"Straffen" er netop en teknisk hindring som er indført af andre grunde.</p>
<p>

Hvilke grunde?

"Straffen" er netop en teknisk hindring som er indført af andre grunde.

I enhver anden teknisk løsning er stordrift og ressourcedeling bedre end segmentering og opdeling. Er årsagen nogle regler og love, som ikke let kan ændres, hvorfor det er bedre at bygge nyt og separat ?</p>
<p>

Nej, det ville være bedre, hvis elnettet drevet af Energinet tog sig af det. Generelt. I teorien.

Men PtX producenter "straffes" for deres langt højere udnyttelse af den marginale kapacitet, der er betalt for til dem. En brintproducent vil have en kapacitetsudnyttelse på 30-50% af elforbindelsen, hvor almindelige husstande ligger på 3-5%. Men i begge tilfælde skal forbindelsen betales ved at betale en tarif per MWh forbrugt. Det betyder defacto en voldsom overbetaling for PtX producenten.

Hvis PtX producenten derimod bygger egen ledning mellem VE-produktionsapparatet og elektrolyseenheden, så skal vedkommende kun betale for forbindelsen og egen drift heraf.

I enhver anden teknisk løsning er stordrift og ressourcedeling bedre end segmentering og opdeling. Er årsagen nogle regler og love, som ikke let kan ændres, hvorfor det er bedre at bygge nyt og separat ?

Dels så er Danmark forpligtet til at implementere EU-loven om energifællesskaber, hvor en gruppe af borgere eller virksomheder kan etablere deres eget interne net og handle med energi på kryds og tværs inden for området...

Den primære begrundelse er formentlig kassetænkning... Ved at have både produktion og forbrug inden for samme område, kan man spare afgifterne til fælleskassen... Men når nu vindmøllerne står ude i vesterhavet og fabrikken ligger på land, så kræver det at de bygger deres eget elnet... Det er nok ikke den samfundsøkonomiske billigeste løsning, men det er den optimale for de pågældende virksomheder... Fordelen er dog at virksomheden dermed skal tilpasse deres produktion til deres egene solceller og vindmøller og kun belaste fællesnettet minimalt (Der er jævnligt nogen der lufter sådanne holdninger her inde, altså at datacentre og andre storforbrugere ikke skal nasse på det net "vi" har bygget)

Der er naturligvis også nogle lovgivningsmæssige forskelle. Da det er private virksomheder og ikke monopolselskaberne der etablere disse anlæg, er de ikke bundet af krav om EU-udbud og de er ikke bundet af regler der sikre at alle skal behandles ens. Så hvor netselskabet ikke må udbetale en større erstatning end det loven foreskriver er der ikke sådanne begrænsninger for private selskaber... De er heller ikke bundet af de samme eltekniske regler der sikre sammenhængen i det offentlige elnet. De skal bare have det til at virke...

I min optik svare det til at bygge et separart vejnet til lastbiler, så os i personbiler ikke bliver chikaneret af dem... Det giver ikke økonomisk mening...

Hvad er rationalet bag "direkte linier" som artiklen omtaler ?

I enhver anden teknisk løsning er stordrift og ressourcedeling bedre end segmentering og opdeling. Er årsagen nogle regler og love, som ikke let kan ændres, hvorfor det er bedre at bygge nyt og separat ?

Det er næsten som at bygge ny, separat, vej til BRT-busser fordi een eller anden gammel lov eller bekendtgørelse har begrænsning på længde, bredde eller vægt. Enhver kan i det eksempel se, at en ekstra vejbane på mororvejen var bedre og mere effektiv.

Er der en læser som kan forklare ?

At finde den optimale placering af anlæggene bliver en opgave for en PtX-taskforce, der får til sæde i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og som skal bidrage til koordination på tværs af statslige myndigheder og sikre løbende dialog med bl.a. PtX-sektoren og kommunerne. Taskforcen skal bl.a. understøtte det danske brintmarked og - infrastruktur og hjælpe aktørerne med at finde den optimale placering af PtX-anlæg i forhold til. el- og fjernvarmenet.</p>
<p>Som en del af taskforcen nedsættes et PtX-sekretariat, der vil agere som kontaktpunkt og bistå projektudviklere og myndigheder med vejledning om godkendelsesprocedurer mv. Omkostningerne ved PtX-taskforcen udgør samlet 57 mio. kr. for perioden 2022 til 2026.

Hvordan kan staten bruge 57 mio. på det spørgsmål? Staten har allerede offentligtgjort svaret i det der hedder "RAPPORT REINVESTERINGS-UDBYGNINGS- OG SANERINGSPLAN 2018 (RUS2018)". Holder man figurerne på side 47/48/49 og i mod et kort over solcelleparker og vindmølleparker kan man se, at det er på Lolland, Falster og i Vestjylland. Tager man den et skridt videre (volumenomkostningen på at flytte brint er vist billigere end at end at flytte strøm), så bliver det oven på naturgas hovedgaslinjerne i ydre DK. De folk der er forvirrede over hvorfor der skal laves en gaslinje til Lolland/Falster, som ingen mening giver, såoverveje.