menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Risikoen for stød og brand er den direkte årsag til, at Sikkerhedsstyrelsen fortsat forbyder tyske stikkontakter, men tillader fransk-belgiske kontakter fra 2008.
»Der er under alle omstændigheder problemer ved at blande internationale standarder med den danske, men vi mener at have valgt den bedste af de to løsninger,« siger Søren Krøigaard, direktør i Sikkerhedsstyrelsen.
Begrundelsen for at udelukke de tyske kontakter er, at danske stikpropper - selvom det kan se sådan ud - ikke passer ind i de tyske kontakter. Presser en person alligevel proppen i, risikerer han, at den kiler sig fast og forårsager stød eller i værste fald brand på grund af den højere temperaturer, som de umage stik og kontakter kan skabe. Det viser tests, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget hos UL International Demko og ETS Semko.
Men den risiko giver de fransk-belgiske stikkontakter ikke.
»Fordelen ved den fransk-belgiske standard er desuden, at det er en ret entydig standard i Europa - i modsætning til den tyske, hvor der er nationale forskelle på eksempelvis den svenske og den tyske variant. Men havde vi ikke haft problemet med fastklemning, havde vi måske også valgt Schuko.«
At Sikkerhedsstyrelsen åbner for internationale standarder netop nu skyldes blandt andet de mange måneders hård kritik af høje priser og monopol-lignende tilstande på det danske el-marked, erkender direktøren:
»Ind i mellem vurderer vi som myndighed de systemer, der findes for at se, om der bør ske ændringer. Vi har naturligvis lyttet til den dialog, der har været om de franske og tyske alternativer, og selv om jeg også har været bekymret for en sammenblanding, så er vi nu blevet overbevist om, at kombinationen af den franske standard og kravet om HPFI-afbrydere vil give et tiltrængt løft i den danske elsikkerhed,« siger Søren Krøigaard.
Når ændringerne først sker fra midten af 2008 skyldes det, at alle bygninger inden da skal udstyres med HPFI-afbrydere, som automatisk tager strømmen, hvis blandingen af danske propper og fransk-belgiske kontakter skulle give fejl i en elektrisk installation.
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er mere end 90 pct. af alle boliger i dag sikret med HFI eller HPFI-afbrydere, mens det tilsvarende tal for offentlige bygninger er godt 65 procent. De tal skal nu op på 100 procent, inden 2008:
»Vi har i årevis anbefalet, at HPFI-afbrydere skal testes en gang om året. Og med kravet om virksomme HPFI-afbrydere i samtlige bygninger håber jeg på, at vi inden for tre-fem år har udryddet alle gamle, og måske uvirksomme, HFI-afbrydere,« siger direktøren.
Mens Sikkerhedsstyrelsen opretholder forbuddet mod tyske Schuko-kontakter, lægger den dog samtidig op til en udfasning af den flade, danske stikprop, der forårsager problemet. I første omgang ændres den danske norm for proppen, så benene i de danske propper passer bedre ind i de tyske kontakter og risikoen for fastklemning dermed mindskes.
»Vi er udmærket klar over, at mange danskere rejser i Tyskland, hvor de så måske sidder på hotelværelset og klemmer stikket til deres danske flade prop ind i en tysk stikkontakt. Det problem håber vi at afhjælpe med en ændring af normen,« siger Søren Krøigaard, men afstår fra at vurdere, hvor hurtigt den særegne danske prop kan være ude af markedet:
»Vi har ingen færdig køreplan for, hvordan eller hvornår den flade prop skal være udfaset. Fremadrettet eliminerer vi risikoen med nye mål for proppen, men det løser jo ikke problemet for de eksisterende. Den er meget udbredt på blandt andet lamper, og derfor tager det længere tid, end hvis den kun blev brugt på tv-apparater.«
Ifølge Søren Krøigaard vil Sikkerhedsstyrelsen om fem år vurdere, om udfasningen er så fremskreden, at markedet kan liberaliseres yderligere - eksempelvis med indførelsen af de tyske Schuko-kontakter.
Imens fortsætter arbejdet på en fælleseuropæisk standard, hvor samtlige europæiske lande bruger samme type kontakter og propper - selvom udsigterne er lange:
»En europæisk standard er vores foretrukne løsning, og havde vi forventet en europæisk løsning inden for de næste 3-5 år, havde vi næppe indført de her ændringer nu. Men indtil da kan vi ikke lukke øjnene for de andre, udbredte europæiske standarder,« siger Sikkerhedsstyrelsens direktør og forventer, at ændringerne vil være skrevet ind i Stærkstrømsreglementet omkring sommerferien 2007.
