Brandslukning på Avedøre krævede 170 ton CO2 og luk af Øresundstunnelen

19. september 2012 kl. 14:3414
Arbejdet med at slukke branden i træpiller på Avedøreværket bliver i fagbladet Brandvæsen beskrevet som 'en af de senere års mest komplekse indsatser'.
Artiklen er ældre end 30 dage

Lastbiler i pendulfart under Øresund med tonsvis af CO2 og nitrogen er blot en lille del af den gevaldige indsats, som en brand i træpillelageret på Avedøreværket midt i august krævede.

En brand, som ifølge dagens nummer af fagbladet Brandvæsen, hverken var banal eller hurtigt slukket, men som tværtimod 'kunne være blevet langt værre, hvis vejret havde været en modspiller i stedet for en medspiller.' Det var nemlig fortrinsvis tørvejr uden meget blæst.

Bladet kalder branden 'en af de senere års mest komplekse indsatser' og gennemgår forløbet af branden og de mange risikomomenter, der var undervejs:

Ilden startede i træpillerne på et transportbånd i 50 meters højde, hvilket ingen rigtig havde forestillet sig kunne ske. Herfra kunne de brændende piller bevæge sig ind i den mindste af to træpillesiloer. Spjældet til selve siloen er nemlig ikke konstrueret som en branddør, og derfor kan der være kommet brændende træpiller ind, inden man fik lukket for spjældet i toppen af siloen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da træpillerne inde i siloen begyndte at brænde, stod brandfolkene over for en række valg:

  • Brug af vand til slukning af ulmende træpiller i toppen af en silo ville kunne hvirvle støv op og dermed give fare for en kæmpe støvgas-eksplosion.

  • Vand ville også kunne starte en bioproces i pillerne med risiko for, at de selvantændte.

  • Og endelig kan vandet få træpillerne til at udvide sig til det femdobbelte og presse siderne ud af siloens betonvægge.

I den lille silo var der allerede ild i træpillerne og dermed fare for, at ilden kunne svække betonens styrke i siloerne. Derfor fandt man ud af at tømme lageret nedefra og lægge træpillerne i store miler udenfor. Ti mand fra beredskabsstyrelsen oversprøjtede samtidig træpillerne med vand fra to vandkanoner.

I den store silo, hvor man først i anden omgang opdagede, at træpillerne brændte, kunne man nøjes med at pletslukke gløder i toppen med vand. For at holde resten af pillerne kølige og forhindre antændelse sprøjtede man ved hjælp af en blanding af CO2 og nitrogen. Det lykkedes at holde temperaturen i lageret på 16-17 grader ved denne indsats.

Slukningsarbejdet, som varede omkring 14 dage, har alene hos Beredskabsstyrelsen optaget 8.500 mandetimer, og ud over Beredskabsstyrelsen har Vestegnens Brandvæsen og Københavns Brandvæsen samt Dong Energys egne folk deltaget i arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da indsatsen ofte foregik i stor højde, var det nødvendigt med kran-assistance, og ifølge bladet har der medvirket syv mobilkraner med mindst 100 ton løftekapacitet plus mindre lastbilkraner og lifter.

Kranselskabet bag opgaven, BMS, har opgjort maskintimerne til 2.800, mens mandetimerne ligger langt højere, fordi en del udstyr kræver tre mand til betjening.

Efter at indsatsen officielt var afblæst, har brandvæsenet to gange været tilkaldt for at slukke brande i træpillemilerne.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
20. september 2012 kl. 21:31

Hvor lang ville jeg kunne køre i min benzinsluger af en Citroën C5 (11km/l), inden den havde udledt 170tons CO2?

13
20. september 2012 kl. 12:58

Hej Jens Peter, du har ret, det var tm (uden skråstreg) vi brugte. Jeg kiggede lige på fabrikanten Palfingers internationale (tyske) web, og der angiver de mt, altså meter x ton, og så Si-enhed kNm i parantes. Desuden angives så maximalt absolut løft, da f.ex. en 10 tm kran godt kan løfte 1 ton med 10 meters udlæg, men typisk ikke 10 ton med en meters udlæg. De folk, der betjener lastbilkraner har jo (som regel) certifikat, og kender begrænsningerne; de fleste uheld, jeg har set, har været banale fejl som ikke at understøtte støtteben, eller kun at køre dem ud i den ene side.

12
20. september 2012 kl. 12:26

De kraner der blev benyttet var 320 t/m og 510 t/m kraner. Altså nogle meget store nogen for dem der ikke er bekendt med sådan nogle.

For en uden krankort (men med truckkort, og bestået Mekanikkursus på DTU): Mener i virkelig t/m (ton divideret med meter)? Burde det ikke hedde tm (ton gange meter), altså momentet det moment, som prøver at vælte kranen omkring et "tippunkt"? En fysiker ville iøvrigt instistere på Nm (Newton meter), men det er selvfølgelig mere intuitivt for almindelige mennesker at have divideret gravitationskonstanten ud.

11
20. september 2012 kl. 12:13

...det har jeg så desværre ikke, til gengæld har jeg tidl. lavet mange tryksager og datablade for bl.a. BMS, så jeg fik forskellen forklaret. Det giver ofte misforståelser, at enhederne opgives forskelligt.

10
20. september 2012 kl. 12:00

så lærte jeg så meget. hvilket er ekstra pinligt da jeg faktisk har Kran D certifikat.

9
20. september 2012 kl. 11:32

De kraner der blev benyttet var 320 t/m og 510 t/m kraner. Altså nogle meget store nogen for dem der ikke er bekendt med sådan nogle.

Artikelforfatteren har alligevel ret, når hun skriver at det var 100 ton mobilkraner, der blev benyttet. De er nemlig, som du skriver, med løftekapacitet på typisk 500 t/m. For mobilkraner (selvkørende på blokvognsregistreret chassis) opgives kapaciteten som max. løfteevne ved minimalt udlæg, typisk også med en begrænsning af krøjevinkel (Fx. 100 t over bagende v/ 5 m. udlæg). Og det svarer jo til 500 t/m. Anderledes for lastbilkraner (altså kraner monteret på alm. lastbilchassiser), hvor lasteevnen altid opgives i t/m.

8
20. september 2012 kl. 11:18

Jeg foreslog også tidligere at indhente erfaringer fra det store, tidligere kulfyrede værk, som RWE i begyndelsen af året havde ombygget til træpiller og hvor der var brand i slutningen af februar, der oversteg dimensionerne på Avedøre (værket ydede 1100 MW på kul og 750 MW på træpiller). De regnede med flere måneders stilstand for oprydningsformål. Værket er lokaliseret i Essex uden for London og hedder Tilbury-værket - hvis der er nogen der kan lave noget research?

7
20. september 2012 kl. 10:50

Man kan "sagtens" slukke en glødebrand med Kvælende gasser hvis O2 niveauet bliver holdt nede i lang nok tid i en lukket beholder, selv glødebrande kræver ilt.

6
20. september 2012 kl. 10:44

En glødebrand kan kun slukkes med vand.

Skum, CO2 og N2 anvendet kun for at hindre overtænding, røggas- og støveksplosion.

Eneste slukningsmulighed er at tømme siloen.

5
20. september 2012 kl. 10:35

der blev benyttet langt mere end 170 ton Co2. Der blev også brugt No2 . begge i langt større mængder end der beskrives i artiklen. Og som Rasmus så rigtigt skriver ville den bare bryde ud igen , derfor blev Co2 niveauet holdt højt i over 9 dage. De kraner der blev benyttet var 320 t/m og 510 t/m kraner. Altså nogle meget store nogen for dem der ikke er bekendt med sådan nogle.

4
20. september 2012 kl. 10:24

Problemet er at der er tale om en ulmebrand i et enormt lager. Skum og vand har derfor vanskeligt ved at trænge ind til der hvor der er brug for det. I træpillelageret er der allerede installeret et anlæg til at slukke en ulmebrand med kvælstof, men siden branden ikke startede i dette lager, kunne dette anlæg sandsynligvis ikke bruges til at slukke branden med. Der er også det ekstra problem, at selv om branden er slukket, så kan lageret fortsat være varmt nok til at selvantænde igen så snart der er ilt til stede igen.

3
19. september 2012 kl. 22:08

Hvorfor anvendes CO2. Normal procedure ved siloband er at dække toppen med skum mens man tømmer siloen. Ved så stort et oplag ville det være rimeligt at installere et fast skumanlæg, det har man ofte på store olietanke. Med letskum (skumtal 500-1000) er vandmængden ubetydelig. Mit indtryk af træpiller er at de på et eller andet tidspunkt vil selvantænde.

1
19. september 2012 kl. 19:30

Nogen som ved hvor de får 170 ton CO2 fra på så kort tid?