Brat nedtur: Israelsk månelander crashede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brat nedtur: Israelsk månelander crashede

Illustration: Oshratsl/Wikipedia

Det blev ikke til de helt store jubelråb i kontrolrummet, da israelske SpaceIL her til aften skulle have landet den første private sonde, Beresheet, på Månen og blive blot fjerde nation til at foretage en såkaldt blød landing på Månen.

Indflyvningen så ud til at blive påbegyndt som planlagt kl. 21.10, men kl. 21.24 meddelte de om problemer med hovedmotoren. Efter en genstart kom den op at køre igen, men så røg kommunikationen, og få minutter efter måtte de sande, at sonden var gået tabt.

Den samlede talsgruppe tog dog nederlaget med oprejst pande til støttende klapsalver fra publikum i kontrolrummet.

»Vi klarede den ikke, men vi prøvede, og jeg synes, vi kan være stolte,« lød det fra SpaceIL's formand, Morris Kahn, efter at sandheden gik op for dem.

Mål: Tag en selfie

SpaceIL er en privat gruppe, som blev dannet i 2011, da Google gik ud og lovede en præmie på 20 mio. dollars til det første private rumfartøj, som kunne lande på Månen, transportere sig 500 meter hen ad overfladen og tage en selfie.

Grundlæggerne var alle ingeniører inden for hhv. elektronik, it og biofysik (dog tidligere inden for satellitter), og planen var som udgangspunkt ikke at score de mange Google-millioner selv – præmien skulle bruges til at fremme viden om naturvidenskab i vinderlandet. Siden trak Google hovedpræmien tilbage, da deltagerne var for længe om det, og nu er spørgsmålet, om den lovede trøstepræmie bliver til noget, når der ikke blev tale om en ønskelanding.

Beresheet skulle lande i Mare Serenitatis, som ligger i Månens nordlige del på ’forsiden’, dvs. den side, vi altid ser her fra Jorden. Herfra skulle den have arbejdet i et par dage med blandt andet et magnetometer om bord, men det blev altså ikke i denne omgang.

Gense landingsforsøget i videoen nedenfor:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Inden alle falder i svime over "bedriften", så husk lige at der var heftig teknisk støtte fra den israelske militærindustri og stat i form af Israel Space Agency (ISA), Israel Aerospace Industries, Rafael Systems og Elbit Systems.

Og så var det jo SpaceX der stod for første del af "transporten", og NAMMO der havde leveret raketmotoren.

Altså - det meste købt udefra eller leveret som gratis teknisk støtte fra stat og militærindustri. Ikke meget privat rumfartøj over det, hvis man ser bort fra den delvise private finansiering.

  • 8
  • 3

Det er i den moderne verden svært at komme ud over at skulle købe noget udefra. En ventil? En aktuator? GPS modul? En strømforsyning? Hvor hjemmelavet skal det være før det ikke er købt ude fra? Projekter som disse kræver stort held, dygtighed og ihærdighed både på områder som financiering, projektledelse, gennemføring, og naturligvis en meget skarp indsat når det hele buldrer løs.
Synes det var en flot og imponerende indsats og helt sikker noget isrealerne kan være stolte af.

  • 2
  • 0