mæssigt er der ikke meget forskel på det for den enkelte husstand om udgiften bliver en engangsudgift eller om den bliver fordelt ud over 10 år. En sådan model vil også gøre det vigtigt for fiberselskabet at udrulle til så mange adresser som muligt, så effektiv som muligt.

Problemet med denne model er dog, at det vil gøre det ekstremt tydeligt, at nedgravning af fiber rent faktisk koster mange penge sammenlignet med alternativerne.

Kjeld, du skal huske på, at jeg går ind for det helt frie telemarked. I min verden er det frie marked det princip, som har givet os nogle af de beste mobilnetværk, hurtigeste hastigheder og bedste dækning i hele verden. Enhver form for statsstøtte er totalt uacceptabelt, med mindre man giver alle de samme muligheder. Det gør man f.eks. ved licensauktionerne på mobilområdet, hvor man siger, I får lov til at betale mindre, men så skal I også levere en modydelse, og det får mobilselskaberne til at gå ekstra langt.

Bredbåndspuljen virker lige omvendt, da fiberselskaberne ikke betaler for at grave i jorden. Puljen får fiberselskaberne til at gå helt i stå, og så venter de på, at staten kommer med en pose penge.

Hvis man kun kan få elendig hastighed fra YouSee til 229 kroner i abonnement, og super hastighed fra Altibox til 309 kroner, så er valget vel let?</p>
<p>20 kroner fra eller til gør vel ingen forskel, når abonnementet i forvejen koster 309 kroner.

Tillader den almindelige konkurrence situation dette?</p>
<p>Og er der stor forskel på at du betaler for andres fiber over skatten fremfor over din egen fiber?</p>
<p>Endelig kan det da være en god ide økonomisk at opkræve alle kunder 20 Kr. ekstra, begrundet solidartet, for derefter ikke at lægge fiberne, i hvertfald ikke særligt hurtigt.

Til konkurrencesituationen så er det korte svar er JA! Det lange svar er, at det kommer an på, om man anser trådløst bredbånd som værende en seriøst konkurrent.

Det korte svar: Hvis du f.eks. tager udgangspunkt i en af de adresser, som fik over 31.000 kroner i statsstøtte ved Sørvad Bredbånd, så kan man på en adresse vælge mellem YouSee 5/0,5 Mbit/s for 229 kroner eller et Altibox fiberabonnement til 309 kroner i abonnement for 150/150 Mbit/s. Men så skal vi selvfølgelig også lige indregne den enorme egen betaling, som fibernettet koster husstanden.

Hvis man kun kan få elendig hastighed fra YouSee til 229 kroner i abonnement, og super hastighed fra Altibox til 309 kroner, så er valget vel let?

20 kroner fra eller til gør vel ingen forskel, når abonnementet i forvejen koster 309 kroner.

Den lange svar: Fiber er den teknisk set bedste løsning – punktum. Men den koster altså også kassen at få etableret ude på landet, selvom med guldregn fra bredbåndspuljen. Egen betalingen til etablering af fiber er også en rimelig udgift. I det nævnte eksempel er udgiften oppe på over 17.000 kroner. Det er altså også en slags penge, selv for landboere, og så er 20 kroner ekstra i abonnement måske pludselig ekstra mange penge.

Hvis vi i stedet for at sammenligne en fiberforbindelse, som koster 309 kroner i måneden og 17.000 kroner i etablering, med et mobilt bredbåndsprodukt fra 3, så er der nok nogle, som vil klø sig i skægget. For hos 3 koster et mobilt bredbåndsabonnement 230 kroner i måneden og 0 kroner i oprettelse. Men nu er vi selvfølgelig ikke fair overfor 3, så vi vælger selvfølgelig deres dyre løsning til 263 kroner i måneden, hvor man får et 4G LTE modem indbygget i en omnidirektionel antenne, der forbedrer sendeforholdene.

Ulempen hos 3 er selvfølgelig, at kapaciteten kan være udfordret i nogle området – meget sjældent ude på landet – og at der er en begrænsning på 1000 GB i forbrug. Så løsningen går altså kun til de 98% af husstandene, der kan holde sig under 1000 GB data per måned. Heldivis har landboere også andet at lave end at se Netflix og Disney+, så mon ikke det går.

Duer 3 ikke, så har Telia et lignede abonnement til 259 kroner, Telenor et til 249 kroner og YouSee til 399 kroner. Ingen rationelle mennesker vil dog købe YouSees produkt, når datterselskabet Telmore sælger et lignende abonnement til 259 kroner inkl. lånerouter. Alle abonnementer har 1000 GB i fairuse.

Så det store spørgsmål er, at ALMINDELIGE MENNESKER der bor ude på landet mener, at en fiberforbindelse giver dem så meget ekstra værdi, at de er villige til både at betale en enorm etableringsomkostning og et meget højt abonnement.

Bredbåndspuljen viser, at det vil de godt, men spørgsmålet er hvorfor? For når det kommer til mobilabonnementer, så skifter mange folk gerne hele families mobilabonnementer for at spare 10 kroner per abonnement. Men når det kommer til fiber, så slår folk helt hjerne fra? "En regning på 17.000 kroner? Jamen - den betaler vi da gerne...". Men vi skal selvfølgelig også huske på, at det bestemt ikke er alle husstande, som får fiber fra bredbåndspuljen. Der er altid husstande som ikke ønsker fiber på trods af bredbåndspuljen.

Måske er fiber bare så godt, at folk flokker som rotter i et bageri for at få fiber eller også skyldes det, at folk er blevet bildt ind, at fiber er det eneste der duer jf. det Jens Jônsson beskrev tidligere i tråden. Desværre tror jeg, at Jens beskriver virkeligheden meget godt, for han har nu engang snakket med flere landboere end jeg nogensinde kommer til at snakke med. Men jeg kan godt forstå det - jeg kan godt forstå de landboere, der har den opfattelse, når alle de talende hoveder i TV siger fiber, fiber, fiber.

Men gad vide, hvad fiberselskaberne gør, når mobilselskaberne for alvor at reklamere for hjemmebredbånd via 5G? Jeg vil nok være en af de første, som dropper den kablede forbindelse, hvis jeg kan få en 5G router (helst via non-standalone 5G NR) til 230 kroner i måneden.

Til spørgsmålet om der er stor forskel på at du betaler for andres fiber over skatten fremfor over din egen fiber, så er mit svar ja. Hvis jeg skal betale til andres fiber over skatten, så må man vel forvente, at alle udsatte kan få fiber fra staten, men det kan de ikke med bredbåndspuljen, som er forbeholdt de få udvalgte.

Vi har f.eks. skatteyderbetalt lægehjælp i Danmark. Når ambulancen kommer for at hente dig, så siger Falckredderen jo heller ikke, at han lige skal se, om du bor i det rigtige område, for det er kun nogle bestemte husstande, der kan få hjælp.

Jeg vil ikke skyde selskabet noget i skoene, men hvis de opkrævede 20 kroner ekstra per fiberforbindelse per måned, så kunne de selv generer kapitalen til at udrulle fiberbredåbnd til alle landboerne uden statsstøtte.

Og er der stor forskel på at du betaler for andres fiber over skatten fremfor over din egen fiber?

Endelig kan det da være en god ide økonomisk at opkræve alle kunder 20 Kr. ekstra, begrundet solidartet, for derefter ikke at lægge fiberne, i hvertfald ikke særligt hurtigt.

Det er da en fin forklaring, men det er bare total lige meget for dem, som ikke kan få hurtig bredbånd. Det er simpelthen en dårlig undskyldning. Hvis fiberselskaberne mangler penge, så må de gå i banken og bede banken låne dem nogle penge - ligesom alle andre virksomheder gør.</p>
<p>Tjaa. Det ligner du skal have en grundkursus i finansering. Større selskaber henter det meste af deres finansering ved at andre investere i dem i fx aktier eller andele efter hvad for for selskab det er og får det tilbagebetalt via udbytte - dem som investere på langt kan godt vente mange år på at få udbytte og kan se de kan godt betale sig at vente med at få udbytte. Nogle bruger også obligationer. Bank er det sidste sted at hente kapital, da de skal have en løbende rente. Elskaberne har kapital som de vil bruge den slags investeringer. Samme med TDC's nye ejerkreds. Og de behøver ikke at få en forrentning med det samme.

Nu hængder du dig i detaljerne Steen, og du ved udemærket godt, hvad jeg mener. Mange fiber selskaber har forøvrig ogsåkortfristet gæld i banker... Hvis fiberselskaberne har en kommerciel rentabel model, så kan de hente penge til udrulning.

Men som du selv skriver "**dem som investere på langt kan godt vente mange år på at få udbytte og kan se de kan godt betale sig at vente med at få udbytte. **" så er det netop ikke det som sker.

Et selskab som Jysk Energi Fibernet A/S som fik statsstøtte til hele 7 projekter i 2019 har f.eks. disse regnsskabstal: https://www.proff.dk/regnskab/jysk-energi-fibernet-as/holstebro/vand-og-kloak/GR21WUI10LD/

Det rigtig sjove er, at som selskabet selv skriver i dere årsrapport: "*Et ablering af fibernet i de t yndt befolkede dele af området er forsat udf ordrende. Udrulningen i disse områder kræver anlægsinvest eringer i et omf ang,der selv ikke med Jysk Energi fibernet s langsigtede og begrænsede afkast krav, vil kunne etableres uden støttemidler. Derfor er statens bredbåndspulje helt af gørende f or at kunne anlægge fibernet i hele landet . *"

Når man skriver den slags i årsrapporten, så skyldes det ikke noget regnskabsteknisk - så er det et budskab fra kommunikationsafdelingen.

Jeg vil ikke skyde selskabet noget i skoene, men hvis de opkrævede 20 kroner ekstra per fiberforbindelse per måned, så kunne de selv generer kapitalen til at udrulle fiberbredåbnd til alle landboerne uden statsstøtte. Hvis de ikke kan det, så skal de selvfølgelig lade være med at udrulle fiberen... men det kan de, men de vil ikke, når nu staten vil betale.

Det er da en fin forklaring, men det er bare total lige meget for dem, som ikke kan få hurtig bredbånd. Det er simpelthen en dårlig undskyldning. Hvis fiberselskaberne mangler penge, så må de gå i banken og bede banken låne dem nogle penge - ligesom alle andre virksomheder gør.

Steen, jeg er helt enige i målet - at få alle med - men bredbåndspuljen skader simpelthen mere end den gavner.

Men mobilselskaberne skal kunne se en forretning i at levere fast trådløst bredbånd til landboerne, og der er bredbåndspuljen en meget stor sten i skoen.

Men hvis du tog ud en uge tid og prøvede at passe dit arbejde i område, som ikke er godt dækket af mobilnettet, så kunne prøve nogle af de løsninger, som du mener kan løse dem. Det ligner du hænger meget fast i teknik og i mindre grad hvad der praktisk mulig.

Steen, mit problem er at havde jeg en krone for hver gang jeg har hørt den påstand, så var jeg millionær, men når jeg så tager min lille Huawei 4G router og billige Kina 4G antenne med ud på landet, så finder jeg ikke de problemer som du beskriver.

Det er i store træk muligt at etablere fast mobilt bredbånd i hele landet, for radiodækningen er der, hvis man kommer et par meter op i højden. Det er ikke alle steder at det er TDC man skal vælge, men så kan man fange signal fra TT-netværket eller 3.

Jeg siger ikke, at det er muligt alle steder i landet, for skovområder kan være et reelt problem, men jeg nævnte tidligere et eksempel i tråden, med hvilken fart man kan hive ud af 3s netværk. Den test foretog jeg i et område, hvor de lokale mente, at det der mobilt bredbånd ikke virkede ordenligt, og det var helt korrekt. Når man benyttede TDCs netværk, så var dækningen ganske korrekt elendigt - brugte man 3s netværk, så var der perfekt radiodækning og kapacitet.

Jeg beskæftiger mig i allerhøjeste grad med, hvad der er praktisk muligt og ikke kun teknisk.

Men trådløs bredbånd med mobilteknologi og andet teknologi kunne bruges som en midlertidig løsning. På Samsø banende trådløs internet vejen for at der kunne komme fiber til alle husstande på øen.

Respekt for Samsingerne som fik det de gerne ville have. De fik løst deres problem her og nu med trådløst bredbånd, og de fik tilsidst også fiber. Godt for dem! (kostede det for øvrigt staten penge?)

Reelt det lige meget med teknisk med mobil. Om det er Andoid eller iPhone mv. Eller lavenergiruder er en mulig forklaring. Der er forklaringer på problemer. Men alm. folk kan ikke ikke mange muligheder for at løse de problemer. Og der er også stadig steder, hvor der er reelt problemer med mobildækning. Selv på TDC's dækningskort kan man finde hvide områder med alm. samtaler indendørs, hvor folk normalt opholder sig.

Jeg ved ikke, hvor du vil hen med det? En Android eller iOS telefon kan man ikke hænge op på gavlen...

Steen, når du beskriver en problemstilling med en smartphone, som gør du dig netop skyldig i det, som jeg gentagende gange har argumentet imod. Vi skal tale teknologien OP, og det kræver at man forklarer folk, at de skal købe en teknisk korrekt løsning. En teknisk korrekt løsning indebærer en 4G LTE router og i mange tilfælde også en ekstern antenne.

Fakta er, at man kan etablere fast mobilt bredbånd i næsten alle områder af Danmark, men det kræver død og pine, en ekstern antenne + 4G router.

Vi skal hjælp og uddanne folk, så de kan få løst deres problem her og nu i stedet for at henvise dem til en bredbåndspulje, hvor de kommer til at vente årevis før de (måske) får hjælp. Det er selvfølgelig også tilladt at gøre begge dele. Det vigtigeste er at få løst problemet for specielt landboerne.

Med hensyn til hvide pletter på TDCs dækningskort, så er det altså ikke mange af dem, hvor man bruger en ekstern antenne på gavlen.

Men virker som om du Johnny ikke har respekt for dem som bor langt ud på landet, hvor problemer er, med din sprogbrug. De fleste har kun en alm. plæneklipper i redskabsskuret. Men hvis du tog ud en uge tid og prøvede at passe dit arbejde i område, som ikke er godt dækket af mobilnettet, så kunne prøve nogle af de løsninger, som du mener kan løse dem. Det ligner du hænger meget fast i teknik og i mindre grad hvad der praktisk mulig.

Jeg har den dybeste respekt for landboere, men jeg har ingen respekt for folk, der tror at staten skal give dem i hoved og hale, for sådan fungerer verdenen ikke. Der er heller ikke en bus hvert 10. minut ude på landet, og mange steder hverken kloarkering og byvand.

Staten har spændt et sikkerhedsnet ud til landboerne (og mange byboere) og det sikkerhedsnet hedder mobilt bredbånd. Det er ikke politikerne, men embedsmændene i Energistyrelsen, som har været med til at sikre det.

Når det kommer til mobilt bredbånd, jeg udtaler mig altid om noget, som jeg ved noget om. Jeg havde f.eks. hele families internet koblet op på mobilt bredbånd i mere end to år.

Det var ikke en perfekt opsætning, men det virkede til vores behov med både Netflix og online spil på samme tid, og forskellen mellem mobilt bredbånd og den VDSL2 forbindelse, som vi bruger i øjeblikket, er stort set ikke eksisterende. Eneste grund til at vi ikke længere bruger den løsning er, at jeg ligesom alle andre danskere er nærrig, og hvis man kan spare 100 kroner, så sparer jeg 100 kroner.

Så Steen, det handler ikke om, at jeg ikke aner hvad jeg taler om.

Det handler om, at der lige nu er tusindevis af danske husstande, som ikke kan få bredbånd. Det er simpelthen idioti at tro, at de alle sammen får fiber "til næste år" for det gør de ikke.

Det er simpelthen at gøre grin med folk, at stille dem i udsigt, at de bare kan søge bredbåndspuljen, for flertallet får IKKE fiber af den pulje. De få heldige får det hele, mens resten får en lang næse.

Den konklusion kom jeg frem til allede for 10 år siden, og den eneste oplagte landsdækkende løsning på det problem, det er det samme som får 10 år siden; Løsningen er fast mobilt bredbånd, som bliver en bedre og bedre løsning for hvert år.

Så Steen, det er faktisk af RESPEKT for landboerne, at jeg spilder tiden på at diskutere problemstililngen. Og så hedder det stadigvæk "bønder" der hvor jeg kommer fra ude efter syvende kartoffelrække, men jeg bruger gerne ordet landboer, hvis det lyder pænere.

Nu har bredbåndspuljen så ikke eksisteret i 14 år. Og det er nok heller ikke det samme selskab i dag som for 14 år siden. Der var jo et par stykker der knækkede halsen på det, selvom de fik bunker af penge fra el-selskaberne.</p>
<p>De fleste el-skaber tænker investeringer i fibernet som en langsigtet investering. Jeg kun huske at DONG solgte deres del til TDC i 2009, hvilken satte aktiviteterne ned i styrke i deres område. Der først nu, hvor TDC har fået en ejerkreds, som investere langsigtet, at der igen sker noget. Problemet for 10 år siden, at de fleste af de nye virksomheder ikke have kapacital nok til at tænke langsigtet.

Det er da en fin forklaring, men det er bare total lige meget for dem, som ikke kan få hurtig bredbånd. Det er simpelthen en dårlig undskyldning. Hvis fiberselskaberne mangler penge, så må de gå i banken og bede banken låne dem nogle penge - ligesom alle andre virksomheder gør.

Bredbåndspuljen skader markedet så meget :

• Først og fremmest at stille folk noget i udsigt, som måske ikke kan leveres.
• Dernæst så skræmmer bredbåndspuljen de andre teleselskaber fra at invetere i områder, hvor der søges som statsstøtte
• Investeringer i andre nærområder risikerer også at lide, da mobilselskaberne ikke investerer i områderne
• Private mennesker sidder fast med deres elendige ADSL2 forbindelse i stedet for at søge alternativerne som f.eks. fast mobilt bredbånd
• Private danner ikke lokale interesseorganisationer, som får f.eks. små teleselskaber til at udrulle FWA eller fiber på rent kommercielle vilkår

Steen, jeg er helt enige i målet - at få alle med - men bredbåndspuljen skader simpelthen mere end den gavner.

Der er cirka 85.000 husstande, som med de nuværende vilkår kan søge puljen om penge. 4.000-5.000 af de husstande kan hvert år få penge, men med den fart, så kommer det til at tage årtier, før alle er med, og så er der slet ikke taget højde for puljen skadevirkninger, og det faktum at der altså også findes mange husstande, der måske kan få 15-20 Mbit/s, men som ikke er berettiget til at søge om statsstøtte. Vi taler om i alt omkring ~160.000 husstande, som ikke kan få 100/30 Mbit/s i 2020.

Prøv lige at lave matematikken... hvor mange år skal de sidste vente på bredbåndspuljen?

Bredbåndspuljen vil ikke give danskerne ude på landet bredbånd, hverken i dag, i morgen eller næste år. Derimod har vi allerede infrastrukturen til mobilt bredbånd, og den kan opgraderes meget hurtig til at levere tilstrækkelig med kapacitet. Men mobilselskaberne skal kunne se en forretning i at levere fast trådløst bredbånd til landboerne, og der er bredbåndspuljen en meget stor sten i skoen. Realistisk set vil mobilt bredbånd kunne levere bredbånd til - og det er et kvalificeret gæt - mindst 150.000 af disse husstande.

Derfor giver det mening at kigge på alternativet fast mobilt bredbånd. Og det behøves ikke koste så meget som én eneste skattekrone.

Men nu har vi den igen – vi skal tale teknologien OP i stedet for NED.

Men trådløs bredbånd med mobilteknologi og andet teknologi kunne bruges som en midlertidig løsning. På Samsø banende trådløs internet vejen for at der kunne komme fiber til alle husstande på øen. Og Bornholm sælger samme firmat både fiber og trådløst bredbånd... men det kunne have været en forretningsmulighed for dem som mangler løsning imens de venter. Men det er stadig fibernet, som er slutmålet for de fleste.

Reelt det lige meget med teknisk med mobil. Om det er Andoid eller iPhone mv. Eller lavenergiruder er en mulig forklaring. Der er forklaringer på problemer. Men alm. folk kan ikke ikke mange muligheder for at løse de problemer. Og der er også stadig steder, hvor der er reelt problemer med mobildækning. Selv på TDC's dækningskort kan man finde hvide områder med alm. samtaler indendørs, hvor folk normalt opholder sig.

Men virker som om du Johnny ikke har respekt for dem som bor langt ud på landet, hvor problemer er, med din sprogbrug. De fleste har kun en alm. plæneklipper i redskabsskuret. Men hvis du tog ud en uge tid og prøvede at passe dit arbejde i område, som ikke er godt dækket af mobilnettet, så kunne prøve nogle af de løsninger, som du mener kan løse dem. Det ligner du hænger meget fast i teknik og i mindre grad hvad der praktisk mulig.

Nu har bredbåndspuljen så ikke eksisteret i 14 år. Og det er nok heller ikke det samme selskab i dag som for 14 år siden. Der var jo et par stykker der knækkede halsen på det, selvom de fik bunker af penge fra el-selskaberne.

Fiberselskabet kunne have gravet fiber ned for 14 år siden, og hvis de havde gjort det, så havde fibernettet allerede nu betalt sig selv hjem igen uden der var brugt én eneste skattekrone på det. Spørgsmålet er så, hvorfor fiberselskabet ikke selv har brugt deres egne penge på at grave fiber ned. Min påstand er, at det desværre i høj grad skyldes bredbåndspuljen. 14 år! 14 år! Og der findes desværre mange andre eksempler, der ligner det omtalte eksempel.

Der fik du altså lige en tommel ned.

Der, hvor jeg kommer fra, er "bønder" ikke et nedsættende ord, men jeg medgiver, at andre folk kan have en anden holdning til ord som bønder, neger og eskimo.

Jeg kan selvfølgelig bruge ordet "landboer", men er vi så alle sammen klar over, hvad det dækker over?

Kan vi ikke bare blive enige om at en fiber er bedre end mobildata.

Selvfølgelig kan vi det. En kablet forbindelse er da altid at foretrække, men når det ikke er muligt at grave fiber ned til alle, så bliver vi nød til at kigge på alternativet - et alternativ som bliver bedre og bedre måned for måned.

Hvis vi skal holde os til emnet, så vil vi med den nuværende hastighed på nedgravning af fiber vha. bredbåndspuljen først få hovedparten af husstande med om 10+ år.

Det er i den kontekst, vi skal diskutere problemet. Bredbåndspuljen opfylder ikke det opringelige formål. Bredbåndspuljen efterlande alt for mange i en dårligere situation. Bredbåndspuljen hjælper de få heldige.

Så nytter det ikke noget, at fiber teknisk set er at foretrække, når nu alle ikke kan få og alle ikke vil få fiber i en overskuelig fremtid.

Og hvis vi så også kan blive enige om at det ikke er statens opgave at give alle en fiber, når der findes andre løsninger. Det er jo den klassiske med at det offentlige afkobler pris og ydelse fra hinanden.

Helt enig, men nu er staten på banen og staten har allerede gjort stor skade med bredbåndspuljen. Den skade kan man ikke bare trykke "undo" til, men vi kan stoppe bredbåndspuljen, og se, om vi kan rette lidt op på det.

Kjeld, jeg nævnte Sørvad bredbånd længere oppe i tråden. Det er landområdet omkring landsbyen Sørvad. Selve Sørvad fik fiberbredbånd fra det lokale fiberselskab helt tilbage - hvis hukommelsen ikke helt svigter - i 2006.

Dvs. fiberselskabet har siddet på hænderne i 14 år uden at ville grave fiber ned til området omkring Sørvad. Det eneste de har ventet på er, at staten kom med en stor pose penge. Men så kom staten da også med en pokkers stor pose penge! Synd for de folk der har ventet i 14 år, men fiberselskabet er sikkert godt tilfreds.

Fiberselskabet kunne have gravet fiber ned for 14 år siden, og hvis de havde gjort det, så havde fibernettet allerede nu betalt sig selv hjem igen uden der var brugt én eneste skattekrone på det. Spørgsmålet er så, hvorfor fiberselskabet ikke selv har brugt deres egne penge på at grave fiber ned. Min påstand er, at det desværre i høj grad skyldes bredbåndspuljen. 14 år! 14 år! Og der findes desværre mange andre eksempler, der ligner det omtalte eksempel.

Hvis man kommer fra det mørke Vestjylland, så er beboere på landet ”bønder”, uanset om de har en ny John Deere traktor i maskinhuset, eller de kun har en havetraktor fra Stiga i skuret.

Kan vi ikke bare blive enige om at en fiber er bedre end mobildata.

Og hvis vi så også kan blive enige om at det ikke er statens opgave at give alle en fiber, når der findes andre løsninger. Det er jo den klassiske med at det offentlige afkobler pris og ydelse fra hinanden.

Jeg forstår den. Men der mange som ikke går det. Det er dem jeg har fokus på.</p>
<p>Selvom om TDC har åbnet for 5G, så er det stadig "5G light" nu og her, som 3 kalder det. Og det bliver først i 2021 at 3,5 Ghz bliver muligt, når frekvenserne ikke er tildelt til teleselskaberne Og du har talt vildt meget om mulighederne med 5G NR, så jeg har tjekket det.

Jo, men det er bare for let, at springe let og elegant hen over hele emnet med ”det er 5G light”… og hvad skal vi med det osv. osv.

Ja, det er korrekt, at udviklingen på 5G NR på netværkssiden kommer til at foregå i trin, men modsat 4G LTE, hvor det tog næsten 10 år før teknologien blev mere udbredt end 3G, så kommer teknologiskiftet til at foregå i et helt andet tempo. Det er bare meget vigtigt, at man forstår det.

Allerede om 5 år kan vi forvente, at 4G LTE er på vej ud, mens 5G NR bliver den dominerende teknologi. Det skyldes, at vi i Danmark sådan set allerede er sprunget over den første generation på terminalsiden. Dernæst så er 5G NR allerede ekstremt udbredt i Kina, Syd Korea, USA m.fl. hvilket betyder, at mellemklasse terminalerne (og snart også de billige) allerede nu kommer med indbygget 5G NR. Om fem år vil stort set alle aktive iPhone (og det er halvdelen af terminalmarkedet i Danmark) næsten udelukkende være 5G NR.

Derfor kommer teleselskaberne også til at refarme eller bruge DSS til lynhurtigt at skifte fra 4G til 5G.

Og selvom man kaldet det ”5G Light” så kan der stadigvæk leveres rasende høje hastigheder, hvis f.eks. et teleselskab refarmer 1800 eller 2100 MHz frekvensbåndet til 5G. Et teleselskab kan som 3 kan vil kunne levere en kapacitet gange fem-ti gange højere end den nuværende, hvis de f.eks. vælger at refarme deres 1800 MHz frekvensbånd til 5G NR.

Jeg oversætter lige: Jeg forklarede i et tidligere indlæg, at jeg kunne downloade/uålade med omkring 140/40 Mbit/s på 3s nuværende 4G LTE mobilnetværk. Forestil dig at 10 andre kunder kan gøre det på samme tid i et område, hvor der måske kun er 60 husstande. Det betyder, at statens målsætning med 100/30 Mbit/s til alle husstande kan leveres via ét mobilnetværk uden brug af 3,5 GHz frekvensbåndet

Hvor hurtigt kan teleselskaber så udrulle disse netværk? På 7-8 måneder er et realistisk bud, men de afventer lige nu den kommende licens akution, så de kan se, hvad de har at gøre med. 3,5 GHz frekvensbåndet er ikke nødvendig, men det er bare oplagt at bruge det frekvensbånd.

Det er det perspektiv tingene skal ses i. Du skal se på det store billede i stedet for at fokusere på de små detaljer.

Meget af udrulningen beror på den kommende auktion over bla. 3,5 GHz frekvensbåndet, men vi skal bare huske på, at der findes mange andre frekvensbånd, som her og nu kan refarmes til 5G NR.

Når teleselskaberne ikke allerede er i gang i stor stil, så skyldes det NETOP den udskudte licensauktion. Fordi staten har udskudt auktionen, så udskyder teleselskaberne hele deres udrulning af 5G NR, og i stedet for den helt store udrulning, som der var lagt op til, så bliver det en nødtørftig udrulning af ”5G light” i første omgang. Men så snart licenserne er uddelt, så kommer det til at gå rigtig stærkt, for 3 og TT-netværket.

Men med fiber, så er høj hastighed og en stabil forbindelse mulig fra den dag det bliver tilsluttet. Mobilteknologi kommer kun trinvis. Og inden for 5G er der ret mange nye muligheder. Men det kommer ikke fra den første dag.

Nej, men hvis det kommer indenfor 12 måneder, hvad så? Du måtte vente 3-4 år fra 4G LTE blev introduceret på markedet til det rent faktisk blev brugbart til almindelig brug. Du kommer til at vente 0 år fra 5G NR er blevet introduceret til det er brugbart til normalt brug. Det er en kæmpe forskel i det kommende teknologiskifte, og det kommer til at gå langt hurtigere end folk tror pga. nye teknologier som f.eks. DSS.

Men spørgsmål er ikke så meget teknik. Det er også oplevelse hvordan det fungere. Du kan skrivet lige så meget du kan, hvor godt det er. Men hvis folk har en dårlig oplevelse, så lytter ingen på gode argumenter.</p>
<p>Og jeg samler på de steder, hvor jeg har haft en dårlig netbindelse med en 4G telefon. Mest overrasket var det i et lokale inden for søerne i København, hvor jeg have problemer, selvom iflg dækningskort skulle have rimelig forbindelse. Selvom det er nogle år siden, så sidder den slags oplevelse dyb i bevistheden.

Jep, og det er netop her jeg pointerer, at man skal uddanne folk i korrekt brug i stedet for tale teknologien ned. For når du render rundt med en iPhone og tror at det er den ypperst form for trådløs kommunikation, så får du også et helt forkert indtryk af mulighederne. Jens Jönsson skrev tidligere i tråden noget om, at han havde svært ved at sælge trådløse løsninger, fordi folk har mange fordomme. De fordomme er reelle, og der er kun én måde at komme dem til livs på, og det er ved at tale teknologien op, og samtidig sørge for at forklare folk, at de skal have udstyret i orden.

Men Steen, det er sådan set lige meget hvad dig og mig mener, for forbrugerne stemmer altid med fødderne, og det er sådan at brugen af mobilt bredbånd og FWA er stigende både i Danmark og i resten af verden – og det har den været i mange år. Der er simpelthen flere og flere, som får deres bredbånd leveret via 4G LTE og meget snart også 5G NR.

Du kan direkte se det ved, at alle fire store danske teleselskaber nu tilbyder en eller anden form for hjemmebredbånd via 4G LTE. Det er kun TDC, som er tvunget til at tilbyde hjemmebredbånd via 4G LTE for at opfylde deres 2300 MHz licens. De andre selskaber tilbyder det, fordi de har mulighed for at tjene nogle fornuftige penge på den overskudskapacitet, de har specielt ude på landet og i sommerhusområderne.

Bønder!!! Hvor mange af dem er tilbage af dem på landet. Det ligner du er fordumsfuld bybo.</p>
<p>Hvis de ikke kan få en alm. samtale igennem på mobil. Vil man så anskaffe et produkt på en teknologi, som man har dårlig erfaringer med. Selvom det i teorien godt kan lade sig gøre.

Hvis man kommer fra det mørke Vestjylland, så er beboere på landet ”bønder”, uanset om de har en ny John Deere traktor i maskinhuset, eller de kun har en havetraktor fra Stiga i skuret.

Mht. til dårlig dækning til almindelige samtaler, så kan det godt være, at problemet eksisterer i nogle ultra lokale tilfælde, men det er stort set ikke målbart, hvis man kigger på statistikkerne. Alle teleselskaber fører statistik over f.eks. opkaldskvalitet og afbrudte samtaler, og mens selve lydkvaliteten er gået markant op, så er antallet af afbrudte samtaler faldet og faldet.

Ja, hvis man står indenfor i sit hus, der lige er blevet udstyret med nye lavenergiruder, så kan man muligvis opleve problemer med telefonsamtaler, men overordnet set, så er det simpelthen en skrøne, at mobildækningen til tale er dårlig i Danmark. Der findes nogle få undtagelser (f.eks. strandområder, hvor klitterne skærm mobilsignalerne), men der er generelt fremragende taledækning i Danmark.

Hvis du oplever problemer med taledækningen, så skrot din iPhone og køb en Android telefon med tale over 4G (VoLTE) og der bruger Qualcomms chipsæt og antennedesign, og skift til et teleselskab, der udelukkende benytter TDC, Telia eller Telenor mobilnetværk. Sådan undgår du 99% af problemerne med både data og taledækning.

Men nu har vi den igen – vi skal tale teknologien OP i stedet for NED.

Jeg er sådan set enig i at det er op af bakke, men så nytter det altså heller ikke noget, at du taler teknologien ned. Det var netop det, jeg argumenterede imod. Man skal lade være med at tale en teknologi ned, blot fordi man ikke forstår den.

Nu går jeg lidt efter manden, og det er ikke pænt (undskyld!), men Steen du har ikke brugt så meget som 5 sekunder på at sætte dig ind i mulighederne med 5G NR på 3,5 GHz.

Men spørgsmål er ikke så meget teknik. Det er også oplevelse hvordan det fungere. Du kan skrivet lige så meget du kan, hvor godt det er. Men hvis folk har en dårlig oplevelse, så lytter ingen på gode argumenter.

Og jeg samler på de steder, hvor jeg har haft en dårlig netbindelse med en 4G telefon. Mest overrasket var det i et lokale inden for søerne i København, hvor jeg have problemer, selvom iflg dækningskort skulle have rimelig forbindelse. Selvom det er nogle år siden, så sidder den slags oplevelse dyb i bevistheden.

Der ligger så mange muligheder i 5G NR, som folk slet ikke er opmærksomme på, når mantraen er "mobilt bredbånd virker ikke". Mobilt bredbånd - og det har jeg argumentet for i et årti - er løsningen for at få alle bønderne på internetet HER og NU. Det er bedre at have én fugle i hånden end 5 på taget.

Hvis de ikke kan få en alm. samtale igennem på mobil. Vil man så anskaffe et produkt på en teknologi, som man har dårlig erfaringer med. Selvom det i teorien godt kan lade sig gøre.

Men stadig er mobil bredbånd ikke "superliga" teknologi. Og jeg er ligeglad med 3,5 GHz - det er stadig hvor tæt man er på en mobilmast som betyder noget. 3.5 GHz forbedre ikke rækkeviden, men skaber kun plads til mere trafik til dem som har.</p>
<p>Selvom kan en bedre mobil bredbåndforbindelse med en udendøres mobilantenne, så er tilliden ikke høj for mobil bredbånd, når man har dårlige oplevelser. Og det er ikke her nogle skal overbevises - det skal ske blandt dem, som søger bredbåndspuljen, hvis du skal flytte noget. Men kunne være at du kommer til at virke som jubeloptimist blandt dem kære Johnny.

Jeg er sådan set enig i at det er op af bakke, men så nytter det altså heller ikke noget, at du taler teknologien ned. Det var netop det, jeg argumenterede imod. Man skal lade være med at tale en teknologi ned, blot fordi man ikke forstår den.

Nu går jeg lidt efter manden, og det er ikke pænt (undskyld!), men Steen du har ikke brugt så meget som 5 sekunder på at sætte dig ind i mulighederne med 5G NR på 3,5 GHz. Hvis det virker for hård, så underskylder jeg altså - det er ikke for at gå efter dig personligt, jeg bliver bare meget irriteret over den forsimpling af teknologien du kommer med.

5G NR på 3,5 GHz rækker nemlig ganske langt fra mobilmasten ude på landet. 5G NR på 3,5 GHz kan have næsten samme radiodækning som 1.800 MHz frekvensbåndet, og fordi 5G NR bruger retningsbestemte signaler, så vil den oplevede radiodækning i nogle senarier ligefrem være bedre end 1800 MHz.

Med 1800 MHz frekvensbåndet kan man idag til håndholdte enheder ude på landet levere download på ~140 Mbit/s og upload på ~40 Mbit/s på 5 km afstand. Dette er målt ved line of sight på en Huawei Mate 10 Pro på 3s netværk (2x20+2x10 MHz FD-LTE i 2CA komfiguration på 1.800 MHz).

Steen, er du overhovedet klar over, hvad man kan levere af kapacitet og hastighed på 3,5 GHz med 5G NR? Nej, for det har du ikke sat dig ind i, og derfor du mener, at jeg virker som en jubeloptimist.

Vi kan simpelthen tage den i punkt form:

• Mobilmaster dækker i Danmark sjældende i en radio af mere end 5-6 km (meget ofte kun 3-4 km eller mindre)
• Med 5G NR på 3,5 Ghz kan man levere mobilt bredbånd i radius svarende til 1800 MHz senderne dækker i dag (dvs. op til 4-6 km)
• Med 3,5 GHz kan man bruge op til 100 MHz i TDD, hvilket giver Gbit/s hastigheder til håndholdte enheder
• Med Massive-MIMO og beamforming kan der leveres Gbit/s til XX antal håndholdte enheder på samme tid i hver sektor.

Steen, du forstår simpelthen ikke, at man fra ét enkelt site vil kunne levere Gbit/s hastigheder til f.eks. 150-200 husstande ude på landet. I alle de områder, hvor man i dag kan få en mobilforbindelse, der vil man kunne få leveret mobilt bredbånd med flere hundrede Mbit/s eller Gbit/s.

Så kan vi indsætte alle forbeholdene herefter, men det ændrere ikke på, at 5G NR er den oplagte løsning på problemerne med manglende bredbånd i landområderne. Dertil kan vi så lægge hele snakken om mmWave frevensbåndene, som alle fejlagtigt tror kun rækker 200 meter inde i byen fra sendere placeret på lygtepæle.

Potentialet er der, men det kræver også at teleselskaberne tør investere i den nye teknologi, og her er bredbåndspuljen et reel problem, for hvorfor skulle et mobilselskab bruge milliarder på nye 5G NR sendere, hvis staten fjerner hele markedet med statsstøtte til fibernettet?

Der ligger så mange muligheder i 5G NR, som folk slet ikke er opmærksomme på, når mantraen er "mobilt bredbånd virker ikke". Mobilt bredbånd - og det har jeg argumentet for i et årti - er løsningen for at få alle bønderne på internetet HER og NU. Det er bedre at have én fugle i hånden end 5 på taget.

Steen, når du nu senere i dag læser om TDCs nye 5G NR mobilnetværk, som kun leverer lidt hurtigere hastighed end teleselskabets 4G LTE mobilnetværk, så huske på, at det er der ikke noget underligt i. Det er nemlig første spæde skridt, og man skal på ingen måde tro, at det viser, hvad 5G NR kan levere. Det net, som TDC har tænd for i dag, er blot en lille bitte forbedring af deres eksistende 4G LTE netværk. Der kommer meget mere senere...

Hvis dit gamle udstyr fra 2009/2010 kan køre samme hastighed, som det som købes idag, så ville jeg synes det er ok. Men jeg kan godt trække i nærheden af 1 Gbit/s på noget, som er installeret i mit hjem i nogle år før 2010.

Jeg er åben over for at bredbåndspuljen muligvis ikke er den bedste ordningn, men hvis der kan komme en bedre ordning, så de fleste af dem som ikke har få ordentlig internet nu, kan få det i en overskudelig fremtid til rimelig pris. Og nogle steder er reelt monopol på fiber..

Men stadig er mobil bredbånd ikke "superliga" teknologi. Og jeg er ligeglad med 3,5 GHz - det er stadig hvor tæt man er på en mobilmast som betyder noget. 3.5 GHz forbedre ikke rækkeviden, men skaber kun plads til mere trafik til dem som har.

Selvom kan en bedre mobil bredbåndforbindelse med en udendøres mobilantenne, så er tilliden ikke høj for mobil bredbånd, når man har dårlige oplevelser. Og det er ikke her nogle skal overbevises - det skal ske blandt dem, som søger bredbåndspuljen, hvis du skal flytte noget. Men kunne være at du kommer til at virke som jubeloptimist blandt dem kære Johnny.

Hvis ikke oplever fremragende dækning, så bliver mobil bredbånd valgt fra. Om det er 4G eller 5G er lige fedt (selvom 700 MHz giver en bedre dækning) Dem, som skal vælge i forskellige muligheder, har en lang årrække med dårlige opleverelser med mobilforbindelsen. Kære Johnny Olesen - hvordan skal de overbevises med deres erfaringer.

Det er godt du er glad for din fiberforbindelse, og der er der heller ingen der anfægter kvaliteten af din forbindelse.

Jeg har fuld forståelse for den dårlige undskyldning omkring mobilt bredåbnd, men det ændre ikke på, at HVOR DER ER EN VILJE, DER ER DER EN VEJ. Problemet er viljen, for staten har allerede anlagt vejen, de fleste steder.

Det er sådan set min pointe, når jeg klager over spildet af skattekroner. Du må gerne få fiber - du skal bare selv betale for det, så skattekronerne kan bruges til dem der virkelig er hægtet af informationssamfundet. Jeg har i denne tråd nævnt to helt konkrete eksempler, men jeg kan godt finde flere i den seneste bredbåndspulje.

Problemet med bredbåndspuljen er netop, at nogle få får det hele, mens resten bliver ladt tilbage i en endnu dårligere situation. Det er simpelthen perverst, at vi giver de få udvalgte alle mulighederne, mens lader resten i stikken. Det er også det Jens Jönsson forklarer. Indretningen af bredbåndspuljen hjælper de få, og gør situationen værre for endnu flere. Eller rette sagt, så er der nogle få fiberselskaber, som får staten til at betale for det hele, mens folk må vente og vente og vente...

Du må få al den fiber du ønsker dig. DU SKAL BARE SELV BETALE, når staten allerede har givet dig et alternativt, og det alternativ hedder fast mobilt bredbånd.

Du spørger, hvordan folk skal overbevises, og her er svaret ret simpelt. Vi skal lade være med at tale mobilt bredbånd NED, vi skal i stedet for tale mobilt bredbånd OP, og så skal vi forklare folk, at de skal få sig en ordenlig holdbar løsning. Det gælder både mobilt bredbånd og andre former for trådløse løsninger. Og så skal vi sørge for, at staten får fingeren ud, og få 3,5 GHz frekvensbåndet udrullet til hele landet, og det kan kun gå for langsomt.

Derudover skal folk gøre deres hjemmearbejde og købe en ordenligt mobilt bredbåndsløsning. Hvis man ikke selv er kløgtig nok til det, så må man tage fat i en lokal montør som kan hjælpe. Der findes flere løsninger på markedet som f.eks. 3s løsning: https://www.recordere.dk/2019/09/fut-paa-mobilt-bredbaand-3-klar-med-udendoers-antenne/ eller MiWire https://miwire.net/ der sælges/monteres af lokale forhandlere over hele landet. Disse løsninger giver en markant bedre oplevelse, end en iPhone koblet til en bærbar PC via bluetooth.

Fibernet er den "superliga" af net, som folk stoler på. Jeg har haft fiber i min ejendom i 14 år med stor set samme opsætning. Med mobil bredbånd, så må man med nogle års mellemrum udskifte udstyr, da man kun kan trinvis udnytte nye muligheder. Jeg vil ikke selv gå efter andet end fiber.

Mht. udstyr og udskiftning af udstyr, så har jeg personligt et første generations 4G modem fra Telia til at ligge i skuffen. Den er tilbage fra 2009 eller 2010 (jeg har glemt det nøjagtige årstal), og den kører altså stadigvæk. Det er indtil videre 10 år - det er længere tid end et normalt TV holder. Det er ikke nødvendigt at skifte det modem ud, de næste par år.

Du mener, at man med mobilt bredåbnd skal skifte udstyr med års mellemrum, og det er også korrekt, hvis man ønsker at være med på det nyeste nye. Men det er IKKE nødvendigt at skifte udstyr, og som sagt så har jeg 10 år gammelt 4G udstyr, der stadigvæk kører. Derudover kan man både købe eller leje udstyret. Hos TDC er 4G routeren f.eks. inkluderet i deres lidt større abonnementer som leje, mens man skal betale ved deres billigere abonnementer. Andre selskaber tilbyder "en gratis router" som del af abonnementet.

Hvor der er en vilje, der er der en vej.

Johnny Olesen skriver

Allerede i 2016 vidste I altså at mindst ét mobilselskab ville etablere fremragende hurtig mobildækning i jeres område, men alligevel bad i staten om at finansiere jeres fiberdrøm. I bad altså staten finansiere en løsning på et ikke-eksisterende problem. Det kostede altså staten er par millioner kroner...

Fibernet er den "superliga" af net, som folk stoler på. Jeg har haft fiber i min ejendom i 14 år med stor set samme opsætning. Med mobil bredbånd, så må man med nogle års mellemrum udskifte udstyr, da man kun kan trinvis udnytte nye muligheder. Jeg vil ikke selv gå efter andet end fiber.

Som en der tidligere har haft internetopkobling via det mobile net i både Aalborg Øst (to steder) og på sydmors, så har jeg endnu ikke oplevet en god løsning med lav latency og høj pålidelighed. Det er rimeligt træls at arbejde via fjernskrivebord på en opkobling hvor latency cykler op og ned eller hvor der er periodiske udfald.

Vores lokalområde havde virkelig dårligt internet og samtiddig dårlig mobildækning, så bredbånd via 4G var ikke en mulighed.

Jeg går ud fra at vi taler om Brøndum bredbånd, for det er igen et perfekt eksempel på spil af mine skattekroner.

Brøndum bredbånd ligger nemlig i et område, som helt tilbage i 2016 blev udpeget til at være et af de områder, hvor staten krævede mobildækning jf. 1800 MHz licensen. Halvdelene af adresserne i Brøndum Bredbånd er omfattet af dækningskravene på 1800 MHz licensen, som TDC vandt.

Kravet betød at I allerede i 2016 vidste, at et mobilselskab skulle etablere en mobilmast i området, og at denne seneste 3. december 2019 skulle levere mindst 30 Mbit/s download / 3 Mbit/s upload til håndholdte enheder. Jeg oversætter lige: Med iPhone skal man altså i området kunne downloade med 30 Mbit/s og uploade med 3 Mbit/s. Det kræver en meget høj kapacitet og god radiodækning for at kunne opfylde dette krav, så reelt set er den normale hastighed i området markant højere.

Alt dette vidste I allerede i 2016 - eller burde vide det, hvis I havde fulgt med - så der er ikke noget med at spille bagklog herfra.

Helt konkret betyder det, at TDC i dag har en mobilmast lige midt i området, med både 800, 1800 og 2600 MHz 4G LTE - det er 3 x 20 MHz, som kan levere bredbånd de langt de fleste af de 60 husstande i Brøndum Bredbånd (hvis ikke alle)

Jeg vil ikke gå i detaljer, da jeg ikke selv har afprøvet dækningen i området, men såvidt som jeg kan se, så er der fin håndholdt mobildækning hos næsten alle husstande fra TDCs mast.

Og på mandag, så tænder TDC så også for 5G NR på 700 MHz i området, og når staten får uddelt den stærkt forsinkede 3,5 GHz licens, så kommer der nok også 5G NR i gigabit klassen fra mobilmasten.Hvis man ikke kan lide TDC, så vil mange af adresserne også være dækket af 3.

Adgangen til bredbånd er jer vel ondt, men det skærer i mit liberalt hjerte, når jeg kan se, at staten smider penge efter ikke-eksisterende problemer. Det en fuldstændig sammenlignelig situation med Sørvad Bredbånd, som jeg tidligere fremhævede som et horribelt spild af skattekroner.

Heldigvis kunne vi søge gennem bredbåndspuljen 2018, og i slutningen af 2019 fik 60 husstande fibernet med i gennemsnit knap 27.000,- i tilskud pr husstand. Uden puljen var det aldrig sket.

Allerede i 2016 vidste I altså at mindst ét mobilselskab ville etablere fremragende hurtig mobildækning i jeres område, men alligevel bad i staten om at finansiere jeres fiberdrøm. I bad altså staten finansiere en løsning på et ikke-eksisterende problem. Det kostede altså staten er par millioner kroner...

Igen - jeg spiller ikke bagklog. I vidste allerede i 2016 at staten ville sikre jer fremragende mobildækning, men alligevel søgte i bredbåndspuljen om statsstøtte. I ville have fiber, I ville ikke "nøjes" med lynhurtig mobilt bredbånd.

Så er der ikke længere tale om, at vi skal have alle med.

være stavsbundet til Skywire som internetudbyder til tid og evighed, da de gjorde det klart, at de ikke vile tillade andre udbydere at komme ind på deres infrastruktur.

Vrøvl, vi har altid oplyst at andre udbydere er velkomne på vores trådløse net. Der er bare ingen der vil benytte det. Det er vi ærlige omkring, men altså ikke vores skyld at de store kun vil levere på egen, eller anden af de stores infrastruktur. (Gælder i øvrigt også vores fibernet, de steder vi har det).

Skywire havde ikke tid eller lyst til at levere internet.

Problemet var at Energistyrelsen ikke kunne garantere os, at selvom vi etablerede bredbånd i området (og andre områder), så ville der ikke kunne gives tilskud. Det er DYBT problematisk, for vi kan >IKKE< konkurrere imod den offentlige støtte. Og det er netop problemet med puljen. Den står i vejen for kommerciel udrulning. Vi gør ellers meget for at få alle adresser med.

I 2017, 2018 måtte vi kaste håndklædet i ringen og stoppe videre udrulning i områder, hvor der kunne søges. Det var ikke kun i jeres område. Det var over hele landet. Her et projekt der blev stoppet i 2018 (artiklen er fra 2019)https://faa.dk/artikel/intet-bredb%C3%A5nd-i-b%C3%B8strup-borgere-fanget-i-strid-om-statsst%C3%B8tte-til-bredb%C3%A5ndsprojekter som også var kommet i stand i 2017 (slutningen).

Alternativet var at vi begyndte at investere i at etablere fiberkabel nr. 2 steder, hvor der i forvejen var, men nogen af stederne var det faktisk en bedre forretning end at lave bredbånd til dem på landet.

Så bredbåndspuljen er også medvirkende til at udrulning, både fra Skywire og vores ca. 20-30 konkollegaer stoppede. Vi er alle ellers fokuseret på de områder, der typisk kan søge støtte.

Det gik hårdt ud over områder som Hobro/Mariager egnen. Der er stadig mange adresser der ikke umiddelbart får hurtigt bredbånd, for 1. de kan ikke søge puljen, for deres adresser er hvide (de har mere end 10 Mbit/s, typisk mindre end 20 Mbit/s). 2. Vi har stoppet udrulning med trådløst, folk har for mange forkerte myter omkring det, så nu laver vi kun fiber, det går så ud over de områder, for de store vil stadig ikke udrulle. 3. Det skaber IKKE konkurrence på markedet.

Se det netop den holdning, som gør at der aldrig sker noget. Det er simplethen lodret forkert - og lad mig give den lange og snørklede forklaring for at udpensle det med store neonbogstaver; Hvis folk kan finde ud af at gå sammen, så kan alt næsten lade sig gøre - helt uden statsstøtte.

Det er jeg ikke enig i.

Og der er ikke så simpelt at det bare kan bøjes i neonbogstaver.

Selvfølgelig kan der findes eksempler på projekter, hvor man graver fiber ned, hvor der sagtens kunne bruges trådløse teknologier langt billigere.

Andet eksempel, hvor jeg mener bredbåndspuljen gør lige hvad den skal:

Vores lokalområde havde virkelig dårligt internet og samtiddig dårlig mobildækning, så bredbånd via 4G var ikke en mulighed.

Vi havde faktisk fat i Jens Jönsson fra Skywire, som i 2017 var ude og fortælle om sit produkt. Folk var positive omkring det, selvom han ikke kunne garantere at kunne levere internet til alle som ønskede at være med. Dessuden skulle vi selv lokalt finde frivillig arbejdskraft, til at udføre alt det praktiske med at grave. Samtiddig ville man, hvis man kom med i projektet være stavsbundet til Skywire som internetudbyder til tid og evighed, da de gjorde det klart, at de ikke vile tillade andre udbydere at komme ind på deres infrastruktur.

Der blev lavet arbejdsgruppe, som begyndte at finde ud af hvor mange deltagere til et projekt og undersøge hvor der var høje bygninger, der kunne sættes antenner op på og hvor der skulle graves fiber. Og så skete der intet.. Skywire havde ikke tid eller lyst til at levere internet. Havde Skywire hold ved, havde de været vores internetudbyder i dag. På trods af det arbejde vi selv skulle have udført og de åbenlyse ulemper der var ved produktet. Der er da muligt at Skywire en dag kunne afse tid til at etablere internet for os, men vi kunne ikke blive ved med at vente.

Heldigvis kunne vi søge gennem bredbåndspuljen 2018, og i slutningen af 2019 fik 60 husstande fibernet med i gennemsnit knap 27.000,- i tilskud pr husstand. Uden puljen var det aldrig sket.

Vi er i hvert fald utroligt glade for løsningen.

Så kan man kalde det asocialt at man i yderområderne får etableret fiber med støtte fra staten, men vores skatte kroner bliver også brugt til en masse, som man primært har glæde af i byerne. (fortove, cykelstier, gadebelysning, offentlig transport... osv.)

Mon ikke problemet for Skywire er, at de ikke har været villige til at åbne deres infrastruktur så andre udbydere kan komme til? Det afholder dem i hvert fald at byde ind på projekter via bredbåndspuljen.

Industrien trækker på skuldrene
Ifølge mediet IT-watch er hverken DI Digital eller Teleindustrien kede af at regeringen aflyser tilskuddet til bredbånd.

Er netop blevet kontaktet af borgere fra Bogø (Storstrømmen), som vil søge puljen.

Det er så grotesk....https://twitter.com/JensJoensson/status/1300880969843519488?s=20

Et perfekt eksempel er Sørvad Bredbånd (nr. 8 på Energistyrelsens liste), som i 2019 fik et tilskud på over 31.000 kroner per adresse til i alt 92 adresser. Der er ikke en eneste af de adresser, hvor man ikke vil kunne etablere en trådløs forbindelse vha. et lille trådløst netværk på 7-8 sendepositioner. Hele projektet kunne realiseres helt uden statsstøtte på rent kommercielle vilkår, hvis blot de 92 husstande havde ringet til et firma som Skywire.

Kommer der 92 husstande som er naboer, og spørger os, så graver vi da gerne fiber ned til dem. Og det er netop problemet.....

Måtte vi gå fra dør til dør og spørge Hr. og Fru Jensen om de vil have fibernet fra skywire til 3-6.000,- kr. pr. tilslutning (som endda er fradragsberettiget jf. håndværkerfradraget, modsat egenbetalingen i bredbåndspuljen), så havde de fået fibernet for lang tid siden. Men vi må ikke, men med bredbåndspuljen må man godt ? Og når der så er tilskud, så er alle jo glade.

Nej du, det er så tåbeligt og spild af offentlige midler, som noget kan være.

Hvem er det der ikke forstår, at vi lever af at levere og sælge bredbånd ? Vi vil faktisk gerne levere til dem. Men vi kan >IKKE< konkurrere mod offentligt tilskud på de betingelser.

...senere i år også 5G NR fra TDC

Med senere i år mente jeg selvfølgelig på mandag. Hvor klodset af mig! Så på mandag kan alle husstandene i det omtalte område få leveret 5G NR fra TDC.

Der er massere af husstande i yderområderne der har fået lynhuntigt internet. Uden bredbåndspuljen var det aldrig sket.

Se det netop den holdning, som gør at der aldrig sker noget. Det er simplethen lodret forkert - og lad mig give den lange og snørklede forklaring for at udpensle det med store neonbogstaver; Hvis folk kan finde ud af at gå sammen, så kan alt næsten lade sig gøre - helt uden statsstøtte.

Et perfekt eksempel er Sørvad Bredbånd (nr. 8 på Energistyrelsens liste), som i 2019 fik et tilskud på over 31.000 kroner per adresse til i alt 92 adresser. Der er ikke en eneste af de adresser, hvor man ikke vil kunne etablere en trådløs forbindelse vha. et lille trådløst netværk på 7-8 sendepositioner. Hele projektet kunne realiseres helt uden statsstøtte på rent kommercielle vilkår, hvis blot de 92 husstande havde ringet til et firma som Skywire.

Men i stedet for gik statsstøtten til det lokale fiberselskab, som i et årti har syltet udrulningen i landområdet skønt de har haft alle muligheder for at udrulle fiberen fra deres eksistende infrastruktur i området. Men de ville hellere vente og få staten til at betale!

Det virkelig horrible er, at der IKKE ER EN ENESTE af husstandene, som ikke allerede kan få leveret mobilt bredbånd med rasende høj hastighed fra både TDC, TT-netværket og 3.

3 har den ringeste dækning med et site og to sektorer, TDC har tre sites, men kun to sektorer i den rigtige retning og TT-netværket hele tre sites med 4 sektorer i den rigtige retning.

Bønderne kan altså - hvis de ønsker det - købe et bredbåndsabonnement fra alle de fire store teleselskaber og allerede i dag få leveret masser af 4G LTE bredbånd - og senere i år også 5G NR fra TDC.

Men nej - staten mener altså det er på sin plads at bruge 31.000 kroner per adresse, så bønderne kan få fiber gravet ned af det lokale fiberselskabet. Staten bruger altså penge på at løse et problem, der ikke eksisterer.

Jamen tænk på virksomhederne, lyder argumentet så. Ja, derer en masse bønder, en lille mølbelvirksomhed med under 10 ansatte, en anlægsgartner (enkeltmandsvirksomhed) og en lille bitte virksomhed, der leverer strøelse til landbrug... Der er ingen virksomhed med hundredevis af kontorfolk, der konsumerer TB af data hver dag. Vi taler om små virksomheder, som blot skal kunne hente en e-mail, bruge Economics og måske sende en video til YouTube en gang om måneden.

Det er så et helt konkret eksempel ude fra virkeligheden. Et konkret eksempel på det spild af skattekroner bredbåndspuljen er skyld i.

Men hvad værre er, at bredbåndspuljen er direkte medvirkede til, at mobilselskaberne ikke har nogen grund til at øge kapacitet og dækning i de nærliggende områder.
Dermed går det indirekte udover alle de husstande, der ikke har får statsstøttet fiber - altså de husstande som må bero på mobilselskabernes 4G/5G dækning.

Det går dermed også ud over alle, der benytter en mobiltelefon i området, og så kan bønderne sende en varm tanke til bredbåndspuljens fortalere næste gang, de står inde i stalden og ikke kan få forbindelse på deres iPhone.

Det er da muligt at der er nogle store teleselskaber der har tjent penge på puljen, men der er ikke noget der afholder mindre teleselskaber at byde ind på at udføre de annocerede projekter.

På papiret har du ret, men praksis er noget andet. Der findes et utal af utal af problemstillinger for mindre udbydere... Jens Jönsson kan sikkert kede dig med de første 4-5 mest åbentlyse problemstillinger.

Der er massere af husstande i yderområderne der har fået lynhuntigt internet. Uden bredbåndspuljen var det aldrig sket.

Er der masser ? Hvad bygger du det udsagn på ?

https://www.berlingske.dk/virksomheder/kritik-af-statsstoette-til-internetforbindelser-kun-5.500-husstande

Definér "masser".....

Det er da muligt at der er nogle store teleselskaber der har tjent penge på puljen, men der er ikke noget der afholder mindre teleselskaber at byde ind på at udføre de annocerede projekter.

Når bredbåndspuljen er indrettet som den er, så er det ikke nødvendigvis billigste tilbud der vælges. Hvis du kigger på, hvilke selskaber som har fået tilskud. Så er der kun ét mindre selskab på listen. Ellers er det udelukkende kun de store. Selskaber som har rigeligt råd til at grave løs (og også gør det). Der er masser af små selskaber der har søgt, men pga. ovenstående "indretning" er fravalgt. Kun af de faktum at de er små selskaber. Du synes måske dette er effektiv brug af midlerne og intentionen med bredbåndspuljen ?https://twitter.com/JensJoensson/status/1300390908836356097

Så oplys mig gerne, hvad du synes er godt ved det ? Prøv evt. at høre de små udbydere (dem som har skarpe priser og holder konkurrencen skærpet på markedet), hvor mange der har budt ind på projekter og ikke har vundet. Der er mange.....

Lad os håbe det skidt er afgået ved døden. Det har ikke gjort noget godt for andre end de store Internetudbyderes økonomi.

Jeg tænker at de 11 personer der har givet downvotes til denne, synes at det er helt fantastisk at der gives tilskud i form af bredbåndspuljen.

Desværre kigger de ikke på konsekvenserne af at nogen får tilskud, og en masse ikke får. Så synes man bredbåndspuljen er fantastisk, så må man også erkende at man er asocial, og kun tænker på sig selv, og ikke sin nabo, selvom denne også mangler hurtigt bredbånd. F.eks. er der rigtigt mange adresser der er hvide, som ikke kan få tilskud. Det er dem der for alvor kommer i klemme. Det er selvom de kun kan få over 10 Mbit/s og langt under 100 Mbit/s.

Derudover må man synes at det er fantastisk at ens skattepenge går til nogle store selskaber, som netop spekulerer i >ikke< at udrulle i et område, for derefter at få tilskud til at udrulle i selvsamme. Specielt når disse selskaber har masser af penge til udrulning, og bare mangler at trykke på knappen.

F.eks. så synes man også det er iorden at et selskab, som Fibia, bruger bredbåndspuljen helt modsat intentionen med puljen. Her søger man den, kun for at kunne udrulle lidt hurtigere til nogle....

https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/tele/article11781963.ece

Så Fibia ville alligevel have gravet ud til dem og modtager altså uberettiget støtte stik imod intentionen med puljen, hvilke gør at andre så ikke får (De har søgt men har måske ikke lige point nok).

For fakta er at puljen har en selvforstærkende effekt og gør det ekstra svært for mange at få bredbånd, stik imod hensigten. Desværre tror jeg ikke at "downvoters" er klar over den problematik ? Den oplever man desværre også først, når mange ringer for at få bredbånd, og man som bredbåndsudbyder så må skuffe dem. Det komiske er jo at vi netop som udbyder gerne vil levere til kunderne. Det er trods alt det vi lever af. Men nogen kunder bliver simpelthen for uøkonomiske at nå, når deres naboer har fået tilskud.

Trist for dem i yderområderne.

Det er ikke helt rigtigt at tilskudet har gjort noget godt for nogen.

Der er massere af husstande i yderområderne der har fået lynhuntigt internet. Uden bredbåndspuljen var det aldrig sket.

Det er da muligt at der er nogle store teleselskaber der har tjent penge på puljen, men der er ikke noget der afholder mindre teleselskaber at byde ind på at udføre de annocerede projekter.

Bredbåndspuljen lader folk i stikken
Bredbåndspuljen er og bliver en kæmpefejl, som forhindrer at alle husstande kommer med. De husstande, som får et (kæmpe) tilskud, er selvfølgelig glade, men fiberselskaberne stopper udrulningen, så snart staten ikke smider penge efter dem, og derfor sker det helt forudsigelige; Nogle får fiber, andre bliver ladt i stikken.

Johnny, kan desværre kun konstatere at det er det der sker. Derudover kan de store selskaber profitere af at lade være med at grave ned i et område. De kan derefter bede borgerne i området om at søge puljen. Da de er den eneste udbyder med fiber i området, er der rigtig stor chance for, at det er dem der får tilskuddet (sjovt nok ikke ?).

Hos skywire.dk er vi ret udfordret af puljen. Vi oplever at "hvide" adresser vi vil dække (altså adresser der ikke kan få tilskud, da de har over 10 Mbit/s, men fordi de er i samme område, kun har op til f.eks. 20 Mbit/s), bliver svære at komme til at dække. For vi skal grave igennem det område, som har fået tilskud. Da de har fået, kan vi ikke få finansieret omkostningerne, ved at vi koble dem på vi passerer, som er måden det normalt klares. Så rigtigt mange bliver ladt i stikken og de store gider ikke grave ud til dem, for de får ikke tilskud.

Bredbåndspuljen er med andre ord gevaldigt asocial og lader mange i stikken.

Det groteske med puljen er også, at de mennesker der administrerer den, er de samme, som har skrevet evalueringen. Med andre ord er evalueringen der kom af puljen i 2019, dybt utroværdig. Det skal bemærkes at de folk har deres job pga. puljen og ikke nødvendigvis flyttes til andre poster, skulle puljen nedlægges.

Derudover er der grundlæggende fejl med puljen. F.eks. er der ikke krav om at billigste tilbud fra en udbyder får første ret. Det betyder at vi har oplevet at give tilbud på kr. 22.000,- pr. adresse, hvor de store udbydere har tilbudt kr. 100.000,- pr. adresse. Vi blev fravalgt, selvom begge tilbud var fiber. Vi kunne med andre ord have gravet fiber ned til 3-4 gange så mange adresser, i det område som ansøgte om tilskud. Nu er en masse adresser i området lukket inde. En hel del af dem kan få mellem 10-20 Mbit/s og var derfor hvide (ikke tilskudsberettigede). Det var adresser vi ville have tilbudt tilslutning.

Bredbåndspuljen er og bliver en kæmpefejl, som forhindrer at alle husstande kommer med. De husstande, som får et (kæmpe) tilskud, er selvfølgelig glade, men fiberselskaberne stopper udrulningen, så snart staten ikke smider penge efter dem, og derfor sker det helt forudsigelige; Nogle får fiber, andre bliver ladt i stikken.

Man kan ved selvsyn se problematikken i praksis her: https://bredbaandspulje.ens.dk/

Et helt dugfrisk eksempel er området mellem Fousing Kirkeby, Gudum og Resen. I dette trekantsområde er der masser af husstande, som via kabler ikke kan få hurtigt bredbånd. I området omkring syd og vest for Gudum har staten brugt uanede summer penge på fiber, men det lokale fiberselskab gider sgu ikke grave fiber ned, når staten ikke betaler for det.

Derved bliver hele den kommercielle del af fiberudrulningen smidt ud med badevandet.... og det er HELT FORUDSIGELIGT!

Nogle får lynhurtig fiber bredbånd, mens andre ikke får noget overhovedet. Og helt forudsigeligt så begynder de lokale (og lokale politiekre) at brokke sig i lokalpressen over manglende bredbånd, når de opdager at naboen har fået staten til at betale for det hele: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/bredb%C3%A5nd-til-alle-undtaget-mads

Mange husstande kan dog heldigvis få mobilt bredbånd, men det er Landdistrikernes fællesråd heller ikke tilfreds med, da formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, simpelthen ikke har forstået, at når han kræver fiber bredbånd til 2.000-3.000 husstande om året, så betyder det, at langt flere husstande derved bliver snydt for hurtig bredbånd mange år fremover. Her kan man passende henvise til det omtalte eksempel, som næsten er i Steffen Damsgaard baghave.

Landdistrikternes Fællesråd modstand imod trådløs datakommunikation modarbejder simpelthen deres målsætning til skade for de mange danskere, der bare gerne vil have en hurtig internetforbindelse.

Det rigtig tossede ved den omtalte sag er, at Struer kommune har haft alle muligheder for at hjælpe bønderne for efterhånden mange år siden. Struer kommune har haft mulighed for at opsætte en eller to mobilmaster i det omtalte områder, og så havde Telenor været forpligtet til at sætte udstyr på masten. Hvis Struer kommune havde brugt de 250.000 kroner per mobilmast, så havde alle bønderne haft mulighed for rasende høj bredbåndsbånd allerede i dag...

Indtil staten får uddelt 3,5 GHz frekvensbåndet, så kan mobilselskaberne dog kun levere en begrænset (omend ret fornuftig) kapacitet i det omtalte område.

Og nu kommer den "sjove" del så. For mens staten smider millioner efter at få gravet fiber ned, så kunne staten have sparet de mange penge ved blot at kræve hele området dækket i f.eks. den kommende auktion over 3,5 GHz frekvensbåndet. Det vil ikke koste staten én eneste krone, at få hele området dækket med 5G på 3,5 GHz, og så er der i løbet af 2 år al den bredbånd, som bønderne kan ønske sig.

Jeg er sjældent enig med Socialdemokraterne om noget som helst, men at de vil lægge bredbåndspuljen i graven er noget af de mest fornuftige de har fundet på.

Statsstøtte er noget fanden har skabt i vrede.

er nok meget bevidste om, at det ikke er deres kernevælgere, som vil have gavn af bredsbåndpuljen - den slags burde de hæve sig op over, og i stedet anlægge et helhedssyn, og se på hvad der vil gavne landet.

Der må være nogen her der kan komme med et bedre forslag.

Jeg prøver lige selv: Giv 1000 kr til hver husstand som iflg. tjekditnet.dk 1. januar 2021 ikke kan få 100/30Mbps men som det alligevel lykkes at etablere en forbindelse hurtigere end 100/30Mbps. Uanset teknologi og udbyder og sted i landet.

Beløbet er sandsynligvis forkert. Hvis der udbetales til færre end 20.000 husstande i 2021, så fordobles det året efter.

Lad os håbe det skidt er afgået ved døden. Det har ikke gjort noget godt for andre end de store Internetudbyderes økonomi.