Efter næsten otte timers forhandlinger, som begyndte hos finansminister Nicolai Wammen (S) søndag ved 17-tiden, er regeringen og næsten alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige natten til mandag blevet enige om en klimaaftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien.
I alt medfører aftalen sammen med klimaftalen for affald CO2-reduktioner på 3,4 mio. ton i 2030, fremgår det af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets faktaark over aftalen.
»Med aftalen i dag går Danmark igen forrest med den grønne omstilling, og samtidig baner vi vejen for en grøn genopretning af økonomien med nogle af de største langsigtede infrastrukturinvesteringer nogensinde,« lyder fra finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.
»Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at lave en bred grøn aftale, der både får os tættere på at nå vores klimamål, og som på sigt vil skabe tusindvis af danske grønne arbejdspladser,« udtaler han.
Aftalen betyder, at Danmark som det første land i verden påbegynder etableringen af to energiøer inden 2030 på i alt 5 GW – den ene skal være Bornholm med en kapacitet på 2 GW, mens der skal bygges en kunstig ø i Nordsøen med en kapacitet på 3 GW.
Derudover fremrykkes etableringen af park 2 fra energiaftale 18 på ca. 1 GW ved Hesselø. Dvs. i alt 6 GW havvind eller mere end tre gange så meget som Danmarks nuværende mængde havvind.
Energiøerne skal ud over at producere strøm også på sigt kunne tilkobles teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer, såkaldt power-to-x.
»Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen,« lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Hertil prioriteres initiativer, der sikrer en overgang til en markedsdrevet udbygning af solceller og landvind. Blandt andet fortsættes de teknologineutrale udbud i 2020 og 2021.
Partierne er enige om at afsætte, hvad der svarer til 800 mio. kr. årligt indfaset fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO2. Puljen medfører reduktioner på 0,9 mio. ton. CO2 pr. år i 2030 og skal understøtte løsninger, der kan indfange CO2 fra eksempel fra industrien for så at bruge den.
Samtidig etableres en statslig pulje, som skal støtte etableringen af power-to-x-anlæg i storskala på i alt 100 MW, som er mere end fem gange så meget kapacitet som det største anlæg, der findes i verden i dag.
Der afsættes 2,5 mia. kr. i 2020-30 i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendige særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.
Der stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen.
Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger og suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 mia. kr. i 2021.
Aftalen indeholder en lempelse af afgifterne på grøn strøm til opvarmning og forhøjede afgifter på sort varme. Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, f.eks. overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder, og når overskudsvarmen er certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektivisering hos overskudsvarmeleverandøren.
Det er aftalt at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas. Kravet om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme, ophæves, og samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse.
Konkret afsættes 2,3 mia. kr. til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken mindsker drivhusgasudledningerne med 0,7 mio. ton CO2 i 2030.
Resterende midler fra ‘Puljen til grøn transport’ fremrykkes og udmøntes til 2020 og 2021, og der tilføres yderligere 50 mio. kr. til den grønne omstillingen af transporten. Midlerne målrettes bl.a. ladestandere, men også tung transport og færger.
Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transport, fremgår det af faktaarket over klimaaftalen.
Partierne er blevet enige om en grøn skattereform med CO2-afgift, men detaljerne udestår fortsat. Der skal efter sommerferien kigges på den grønne skattereform, som skal gøre det mere attraktivt at vælge grønne løsninger frem for sorte.
Hele aftalen kan findes her.
Rettelse: Før stod der, at den ene energi skal etableres 'ved' Bornholm, men efter en henvendelse fra en opmærksom læser er dette nu rettet til, at det er selve Bornholm, der skal være energiøen, som det også fremgår af regeringens faktaark til første del af klimahandlingsplanen.
