Bred klimaaftale indgået: Her er hovedelementerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bred klimaaftale indgået: Her er hovedelementerne

Efter næsten otte timers forhandlinger, som begyndte hos finansminister Nicolai Wammen (S) søndag ved 17-tiden, er regeringen og næsten alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige natten til mandag blevet enige om en klimaaftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien.

I alt medfører aftalen sammen med klimaftalen for affald CO2-reduktioner på 3,4 mio. ton i 2030, fremgår det af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets faktaark over aftalen.

»Med aftalen i dag går Danmark igen forrest med den grønne omstilling, og samtidig baner vi vejen for en grøn genopretning af økonomien med nogle af de største langsigtede infrastrukturinvesteringer nogensinde,« lyder fra finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

»Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at lave en bred grøn aftale, der både får os tættere på at nå vores klimamål, og som på sigt vil skabe tusindvis af danske grønne arbejdspladser,« udtaler han.

Verdens første energiøer etableres

Aftalen betyder, at Danmark som det første land i verden påbegynder etableringen af to energiøer inden 2030 på i alt 5 GW – den ene skal være Bornholm med en kapacitet på 2 GW, mens der skal bygges en kunstig ø i Nordsøen med en kapacitet på 3 GW.

Derudover fremrykkes etableringen af park 2 fra energiaftale 18 på ca. 1 GW ved Hesselø. Dvs. i alt 6 GW havvind eller mere end tre gange så meget som Danmarks nuværende mængde havvind.

Energiøerne skal ud over at producere strøm også på sigt kunne tilkobles teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer, såkaldt power-to-x.

»Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen,« lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Hertil prioriteres initiativer, der sikrer en overgang til en markedsdrevet udbygning af solceller og landvind. Blandt andet fortsættes de teknologineutrale udbud i 2020 og 2021.

Læs også: Professor: Tidsplan for havvindmøller kan skride med regeringens nye energiøer

Investeringer i fangst af CO2 og Power-to-X

Partierne er enige om at afsætte, hvad der svarer til 800 mio. kr. årligt indfaset fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO2. Puljen medfører reduktioner på 0,9 mio. ton. CO2 pr. år i 2030 og skal understøtte løsninger, der kan indfange CO2 fra eksempel fra industrien for så at bruge den.

Samtidig etableres en statslig pulje, som skal støtte etableringen af power-to-x-anlæg i storskala på i alt 100 MW, som er mere end fem gange så meget kapacitet som det største anlæg, der findes i verden i dag.

Læs også: Rådgiver om power-to-x: Samspil mellem vind og elektrolyseanlæg bliver svært

Grøn omstilling af industrien

Der afsættes 2,5 mia. kr. i 2020-30 i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendige særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

Effektiv brug af energien og renoveringer

Der stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen.

Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger og suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 mia. kr. i 2021.

Grøn varme

Aftalen indeholder en lempelse af afgifterne på grøn strøm til opvarmning og forhøjede afgifter på sort varme. Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, f.eks. overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder, og når overskudsvarmen er certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektivisering hos overskudsvarmeleverandøren.

Det er aftalt at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas. Kravet om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme, ophæves, og samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse.

Konkret afsættes 2,3 mia. kr. til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken mindsker drivhusgasudledningerne med 0,7 mio. ton CO2 i 2030.

Grøn transport

Resterende midler fra ‘Puljen til grøn transport’ fremrykkes og udmøntes til 2020 og 2021, og der tilføres yderligere 50 mio. kr. til den grønne omstillingen af transporten. Midlerne målrettes bl.a. ladestandere, men også tung transport og færger.

Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transport, fremgår det af faktaarket over klimaaftalen.

Grøn skattereform

Partierne er blevet enige om en grøn skattereform med CO2-afgift, men detaljerne udestår fortsat. Der skal efter sommerferien kigges på den grønne skattereform, som skal gøre det mere attraktivt at vælge grønne løsninger frem for sorte.

Hele aftalen kan findes her.

Rettelse: Før stod der, at den ene energi skal etableres 'ved' Bornholm, men efter en henvendelse fra en opmærksom læser er dette nu rettet til, at det er selve Bornholm, der skal være energiøen, som det også fremgår af regeringens faktaark til første del af klimahandlingsplanen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De er en del af løsningen, og ikke problemet. Hvis man laver methangas af CO2-neutral strøm, er der i naturgasnettet en kæmpe infrastruktur, som allerede er etableret og betalt.

Private gaskedler og decentrale kraft/varmeværker kan bruge kunstigt fremstillet methangas, når det ikke blæser.

Det er en ommer, og dårligt for den samlede økonomi i den grønne omstilling, at man vil skrotte naturgasnettet. Det medfører at el-nettet skal opgraderes, for at kunne trække elvarme og elbiler.

/R

  • 11
  • 16

Sagt firkantet skal private skal bruge varmepumper eller fjernvarme som varmekilder. Du har ingen samproduktion af el når du brænder gas af i dit gasfyr. Vedvarende energikilder der kan lagres, er for værdifulde til bare at blive brændt af. Ja - elnettet skal gradvist udbygges og der skal inteligent styrring af forbruget til.

  • 9
  • 2

Sagt firkantet skal private skal bruge varmepumper eller fjernvarme som varmekilder.

Her i byen startede man med at udbygge fjernvarmenettet for 11 år siden, først og fremmest for at kommunen selv kunne udskifte den dyre naturgas til den billigere fjernvarme. Idag er byen delt imellem dem der stadig har naturgas - og som er tinglyst som energikilde på boligen - og så dem der har fået lov til enkeltvis at skifte til fjernvarme.

Hver gang der skulle skiftes fra naturgas til fjernvarme, har naturgasselskabernene, bl.a. statens eget, forsøgt at bremse omstillingen, nogle gange med held - andre gange uden.

Nu er situationen sådan, at rigtig mange har udskiftes deres ældre naturgasfyr til et nyere, fordi man aldrig kunne være sikker på om en planlagt skifte til fjernvarme kunne lykkedes pga. klager fra naturgasselskaberne, og der er nok ikke mange med et nyt naturgasfyr der synes, det er spændende at smide det ud efter 5-10 år.

Andre har beholdt det ældre naturgas fyr i håbet om at skifte til fjernvarme indenfor en overskuelig årrække. Derfor må det være en krav, at man meget hurtigt får udpeget de områder der skal konverterer til fjernvarme og får igangsat arbejdet, så man hurtigst muligt ved hvordan man er stillet med naturgas kontra fjernvarme.

  • 11
  • 0

Du har ingen samproduktion af el når du brænder gas af i dit gasfyr.

Det er også ligegyldigt, når det er varme der er brug for. I en privat naturgaskedel, brændes kun den nødvendige mængde gas af for at dække det aktuelle varmebehov. Tages der energi ud af regnestykket til el, bliver der ikke så meget varme ud af det.

Vedvarende energikilder der kan lagres, er for værdifulde til bare at blive brændt af.

Vedvarende energi skal jo netop lagres, for at kunne bruges når der er behov. Vind skal blive til methangas, for at kunne gemmes til behovet er der - og så skal det brændes af. Hvis ikke energien skal bruges, skal den så bare lagres til evig tid?

/R

  • 3
  • 13

Jeg vil ikke håbe at gasforsyningen nedlægges helt. Vi har i de to gaslagre i Stenlille og Lille Torup, 2 kæmpemæssige batterier med tilhørende infrastruktur. Jeg vil absolut foreslå at beslutningstagerne ser på, hvordan disse kan indpasses, sålesed at de kan benyttes til langtidsoplagring af energi, lige som de bliver det idag.

Desuden kan jeg ikke se et ord om udjævning af forbruget. Med de smarte elmålere der bliver sat op alle steder er der god mulighed for at udjævne elforbruget. Jeg kan kun anbefale at bruge energipriserne til dette.

En liberalisering på el-området vil kunne sætte skub i den ikke statlige investering i energiforsyning. F.eks må kommunerne ikke investerer i solceller og få en del af deres behov dækket i sommermånederne.

Jeg føler absolut der er et stort behov for opbygning af de matematiske/statiske modeller på området, således at vi kan udvikle "keative" løsninger vi ikke anvender i dag.

  • 4
  • 1

Hvis energiøerne placeres i nærheden af gasfelterne, så kan den nuværende gas infrastruktur bruges igen. Når der er stort overskud af vind energi, kan metan produceres fra el (power to X). Metan føres direkte på naturgasnettet af allerede eksisterende rørledninger.

Herved løses flere problemer. Overskud af strøm kan bruges til produktion af gas. Gassen kan føres i land af eksisterende og allerede betalt infrastruktur, som allerede er forbundet til et pan kontinentalt netværk. Gassen gemmes til senere i allerede eksisterende depoter, gassen bruges når der er behov til opvarmning i eksisterende gas fyr, til fjernvarme, til transport. Det meste infrastruktur er eksisterende, købt og afbetalt, og derfor relativt billig løsning.

  • 2
  • 2

Der er bare det problem, at der ingen CO2 neutral carbon kilde findes langt ude i nordsøen. Produktion af ammoniak er en mulighed og produktion af hydrogen der sendes i land i en rørledning er også en mulighed på energiøerne. Når hydrogenen er i land findes der CO2 neutrale punkt carbon kilder hvor CO2 allerede er opkoncentreret. Ammoniak kan fx. bruges som skibsbrændstof - skibe kan lægge til og bunkre ammoniak.

  • 1
  • 0

Jeg læste forleden en artikel der fortalte, at der tilføres tonsvis af microplast til havet i de helt små størrelser fra vindmøllerne på havet. Artiklen forekom rimeligt veldokumenteret. Så når nu princippet: "Forureneren betaler" bliver hypet mange steder, skal det vel også gælde vindmøllerne ? En vindmøllevinge har jo en meget præcis vægt når den sættes op, så det må være en simpel ting at veje den inden skrotningen, og prissætte divergensen til elforbrugerne, specielt forbrugerne af såkaldt "grøn strøm." Det vil sikkert være en sund øvelse for mange vindmølle-entusiaster, og kunne måske bringe kærnekraften lidt mere ud af skyggen som eneste realistiske primære CO2-neutrale energikilde til velfærdssamfundets opretholdelse.

  • 2
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten